Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11982Visninger
AA

22. Kapitel 5 - London

”Du skal hvorhen?!” Harry tabte sin ske ned i sine cornflakes og så surt på mig.
”Jeg skal til Camden. I aften… Jeg skal se en fra mit psykologi-hold spille med hans band.” Sagde jeg rolig og skovlede noget mere havregrød i mig.
”Du har ikke været i skole endnu? Og du er allerede blevet inviteret ud?” Louis kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Et blik der fortalt mig at jeg ikke var rigtig klog.
”Det jo ikke en date jeg skal på! Det er Emma der inviterede mig til at se en fra mit psykologi-hold. Desuden er han en fan… af mig!” Jeg hadet at bruge ordet fan, men det passede vel lidt i den her sammenhæng.
”Hvem er Emma?” Spurgte Niall forvirret med mad i munden.
”En fra biologi. Ej come on! Jeg skal nok passe på mig selv! Seriøst! Jeg begynder jo ikke at stikke nåle i mig selv eller tager mod piller fra fremmede!” Sagde jeg barnligt og gik over med min tallerken i vasken.

”Fedt at du kom! Jeg var lige ved at tro… ” Emma afsluttede ikke sin svenske sætning og gav mig et kort kram da jeg kom ud af underground-stationen i Camden. Det var ikke løgn når de sagde at det her var ungdoms kvarteret og der var mange anderledes mennesker her. Der var punkere så langt øjet rakte og en masse kinesiske turister der forvildede sig rundt i mellem dem. Med mit turkise hår og youtube bluse passede jeg meget fint ind. Vi siksakkede ind og ud mellem folk på gaden som var ved at ligge mørkt hen.
”Jeg havde næsten ikke fået lov at komme!” Sagde jeg på dansk og sukkede højlydt.
”Hvorfor ikke? Har dit kollegium en sur oldfrue (google!) eller hvad?”
”Jaaa… Noget i den stil!” Eller en sur Harry, tænkte jeg for mig selv. Vi gik ned i gennem et par små snoede gader og jeg var ret sikker på at jeg kunne lugte pot, da vi gik forbi et par drenge med overdrevet hængerøv som stod og snakkede. Interessant sted. I must say!

Klubben hvor Damon spillede var ikke nær så uhyggelig som gaden. Der var kulørte lamper overalt og der hang en masse gamle band-plakater på væggene med AC/DC, Metallica og lignende bands. Damon stod allerede forrest på scenen og sang mens han gav den gas på en elguitar. 20-30 personer stod og hoppede og headbangede foran scenen og vi maste os igennem dem alle uden at få nikket en skalle! Vi stod helt foran scenen nu og Damon smilede da han så os, men blev ved med at spille. Han så meget mere selvsikker ud når han stod der på scenen, end da vi stod foran ham udenfor lokale 23. Han svang hans hår fra side til side og jeg var ret sikker på, at han blinkede til mig, da han sang bebe i sangen. Jeg vidste ikke om jeg skulle blive smigret eller om jeg skulle løbe væk mens jeg kunne.

”Det lød mega fedt!” Hujede jeg, da Damon kom ned til os i den bås vi sad i. Vi havde bestilt noget drikkelse til ham på forhånd og han gav tegn til, at jeg skulle rykke ind så han kunne side ved siden af mig.
”Kunne du lide det?” Han var pludselig den generte dreng igen og kiggede ned på glasset foran sig.
”Det var altså maga godt! Jeg ville ønske jeg kunne fyrer den sådan af!” Jeg uldede hans hår lidt og kom igen til at overveje hans ”personal space” som jeg gjorde da jeg først mødte drengene. Han så ikke ud til at have noget imod det.
”Du vil altid være bedre end mig! Den sang du har lavet? Den bruger jeg som vækkeur på min mobil." Han fandt sin mobil frem og viste sangen på hans afspillingsliste. Imponerende! Han havde rent faktisk købt den på Itunes!
”Jeg er smigret! Men jeg kan altså ikke måle mig med det der.” Jeg nikkede op imod scenen.

Vi sad længe og snakkede om musik og vi blev enige om, at mig og Emma engang skulle møde hans band når de øvede. Vi snakkede også om den forestående første skoledag på mandag og hvor glade vi var for at vi allerede kendte hinanden. Tiden fløj og klokken blev efterhånden 2 om natten.
”Jeg må hellere til at komme hjem! Oldfruen bliver nok sur hvis jeg braser ind på det her tidspunkt.” Jeg skar en grimasse og rejste mig. Jeg havde kun fået et par drinks, så jeg var på ingen måde fuld og gik i det mindste lige. Det kunne man ikke rigtig sige om Emma der bare blev siddende. Demon tilbød at følge mig over til Underground og vores plads blev straks overtaget af en eller anden random dude som havde stået og savlet over Emma i et godt stykke tid.

Damon gik stille ved siden af mig med hænderne i lommen. Når der kom nogle skumle typer forbi os, holdte han en hånd på min ryg, for at signalere at vi gik sammen og de i hvert fald ikke skulle prøve på noget. Det fik mig virkelig til at føle mig tryg.
”Så er det i dag det sker!” Sagde han, at vi var kommet ud af de kringlede små veje.
”Huh?” Jeg kiggede spørgende på ham.
”Dit fanmøde! Jeg kommer helt sikkert!”
”Det er ikke et fanmøde! Det er et meet up!” Sagde jeg bestemt. Jeg hadet ordet fan. Det var viewers!
”Vi skulle mødes uden for den Disney-store hvor dig og One Direction var her den anden dag, ikke?” Jeg skar en grimasse.
”Du har ikke noget imod drengene?” Sagde jeg stille.
”Nej? Altså, jeg hører ikke deres musik, så jeg kender dem jo ikke. Så jeg har ikke noget imod dem. Måske lige på nær ham Louis. Han kommer lidt for tæt på!” Han sendte mig et flirtende skævt smil og jeg bed mig lidt i læben for ikke at smile overdrevet meget. Jeg kunne bare ikke blive enig med mig selv om, om det var Louis tilnærmelser eller Damons flirten der fik mig til det.
”Skal du også med toget?” vi var nået til Underground og jeg skulle bare finde mit kort til maskinen.
”Nej jeg bor her…” Sagde han stille og kiggede op imod himmelen. Det så ud som om han syntes det var lidt pinligt.
”Hey… Du er her i det mindste! Altså i London… Jeg… Vi ses.. i dag!” Jeg gav ham et kort knus. Så kort at han ikke nåede at reagere før jeg var gået igennem kortmaskinen og vinkede til ham fra rulletrappen.

Jeg låste mig langsomt ind for at lave så lidt larm som muligt. Der var godt nok lys inde fra stuen af, men jeg viste at en af dem havde værelse lige oven over hoveddøren, og man ved jo ikke om det er dem alle der er vågen, når man kommer hjem på sådan et tidspunkt. Jeg kiggede ind i stuen og et eller andet var helt forkert. Der sad kun to i rummet og den ene havde langt brunt hår og lænede sig op af den anden. What the?
Jeg gik ind i stuen og rømmede mig, så de begge kiggede væk fra fjernsynet og over på mig. Louis… med Eleanor?! Jeg kiggede stramt på hende og sagde ingenting.
”Hey! Du er sent hjemme! De andre gik tidligt i seng!” Sagde Louis glad. Eleanor stirrede på mig med et ondt blik og jeg havde lyst til at gå hen og slå hende. Med en knytnæve. I hendes irriterende perfekte ansigt. Hvorfor var Louis sammen med hende igen? Var det ikke ham der havde taget hende i at være utro og rejste helt til Danmark for at ligge og græde i min seng?
”Godnat Louis.” sagde jeg kort og mumlede bitch for mig selv.

I stedet for at gå ned på mit værelse gik jeg ovenpå hvor drengenes værelser var. Jeg stod helt stille da jeg kom op og kunne hører lave stemmer på et af værelserne. Jeg lyttede mig frem til hvor stemmerne kom frem og jeg bankede stille på.
”Det er Chris!” hviskede jeg. Døren blev kort efter lukket op og Niall stak hovedet ud. Så vidt jeg vidste, var det Liams værelse jeg stod udenfor.
”Hvad laver i? Louis sagde i var gået i seng!” Niall kiggede hen imod trappen og uden et ord trak han mig ind på værelset. Samtlige medlemmer af One Direction sad på værelset, på nær Louis og kiggede på en pauseskærm der indikerede at de spillede Fifa igen.
”Hvorfor sidder i her?” Jeg dumpede ned på Liams seng ved siden af Harry som sad med en controller i hånden og ventede på Niall kom tilbage til spillet.
”Vi gider ikke være nedenunder når HUN er der.” Sagde Harry og hamrede løs på tasterne da Niall startede spillet igen.
”VI vil gerne støtte Louis i hvad han gør, men at tage hende med hjem igen, efter hvad hun har gjort. Det simpelthen for dumt.” Liam sad bag mig op af væggen og så rigtig sur ud. Jeg rykkede mig længere ind på sengen så jeg kunne ligge mig op af ham. Han svang med det samme armene rundt om mig og maste mig næsten i sin vrede.
”Vi skal nok få ham til fornuft.” Sagde jeg beroligende, for at jeg kunne få mit normale iltoptage tilbage igen.
”Du kan få ham til fornuft!”
”Hvaaa.. mig? Hvorfor skulle jeg kunne det? I er hans… brødre?” jeg lavede gåsetegn ud på luften, da de jo ikke rigtig var hans brødre, men de opførte sig som om.
”Så må du være hans søster? Lillesøster!” Grinte Harry og uldede mit hår. Jeg kiggede ondt på ham.
”Kæft stump! Jeg er ældre end dig!” hvæsede jeg.

Jeg sad oppe ved drengene en time. Jeg mødte Louis på trappen, da han var på vej op for at sove.
”Hey.. hvad laver du heroppe?” Han kiggede forvirret efter mig da jeg gik forbi ham på trappen.
”Jeg var oppe og snakke med Liam.” sagde jeg højt, så drengene på værelset kunne hører at jeg stod og snakkede med Louis, så de var nød til at tie stille, hvis de ikke ville have Louis til at opdage, at de prøvede at undgå ham.
”Sover han ikke?” Louis kiggede mod døren jeg lige var kommet ud af.
”Øh jo… han faldt i søvn mens vi sad og snakkede.” Jeg ville fortsætte ned af trappe, da Louis greb fat i min hånd.
”Du må ikke være sur på Eleanor.” Han kiggede bedende på mig. Jeg havde sådan lyst til at give ham en ”god morgen og velkommen til virkeligheden”-lussing, men jeg kiggede bare koldt på ham.
”Jeg er ikke sur på hende, hvis du ikke er… Jeg vil bare slet ikke have noget med hende at gøre!” Sagde jeg bestemt og rev min hånd til mig. Jeg gik hurtigt ind i stuen for at sige godnat til Ozzy som desværre var legesyg. Jeg måtte løbe væk, for ikke at blive fanget af hans små katteklør.

Da jeg kom ned i kælderen undrede jeg mig over, at der var lys på mit værelse. Jeg åbnede døren langsomt og så Eleanor rode i mit tøjskab.
”Hvad fuck tror du lige du har gang i?!” Råbte jeg højt og marcherede over til hende. Hun kiggede nedladet på mig og smed en bluse ind i skabet. Mit skab hvor mit tøj plejede at ligge pænt foldet sammen var nu et stort kaos.
”Louis sagde at jeg kunne låne en bluse af dig at sove i. Jeg planlagde jo ikke at jeg skulle sove her, men Louis insisterede.” Hun smilede frækt til mig og jeg måtte beherske mig for ikke at tage fat i hende og ruske hende. Jeg knyttede mine hænder så hårdt, at mine knorer blev hvide.
”Du skal ikke låne noget som helst af mig! Du skal slet ikke rører nogen af mine ting med dine klamme fingre! Du skrider bare ud fra mit værelse med det samme, eller jeg smækker dit kønne lille fjæs ned i den nærmeste varme kogeplade!” Jeg skreg hende lige op i hovedet og jeg var chokeret over mig selv. Jeg havde kun været sur på den her måde en gang før, og det var da Regitze gjorde mig til grin foran Louis. Desværre havde det ikke samme effekt på Eleanor som det havde på Regitze. Hun smilede bare nedladende og smed en bluse ned på gulvet.
”Så er det godt at Louis ikke tilhører dig! Du vil hører mig skrige hans navn hele natten!” Hun gik lige forbi mig og jeg stod målløs da jeg hørte hurtige trin på trappen.
”Hvad sker der?” Louis havde åbenbart hørt mig råbe, selvom han var to etager over os. Liam dukkede op i døren bag Louis og kiggede bekymret på mig.
”Hun ville ikke lade mig låne en bluse.” Sagde Eleanor og lød som om hun skulle til at græde og puttede sig ind til Louis. Den lille falske trunte!
”Louis få hende ud af mit værelse! For ellers kommer jeg til at sige noget jeg kommer til at fortryde!” Alle mine muskler i kroppen var spændt og jeg beherskede mig meget for ikke at hoppe på hende og hive hovedet af hende.
”Jamen Chris hun ville jo bare..” begyndte Louis. Så var det nok! Jeg nærmest løb hen til Louis og skubbede Eleanor mod døren, så hun svajede lidt, men holdte fast i Louis.
”Er du sindssyg!” råbte hun af mig og jeg nåede ikke at reagere, før hun havde trukket hendes hånd tilbage og placeret en flad hånd på min kind.

”Okay nu er det nok! Få hende ud herfra Louis!” Liam var kommet ind på værelset og stod med den hånd Eleanor lige havde slået mig med i sin. Jeg kiggede måbende efter dem og var ved at løbe efter dem og sparke hende ud gennem døren, men Liam greb fat i min arm og holde mig tilbage. Da jeg ikke kunne hører deres fodtrin mere sank jeg sammen på gulvet og gav mig til at hyle.
”Sindssyge kælling.” Hørte jeg Liam viske, før han satte sig på hug ved siden af mig. Jeg begravede mit ansigt i mine hænder, for det var pinligt at han skulle se mig græde.
”Kom her.” Liam fjernede mine hænder fra ansigtet og trak mig op og sidde på min seng. Han satte sig ved siden af og lagde sine armen omkring mig, så jeg hulkede ind imod hans bryst. Hvorfor græd jeg overhovedet? Det var jo Louis det gik ud over? Det var ham der hænger på hende, frivilligt. Hvorfor så?

”bare tænk på noget andet! Ømh… var det en god tur i Camden?” Jeg nikkede og tørrede mine øjne med min håndryg. Liam løsnede sit greb og bevægede sig hen og lagde sig ordentlig i min seng. Jeg kiggede bare underligt på ham. Det plejede at være Louis der lå der. Liam gav tegn til, at jeg også skulle ligge mig, så det gjorde jeg og puttede mig lidt ind til ham.
”Damons band er virkelig fedt. Mig og Emma skal møde dem på et tidspunkt.” Jeg lå med ryggen til ham og kunne mærke hans ånde i min nakke.
”Han hedder Damon? Interessant navn.” Jeg kunne mærke på mit nakkehår at han fnøs.
”Hvad skal det betyde?”
”Ikke noget… Er du sikker på han er en flink fyr? Jeg mener… Der er mange her i London som… Du er altså ikke en grim pige og mange vil nok…” Jeg nåede ikke at hører mere af hans talestrøm, for jeg faldt i søvn med hans arm omkring mig. Min kind var stadig helt varm, efter at Eleanor havde slået mig og jeg spekulerede på, om det kunne ses og hvad mine viewers ville sige til det i morgen til meet up.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...