Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11993Visninger
AA

6. Kapitel 6

 

*Jeg tænkte på om du ikke ville komme på webcam i aften? Så kan du snakke med de andre også? :-)* Skrev han lidt senere. Jeg ville virkelig gerne snakke med mine potentielle bofæller, men et eller anden indeni mig sagde mig, at på trods at billedet, så kunne den person jeg snakkede med, godt være en eller anden klam og pervers stodder der bare ville gokke den af, ved synet af en ung pige på webcam. Bwargh!

*Nej tak du! Jeg er sammen med min ven Henrik i aften! Vi skal se film og spise os fede i slik!* Skrev jeg og tøvede lidt med at sende den. Var det for koldt? Så jeg tilføjede lige et *Hvad med i morgen?*, før jeg lagde min mobil fra mig og satte mig ned på gulvet til Henrik der var ved, at vælge en film fra skabet under tv-bordet. Min besættelse af Harry Potter kom op i mig, da jeg kiggede hen over min samling af alle DVDerne der alle var i 2-disk specialudgave og det ende med, at vi så de sidste to Harry Potter film og Henrik trak mig ind til sig, første gang da Dobby døde og anden gang de Fred døde.

Henrik tog min telefon og begyndte at filme mig tude. Jeg spillede med på den og råbte til ham på engelsk, at det var det mest sørgelige i verden! Det blev uploadet direkte til youtube, uden klipning.

Louis havde også fået at mærke, at jeg var noget af en Harry Potter freak. Jeg havde taget det som en selvfølge, at når han var englænder, så måtte han vide alt om Harry Potters univers og jeg spurgt ind om han havde været på Kings Cross Station, men han mente at det var umuligt at undgå, når man boede i London. Det håbede jeg da så sandeligt for ham!

Som jeg lovede, (på trods af min mistro) så lod jeg Louis sende et link til en hjemmeside, hvor man var anonym, men man godt kunne anmode om at snakke med en bestemt bruger derinde. Endnu engang overraskede han mig med et brugernavn der lignede en der var fundet på, ved at smide en kat op på tastaturet og lade den rulle sig. Det var nok for, at deres fans skulle have en minimal chance for at finde ud af, at det var dem. Jeg trykkede bruger navnet ind og en load-skærm kom op. Jeg er glad for, at jeg sad med min super computer, ellers havde det her taget en krig og billedkvaliteten ville være elendig.

Pludselig kom der et billede frem af 5 drenge der sad i og på en sofa. Der gik et par sekunder, før de reagerede. De viftede med hænderne og råbte hey. Jeg indså hurtigt hvad de havde gang i, og jeg begyndte at rødme.
”Jeg er ikke på storskærm vel?” sagde jeg og dækkede mit ansigt til med hænderne. De grinte alle sammen og råbte at jeg selvfølgelig var det.
Louis rejste sig og kom helt op i kameraet, så man ikke kunne se de andre, og han smilede. Jeg vinkede bare til ham og begravede mit ansigt i hænderne igen.

”Argh! Ikke så genert!” halv råbte ham med det korte hår der vist nok hed Liam. Jeg havde tegnet et billede af dem med deres særlige kendetegn og skrevet deres navne nedenunder, for at være sikker på, at jeg ikke ville bytte rundt på dem, mens jeg sad og snakkede med dem live.
Louis var gået lidt væk fra kameraet igen og lavede en stor armbevægelse hen mod hver af drengene og præsenterede dem en efter en. Han fik for sjovt hen og daskede til ham der hed Zayn’s hår og løb ud af billedet, før Zayn kunne gribe ud efter ham.

”Dit hår er godt nok lilla.” sagde ham med krøllerne. Jeg kiggede ned på min tegning. Harry. Jeg trak bare på skuldrene og sendte ham et smil.
”Hvad er din naturlige hårfarve så?” spurgte han, da han var færdig med at være chokeret.
”Øhm.. En meget mørk brun… øhm… Det lang tid siden jeg har set den. Kan vise jeg et billede engang.” sagde jeg og lo. Jeg var nød til at finde et billede, som ikke var grimt nu. Jeg var faktisk lidt pinlig berørt over gamle billeder, da jeg før i tiden havde været overvægtig. Heldigvis fik jeg nogenlunde styr på det tilbage i 10. klasse og den kjole jeg blev konfirmeret i, er nu for stor til mig! – Det var et sidespring.

”Er i hjemme?” spurgte jeg lidt dumt. De sad i noget rimeligt afslappet tøj, som jeg forstilt mig, at de ikke ville gå med til hverdag. Et par af dem nikkede, mens de kiggede efter noget udenfor billedet.
”Kan i ikke vise mig huset?” Spurgte jeg. Hvis jeg kunne komme til at bo der, ville jeg da gerne lige se, om de var store rodehoveder eller om det værelse de mente jeg skulle have, var stort nok.
”Ærmh.. vi ved ikke om vi må rykke med kameraet. Den bliver brugt til videodagbøgerne.” Sagde Niall en smule genert. Videodagbøger? Det måtte jeg nok hellere google.

Pludselig dukkede Louis op i billedet, med ansigtet helt oppe i kameraet. Han havde været ude og lede efter et kunstigt mustache. Jeg lavede antydningen af et grin, men jeg prøvede for alt i verden at holde det inde, da jeg ville skræmme dem her fra og til Jerusalem, med min hysteriske latter.
Louis tog fat om kameraet så hele billedet rystede og han gik nu rundt i rummet og filmede de andre drenge op i ansigtet med det.

Det ende med, at jeg fik min rundvisning alligevel. De havde et enormt lækkert køkken som stod uberørt hen. Det måtte der laves om på! De havde 2 etager og en kælder. De havde værelser ovenpå og jeg ville få et værelse nede i kælderen. Det var ikke en klam og gusten kælder som vi havde, men en fin indbydende en, hvor der var en sofa i gangen og en masse præmier som de havde vundet gennem tiden. Det der måske blev mit værelse var pænt stort, og det eneste der var der inde lige nu, var et par gamle flyttekasser med julepynt og stole de nok ikke brugte ovenpå. Ved siden af lå det mikroskopiske badeværelse jeg kunne få for mig selv. Det var lige stort nok til, at der kunne være toilet, håndvask med medicinskabs spejl og en brusekabine. Det gjorde mig ikke noget. Bare tanken om, at jeg ville have det for mig selv, var skøn.

De skulle til at vise mig deres lille kreative rum for enden af gangen, i kælderen, da min mobil ringede. Det var Julia der ringede for, at udspørger mig om, om hun var god nok, for hun havde mødt den skønneste fyr nede i byen. Drengene var stille, mens jeg fremhævede alle de sider af Julia som jeg syntes om, så hun fik noget selvtillid igen. Da jeg lagde på, kiggede drengene på hinanden. De havde selvfølgelig ikke fattet en meter af hvad jeg havde sagt, da jeg snakkede dansk til Julia.

”Hun havde brug for et selvtillids-boost.” sagde jeg og rullede med øjnene.
”Ved hun, at du snakker med os?” Spurgte Liam. Jeg rystede på hovedet. De eneste der vidste det, var faktisk mine forældre, for jeg ville ikke turde sige det til Julia, da hun har rimelig mange fordomme over alt der har med popmusik at gøre.
”Skal vi så ikke bare sige, at det er vores hemmelighed, indtil vi finder ud af noget?” Sagde Zayn og lavede en overdrevet armbevægelse. Jeg nikkede bare bekræftende.
”Sååå…. Skulle du noget i påskeferien?” Sagde Louis og kom igen ind i billedet med hans charmerende mustage.
”Kun til fødselsdag.” sagde jeg. Jeg fik bange anelser. ”Hvorfor?”
”Har du ikke lyst til at få besøg?” Sagde louis kækt. Ærligt talt, så nej. Men jeg ville heller ikke turde takke ja til deres tilbud om at bo hos dem, uden at få bekræftet, at de ikke ville slå mig ihjel og fodre mig til deres glubske fans.

”Jeg har altså kun 2 madrasser.” sagde jeg bare og lavede ’Jeg er ked af det’-ansigt til dem.
”Bare rolig. Vi sender bare en repræsentant! Det ville være umuligt for os, at tage ubemærket til Danmark, hvis vi rejste sammen alle sammen.” Sagde Zayn. Det havde de nok ret i. Jeg havde heller ikke tænkt mig, at sige ja, hvis jeg vidste at der ville stå paparazzier udenfor mit hus 24/7.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...