The Ninja War {1D}

Emily Coldell har endelig fået det job hun har længdes efter. Hun er blevet personlig træner! Det er et meget vigtigt job. Hun skal få pisket boy bandet One Direction i form, og lære dem kampsport så de bedre kan forsvare sig selv. De bliver dog lidt overraskede der de opdager kønnet på deres træner, og specielt to af dem. Vil følelser og krig mellem venner sætte en stopper for hendes karriere?


Læs med!


Skrevet af Christina. M & Cayern.




102Likes
216Kommentarer
7455Visninger
AA

20. Kapitel 19.

Emily

 

At Harry ikke havde mødt op til træning, gjorde bare, at jeg følte det endnu mere akavet, da jeg skulle gå hen til ham. Hvad nu hvis han ikke ville se mig? Ærligt var jeg bange. Bange for at se hans blik, når jeg dukkede op foran hans dør, og forlangte en forklaring. For hvad nu hvis jeg egentlig ikke ville høre den forklaring han gav mig?

Mit åndedræt var hurtigt og af en eller anden grund, var jeg også forpustet. Mine øjne stirrede lamslået på døren, jeg havde smækket hårdt og brutalt forleden, og nervøsiteten skød rundt i min krop. Jeg sukkede kort, og bevægede mine rystende hænder op mod dørens overflade, for stille at banke på.

Først skete der ikke rigtigt noget, men så bankede jeg hårdere. Jeg holdt vejret, da jeg kunne høre han gik hen til døren, og langsomt trak håndtaget ned. Min krop stivnede, da jeg så ind i hans grønne øjne.

“Hvad vil du?” spurgte han, som om han var ligeglad, og vendte sit blik væk fra mig. Jeg sukkede stille.

“Jeg ville bare gerne snakke med dig,” mumlede jeg, og prøvede at smile sødt til ham. “Kan jeg i det mindste ikke komme ind?” Jeg så ned på mine sko, der var fulde af mudder. Pis også, det var mine yndlingssko. “Det regner,” tilføjede jeg, og håbede inderligt, at han ville lukke mig ind. 


Jeg kunne se at han tænkte, da jeg stod og studerede ham. Til sidst gav han sig, og rykkede en smule til siden, så jeg netop lige kunne klemme mig ind. Der var ikke sket meget siden sidst jeg var her, for der var lige så rodet, som jeg kunne huske. 

“Hvad er det du vil?” vrissede han nærmest, mens han undveg mit blik. Jeg bed mig i læben.

“Harry, hvad er det der sker?” Min hånd knyttede sig. “Hvorfor er du sådan?” Han åbnede og lukkede munden, som om han ville sige noget. 

“Hvad rager det egentlig dig? Hvorfor går du ikke bare hjem, og snaver med din kæreste?” Hans øjne var vrede, det var tydeligt, men der var også noget andet gemt inden i dem. Sorg. 

“Hvad mener du?” stammede jeg stille. “Jeg... Jeg har ingen kæreste.” Gud, hvor var jeg dårlig til at lyve. 

“Årh, hold op! Jeg så jer. I stod med tungen nede i halsen på hinanden, så kom ikke her og lyv for mig!” Harrys stemme var skinger, som om han var på randen til at græde. Han turde ikke se på mig, men jeg kunne se det blanke i hans øjne alligevel. 

“Så nu er det mig det handler om?! Hvad med dig og Lily? Hvad lavede du med hende?!” sagde jeg med hævet stemme. 

“Det vil jeg ikke svare på, okay?” hviskede han, næsten så lavt, at jeg ikke kunne høre det. Stilheden lagde sig over os, inden han igen brød den. “Du vil alligevel ikke høre svaret. Du vil være fuldkommen ligeglad.” Jeg var overrasket, da jeg hørte ham sige de ord. Hvorfor skulle jeg være ligeglad med ham? Han var en af mine bedste venner!

“Hvad er det dog du siger, Harry?” Jeg rynkede mine øjenbryn sammen, så de viste en lille rynke i panden, og rystede på hovedet. “Jeg vil bare gerne vide hvad det er der sker.” Mine arme var slået ud, og jeg havde rejst mig op. 

“Det er svært at forklare,” svarede han lavmælt, og så mig for første gang rigtigt i øjnene. Et suk forlod hans læber, inden han talte videre. “Det er lettere at... vise det.” Forvirringen var malet i mine øjne, da han langsomt gik hen imod mig. Min vejrtrækning blev hurtigere, fordi han stod så tæt på mig. “Du betyder mere for mig, end du tror, Emily,” hviskede han tæt mod mine læber.

Alle mulige følelser flød rundt i min krop. Harrys bløde, lækre læber ramte mine i et blidt, forsigtigt kys. Jeg gjorde intet for at stoppe det, nærmere det modsatte. Jeg kyssede med.

“Undskyld,” sagde Harry, der vores læber skiltes. Ikke en eneste tanke var til at finde i mit hoved, hvilket også forklarede min næste handling. Jeg pressede min mund mod hans, før han nåede at sige mere. Vores munde åbnede sig let, og jeg lod ham smage på min tunge. Selvom jeg vidste det var forkert, føltes det hele så godt på det tidspunkt, at jeg ikke tænkte over det. 

Et støn forlod min mund, da han begyndte, at plante små kys langs min kæbe, og det sendte små stød gennem min krop. Jeg lod mine hænder glide hen ad hans nakke, og op i det bløde, krøllede hår, hvorefter jeg kyssede ham igen. 

Der var ikke meget luft imellem os, og jeg begyndte at kunne mærke hans bule mod mit underliv. Jeg havde lyst til ham, virkelig. “Vil du virkelig gerne fortsætte det her?” hviskede hans mørke, hæse og sexede stemme, lige ved mit øre. Det sendte kuldegysninger gennem min krop, og jeg tænkte ikke. Min hjerne kom ikke i brug, så jeg svarede ham bare med et kys. 

***

Jeg vågnede med et sæt næste morgen. Mit bryst hævede sig heftigt op og ned, på grund af jeg trak vejret så hurtigt. Jeg lod mine øjne undersøge rummet, for at finde ud af, hvor jeg dog befandt mig henne. Det var først, da Harry vendte sig om på siden, det hele klikkede. 

“Fuck, fuck, fuck, nej, nej, nej,” hviskede jeg hidsigt for mig selv, der jeg så på den sovende, muligvis stadig nøgne, Harry Styles ved siden af mig. Det kunne ikke være rigtigt. Nej, for helvede. Hvad havde jeg gjort?

Lydløst prøvede jeg at liste mig ud af sengen, men det gik ikke specielt godt. Jeg havde fået mit undertøj på, det vil sige, at jeg stadig var halvnøgen. I frygt for at vække ham, ville jeg ikke skifte her - Hvad nu hvis han stillede spørgsmål og alt muligt?! Med blikket rettet stift på ham, kom jeg til at gå lige ind i døren, og det gav selvfølgelig et stort brag. Jeg stønnede, gispede og skreg af mig selv indvendig, fordi jeg var sådan en idiot. 

“Godmorgen,” mumlede han søvndrukkent, og gav sig til, at give mig elevatorblikket. “Er der noget galt?”

“Om der er noget galt?” gentog jeg, dog mere højrøstet. “Om der er noget galt!?” Jeg begyndte så småt på, at kaste mit tøj på mig selv, så jeg kunne komme væk herfra. Dette var en fejl, en fejl der aldrig måtte komme ud. Jeg nåede dog lige at skimme, inden jeg gik ud, at han også var i gang med, at få noget tøj smækket på kroppen. 

“Emily!” sagde han, da jeg med tårer ned ad kinderne tog min jakke på, og skulle til at forlade hans hjem. “Emily, vil du ikke nok være sød, ikke at gå?” spurgte han grådkvalt, og tog stramt fast om mit håndled. 

“Harry, slip mig!”

“Se på mig!” sagde han, og tog fat om mit ansigt, så han kunne se mig i øjnene. Jeg bed mig i læben, da jeg så ind i de grønne øjne. De havde en underlig effekt på mig, så jeg næsten ikke kunne græde længere. “Vil du ikke nok lade være med, at gå?”

“Jeg kan ikke det her,” græd jeg, og så væk. “Det er forkert.”

“Betød det i går slet ikke noget for dig?” hviskede han. 

“Harry...” 

“Se mig i øjnene, og sig så, at det intet betød,” sagde han hæst, og tog blidt fat i min hage. Jeg mærkede flere tårer tage fart, inden vores læber mødtes i et blidt kys.

“Det her bliver mellem os to.”

--------------------------------

Aww, endelig noget til jer Hemily-shippers!

Synes selv, at det er et sørgeligt og lidt følelsesladet kapitel, men det er også et af de bedste. Nu må I der shipper Niall og Emily ikke hade mig, aw.

Dette er også et af de sørgeligste kapitler, fordi hele historien og snart lakker mod enden - hvilket gør mig ked af det!

Nå, ikke mere depri-snak fra mig af, men I skal vide, I er fantastiske, søde og dejlige.

Christina xx

Lige en besked fra Camilla

Sikke et sørgeligt kapitel! :(

Jeg er så ked af ikke at kunne skrive. Jeg har ikke lige lyst til lige at gå i dybden med det nu...

Der er kun 1 kapitel tilbage nu! :( Der kommer dog heldigvis også en epilog. :)

Vi vil gerne lige høre om i eventuelt godt kunne tænke jer en to'er? Vi har allerede en masse idéer!

Smid gerne en kommentar, og eventuelt et like!

Camilla xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...