So heartless

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2013
  • Status: Igang
Jessica Summers virker som en helt normal, glad 17 årig. Men det er ikke sådan hun virkelig er. Bag hendes smil, gemmer sig en masse frygtelige minder, om hendes barndom, hvor hun blev mobbet, svigtet og forladt af alle. Hun bor hos en plejefamilie fordi hendes forældre ikke ville ha hende. Og efter alt det har hun fået svært ved at binde sig til folk, hendes veninder plejer kun at kunne lide hende i et par måneder for så at droppe hende. Men hvad sker der da hun en dag møder fem helt specielle drenge. Vil hun lukke dem ind i hendes liv, og blive venner med dem, eller for blive den pige som fortrækker at være alene.

2Likes
4Kommentarer
381Visninger

2. WHAT!

 

 

 

 

”Jessica der er morgenmad” råbte min pleje mor Charlotte. Det var normalt at hun gjorde det.

Jeg hoppede hurtigt ud af sengen, og fik noget tøj på, og løb ned i køkkenet, hvor Charlotte og Carl sad og drak deres morgen kaffe ad! Carl er min pleje far, bare så i ved det. 

Jeg satte mig på en stol, og tog lidt juice, og en bolle, med Nutella Mums, jeg elsker Nutella :D.

Efter noget tid kom jeg til at kigge på klokken, SHIT! jeg var ved at komme for sent i skole. selvom jeg ikke kan lide at gå i skole, vil jeg ikke komme for sent, for så ville min sure lærer bare give mig en eftersidning. Og det gider jeg ikke ha. Men hvis det stod til mig behøvede jeg, heller ikke gå i skole, og det er takket være DEM, mine klasse kammerater, som jeg ikke kan udstå, og her kommer forklaringen. 

Da jeg startede i skole, skulle vi fortælle om vores familie, og alle fortalte om deres forældre og søskende. Og da det blev min tur, blev jeg nød til at fortælle om mine plejeforældre. Også der efter kom alle hen og spurte, hvor mine forældre var, og jeg sagde at de bare havde efterladt mig ved et børnehjem. Og siden da har alle mobbet mig med, at jeg er hende igen vil ha. Fordi jeg har skiftet plejefamilie 3 gange. Uheldigvis har de alle sammen været i London, da man mente at jeg skulle blive på min skole kæft nogle gimper. Nå men det er min historie sådan kort fortalt, for i får nok mere at vide, når i lære mig bedre at kende.

Men her er det grundlæggende om mig. Jeg hedder Jessica Summers, jeg er 17 år og bor i London med min plejefamilie nr. 3. og jeg går på en High school, på sidste år heldigvis. Udover det elsker jeg, og jeg mener elsker, min fantastiske guitar. Det er nok det eneste der kan gøre, at min dag bliver bare lidt god. Sådan en aften hvor man bare sidder i sin egen verden, og spiller og synger, det er bare AMAZING.

Nooooooo jeg kommer for sent, og som sagt jeg vil ikke ha eftersidning. Jeg løb op på mit værelse, og hentede min mobil, høretelefoner og taske. Også ned for at få min jakke og converse på.

 

                                                                   ©     

 

Lort!!!! Jeg kom forset, så nu skal jeg sidde 2timer til eftersidning. Det her er bare ikke min dag. Vent det er aldrig min dag, for det sker altid et eller andet lort, som bare gør at jeg er sur eller ked af det.

Jeg keder mig, som du ved har jeg eftersidning. Og det er kedeligt, og samtidig sidder der også nogle fra min klasse, hvorfor er ikke bare nogen der dræber mig i stedet for.

Hvorfor går tiden så langsomt? Ja okay jeg overreagerer måske lidt. Men jeg sidder i et klasselokale, sammen med en flok som bare sidder og mobber mig, og jeg har list til at slå dem, og løbe grædende ud af lokalet. For jeg kan virkelig ikke lide at blive mobbet. Men hvem kan det?

 

                                                                              ©      

 

Endelig friiiiii:D. Best feeling ever, er bare når man har haft eftersidning i 2 timer, også bliver man endelig sluppet fri. Så nu vil jeg bare hjem til min elskede guitar, og bare sidde i min egen lille verden.

Jeg tror aldrig jeg har løbet så hurtigt, som jeg gør nu. Men jeg kan heller ikke komme hjem hurtigt nok. Fordi jeg vil virkelig bare væk fra verden.

AV MIN RØV… Hvad skete der.

”er du okay?” var der en der sagde. WHAT! Var der en der spurte mig om jeg var okay. Og jeg som troede jeg kun havde slået min røv, men åbent bart også mit hoved, for jeg hørte syner. ”er du okay?” der var det igen. Jeg åbnede mine øjne, bare for at se om det nu var rigtigt. Og der stod der en dreng, og han så rent faktisk lidt bekymret på mig. Oh god hvad sker der.

”kom du noget til?” jeg kiggede hurtigt på ham, da jeg slap ud af min egen lille verden, og jeg rystede stille på hoved. ”vil du ha en hånd med at komme op” jeg nikke, og tog hans hånd, så han kunne hjælpe mig op.

”jeg hedder Niall, undskyldt jeg væltede dig” smilte han. Og jeg må sige han så vildt nuttet ud, og hans accent var helt klart ikke engelsk.

”det gør igen ting, og jeg hedder forresten Jessica” sagde jeg sødt til ham. Men det var nu lidt mærkeligt at snakke med en. Wow jeg lyder forever alone.

”hej Jessica” smilte han endnu sødere. Nurh han er så kær jeg kunne nive ham i kinderne. Hvilket jeg ikke gør for det vil være uforskammet.

Jeg tog mig selv i at stirrer lidt meget på ham. Og jeg bemærkede det først, da jeg kunne høre en grine. Der kom jeg til mig selv, og så at det var Niall, der stod og grinte af mig. Og hvorfor mon.

”nyder du synet” kom det grinende fra ham. Og jeg kunne mærke mine kinder blive røde. Og sagde bare det første der kom frem i mit hoved.

”jeg er ikke van til at flok vil snakke med mig” og hvor dumt lød det ikke lige. Lort!

Han begyndte bare at grine endnu mere. Nå så var jeg åbenbart sjovt i hans øjne. Men det troede jeg dog også kun indtil han begyndte at snakke igen.

”det tror jeg ikke på” kom det fra ham. WHAT! Troede han ikke på at jeg aldrig snakkede med nogle. ”folk er da dumme hvis de ikke vil snakke, med sådan en sjov og smuk pige”

”WHAT” røg de bare ud. Nooooooo hvorfor siger jeg sådan noget.  Jeg kunne se han bare stod og så mærkeligt på mig.

Pludselig ringende hans mobil, og han gik lidt væk for at snakke. Mens jeg bare stod og så på han snakkede. Da han ko hen til mig igen, kiggede han bare på mig. ”jeg bliver nød til at gå nu, men det har været hyggeligt at snakke med dig Jessica” sagde han og smilte, og jeg nikkede bare ”i lige måde Niall”.

Han grinte lidt, og gav mig der efter en seddel, med et nr. på. ”skriv eller ring til mig, jeg vil virkelig gerne snakke med dig igen” jeg begyndte at rødme, og nikkede bare. Indtil han gav mig et kram.

”vi ses en anden gang håbe jeg, og jeg håber du vil kontakte mig Jessica” jeg smilte bare.

”ja vi ses, og jeg skal nok svare dig senere”

Han begyndte at smile mere end før, og vi vinkede farvel til hinanden.

 

                                                                              ©      

 

Da jeg kom hjem, gik jeg bare direkte op på mit værelse. Og jeg tror aldrig jeg har været så udmattet før. Og jeg kunne mærke at jeg trængte til en lur. Og det var for første gang i meget langtid, hvor jeg faldt i søvn med et smil, og en fantastisk tanke, jeg havde måske fået en ny ven, hvilket var utroligt.

 

_____________________________________________________________________________________________

hej Alle sammen, det her er så det første kapitel, og det er også min første movella.

jeg håber i kan lide det her kapitel, og jeg vil rigtig gerne ha noget kommentare, og jeg tager på imod gode og dårlige. men igen hate :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...