The Ninja War {1D}

Emily Coldell har endelig fået det job hun har længdes efter. Hun er blevet personlig træner! Det er et meget vigtigt job. Hun skal få pisket boy bandet One Direction i form, og lære dem kampsport så de bedre kan forsvare sig selv. De bliver dog lidt overraskede der de opdager kønnet på deres træner, og specielt to af dem. Vil følelser og krig mellem venner sætte en stopper for hendes karriere?


Læs med!


Skrevet af Christina. M & Cayern.




102Likes
216Kommentarer
7461Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Harry:

 

 

Da jeg standsede bilen, sprang Emily ud, som om det gjaldt liv eller død. Her gjaldt det bare om kage. Det så så sjovt ud, at jeg ikke kunne holde mit grin inde.

“Så morsom er jeg altså heller ikke!” råbte Emily, der allerede stod ved bagagerummet, og kæmpede for at få den op.

“Jo, du er!” råbte jeg tilbage. Jeg åbnede bildøren for at komme ud til Emily, og gøre en ende på hendes lidelser, så hun kunne få sin kage. Eller, sine kager. “Brug for hjælp?” spurgte jeg med et undertrykt grin, da hun stod og så opgivende på bagagedøren der ikke rokkede sig en millimeter. Hun nikkede som et lille barn. Et nuttet, sødt og underligt barn, der spiste alt for mange kager.

“Ja, den latterlige dør vil ikke åbne!” sagde hun og sukkede. Jeg grinede højt, måske lidt for meget, men det tog hun sig jo ikke af, hun ville have sin kage. Jeg åbnede den for hende, og hun gik straks til angreb på alle kagerne.

“Kom her, mine små børn! Kom til mor!” kvidrede hun lykkeligt. Jeg rystede på hovedet. Hun var nok en af de mærkeligste mennesker jeg nogensinde havde kendt. “Gider du lige at hjælpe? Du ved nok, at jeg ikke rigtig kan bære det hele selv.”

Jeg begyndte at tage en af hendes indkøbsposer, men det endte med, at jeg skulle bære mange flere. “Tak fordi du vil hjælpe, Harry. Du er en skat!” sagde hun og låste os ind i sin lejlighed.

Jeg stillede hendes poser i gangen, tog mine sko af og fortsatte ind i køkkenet, hvor Emily allerede var igang med at servere de mange kager. “Kan du lide te?” spurgte hun og var i gang med at tage en elkedel frem.

“Øh, ja. Jeg er ligesom englænder, ikke?”

“Ja, right. Sorry, Styles. Jeg vidste jo ikke,om du kom fra en anden planet eller sådan noget, vel?” Hun satte vandet over til te, og satte kagerne på bordet. Jeg stod lidt og studerede hende, inden hun så op. “Sæt dig nu ned.Medmindre rumvæsner finder det behageligt at stå op?” Jeg bed mig i læben og begyndte at grine stille. Med hurtige skridt kom jeg hen til hendes hvide bord og satte mig på en orange stol. Det var kun én af hendes mangefarvede stole. “Nå, så ved jeg da det,” mumlede hun og smilede på Emily-måden.

“Ved hvad?” spurgte jeg undrende. Hun himlede med øjnene, og smilede.

“At rumvæsner ikke kan lide at stå op.” Nu var det min tur til at himle med øjnene og smile. “Men rumvæsner er altså seje!” Sagde hun bestemt, mens hun nikkede voldsomt med hovedet. Hun tog en kage og jeg gjorde det samme. Jeg tog en bid, men da jeg kiggede op, havde hun ikke den samme kage i hånden, som hun havde for 10 sekunder siden, nej, nu havde hun faktisk en helt ny!

“Wow, du er hurtig. Måske skulle vi tage ud og løbe, så du kunne få det fedt på maven væk.” Hun stoppede straks med sin sin kage, og så på mig med øjne som små sprækker.

“Jeg har altså ikke noget fedt på maven, lige så du ved det!” Hun fnøs og kiggede væk.

“Nej, ikke endnu, men det kommer der jo.”

“Siden hvornår er du begyndt at gå op i min sundhed?”

“Siden du blev min træner.” Jeg smilede skævt til hende, og hun opdagede hurtigt, at jeg bare havde ment det i sjov.

“Jeg tager altså ikke så let på...” mumlede hun og så på sin kage. “Derfor kan jeg godt tillade mig, at spise alle de kager jeg vil.” Jeg nikkede forstående.







Emily:




 

“Harry! Kan du PLEASE ikke godt køre bare LIDT hurtigere?” Jeg kiggede på ham med de sødeste hundeøjne jeg kunne fremstille, og hvis jeg selv skulle sige det, var de ekstremt søde. “PLEASE, PLEASE, PLEEEASE!” sagde jeg bedende og ekstremt plagende.

 

Han rystede lidt på hovedet, mens et svagt skævt smil udspillede sig på hans læber. Nu skal I altså ikke tro at jeg ser Harry på den måde. Pyha nej, aldrig. Han er ikke mig, og han skal absolut ikke blive mere end en ven for mig. Det ville aldrig gå, nej.

 

Bilen kørte videre og jeg sang lykkeligt: “kage du er min kage, kom til mor, jeg er ikke farlig. Min elskede kage, du er så dejlig. Kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, kage, du er bare så dejlig!”

Også sluttede jeg med en stor finale, fordi bilen valgte at stoppe. Jeg skyndte mig at hoppe ud ad døren, problemet var bare, at jeg havde glemt at tage selen af mig . Jeg prøvede som en blanding af en gris der føder og en fisk med ninja skills at komme ud, lige lidt hjalp det. Så måtte man jo bruge den kedelige måde. ØV!

 

Men da jeg så endelig var kommet ud af Harrys lorte (men flotte) bil, spurtede jeg med lynets hast om til bagagerummet. Jeg prøvede alle mulige måder, men den gad ikke op! Dumme bil, altså.

 

Harry stod bare lige ved siden af mig, og grinede!

 

“Harry! Er du ikke sød at komme og hjælpe mig?” Sagde jeg med min mest søde stemme og uskyldige blik, jeg kunne fremstille, mens jeg smilede lidt flirtende til ham.

 

“Når du nu ser så sød ud, så kan det vel godt gå an,” sagde han med sin underlige hæse stemme. Jeg fatter ikke hvorfor folk synes den er sexet. Jeg synes mere at den er underlig, og han taler altså MEGA langsomt. Men den er også en lille smule cute... Men det har jeg aldrig sagt, nej, for jeg har tænkt det. Men I må altså ikke sige det videre!

 

Vi sad og åd af kagerne, og snakkede lidt. Harry kan godt nok ikke spise mange.

 

Lige nu sad jeg og spiste Harry, altså jeg havde døbt den Harry, for jeg er ligesom ikke kannibal.

 

Min ringetone lød, og mine ører fyldtes med dejlige crazy frogs stemme. Vidste I at han havde sin egen VEVO?

Sidespor.

 

Jeg hoppede af stolen og tog min mobil med i mit fald. Jeg faldte over min stol, klogt.

 

“Det er mig?” Jeg havde ikke nået at se hvem der ringede, jeg er så klog, ikke?

 

“Det er mig?”gentog en eller anden bekendt drengestemme.

 

“Og hvem er mig så?” Spurgte jeg halv akavet.

“Mig er mig som i mig.” sagde den bekendte stemme.

 

“Hvem end du er, så er du ond! Sig hvem du er!” Befalede jeg.

 

“Okay, det er mig din super seje, søde og lækre ven. Mit navn er Niall, hvis du skulle have glemt det,” sagde han lidt små fornærmet.

“Jeg har da selvfølgelig ikke glemt hvad denne super seje, søde og lækre ven hedder. Hvordan kan du dog tro det om mig, Niall?” Jeg prøvede at lyde overbevisende, hvilket lykkes.

 

“Det ved jeg da heller ikke,” mumlede han glad.

 

“Hvorfor ringer du egentlig?” Spurgte jeg med min glade stemme.

 

“Jeg ville vide hvad min yndlings pige lavede.” Mine kinder blussede svagt op, da jeg hørte Nialls søde ord.

 

“Aj hvor er du altså sød Niall,” svarede jeg tilbage mens mine kinder stadig var røde.

 

“Jeg ved det, ingen kan modstå mig,” sagde han charmerende.

 

“Nej hvordan kan man modstå dig?”

 

“Jeg ved det ikke! Jeg er bare så uimodståelig. Men hvad laver du så?” spurgte han med sin endnu mere charmerende.

 

“Jeg æder kage, og jeg har døbt en af dem Niall.” Jeg prøvede virkelig at lyde lige så charmerende som ham, men det lykkedes bare ikke.

 

“Det var da et pænt navn.”

 

“Ja det synes jeg også, derfor har jeg også 22 små Niallere!”

 

“Har du seriøst købt 22 kager?”

 

“Nej da!”

 

“Hvor mange så?”

 

“Altså jeg købte 23, men jeg har spist halvdelen....”

 

“Okay, så kommer jeg lige og hjælper.”

 

“Det lyder godt, så ses vi Niall.” Jeg sagde det sidste med et smil, inden jeg lagde på.

 

 

 

 

 

__________________________________________________________________________

 

 

OMG OMG OMG!!!!!! VI HAR 46 FAVORITLISTER!!!! Det er såååååååå...... ubeskriveligt!!!! Det havde vi slet ikke regnet med!!! Siden vi fik 35 var vores mål 50, og det er jo næsten gået i opfyldelse!!! Og vi er rigtig stolte af dette lange kapitel (i forhold til vores standard) :)

Hey everybody. Vi er glade for at præsenterer, det nye kapitel, som vi så glædeligt har kunne skrive her i aften. Ja, altså, Camilla og jeg er lige nu så onde, at vi vil gøre jer mega misundelige, fordi vi har været ude og shoppe og har ansigtsmasker på, haha. Ej, sorry, det må være Emily der har smittet af på mig.

Men smid gerne lige en kommentar OG MEGET GERNE en favorit, så vi kan nå vores mål. Det betyder meget for os, at I læser med.

Knus Christina.

 

Og nu over til Camilla:

Øhmmmm..... Ja?

Jeg vil bare sige tak. 

Øhmm..... Og hvis i skal være i tvivl er det Christina der har skrevet Harry's synsvinkel, og mig der har skrevet Emily's. Som nogle af jer sikkert har regnet ud, så er Emily lavet ud fra mig (Camilla). Sååååååå....... Jeg håber ikke at i hader hende alt for meget. 

Men ehh...... Det tror jeg vidst var det, så nu vil vi sætte os ind og se film. Men inden da skal jeg lige have svaret på tonsvis af beskeder fra XXXXXXXXX/Adax0022 som vælger at overspamme mig :(

Farvel :)

 

Rumvæsner styrer!! xD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...