The Ninja War {1D}

Emily Coldell har endelig fået det job hun har længdes efter. Hun er blevet personlig træner! Det er et meget vigtigt job. Hun skal få pisket boy bandet One Direction i form, og lære dem kampsport så de bedre kan forsvare sig selv. De bliver dog lidt overraskede der de opdager kønnet på deres træner, og specielt to af dem. Vil følelser og krig mellem venner sætte en stopper for hendes karriere?


Læs med!


Skrevet af Christina. M & Cayern.




102Likes
216Kommentarer
7399Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Emily's synsvinkel

Vreden og forvirringen boblede i mig, HVAD FUCK BILDTE HUN SIG IND?

"Hvorfor ikke?" Sagde jeg lidt hårdt. "Hvor skulle jeg vide det fra?" Han lød meget usikker, hvilket bare gjorde mig nysgerrig. "Er Lily hjemme? Jeg SKAL snakke med hende!" Jeg lød nok en blanding af hård og vred. 

"Det..Lil..y." Den velkendte stemme kom ind i røret, denne gang lød den dog meget nervøs. "Forklar venligst" sagde jeg til hende.

"Hvad skal jeg forklare?" Hun lød lidt mere selvsikker denne gang, men stadig nervøs. "Hvorfor du har slettet mit nummer, og hvad HAN laver med din mobil", sagde jeg. "Kan vi ikke mødes, jeg vil helst ikke forklare det over mobil," sagde hun, mens hun prøvede at lyde sukkersød. "kom herover imorgen klokken tolv" sagde jeg hårdt og lagde på.

Jeg var sur, rigtig sur. Så sur at det ikke kunne beskrives. Der var så mange spørgsmål der banede sig vej til mit hoved.

Jeg havde fået drengenes numre, og lå lige nu og SMS'ede med Niall. Han var kraftedeme sjov, lige hvad jeg havde brug for nu. Han spurgte om vi ikke kunne Skype, så det gjorde vi. Han havde et virkeligt underligt navn, det var nok på grund af fans. "Hej Emily", sagde han bare totalt glad, da jeg tog den. "Hej Niall", jeg prøvede at få det til at lyde glad, men det var umuligt, og det bemærkede Niall også hurtigt. "Hvad er der galt?" Spurgte han meget bekymrende. "Altså nu vil jeg ikke have at du skal være bekymret over mig, men ja det er en lidt lang historie". Sagde jeg sukkende. "Jamen jeg har god tid", sagde han, jeg sukkede, og kiggede ned i mit skød.

"Okay så", sagde jeg, og begyndte derefter på min historie. "Altså her i dag ringede jeg til min bedste vendine, eller en af dem. Det var så ikke hende der tog den, det var min ekskæreste. Han havde været mig utro, jeg ved ikke med hvem. Min vendine havde slettet mit nummer, så min eks vidste ikke hvem det var der ringede. Så nu tror jeg at hun er sammen med ham, jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg skal mødes med hende imorgen. Jeg ved ikke hvorfor hun har slettet mit nummer, og jeg ved ikke hvorfor han tager den", sagde jeg. Der løb en tåre ned af min kind, og så en mere, og til sidst græd jeg bare. Niall var blevet helt mundlam, men til sidst sagde han dog noget. "Hvor bor du, jeg kommer over", jeg skrev min adresse i chat, og hurtigt var Niall offline.

Lidt efter ringede det på døren. Jeg stivnede. Jeg åbnede døren en smule, og lukkede den så helt op da jeg så det var Niall. ”Oh, hej Niall!” Smilede jeg. Jeg gav ham elevator-blik og så, at han havde noget is og chokolade med.

Jeg lukkede ham ind. ”Ej, Niall. Du behøvede altså ikke tage is og chokolade med!” sagde jeg efterfuldt af et grin. Mit humør var allerede meget bedre, når han var her.

”Det hjælper altid når man er ked af det,” svarede han med et lille smil. Jeg nikkede og grinte svag, mens jeg så huggede det, og smilede ondskabsfuldt, og løb ind i stuen. "Hey vent på mig!" Råbte han efter mig. "Hvorfor skulle jeg?" Råbte jeg drilsk, imens at Niall kom løbende ind i stuen. "Fordi jeg havde is med," sagde han såret, og lavede sad-face. "Okay så, men også kun fordi at det er dig," Sagde jeg i samme toneleje. Kan man godt sige det? Det kan man nu.

Vi sad i sofaen, og snakkede om os selv. Selfølgelig også om hinanden, men vi fortalte om os selv. Jeg håber i forstår, for det er lidt indviklet at forklare. "Jeg kommer lige om lidt, jeg smutter lige på det 'lille hus', du kan bare se dig omkring," Fortalte jeg ham fortroligt.

Jeg skyndte mig hurtigt ud på toilettet, da min blære var ved at springe. Så teknisk set var det nok klogt nok. Da jeg så sad på toilet brættet, (og gjorde det man nu gør) hørte jeg en banken. "Niall bare åben den," råbte jeg (sjovt nok) til Niall. Jeg skyndte mig lidt, hvem gad at komme og besøge røv kedelige mig? Jeg ved det ikke, men det må tiden vise.  

Jeg skyndte mig at løbe ud i min entré, og der stod Niall og Martin. Vreden begyndte ligeså stille at komme op i mig, hvad lavede han lige her? "HVAD LAVER DU HER!?" Råbte jeg ind i hans grimme fjæs, eller så grimt var det heller ikke, men jeg håber i forstår mig.  "Jeg har også et spørgsmål, hvem er HAN?" Sagde han køligt. "Han er Niall Horan, har du været på månen eller hvad?" Svarede jeg endnu køligere tilbage. Jeg skævede til Niall som nikkede svagt, imens at han langsomt bakkede ind i stuen igen.

Jeg rettede min fulde opmærksomhed mod Martin, som jeg stirede vredt på. Han tog en dyb indånding, og jeg blevet ret forskrækket over ordene der kom ud af hans mund, selvom jeg lidt havde forventet det.

"Jeg er sammen med Lily."

________________________________________________________________________________________________

Vi undskylder for det korte kapitel!!

Som i de andre 'kommentare' vi har, vil vi gerne bede om at i vil smide en kommentar, selv et enkelt 'mere' lyser vores dag op. 

Smid også gerne lige et like;)

Camilla

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...