Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12073Visninger
AA

21. Kapitel 4 - London

”Happy Birthday to you! Happy Birthday to you!” Jep. Mit værste mareridt blev lidt foreviget I en sang der. Jeg havde været vågen i et stykke tid og gad ikke stå op. Jeg havde hørt drengene gå ned af trappen og hviske uden for min dør i mindst et par minutter, før de trådte ind. Jeg havde trukket min dyne op over hovedet og ønsket dem væk fra min dør, men de brasede ind med en kage i hånden med levende lys. Jeg satte mig op i sengen og rode rundt i mit uredte hår og fandt mine briller på natbordet så jeg ordentlig kunne se dem. De smilede alle stort til mig og ventede på en reaktion. Jeg var altid sur og deprimeret fra morgen af på min fødselsdag, for jeg havde noget imod at blive gammel. Og denne gang kom der oven i købet et 2tal foran! Jeg klappede af drengenes sang og udstødte et dæmonisk hyl og smed dynen op over hovedet igen.

”Hvad skete der lige der?” Spurgte Harry forskrækket.
”Jeg vil ikke være gammel!” klynkede jeg under dynen der hurtigt blev revet af mig. Louis stak hovedet helt ned i mit og kiggede en smule bekymret på mig.
”Du ved godt, at jeg er 21 ikke? Og du klager over du bliver 20?” Han trak mig op og sidde igen i mine arme og Liam holdte fødselsdagskagen hen til mig. Den var virkelig flot! Den var dekoreret med London Universitets våbenskjold og mit navn stod for oven og min alder stod desværre forneden. Jeg pustede så hårdt jeg kunne til lysene med min klamme morgenånde og selvfølgelig var der to lys tilbage.
”Jaaa… jeg har to kærester..” Sagde jeg ironisk og pustede hurtigt de to lys ud. Liam trak sig væk med kagen og Niall kom styrtende over og sat sig ved siden af mig i sengen. Han og Louis holdte fast i mig på hver sin side og kyssede mig på kinderne. Jeg blev tomatrød i hovedet med det samme og skjulte mit ansigt i hænderne.
”Hahahah! Hun røder!” Sagde Niall og klemte min skulder før han susede ud af værelset.
”Få noget tøj på og kom op og få noget kage til morgenmad!” Sagde Liam og de forlad alle mit værelse så jeg kunne sidde og have ondt af mig selv alene.

Hvorfor kunne de huske at jeg havde fødselsdag den 2. august? Jeg havde fortalt dem det én gang! For at gøre drengene glade, tog jeg noget lidt mere festligt tøj på et par jeans og en T-shirt. Jeg tog en rød sommerkjole på, Louis halskæde, men opgang at sætte mig hår, så jeg redte det bare igennem og tog en elastik om håndledet, til hvis det blev for træls senere. Jeg tog selvfølgelig kontaktlinser på som jeg gjorde hverdag, da mine briller aldrig skulle ud i offentligheden!
”Så. Nu er jeg levende!” Sagde jeg en smule mere friskt til drengene der sad i stuen i steder for i køkkenalrummet. Kagen stod på stuebordet og en masse tallerkner og skeer var delt ud. Tv’et var sat på VH1 og de var i gang med en gennemgang af 80ernes største hit. Lige noget for mig! Jeg satte mig i den store sofa mellem Louis og Zayn som stirrede på Cyndi Laupers ”Girls just wanna have fun” Musik video. Jeg lænede mig ind til Louis og krammede ham og han virkede ikke specielt overrasket og krammede igen.
”Kan vi få hul på kagen?!” Sagde Niall desperat. Han satte sig på gulvet på den anden side af bordet, og nidstirrede kagen.
”I skærer bare!”
”Jamen det er dig der skal gøre det! Det er dig der har fødselsdag!” Jeg himlede med øjnene og rakte ud efter kniven der lå ved siden af kagen. Jeg skar et smalt stykke til mig selv, da jeg vidste jeg ville få det dårligt af mere end fra morgen af. Niall tog bagefter et kæmpe stykke og kunne ikke få det fra fadet, uden at stikke fingrene helt ned i det.

”Vi har et par gaver til dig!” Sagde Louis da vi havde guflet kage i os. Jeg sad med fronten imod ham, da Zayn havde givet sig til at sætte mit hår igen. Jeg anede ikke hvad han lavede, men alt var vel bedre end morgenhår.
”Det skulle i altså ikke! Håber ikke i har brugt for mange penge på det! Ellers kan jeg altså ikke tage imod det!” Sagde jeg bestemt, da Louis rejste sig for at hente dem. Zayn havde stadig fat i mit hår, så jeg kunne ikke rigtig komme nogen steder. Louis placerede to gaver på mit skød. Den ene var stor og blød og den anden var nem at gætte da den var meget lille og formet som en smykkeæske. Håber ikke det var noget dyrt!
”Pak dem op!” Sagde Liam og satte sig på armlænet bag ved Louis. Jeg blev lidt genert over at sidde foran dem og skulle bakke gaver op, så jeg gjorde det rigtig pænt ved først at åbne enderne og derefter tapen i midten og rulle gaven ud. Langsomt. Jeg havde taget den store bløde pakke først. Der var en grå bluse indeni. Jeg foldede den ud foran mig. Det var ikke en sweatshirt, men en T-shirt i samme tykke stof. Den havde et nuttet pandaansigt på maven og en lille tegnboble fra dens mund sagde ”Hello!”.
”Fuck hvor er den nuttet!” Sagde jeg overdrevet. Zayn var blevet færdig med mit hår så jeg kunne rejste mig op og vise T-shirten foran mig.
”Det er min mor der har lavet den!” Sagde Liam stolt.
”No way! Den er jo mega sej!” Jeg gik over til Liam og gav ham et knus.
”Vi har alle fået sådan en i julegave. Så nu matcher du os!” Sagde Harry ovre fra den anden sofa. Han var den eneste der ikke flokkede om mig ved bordet. Nu var jeg blevet flokdyr! Jeg var en af drengene! HA! Right?

”Og så den anden!” Sagde Louis højt. Jeg havde sat den lille gave på hans ben, men jeg havde pakket den anden op. Jeg satte mig ned ved siden af ham igen og trak langsomt båndet af den lille gave. Som jeg havde regnet ud var der en smykkeæske indeni. Det var 2 små ørestikker med det britiske flag på.
”I fik mig! Jeg er mærket! Jeg er jeres!” Sagde jeg dramatisk. De kiggede bare underligt på mig og fattede åbenbart ikke min joke.
”Jeg går rundt med en halskæde fra Louis, ørestikker med det britiske flag fra jer alle og Liams mors bluse. I mangler bare at give mig bukser! Så er jeg iklædt alt hvad jeres fans drømmer om!” Jeg grinte lidt for mig selv, men jeg var åbenbart den eneste der syntes det var sjovt. Det var virkelig akavet.
”Tak for gaverne?” Sagde jeg og skjulte igen mit ansigt i hænderne. Zayn hev mig lidt i håret og jeg kiggede på ham. Han begyndte at grine med det samme og jeg lænede mig ind over ham og begravede mit ansigt i hans bluse. De andre grinte også kort.
”Ej det må i altså virkelig undskylde! Det er bare… Så overvældende! Jeg havde ikke engang regnet med at i havde husket min fødselsdag og jeg er bange for at…. Jeg ligger mig bare hen på kattens pude og ligger mig til at dø…” Jeg rejste mig fra sofaen og satte mig over ved siden af den store pude hvor killingen lå og sov endnu. Jeg lænede mig hen over puden så den vågnede og rejste sig op for at gnide sig op af mit ansigt.

”Det er en dreng.” Sagde Liam kort efter og satte sig på huk ved siden af mig.
”Jeg er ret sikker på jeg er en pige.” Sagde jeg ironisk og kløede katten på hovedet. Liam rystede bare på hovedet af mig.
”Vi skal have fundet et navn til den.”
”Jeg syntes den skal hedde Louis! For den spinder lige så meget som når man klør ham bag ørene!” Jeg satte mig op og tog katten hen på mit skød hvor den hurtig hoppede ned fra og gik over mod drengene ved sofaerne.
”Hey!” Sagde Louis fraværende. Han var i gang med sin telefon, men han hørte det åbenbart alligevel.
”Den gamle dame tog bare katten op og vendte bunden i vejret på den for at se hvilket køn den var!” Niall lå på gulvet og grinte for sig selv, hvilket tiltrak katten.
”Vi kan kalde den Ozzy! Det havde jeg tænk at jeg skulle kalde min hund i fremtiden.” Jeg kravlede hen af gulvet for at komme hen til Niall og Katten.
”Man kan se dine underbukser.” Sagde Harry sløvt. Jeg rettede mig øjeblikkeligt op.
”Du skal bare lade være med at kigge efter det!” sagde jeg næsvist.
”Ozzy…” Sagde Niall med hans irske accent. Det lød vildt sjovt!
”Vi er nød til at kalde den Ozzy! Niall kan ikke sige det og så vil den hade ham for evigt!” Sagde Louis drillende.

Drengene inviterede mig på en tur på Oxford-street som er kendt for sine mange specialbutikker. Der var 4 bodyguards med og folk stirrede helt vildt og tog en masse billeder med deres irriterende iphones. Jeg grinede lidt af en gentleman-butik hvor de kun solgte vandrestave, piber og det mest forfærdelige grimme jagt tøj som man kun ser prins Henrik gå i derhjemme. Jeg tog min smartphone frem og begyndte at filme mig selv, så drengene var nød til at stoppe op.
”Okay guy! Jeg bliver simpelthen nød til at vise jer det her!” Jeg filmede butikkens vindue hvor en mannequin-dukke var iklædt det grimme tøj.
”Det findes virkeligt! Kan det blive mere britisk? Nu mangler vi bare en ræv og en basset hound til at jage den! Hvor er det vildt!” Jeg filmede mig selv grine lidt og gik op på siden af Louis. Han gik med hovedet nede i sin telefon, som han havde gjort hele dagen.
”Hvad så kedelig Per. Hvorfor er vi på Oxford-street lige nu?” Han kiggede endelig op og lagde sin telefon ned i jakkelommen og svang en arm om skulderen på mig.
”Jeg tror der er en butik lige fremme som du vil elske!” Sagde han og blinkede kækt til kameraet. Åååh nej jeg havde bange anelser. Jeg begyndte at gå lidt hurtigere, men blev nidstirret af den forreste bodyguard som et tegn på at jeg ikke måtte gå foran ham.
”Hvad kan det være?” Sagde jeg ind i min kameralinse og strakte hals. Jeg kunne helt klart se skiltet længere nede og jeg havde lyst til at løbe derhen som et andet pattebarn der havde set Fætter BR lige fremme.
”Oh my god!” Jeg smilede helt vildt til Niall der kiggede opstemt på mig. Disney-store var lige foran os nu og jeg havde lyst til at skrige og løbe ind og rage alt til mig!
”Det her er så sejt! Har vi overhovedet sådan noget her i Danmark? Jeg ved det ikke, og jeg er ligeglad for nu bor jeg i London!” halv råbte jeg ind i kameraet og styrtede ind i butikken.

Jeg filmede den store Mickey Mouse figur der stod lige inden for døren. Der var en afdeling med Disney prinsesserne og en afdeling med de nye ting som Spiderman og andre ting jeg ikke rigtig så. MEN! Jeg fandt frem til de gamle klassikere! En bluse med Mickey Mouse på fra den første tegnefilm der blevet lavet med dampskibet! Jeg måtte have den!
”Er den ikke bare det mest seje i nogen sinde har set?!” Sagde jeg begejstret ind i kameraet og holdte den første bluse op foran mig.
”Jeg er nød til at finde min størrelse! By the way! Så har jeg lige besluttet mig for at meet up skal foregå i næste weekend her udenfor Disney-Store! Så kan vi altid gå et andet sted hen bagefter. Det her er utroligt! Elsker jer alle sammen! Byeeee!” Jeg dumpede min mobil ned i lommen og rode igennem stativet for at finde min størrelse.
”Hvad med den her?” Liam stod omme bag ved mig ved nattøjet. Han holdte en natkjole frem der kun var lidt længere end den over size bluse jeg sov i, men den havde Minnie Mouse på maven af den.
”Hvor er den kær!” Jeg greb ud efter den og holdte den foran mig, for at han kunne se, om den klædte mig. Han nikkede bare og gik videre. Hmmm… havde jeg råd til det her? Jeg kiggede på prismærket og jeg var utroligt nok ikke ved at falde bagover. Måske var det dyrt her i England, men ikke i Danmark. Der var det normalpris med mindre man selvfølgelig køber tøj på udsalg i H&M. Jeg fandt også et par nuttede Tangled uldsokker og drengene legede med de Toy Story figurer der stod på hylden over for kassen. Ekspedienterne kiggede nervøst på dem.  De var nok ret godt klar over hvem de var.

Vi gik videre og folk havde efterhånden fundet ud af de var her. En masse fans havde fundet deres vej til Oxford Street og drengene stoppede op for at give autografer og fik taget nogle billeder. Jeg sneg mig væk fra mængden og videre ind i en gigantisk slikbutik som lå ikke langt fra Disney-store. Den var helt lyserød og baby blå malet og der var ene nuttede kawaii ting overalt! Jeg var ikke i London, jeg var i himmelen! Jeg overvejede om jeg skulle købe en masse ting og sende hjem til Julia, da der var en der prikkede mig på skulderen. Det var Emma fra Biologi.
”Oh my god hvad laver du her?” Sagde jeg glad. Hun havde i dag iført sig et strutskørt udenpå hendes jeans og et par militærstøvler havde erstattet de slidte Converse.
”Her er slik? Hvor skulle jeg ellers være? Orvh! Hvor er de søde!” Hun tog en af de slikfyldte manga figurer op og vejede den i hånden mens hun kiggede ud af butikken og over på den anden side af gaden hvor drengene stod omringet af piger.
”Gad vide hvad der sker der?” Hun strakte hals for at se, men det var svært at se drengene mellem alle de piger.
”Det ved jeg sørme ikke!” Sagde jeg uskyldigt. Hvorfor løj jeg? Der var bare et eller andet over Emma der sagde mig, at hvis jeg fortalte at jeg boede hos One Direction, så ville hun ikke rigtig have noget med mig at gøre. Hvor var jeg fjollet. Det var lige som med Julia. Hun var skeptisk, men kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Men så igen… Emma er jo ikke min ven endnu. Hun kan sagtens nå at fortryde.
”Hvem tror du de er så meget oppe at kører over?” Jeg kunne mærke hun kiggede på mig, men jeg kiggede bare på de søde slik-ting og trak på skulderen.
”Hey! Hvad slags musik er du til? Jeg gættede lidt punkrock noget efter jeg så dig, men man ved jo aldrig! Jeg snakkede nemlig med ham Damon-fyren fra dit psykologi hold, som for øvrigt forguder dig! Nå men, han har det her band og han spiller på en lille cafe i Camden her på fredag! Det kan være vi kunne følges?” Jeg smilede stort til hende og nikkede helt vildt.
”Selvfølgelig! Det lyder mega fedt!”
”Godt godt! Kan jeg så ikke få dit nummer så vi kan aftale hvor vi skal mødes?” Hun rakte mig hende mobil som var en dejlig gammel en med knapper!! Jeg prøvede så godt jeg kunne, at huske mit nye engelske nummer. Jeg kiggede ud i luften for bedre at kunne huske og så at drengene var på vej hen mod slikbutikken. Jeg panikkede lidt og rakte hende sin mobil igen uden nummer.
”Kan jeg ikke skrive mit nummer til dig over facebook? Jeg kan ikke huske det lige nu og jeg har lidt travlt. Hej!” Jeg lagde slikket på hylden igen og styrtede ud af butikken for hurtigt at lede drengene den anden vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...