The effect of darkness❤

"Intet vil nogensinde blive godt igen, jeg røg ned på bunden, jeg kunne ikke komme op, ikke kræfter nok, ikke modig nok.. Bunden måtte blive mit nye liv, jeg kunne ikke rokke mig fri, fra mørkets influering på mig.
Jeg lærte at acceptere mørket, blev en del af det, lod det opsluge min sjæl, med et følelseskoldt ydre."

Fortællingen om Bruna, hvis liv aldrig ville blive det samme, hun har mistet alt, har intet tilbage at miste, hun kommer ud på dybt vand, hvor ingen vil kunne bunde.. Men vil hun finde modet og styrken, til at kæmpe sig fri fra det onde? Og er det bare en tilfældighed, at hun føler sig overvåget, eller er mørket andet en hemmelighedsfuldt?..

2Likes
0Kommentarer
402Visninger
AA

4. Mont Blanc

Jeg lå og døsede på sofaen, da det blev daggry. Synet fra i går, havde sat sine spor på min krop, jeg havde svedt overalt på min krop. Tøjet havde klistret sig fast til min nøgne krop inden under. Jeg kom på benene, og fik skimmet afsnittene i bogen, som omhandlede Rom og bjergene, for hvis jeg skulle finde Skyggerne, måtte jeg først finde bjergene. Uanset hvor i Italien jeg skulle hen, ville jeg kende byen, eller i hvert fald, ville jeg have hørt om den. Jeg har altid boet i Italien med min far, men da jeg var ni, blev jeg efterladt. Jeg var alene, for første gang i mine ni år. Jeg var ikke parat, det var for tidligt. Min far var egoistisk! Han tænkte ikke på mig. En ni årig, som skulle opvarte og brødføde sig selv, det lyder ikke ligefrem normalt. Det var første gang, jeg knyttede bånd med mørket. Min far og jeg, havde et utrolig tæt forhold, intet skulle komme imellem os, vi lovede hinanden, at vi aldrig skulle skilles ad. Fra vi lavede vores løfter, til de blev brudt, gik der to år. I de to år, var alting perfekt, jeg levede i lyset med min far. Men efter min far havde forladt mig, blev jeg tættere forbundet med mørket, end jeg havde været med min egen far. Jeg fik en dårlig mavefornemmelse, da jeg tænkte på min far. Jeg fik sommerfugle i maven, smilede faktisk ganske kort for mig selv. Men det gik hurtigt over og jeg var igen mig selv, følelseskold. Jeg levede isoleret, det var det eneste rigtige for mig!

 

Jeg fandt frem til, at de fleste af beretningerne, førte til Mont Blanc, der ligger i udkanten af Nordvest Italien. Jeg ville komme på en lang rejse, men jeg var forberedt på det værste. Jeg skulle bare have svar på mine spørgsmål, og finde mit sande jeg, min egen identitet. Jeg fandt mine skolebøger frem, tog alle pengene, som jeg havde gemt i folderne på siderne. De 300 euro, burde kunne klare transporten. Jeg tog min skuldertaske på skulderen og spændte mine sorte nike løbesko ekstra godt fast. Det var overskyet og dagens himmel var mat grå. En farve der er næsten identisk med en betonvæg. Jeg steg om bord på bussen, som skulle køre til stationen. Bussen kørte forbi min highschool, jeg havde fuldstændig glemt alt, der omhandlede skolen. Jeg havde mine egne problemer, og de kom i førsterække. Da jeg var i bussen, kiggede jeg i skuldertasken, der lå den vigtigste af alle bøgerne.. Den der beskrev Skyggerne. Jeg havde fået taget en ekstra bluse med og så selvfølgelig, min peberspray. Jeg havde hurtigt fået smidt tingene ned i tasken og havde ellers ikke tænkt på nogle andre hjælpemidler. Jeg ankom til stationen og købte billet til det tog, som skulle føre mig til en lille by ikke så langt fra Mont Blanc. Turen ville tage omkring 4 timer, men det ville ikke være noget problem, i forhold til hvad jeg vil få ud af min rejse. Jeg ville få styr på hvem jeg egentlig var og aller vigtigst: Hvorfor?

 

Jeg kom frem til endestationen, lige før solen gik ned og ville forsvinde bag horisonten. Jeg steg ud af det gamle tog. Og skyndte mig væk fra gadelampernes belysning. Jeg fulgte en grussti, som jeg kunne se snoede sig op af bjergene, for enden af landskabet. Jeg følte en smule håb, da jeg så det store bjerg. Jeg havde aldrig følt på den måde før, men det bekræftede bare, hvad jeg måtte gøre. Jeg vandrede hele natten, kun et par gange måtte jeg stoppe op for at slappe af. Jeg havde aldrig bevæget mig uden for byen, siden min far forlod mig. Selvom jeg havde lyst til at stoppe, tage hjem og bare glemme, blev jeg alligevel ved, der var noget mærkeligt motiverende, ved tanken om Skyggerne. Solen begyndte at kaste sine røde farver på landskabet, så det lignede ilden dansede over markerne. Solen steg frem fra sit skjul bag bjergene. Jeg søgte efter ly, et sted hvor jeg kunne lægge i skyggen og slappe af. Jeg så kun ét træ, på den store åbne mark. Det var et kæmpe æbletræ, med store røde frugter på, jeg spise et enkelt æble og smed skroget.

 

Da skyerne begyndte at dække for solen, kunne jeg igen begynde min vandring. Hvis jeg fortsatte, ville jeg nå Mont Blanc inden mørket sænkede sig over stedet. Jeg blev helt tør i halsen, jeg begyndte at ryste over hele kroppen, jeg fik kuldegysninger. Jeg var kun få hundrede meter fra bjergets start. Jeg fandt min ekstra trøje frem, så jeg kunne få lidt varme. Selvom jeg elsker mørket, var der noget skummelt ved kulden, det var ikke en normal kulde, fra forårets første vindpust, det var en dyb og smertende kulde, der sagde alt andet end: Kom.

Jeg nåede bjerget og i samme øjeblik forsvandt solen, bjerget skyggede for solen, så der aldrig ramte sollys på bjergets side Jeg hørte skridt bag mig. Jeg for sammen, og klemte hårdt om pebersprayen i min lomme. Der var ingen. Da jeg vendte mig om, ramte en kølig luft mig i ansigtet. Jeg gispede, Med Skyggerne følger kulden, jeg måtte være tæt på. Jeg vandrede i mørket alene, da jeg pludselig var helt færdig. Jeg var forpustet, havde ingen kropsvarme og ingen energi tilbage, for fem minutter siden, kunne jeg vandre i flere timer. Men mørket påvirkede mig, jeg havde ramt bunden. Jeg måtte finde ly og hvile min trætte krop. Solen ville aldrig komme frem her, men det var heller ikke solen jeg frygtede, det var Skyggerne. Jeg hørte lyden af vindsus. Den eller så, normalt, beroligende lyd, var blevet forvandlet til frygt. I vinden hørte jeg spædbørns gråd. Dyb smerte, som kom ud gennem små børns munde..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...