Trouble - Taylor Swift og Harry Styles

Taylor Swift og Harry Styles har lige slået op og hun er rigtig ked af det. Hun havde set ham kysse med en anden pige på et diskotek og var knust over at han havde gjordt det. Hun elskede ham ubeskriveligt højt og hun havde troet at de skulle være sammen forevigt...
Nu hvor de havde slået op havde hendes manager Sam skrevet en ny sang og den var selvfølgelig om Harry og han blev svinet godt og grundigt til i den. Hvad skulle Taylor gøre? Skulle hun sætte sin karriere på spil for ham eller skulle hun bare lave sangen som med de andre drenge? Var Harry bare endnu en eller var han noget specielt?

2Likes
3Kommentarer
807Visninger
AA

7. The accident

Taylor's POV

Vi sad i to biler. Den ene med mig, Niall og Louis i og den anden med Harry, Liam og Perrie i. Niall sad og hoppede med benene imens at han blev ved med at ringe til Zayn's telefon men hver gang han ringede gik den på telefonsvarer. Louis strammede sit greb om rettet og kiggede så over på Niall. 
"Hold op med at hoppe med benene Niall!!" Niall kiggede forskrækket på Louis og så ned i jorden. Jeg gav hans hånd et klem og aede ham på kinden. 


Vi havde kørt i to timer nu og der var stadig intet spor af Zayn nogle steder. Vi var nået ud i slutningen af en skov man skulle igennem for at komme hjem til Perrie. Louis og Niall var begyndt at panikke lidt ved at råbe bandeord op. Stemningen fra festen var fuldstændig væk. Jeg sad og kiggede ud af vinduet da jeg så noget der lignede en bil i udkanten af vejen. 
"STOP!" Råbte jeg højt. Louis trådte bremsen hårdt i og de kiggede begge om på mig. Harry som kørte bag ved kørt lidt forbi og stoppede så. Jeg sprang ud af bilen og løb hen til den anden bil som var kørt frontalt ind i et træ i skoven. Jeg hev i døren ved førersædet men den var slået skæv så den sad fast. Liam kom og slog ruden i tu med sin albue og inde i bilen lå Zayn bevidstløs med blod i hele ansigtet og rundt omkring på kroppen. Louis kom løbende og lagde fingeren på hans hals for at mærke om han stadig var i live. 
"Zayn! Zayn vågn op! Zayn! Kom nu!" Han slog på bilen side og blev så helt stille og svag. 
"Je.. Jeg kan ikke..." Han satte sig ned på hug og begyndte at græde. Perrie satte også sin finger på Zayns hals og begyndte at skrige. Hun begyndte at græde og Harry kom hen til hende og Louis og tog om dem. 
"Jeg har tilkaldt en ambulance og de er på vej." Liam kom gående lidt inde fra skoven hen imod os. 
"Hvordan kan du tage det så roligt?" Jeg kiggede undrende på ham. Jeg kunne mærke en klump i halsen da jeg så Liams ansigt skifte fra roligt til iskoldt men dog med en snært at sorg. 
"Hvis vi alle sammen går i panik er der jo ikke nogle til at stoppe hinanden i at gøre dumme ting." Han kiggede over mod bilen så det gjorde jeg også. Jeg kunne se at Niall stod ved vinduet og kiggede ind på Zayn så jeg gik over til ham. 
"Er du okay Niall?" Han flyttede ikke blikket men svarede dog. 
"Hvad nu hvis han ikke vågner?" Der trillede en tåre ned af hans kind og jeg lagde en arm om ham og han krammede mig hård igen. Jeg kunne høre hulkene komme fra ham og jeg kunne heller ikke selv holde det inde mere. Jeg kunne mærke tårene strømme ned af mine kinder og lande på Niall's trøje så den blev gennemblødt på skulderen. 
"Det er min skyld det hele" kom det lavt fra Perrie. 
"Det er ikke nogen's skyld" sagde Liam hårdt. Jeg viste at det bare var fordi det var så svært for ham at holde tårene inde at han kom til at svare koldt igen. 


Vi kunne høre sirener i det fjerne og lidt efter blev vi alle blændet af gule, blå og hvide lys. Det kom både en ambulance, en hjertebil, en politibil, en kran og en sort bil med Poul, Simon Cowell og andre folk fra drengene's management. Folk begyndte at ødelægge bilen del for del så der tilsidst kun var bunden og sæderne tilbage. Zayn var blevet anbragt på en bårer med alle mulige ledninger og diverse hospitalsting. Der var i mellemtiden blevet sendt bud efter en hospitals helikopter. Da helikopteren var kommet blev Zayn fløjet ind til hospitalet sammen med Liam og Perrie. Vi andre kørte i bilerne til hospitalet. 


********************************************


"Hvornår kan vi komme ind til ham?" Det var Louis der for 117 gang spurgte sygeplejersken. Hun gav ham det samme svar som alle de andre gange. 
"Det ved vi ikke før lægerne er færdige med at operere ham men det kan godt tage flere timer endnu. Vi kan ringe jer op når i kan besøge ham?" Hun kiggede rundt på os alle. 
"Jeg bliver her!" Sagde Louis og smed sig i stolen.  Niall var faldet i søvn efter 4 timers ventetid. 
"Jeg bliver nødt til at tage hjem. Jeg er ked af det men jeg skal optræde imorgen til et show og vi skal øve idag. Undskyld" jeg kiggede trist rundt hvor efter jeg rejste mig og gik ud af bygningen. 

"Taylor!" Jeg vendte mig om ved lyden af en der råbte mit navn. Det var Niall der kom løbende. Man kunne se at han lige var vågnet for han løb skævt og var ved at vælte. 
"Hvad laver du her Niallerbasse?" Han smilede stort til mig. 
"Hvordan havde du tænkte dig at komme hjem?" Jeg havde slet ikke overvejet hvordan jeg ville det bare at jeg skulle. 
"Øøh en taxi tror jeg..?" Han kiggede opgivende på mig. 
"Jeg kører dig Tay" han gik hen ved siden af mig og lagde en arm om min skulder. Jeg grinede lidt og så satte jeg mig ind i hans bil. Han smilede stort da han satte sig ind. 
"Hvorfor er du så glad?" Han kiggede hurtigt på mig og så på vejen. 
"Jeg kan bare godt lide at være sammen med dig" jeg kiggede lidt på ham. 
"Jeg kan også godt lide at være sammen med dig Niall." Hans telefon vibrerede så han holdte ind til siden og kiggede på den. Hans ansigt skiftede fra glad til alvorligt. 
"Hvad er der?" Jeg kiggede interesseret på ham. 
"De er færdig med at operere Zayn nu men han ligger i koma på ubestemt tid. Vi må godt gå ind til ham nu." Jeg kunne se på ham at det tog hårdt på ham. 
"Niall." Han kiggede på mig. 
"Kør tilbage til de andre på hospitalet og gå ind til ham." Han så overrasket ud. 
"Jamen hvad så med dig?" 
"Jeg tager bare bussen" ham sukkede af mig. 
"Kl 4 om natten?" Nej okay det kunne jeg godt se ikke ville ske..
"Jamen så ringer jeg bare til Jeniffer!" Han så mindre opgivende på mig. 
"Okay så. Tak for det Taylor." Han smilede varmt til mig så hans perfekte hvide tænder kom frem. Jeg gav ham et kram og steg så ud af bilen og ringede til Jeniffer. 
"Hallo?" Sagde hun med en meget træt stemme. 
"Hey Jeni! Vil du ikke hente mig?" 
"Klokken er fire om morgene Taylor!!" Jeg tiggede hende lidt og fortalte så hvorfor jeg ikke var kommet hjem og til sidst kom hun og hentede mig. 


Harry's POV

Vi sad alle uden at sige et ord da en sygeplejeske kom ud og meddelte at vi kunne besøge Zayn nu. Vi rejste os alle med lynets hastighed og nærmest løb ind på stuen. Zayn så forfærdelig ud sådan som han lå i hospitalssengen med alle mulige slanger og forbindinger over alt. 
"Hvornår vågner han?" Sagde Liam og kiggede over på lægen som stod ovre ved sengen. 
"Han ligger i koma lige nu og vi ved ikke hvornår han vil vågne" han kiggede undskyldende på os. Louis gik rundt i ringe og tog sig til hovedet
"For fanden da!" Sagde han. Perrie sad på stolen ved siden af Zayn og holdte om hans hånde som hang bevidstløst ned. Pludselig kom Niall løbende ind på stue lettet over at han stadig nåede at se Zayn men hans ansigt ændrede sig drastisk da han så ham. Han gik stille hen til Louis og fik ham til at stå stille. 
"Rolig bro." Han lagde sin hånd på hans skulder. 
"Hvordan kan jeg være rolig når en af mine bedste venner måske ikke våger igen?!!" Han kiggede med sorg og vrede på Niall hvor efter Niall hurtigt flyttede sin hånd. 
"Louis! Det er ikke Niall's skyld." Jeg kiggede roligt på Louis som bare stirrede koldt på mig. 
"Jeg kan ikke holde ud at være her lige nu!" Og med den kommentar trampede Louis ud af rummet. Jeg gik hen til Perrie og satte mig på hug foran hende. 
"Er du okay?" Hun kiggede ned og rystede så på hovedet og tørrede nogle tårer væk. Hendes hånd der holdte om Zayn's hånd rystede og hun begyndte at hulke. 
"Såsåså" jeg tog om hende og holdte hende tæt i et langt kram imens jeg aede hende på ryggen for at berolige hende. Hun langede den anden arm om mig og græd ind i min skulder. Niall kiggede sørgeligt på Perrie og gik så ud af rummet. 

Niall's POV

Jeg kiggede rundt for at finde Louis men han var ikke ude foran stuen. Jeg så ud af vinduet ned i den store hospitals have og nede i bunden gik en der lignede Louis på en prik så jeg gik ned til ham. 

"This night is so hard and I know it 
This night is the darkest of all 
But don't worry baby, I' ll give you my last breath 
Please God, give me strength cause I need it 
I have to be so strong right now 
I have faith, so I won't be afraid.

Keep fighting and I'll be beside you, 
I'll hold you by your hand 
So don't give up because I love you 
Without you baby I'm dead 
Just stay awake cause I can't take it 
I try so hard to breathe 
I'm staying here and I'm not leaving 
Together we will leave..." 
"Meget rørende tekst" Louis kiggede over på mig. 
"Jeg vidste ikke at du var her." Han kiggede hen over søen. 
"Jeg måtte ud med mine følelser og så kom jeg til at tænke på den her sang. Den er til Zayn." Han kiggede på mig med tårer i øjnene.
"Jeg ved ikke hvad jeg vil gøre hvis han ikke vågner.." Jeg gik hen og krammede ham. Der begyndte at blive vådt på min skulder og jeg kunne høre at han græd. 
"Han skal nok klare det Lou" han kiggede op på mig. 
"Hvordan ved du det! Han ligger i koma på ubestemt tid hvilket betyder at de ikke ved om der går dage, måneder eller år!" Jeg kiggede forskrækket på ham. Han fald lidt til ro igen. 
"Undskyld Niall. Jeg kan bare ikke klare tanken om at han måske ikke vågner." Han lagde en hånd på min skulder. Jeg smilede svagt til ham. 
"Hvordan tager Perrie det?" Han kiggede spørgende på mig. 
"Efter du gik ud brød hun helt sammen." Jeg kiggede ned i jorden. Jeg hadede når folk græd. 
"Åh nej. Det er på grund af det jeg sagde ikke?" 
"Det var nok dråben i glasset" jeg kiggede op på ham. Han bukkede sig og tog en sten op som han tyrede ind over vandet og den landede med et stort plask. Så vendte han sig og gik op mod hospitalsbygningen igen. 


Louis's POV

Jeg blev nødt til at sige undskyld til dem alle. Min opførsel havde ikke været okay på nogen måde! 


********************************************


Vi havde siddet og ventet på et ordentligt resultat i tre timer da en pige pludselig brasede ind, løb over til Harry og kastede sig i armene på ham. 
"Åh Harry! Jeg har hørt hvad der er sket! Er du okay?" Hun kiggede sørgmodigt på ham og han kiggede trist tilbage dog med lidt overraskelse og forvirring. 
"Jeg er vel så okay som man kan være? Min bedste ven ligger i koma, mit band kan nok ikke fortsætte i flere måneder og mit livs kærlighed har lige slået op med mig..."
"Har Taylor slået op med dig?" Det var ikk svært at se glæden i hendes ansigt da hun fik nyheden af vide. Jeg skulede over til hende. Det var Tiffany, Harry's eks kæreste før Taylor. Han var knust da hun slog op med ham men da han så blev kendt efter X Factor ville hun pludselig havde ham tilbage men han nægtede. Han ville ikke føle den sorg hun lagde over ham, igen. Hun så mit blik og sendte mig et lumsk smil tilbage, så tog hun Harry's ansigt mellem sine hænder, tog det helt tæt på sit og hviskede noget lavt til ham. 
"Harry?" Taylor stod målløs i døren og havde tåre i øjnene. 


~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


Nååå. Hvad tror i der sker nu? 
Bliver Taylor sur eller ked af det og hvad vil Harry gøre nu hvor hans to ekser og åbenbart også hans to livs kærligheden står der på samme tid. 
Og hvorfor kom Taylor tilbage?


Undskyld at jeg har været så længe om det her kapitel! Jeg har haft så meget at se til. På mandag tager jeg til London i en uge og imorgen og overmorgen skal jeg pakke og være sammen med min kæreste så jeg får ikke tid til at skrive flere kapitler den næste uges tid. 

I må selvfølgelig stadig gerne like og sætte den på favoritlisten. Det ville gøre mig utrolig glad! Men tak fordi i læser min historie! Det er utrolig dejligt!!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...