The Ninja War {1D}

Emily Coldell har endelig fået det job hun har længdes efter. Hun er blevet personlig træner! Det er et meget vigtigt job. Hun skal få pisket boy bandet One Direction i form, og lære dem kampsport så de bedre kan forsvare sig selv. De bliver dog lidt overraskede der de opdager kønnet på deres træner, og specielt to af dem. Vil følelser og krig mellem venner sætte en stopper for hendes karriere?


Læs med!


Skrevet af Christina. M & Cayern.




101Likes
216Kommentarer
7616Visninger
AA

6. Kapitel 5.

 

Emily's synsvinkel:

 

Jeg tøffede hen ad gulvet, med mine katte sutsko. De lignede Garfield, det var derfor jeg købte dem. Som sagt var jeg jo en stor Garfield fan!

Jeg var endelig kommet hjem, ja det hed endelig! De drenge var sku som nogle patte børn, de råbte og skreg hele tiden! Men de var dog stadig søde, jeg hadede dem trods alt ikke. Men jeg glædede mig dog stadig til en fridag i overmorgen, men jeg skulle på arbejde imorgen.

Jeg stod og lavede mad i mit køkken, jeg lavede noget pasta noget.  Mit køkken var sådan et hyggeligt et, det var lidt lille, men det passede til mig. Der var også en lille side gruppe med fire stole, køkkenet var af lyst træ. Når man gik ind ad min hoveddør, kom man til en entré/gang, så var der på venstre side to døre. Den forreste var ud til mit WC, og den sidste til mit gæsteværelse. På venstre side var der også to døre, én til køkkenet og en anden til mit værelse. For enden af gangen var der en dør som førte ind til stuen. Inde fra stuen var der to døre mere, den ene førte hen til køkkenet og den anden ud på altanen. Sådan vil en ejendomsmægler beskrive det, det var også det han gjorde... Men min beskrivelse var dog meget anderledes, og længere.

Og nu da i ikke gider at høre på mit bævl længere, skifter jeg emne. Gæt hvad det nye emne er?

....... Det kan du ikke gætte, for det er: Mad! 

Jeg sad og spiste mit 'ulækre' mad, det er ulækkert fordi jeg har lavet det! BASTA! Uhhmm det rimer på pasta!

Jeg bliver altså nødt til at stoppe mig selv en gang imellem, ellers løber mine tanker fra mig.

Jeg var træt, og havde en svag hovedpine, så jeg lagde mig under min dyne og så lidt TV. For jeg er nemmelig så smart at have et TV på mit værelse. Da afsnittet af det program jeg så (som jeg i øvrigt ikke vidste hvad hed) var færdigt, lagde jeg mig til at falde i søvn. Jeg er en af de heldige mennesker, der kan bestemme hvad de vil drømme om. Så jeg tænkte på lagkage, og faldt derefter i søvn...

Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur, den sang en sød lille sang. Jeg gik hen til mit klædeskab og fik noget tøj på. Jeg ville være lidt sommeragtig idag, så det blev til et par hullede shorts, og en angry-birds t-shirt. Jeg gik ud for at finde noget morgenmad, det blev bare nogle cornflakes med mælk. 

Jeg stod ude på badeværelset, og overvejede hvordan jeg skulle sætte mit hår op. Det blev til en rodet knold, og jeg gad simpelthen ikke at tage make-up på, når jeg alligevel skulle ud at svede. Det kunne jeg gøre når jeg engang var blevet færdig.

I dag var jeg blevet færdig i god tid, og kommet i god tid. Jeg var end da den første.

Jeg var igang med at planlægge træningen for idag, men blev dog afbrudt af en MEGET glad dreng ved navn Niall.

"Hej med dig, du ser glad ud" sagde jeg smilende til ham. "Jeg er da også glad," svarede han smilende tilbage. Nu blev jeg altså for alvor nysgerrig, fortæl hvorfor" sagde jeg bare, med de sødeste hunde øjne jeg nu var i stand til at lave. 

Han grinede, og hævede det ene øjenbryn, "hvorfor skulle jeg?" Sagde han meget lumsk. Jeg begyndte at grine, ikke bare at grine det var virkeligt meget, og han grinede med. Da det var på sit højeste, brasede de sidste drenge ind ad døren. "God...morg...en...drenge" grinte jeg, det skal lige siges, at det ikke er en god kombination at grine og snakke samtidigt! 

"Hvad griner I af?" spurgte Harry lidt koldt. Vi stoppede med at grine, og kiggede så på hinanden, og så flækkede vi af grin igen. I tænker sikkert jeg er en eller anden tosse, men nej jeg har ikke nogen diagnose der kan bevise det. Desværre.

Liam rystede bare på hovedet, mens jeg prøvede at tage mig sammen. "Okay, vi skal igang piger!" Råbte jeg ud over hele salen. "Hey, vi er altså ikke piger!" Råbte Louis fornærmet, "jo i mit hoved" svarede jeg bare 'kækt' tilbage. Endnu engang begyndte mig og Niall at grine, "helt seriøst, hvad er det der er SÅ sjovt?" Råbte Harry nærmest bare.

"Okay nu skal vi altså igang!" Råbte jeg friskt til dem, de blev tavse. "Idag skal vi have det lidt sjovt, vi holder en mini-turnering, med mig som dommer. Men det er først senere, jeg vil lige lave nogle øvelser med jer, og forklare nogle regler og så videre. Er i med?" Forsatte jeg hurtigt efter.

"Jaaaaaaa," råbte Niall. Jeg rystede på hovedet af ham, og kom med et smil.

Jeg gik ud i MIT materiale rum, og fandt nogle ting frem vi skulle bruge, og gik derefter tilbage. Drengene sad mumlende og snakkede med hinanden. Eller det vil sige de fleste, Harry sad bare og så sur ud. derfor gik jeg hen til ham, "hvorfor ser du ud som en muggen abe?" Spurgte jeg bare, og straks begyndte de andre at grine. Jeg vendte mig imod dem, "er jeg virkelig så sjov?" Spurgte jeg med et MEGET underligt abe-fjæs, latteren blev bare værre. 

Vi var blevet færdig med træningen, eller næsten. Jeg havde lavet et lille podie, og købt lidt slik som præmier og trøste præmier. "Og på en flot femte plads har vi... Zayn!" Jeg rakte ham en trøste præmie, og der lød klapsalver. "På en fjerde plads har vi... Niall!" Han lavede et sad-face, som jeg grinede af. Jeg rakte ham sin præmie, der var lidt bedre end Zayns. De andre klappede lidt mere denne gang, inden jeg præsenterede tredje pladsen. "På en flot tredje plads har vi... Louis!" Han skød stolt brystet frem, hvilket jeg også grinede af. Han fik sin præmie, og rakte tunge af Niall, "haha!" Sagde han ondt.

Et grin forlod igen mine læber – Gud, hvor fik jeg dog grinet meget!

Jeg vendte mig imod Harry og Liam, som var de eneste der manglede at få en placering. ”Nå… Nu skal vi jo så se hvem vinderen er!” Sagde jeg langtrukket og gned mine hænder. ”Vinderen er… Liam!” ”Tillykke! I klarede jer allesammen skide flot,” smilede jeg. Jeg gav dem deres præmier, og kunne se at Harry smilede over hele hovedet. Han kiggede lidt overlegen på Niall, men sagde ingenting. Underligt! Hvad skete der imellem dem? Jeg stod nok med et ansigts udtryk, der var en blanding mellem forvirring og undren.

”I har fri. Vi ses i over morgen!” Sagde jeg glad og gav dem et kram hver. Jeg vinkede til dem og smilede. ”Farvel!”

~

Jeg steg ned af cyklen, imens jeg nynnede en sang jeg havde hørt i radioen. Jeg kunne ikke huske hvad den hed, men den var meget god. Jeg kom i tanke om, at Niall faktisk ikke havde sagt hvad han var glad over, men det var vel lige meget, ikke? Det havde været en meget sjov dag, i betragtning af at de er nogle pattebørn – Det meste af tiden altså. Måske burde jeg få lidt pige-tid? Nu havde jeg jo kun været sammen med drenge de sidste par dage.

Jeg sad i min dejlige sofa, eller nærmere lå ned i den. Den var dejlig, en rigtig flyder vis du ved, hvad det er. Jeg var træt, jeg skulle jo heldigvis ikke arbejde imorgen. Det var meget anstrengende at være børnepasser. Jeg savnede mine vendiner, jeg er ikke sådan en lonely person, som i måske troede. Jeg havde travlt, og det havde de også. Mit blik kørte igennem min telefonbog (på min mobil) da mit blik faldt på en af mine tre bestie's. Jeg havde kaldt hende Garfield, fordi hun som mig, var stor Garfield fan.

Jeg ringede hende op, jeg savnede hende. Også de andre hvis i skulle være i tvivl. Hendes rigtig navn var Lisa, hun havde sådan noget Ariel hår, og blå øjne som jeg var misundelige på. Jeg hørte tog 'bip' inden hun tog den, "Hej skat" sagde jeg så sødt som jeg nu kunne. "Hvem er du" lød en mandestemme som var lidt for genkendelig, det var min eks-kærestes. Vreden skød op i mig, han havde da forfanden været mig utro, og hvis det var med Lisa, kæft så kunne jeg smadre ham, og for den sags skyld også Lisa. Hun havde mødt ham, og jeg havde sagt hvor stor et fjols han var til hende. "Martin er det dig?" Hvad lavede han overhovedet med Lisa's mobil? "Ja, er det dig Emily?" lød hans stemme. "Ja hvem skulle det ellers være? Lisa har vel nummer viser?" Spurgte jeg ham om. "Dit nummer er ikke gemt..."

What???

________________________________________________________________________________________________

Så kom der lidt drama!! Hvad tror i så der sker, kom bare med bud!

Det her kapitel blev længere end normalt, det håber jeg ikke gør noget, jeg er lidt stolt af mig selv! Det blev ikke helt som jeg havde forestillet mig, men det blev fint, håber jeg:D

28 favoritlister og 14 likes!!! JAAA!

Men der er dobbelt så mange favoritlister som likes. Så vil i ikke godt give et like, og for den sags skyld også favoritliste. Kom også gerne med konstruktiv kritik, eller en kommentar :)

Vi ses;)  MIg og Christina tager ud og bowler, hihi:)

Camilla :D

Uhh ja glemte helt at lægge et link ud til hendes tøj, men det er der nu:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...