Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12119Visninger
AA

23. Kapitel 6 - London

Jeg vågnede op i samme position som jeg var faldet i søvn i. Jeg rødmede helt vildt, da jeg ikke kunne huske at jeg havde lagt mig så tæt ind til Liam. Han sov stadig og jeg kunne mærke hans tunge åndedræt i min nakke. Jeg prøvede at løfte hans arm uden at vække ham, men med det samme jeg begyndte at røre på mig, begyndte han at grynte.
”Godmorgen!” sagde jeg nervøst. Han tog sin arm til sig og gned sig selv i øjnene.
”Godmorgen…” sagde han søvnig og kiggede på mig med det ene øje lukket. Han smilte til mig og jeg smilede genert igen.
”Hvad er klokken? Spurgte han og jeg tog det som et springbræt og hoppede ud af sengen og kiggede på min mobil. Den var allerede 12?!
”Shit jeg skal skynde mig! Den er lidt over 12!” Jeg havde stadig tøjet på fra i går, så uden at tænke over Liam var i rummet smed jeg bukserne på jorden og gik over til mit skab. Meget af mit tøj lå på gulvet efter Eleanors besøg. Jeg gik helt i stå da jeg tænkte på det der var sket i nat. Jeg bukkede mig ned for at rode igennem mit tøj og fandt et par sorte gamacher. Mine nederdele var stadig på sin plads i hylden og jeg valgte en kort lille tylskørt. Jeg smed også blusen og fandt en corsage top frem som skulle lynes i siden. Da jeg fik den over hovedet kom jeg til at tænke på, at Liam stadig var i min seng. Han havde fået sat sig op og kiggede på mig, mens jeg baksede med min top.
”I stedet for at glo sådan, hvad så med at hjælpe mig?!” Jeg gik over til sengen og strakte armene op i luften, så han kunne få fat i lynlåsen.
”Du kunne også bare tage en mindre stram bluse på!” Sagde han og anstrengte sig for at lukke den.
”Det er en corsage! Det er meningen den skal være stram, så jeg kan føle mig tynd!” Sagde jeg klagende og tog en sort vest udenpå toppen.
”Du er da tynd…” Han rakte sine hænder frem for at vise hvor tynd han mente jeg var om livet. Jeg rystede bare på hovedet af ham og kiggede genert væk.

Liam forlod min seng, mens jeg gik ud for at ligge min eyeliner. Jeg siger ikke makeup, for jeg bruger ikke andet end eyeliner. Hvad kan jeg sige? Jeg er biologi studerende og jeg ved hvad makeup kan gøre ved huden og hvordan de dyr det er blevet testet på ser ud bagefter! Det er også det der afskrækker mig fra at drikke øl. ANYWAY!
Jeg fandt min lille skuldertaske inde på værelset og gik hurtigt ovenpå. Liam sad sammen med Louis ved spisebordet, mens de andre ikke var til at se. Jeg havde ikke tid til at spise morgenmad og ville heller ikke snakke med Louis lige nu, så jeg styrtede forbi døråbningen og hen til skohylden for at trække i mine Converse.
”Chris?” Jeg kunne hører Louis sige mit navn og jeg stod bare stille. Jeg havde den største trang til at løbe ud af døren og lade som om jeg ikke hørte ham, men jeg var også nysgerrig over hvad han ville, da Eleanor ikke var til stede. Louis kom luntende ud i gangen og jeg lod som om jeg var ved at binde mine sko, for ikke at afslører, at jeg bare stod og stenede. Han lænede sig op af væggen og gned sig i ansigtet med den ene hånd.
”Det i går…” Han stoppede op og ventede på jeg kiggede på ham.
”Bare lad det ligge. Jeg skal nok blive væk når hun kommer på besøg.” Jeg trykkede håndtaget på døren ned, men Louis lagde pludselig sine arme rundt om mig bagfra. Jeg udstødt et lille gisp, da jeg slet ikke var forberedt på det.
”Det er det jeg gerne vil tale med dig om.” Han vendte mig om så vi stod med fronten mod hinanden og han smilede sødt til mig.
”Det er dig der bor her, ikke hende. Når jeg skal være sammen med hende, så bliver det ovre ved hende fra nu af. Okay?” Han ruskede lidt i mig før han trak mig ind i et kram igen. Det her var så mærkeligt. Som om alt ville blive godt, bare hun ikke var på mit værelse og gennemrodede mit skab.

”Okay.” Svarede jeg bare kort og trak mig væk fra ham og åbnede døren.
”By the way! Vi har haft snakket om, om du ville med til et interview en gang i fremtiden? Så vores fans kan lærer dig at kende i stedet for at gå og viske i krogene om hvad du er for en. Hvad siger du?” Jeg stod halvvejs ude af døren og bed mig lidt i læben.
”Lad mig tænke over det.” Sagde jeg kort og skyndte mig ud. Jeg ved godt, at jeg var kendt i mindre kredse fra youtube, men at blive kendt som hende der bare går i hælene på One Direction? Hmm. Mine viewers var ikke ligefrem de samme som hørte One Directions musik og efter Louis så pænt havde dukket op i min video, havde jeg fået en masse hate fra både mine egne og deres fans, men antallet af Subscribers var eksploderet. Mine egne viewers sad og håbede på at jeg ikke blev påvirket af drengene, mens drengenes fans siddet og ønsker flere videoer med dem på min kanal. Jeg fortsatte ud af porten og lukkede den hårdt bag mig, for at være sikker på at låsen smækkede.

”Hey!” Jeg fik et chok og to mig til hjertet mens jeg hoppede tilbage ind i porten, da Damon stod lige uden for porten.
”Damon! Hvordan fanden ved du hvor jeg bor?” vrissede jeg og kom ordentlig på benene igen.
”Det er altså ikke så svært at finde… Hvad er der sket med din kind? Den er rød…” Sagde han bare og begyndte at gå. Jeg stod lidt, men løb så op på siden af ham.
”Jeg har sovet på den side. Er lige stået op… men… Hvad laver du overhovedet her?”
”Jeg tænkte vi kunne følges til dit MEET UP” Han sagde det sidste som om det irriterede ham. Vi bippede os ind i underground og var nød til at stå op i toget. Damon holdte fast i stangen, mens jeg holdt fast om ham. Hver gang toget svang frem og tilbage grinede jeg lidt, for jeg syntes det var akavet at holde fast i hans bluse for ikke at falde. Vi steg af ved Bond Street underground, så Disney-store var ekstremt tæt på. Jeg var ved at tabe kæben, da jeg så alle menneskerne udenfor. Der måtte mindst være hundrede?! Var de alle sammen kommet for at se lille mig?!

Jeg nærmest fløj derhen i glæde og mange af dem startede med at juble og holde sig for munden da de så mig. Jeg smilede så meget at det gjorde ondt i mine kinder. Jeg begyndte at hilse på en masse af de fremmødte og nogle af dem så dog skuffede ud. Det viste sig hurtigt, at mange af dem havde One Direction merchandise med sig. De havde håbet på at jeg ville dukke op med drengene. Så kan jeg godt forstå hvorfor de så så skuffede ud, da det kun var mig og Damon der kom. Hvor mange af dem der var her, var så mine egentlig viewers? Jeg kiggede ud over flokken mens jeg gav hånd og kram til nogle flere. Okay. Tøjmæssigt var det rimelig nemt at se forskel, men ellers ikke.
”Hey alle sammen!” Råbte jeg ud over dem og folk blev helt stille. POWER!!! Ej ok…
”Jeg havde ikke regnet med at der ville komme så mange, så min plan om at invaderer en cafe et sted er nok ikke så realistisk! Men hvad siger i til, at vi gå ned i Hyde park? Der er et stykke vej derned, men der kan vi alle sammen være?” Folke hujede og jeg regnede med at det betød ja. Jeg førte trop sammen med Damon og selvom nogle havde regnet med at One Direction kom, så fulgte de alligevel med.

Det var starten af august, så solen bagte ned på os. Vi valgte at sætte os i græsset et sted hvor der var en smule skygge fra træerne. Jeg satte mig ned og snakkede med så mange som mulige og der var en masse der kom over med små udprintede billeder af mig og ville have min autograf, eller bag på deres iphone covers. Jeg var i den syvende himmel!
”Hey Christina!” En yngre pige satte sig ved siden af mig. På trods af hendes alder, havde hun en del piercinger i hovedet og hendes hår havde samme turkise farve som mit. Vildt.
”Hvornår begynder du at bruge din twitter selv? Jeg er lidt træt af at Wrong Direction forpester din side.” Hun rakte tung for at vise sin afsky overfor dem. Jeg anede ikke helt om jeg skulle reagere på det eller bare lade det ligge.
”Æhh.. hvad? Min twitter?” Jeg smilede bare uforstående og kiggede hen på Damon. Han kiggede også undrende på mig, som den del andre også begyndte at gøre.
”Hvad mener i? Jeg har da ikke….” Pling! Alt gik lige op for mig. Styrer den selv? Niall… Hvorfor har du ikke en twitter…. NIALL!!!
”Jeg må se at få mig taget sammen.” Sagde jeg bare surt. Jeg måtte hellere sende ham en vred besked!

Nogle andre piger kom over til mig lidt senere med en pakke. De så ret generte ud.
”Vil du give den til Harry?” Sagde den ene pige og bed lidt i sit hår.
”Ømh… ja selvfølgedig.” Jeg smilede venligt til hende og tog imod pakken.
”Er det rigtig at du er kærester med Louis?” Spurgte hende den anden. Begge piger var lyshårede og havde næsten matchende tøj på. De måtte være søskende eller noget.
”Neeej… Han har en kæreste.” Sagde jeg og skar en hurtig grimasse som jeg håbede på de ikke så.
”Det var det jeg sagde!” Sagde den ene pige og slog den anden på armen før de gik væk og skændtes videre.
”Du er altså 100% single?” Spurgte Damon charmerende. Jeg rødmede lidt, da hans øjne var vildt frække lige i det øjeblik og jeg nikkede bare og lagde mig ned i græsset.
”Er der ikke nogen af drengene der er single?” Han lagde sig ned ved siden af mig.
”Jo… det er der da. Men hvad har det med sagen at gøre?” folk sad interesseret og fulgte med i vores samtale. Der var også ret mange mennesker der var kommet.
”Jeg kunne bare godt forstille mig at… jeg ved ikke… De er måske ikke lige din type?”
”Tja.. Det ved jeg ikke.. Det tror jeg da ikke?” Jeg vendte mig om på maven og nogle piger rykkede sig tættere på os.
”Jeg overvejer nogen gang om det var en dårlig ide at offentliggøre at jeg bor hos dem. Det er en svær og underlig blanding.” Jeg kunne hører der opstod en masse småsnakken omkring os. De fleste sad og nikkede.
”Jeg må sige, at jeg blev overrasket, men jeg syntes ikke de har påvirket dig og dine videoer.” Damon lå med lukkede øjne.
”Hvad syntes i?” Jeg spurgte bare sådan ud i luften, så dem der nu havde lyst til at svare, kunne gøre det.
”Jeg er træt af dem.” ”Jeg syntes de skal mere med!” ”Jeg er bange for du bliver for…pop..” Delte meninger væltede ned over mig. Det var præcis det samme som skete i min hjerne. Jeg var jo på alle måder glad for drengene, men samtidig ville jeg ikke miste mine viewers og lade dem blive erstattet af deres fans.

”Tak for i dag alle sammen!” Råbte jeg ud over Hyde Park. Folk hujede igen og jeg gik sammen med Damon hen til den nærmeste underground.
”Så er det på mandag!” Sagde han ivrigt og jeg sukkede bare og nikkede. Skole. Gymnasium og nu universitetet. Da jeg gik i skole havde jeg ikke regnet med, at jeg ville ende her midt i London. Jeg blev overvældet af glæde et kort øjeblik og svang min arm om halsen på Damon.
”Hvad laver jeg her?!” Spurgte jeg filosofisk og lavede en kæmpe armbevægelse.
”Det ved jeg da ikke? Du er her for at studere?” Han lagde forsigtigt sin arm omkring mit liv.
”Livets store spørgsmål… Der sker bare så meget på én gang?!” Ja jeg blev helt stresset af tanken. Mig og Damon tog toget hver sin vej og jeg gik udmattet hen imod gitterporten hvor der igen holdte et par biler udenfor med fotografer der ventede på at få et glimt af drengene. Jeg kunne hører hvordan deres kamera begyndte at knipse billeder da jeg nærmede mig porten. Jeg prøvede at lade som ingenting, men inden jeg lukkede porten efter mig, sendte jeg dem et stort smil.

Indenfor kunne jeg intet hører. Ingen lyd af dreng og ingen lyd af fifa. De var nok ude til noget event eller et eller andet, så jeg havde huset for mig selv. Ozzy miavede glad da jeg satte mine sko, og han angreb mine snørebånd.
”Din skører kat.” Grinte jeg og tog ham op. Jeg gik ud og fandt mig en cola i køkkenet og satte mig ind foran det store tv. Der var så mange kanaler at jeg ikke kunne bestemme mig for hvad jeg skulle se. Jeg fandt et dyreprogram med nuttede dyreunger og stenede det. Da jeg satte min cola fra mig, lagde jeg mærke til et brev der lå midt på bordet. Jeg læste mig frem til, at det faktisk var til mig.

Kuverten var pyntet med universitets våbenskjold, så det var måske noget information om starten på skoleåret. Jeg åbnede det og var ved at få min cola galt i halsen. De havde faktisk sendt mig et brev for at jeg skulle op og snakke med en i skolebestyrelsen mellem timerne! Om hvad dog? Jeg kunne da ikke blive smides ud, når jeg ikke engang havde haft mulighed for at pjække endnu? Hvorfor tænkte jeg altid i den retning med det samme?
jeg tog min mobil op og skrev til Emma, om hun også havde fået et brev. Der gik ikke længe før hun svarede tilbage, at hun ikke anede hvad jeg snakkede om. What the fuck?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...