Trouble - Taylor Swift og Harry Styles

Taylor Swift og Harry Styles har lige slået op og hun er rigtig ked af det. Hun havde set ham kysse med en anden pige på et diskotek og var knust over at han havde gjordt det. Hun elskede ham ubeskriveligt højt og hun havde troet at de skulle være sammen forevigt...
Nu hvor de havde slået op havde hendes manager Sam skrevet en ny sang og den var selvfølgelig om Harry og han blev svinet godt og grundigt til i den. Hvad skulle Taylor gøre? Skulle hun sætte sin karriere på spil for ham eller skulle hun bare lave sangen som med de andre drenge? Var Harry bare endnu en eller var han noget specielt?

2Likes
3Kommentarer
818Visninger
AA

8. Too late sweety... Too late

 

Taylor's POV:

 

Harry stod med armene rundt om en eller anden pige. Jeg var kommet fordi jeg ville snakke med Harry om at blive venner igen som han spurgte om men da jeg så ham med hende pigen kunne jeg slet ikke styre det. Mine øjne løb i vand og min stemme var helt grødet. Jeg kiggede over på Harry og prøvede at se mindst muligt såret ud. 

"Harry?" Jeg kiggede rundt for at se om de kunne mærke den smerte som jeg så stærk følte og prøvede at gemme men den eneste som så ud til at lægge mærke til det var Louis. Selvfølgelig. Han har altid kunne læse mig som en bog hvilket både var ret irriterende og til tider utrolig dejligt! 

"Må jeg lige snakke med dig?" Jeg kiggede væk fra Louis og over på Harry.

"Alene." Jeg kiggede hårdt på hende pigen som klamrede sig op af Harry og kort efter skyndte jeg mig ud af døren og ned af en anden gang. Jeg tørrede febrilsk mine øjne og trak vejret dybt om og om igen for at få min stemme til at lyde normal igen. Der gik ca. 2 minutter før han kom gående hen imod mig. Han stillede sig foran mig og kiggede afventende på mig.

"Hvad?" Han kiggede irriteret og flabet på mig. 

"Kan du huske den besked du sendte til mig om at vi kunne blive venner og lægge det hele bag os?" Jeg kiggede tøvende ned i gulvet.

"Ja det kan jeg godt?" Han så koldt på mig. 

"Jeg har tænkt over det og jeg vil gerne være venner igen." Jeg kiggede glad op på ham men mit ansigt skiftede drastisk da jeg så hans ansigt som var koldt, hårdt og såret. 

"Tror du virkelig at jeg stadig vil være venner med dig igen? Du har hvad? Ventet i flere dage med at svare mig og har ignoreret mig fuldstændig siden vi slog op! Du ved udmærket godt hvor højt jeg elsker dig og så går du rundt og siger til alle og enhver at jeg har udnyttet dig og aldrig har kunne lide dig! Hver gang jeg får beskeder fra alle dine fans hvor de skriver at jeg er et svin og jeg er player og bare har brugt dig gør det virkelig ondt! Kan du ikke forstå hvor meget jeg gør for dig? Jeg vil gøre alt for at få dig tilbage men du er bare ligeglad med at få mig tilbage. Du er min store kærlighed men du føler bare ikke det samme for mig! Jeg har grædt mig selv i søvn i flere uger nu og jeg prøver utrolig hårdt at snakke nogen lunde normalt med dig men du afviser mig hver gang! Jeg har ikke lavet andet end at sidde på værelset og glo ind i væggen eller se på billeder af os to! Jeg har ikke snakket med en eneste fan i lang tid fordi jeg er rædselslagen for at de nævner dit navn!! Drengene sender mig konstant urolige blikke og de alder mig ikke gøre noget alene fordi de er bange for at jeg gør noget dumt! Du værdsætter ikke de ting jeg gør og du er pisse ligglad med mig! Og så tror du at du kan komme her og spørge om vi kan starte forfra som venner! Det er fandme for sent smukke!! Det er for sent.." Han vendte sig om og gik ud af døre til parkeringspladsen. Jeg sank sammen på gulvet og tog hænderne op på hovedet så mine armene skyggede for mit ansigt. Jeg begyndte at græde højlydt. Andre besøgende gik forbi mig og kiggede medlidende og trist på mig. Pludselig var der et par varme og beskyttende arme som tog undt om mig og holdt mig tæt i et langt trygt kram. Jeg kiggede op og mødte et parsmukke blå øjne og vidste med det samme at det var Niall. Jeg trykkede mig ind til hans bryst og græd igen højt og åbenlyst ligeglad med andre besøgendes mærkelige blikke. Niall strøj mig blidt på ryggen og vuggede mig fra side til side.

"Såså Taylor. Jeg er lige her og jeg går ikke fra dig. Jeg går aldrig fra dig." Han aede mig på håret og nynnede en svag melodi jeg ikke genkendte. Han begyndte at synge svagt for mig.

"You never love yourself half as much as i love you, and you never treat yourself right darling but i want you to. If i let you know that im here for you, maybe you love yourself as much as i do.." Han nynnede lidt videre. 

"I'm i looove with you, and all your little things" Jeg kiggede op på ham da jeg var holdt op med at græde og kun snøftede. Jeg kiggede ned på mig med varme øjne og smilede stort til mig.

"Tak Niall." Han rejste sig og gav mig en hånd så jeg kom op at stå igen.

"Niall jeg bliver bødt til at rejse væk i et stykke tid. Jeg hører ikke til her mere. Jeg kommer til a savne dig og de andre drenge og jeg skal nok skrive til jer nogle gange" Han kiggede forskrækket på mig.

"Hvorfor Taylor? Nej! Du kan da ikke bare rejse?" Han var helt ude af den. "Det kan jeg ikke fortælle dig Niall" Jeg gav ham et kram og gik så ud af bygningen.

 

 

Det var nu tre uger siden at jeg sidst havde hørt fra Taylor selvom hun havde lovet mig at skrive til os havde hun ikke gjord det. Ikke en eneste gang. Louis kom gående ind i stuen

"Er du klar til at køre?" han slukkede lyset og gik ud i gangen igen. Jeg gik efter ham og tog sko og jakke på. Vi var på vej til hospitalet som Zayn lå på. Han var stadig ikke vågnet. 

"Jeg begynder altså at blive nervøs for Zayn. Han har ligget i koma i tre uger og det er altså ikke normalt!" Sagde Harry og satte sig ved siden af Louis.

"Har du ikke altid været det?!" Jeg kiggede vret på Harry.

"Niall hold op. Det er ikke Harry's skyld! Du har været sur på ham siden Taylor skred." Louis kiggede irriteret på mig. Jeg sukkede og rullede øjne af ham.

"Taylor skred ikke! Hun rejste væk på grund af ham!" Jeg pegede anklagende på Harry. 

"Niall!!" Liam kiggede rasende på mig. Jeg rejste mig op og gik ud af rummet. De var alle sammen bare for meget! Jeg savnede Taylor så fucking meget! Jeg havde grædt mig selv i søvn flere gange! Hun var min fucking bedste veninde og så rejser hun væk på grund af Harry! Nogle gange var han altså virkelig dum! Han gjorde bare alle mulige ting uden at tænke over de konsekvenser der fulgte med! Jeg stak hovedet ind af døren og kiggede på dem alle.

"Jeg tager hjem!" Og så gik jeg ud til bilen og kørte hjem.

 

 

Jeg sad og så tv og zappede imellem kanalerne og endte på MTV hvor de snakkede om Taylor's nye sang Trouble. Pludselig kom Harry gående ind i rummet.

"Hvad fanden laver du her?" Jeg kiggede surt på ham.

"Jeg er træt af at du altid skal være så skide sur på mig! Hvad har jeg gjort?!" Han krydsede armene over brystet.

"Nu skal jeg sige dig hvad du har gjort! Du har såret Taylor så meget at hun er rejst væk og ikke har snakket til mig i tre uger! Du er så hjerteløs. Bare fordi den ene pige dropper

dig så går du bare videre til den næste lige efter du har knust hendes hjerte! Jeg kan ikke fatte dig! I starten var så cool og sjov! Du var min bedsteven men nu ved jeg det sgu ikke mere."

"Hold nu fucking bare kæft Niall" Han knyttede næverne og holdt hænderne ned langs siderne. 

"Det er dig der skal holde kæft Harry! Alle medierne har ret. Du er en fucking player!"

Han slog ned i bordet og kiggede rasende på mig. 

"Du skal ALDRIG sige at jeg er en player igen! Din fucking... din!"

"Jeg er en hvad Harry?! Nej ved du hvad! Jeg arbejder ikke med bandet før du siger undskyld til Taylor! Og mig." 

 

 

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

 

Undskyld undskyld undskyld! Det har taget så lang tid at skrive det her kapitel. Jeg har problemer i hjemmet og skl til et møde i statsforvaltningen så jeg kan ikke love at jeg skriver et de næste par dage.

Skriv gerne kritik og ideer! :) 

Like og favoriter! :))))))))))))))))))))))))))))))))))))

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...