Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12206Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

Jeg havde regnet med, at jeg skulle vente i en evighed, før jeg fik svar på den test. Jeg havde regnet med, at jeg havde en masse tid til at fokusere lidt mere på mit skolearbejde og lave lidt færre vlogs, så jeg kunne følge med de andre. Jeg var jo ikke et kæmpe geni og regnede derfor ikke med, at jeg ville have et gennemsnit der var højt nok til at komme ind på drømme universitetet i Oxford. Det var derfor jeg satte min næse op efter London.

Jeg kom hjem en dag klokken halv 5, fordi vi havde fået ekstra timer lagt ind, da vi havde haft for mange aflyste timer før jul. Min mor var allerede hjemme og hun sprang næsten ud i entreen, da jeg kom ind og tog jakken af.
”Du har fået brev fra Århus universitet!” Sagde hun spændt. Jeg havde regnet med, at det ”bare” var en godkendelse til deres eget universitet. Jeg tog brevet, som helt klar var lavet ud af genbrugspapir, og satte mig ind i stuen, hvor min far også var. Vi sad alle tre rundt om bordet, da jeg åbnede brevet og der med en stor fed skrift stod ’Vedrørende din Mundlige samt skriftlige test i Engelsk.’ Jeg skimmede det først, hvilket resulterede i at jeg måtte læse det en gang til grundigere. Jeg var blevet accepteret til en uddannelse i udlandet! Jeg kunne vælge frit mellem de universiteter der var listet på anden side! Til sidst stod der en opfordring til, at søge diverse stipendier, for at få lidt ekstra penge at bruge mens man studerede.

Jeg hoppede op at stolen af glæde og kom til at ramme lampen, så der lød et ordentlig brag. Min mor kom om på den anden side af bordet, for at give mig et kram. Jeg var blevet accepteret! Julia ville blive så sur, når hun fik det at vide. Selvom det var min drøm, Så kunne vi ikke lave alt sammen i for evigt. Jeg havde virkelig tænkt over det her i lang tid, og endelig var der noget der gik rigtig for mig!

Efter en sejers dans sammen med min mor og et kindkys fra min far, gik jeg ind på mit værelse og fandt min smartphone frem og startede videoen ud med et glad skrig.
”Jeg blev accepteret! Jeg bestod fucking min engelsk test, så jeg kan komme til London!” Jeg stoppede op et kort øjeblik. Jeg kunne komme ind så mange steder, men min underbevidsthed fik mig alligevel til at skrige London højt. Selvom det var det der mest havde været på tale, havde jeg ikke bestemt mig, før nu. Det føltes så rigtigt nu!

”Så står den på London for mig efter sommerferien! Jeg kommer til at være en unitøs! Jeg håber virkelig jeg kommer til at passe ind mellem alle de andre. Det er selvfølgelig meget internationalt, så der vil sikkert også være folk fra andre lande end lige England.” Jeg holdte en pause igen og kiggede mig omkring på mit rum. Min seng jeg havde haft siden jeg var 12 beklædt med isbjørne sengetøj. Alle mine plakater med oldschool 80’er bands som jeg lyttede til. Mine bamser der sad fint på række oppe på reolen. Alle de minder. Jeg ville selvfølgelig tage det meste med mig, når jeg flyttede derover.

”Jeg kommer virkelig til at savne mit værelse og så skal jeg til at finde et sted at bo derovre nu. Håber jeg kan finde noget der er billigt, for jeg er jo trods alt en fattig studerende.” Jeg kiggede ind i linsen og viskede tæt på mikrofonen.
”Hvis i kender nogen som kender nogen der har et billigt sted til leje i London, så skriv lige til mig ikke!” Sagde jeg for sjovt og blinkede til min mobil og stoppede videoen.

Jeg lagde det hele ind på min computer og satte en start melodi ind, klippede mine stene øjeblikke ud og overvejede om jeg skulle slette min kommentar i slutningen af videoen, men lod den være, da mine viewers godt kunne lide, at blive involveret eller på en eller anden måde nævnt i mine videoer. 
Jeg googlede mig derefter frem til en masse stipendier jeg kunne søge for måske, at få de ekstra penge ud af det.

Som den youtuber jeg nu er, sad jeg efter aftensmaden med min PC på skødet og kiggede nogle af kommentarerne til den nye video jeg havde lagt ud. Der var en masse ”Hvis du nu engang kommer til Spanien, så kan du bare bo hos mig”-kommentarer og det er da altid rart at vide, at jeg altid ville have et sted at bo, hvis nu jeg lige pludselig fik brug for at flygte til Spanien eller Japan for den sags skyld. En enkelt hater fra London havde skrevet ”ååh nej” til at jeg kom hen hvor han boede og jeg valgte (som altid) at ignorere den og svare på nogle af de andre kommentarer for at gøre en tilfældig person et random sted i verden glad for en dag.

Med det samme vi var færdig med at spise, havde min mor været ude og købe kage i den nærmeste Rema 1000 for at fejre, at jeg var accepteret. Kagen var dog lidt halvtør og vi lovede hinanden, at vi dagen efter skulle bage en selv. Jeg satte mig i sofaen sammen med min mor og en kop te, mens min far sad og så en eller anden actionfilm, som vi ikke gad se alligevel. Jeg ville sammen med min mor svare på nogle e-mails fra mine viewers, så hun kunne få en ide om hvad jeg brugte alt min tid til. Hun sad og rystede på hovedet over alle de ”selvmords-breve” jeg fik og hun mente ikke jeg burde svare på sådan noget, men jeg skrev bare den sædvanlige besked, for jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle skrive ellers.

Dagen efter filmede jeg endnu en video til min youtube kanal. Mig og min mor havde været ude at handle til cupcakes i stedet for kage, og jeg filmede vores lille kage-cirkus i køkkenet. Selvom vi var rimelige erfarne med at bage, så fik vi alligevel lavet en masse rod og gris for kameraets skyld. Jeg hyggede med min mor og far, i stedet for at gå ind og redigere videoen med det samme, som jeg normalt ville gøre. Hen af mod eftermiddagen kom mine bedsteforældre også på besøg.

”Tillykke med resultatet! Så forlader du bare Danmark va’?” Sagde min bedstefar. Jeg fik en dårlig smag i munden. Jeg ville måske ikke kunne se min familie i mange år frem. Hvis jeg eller de fik råd, kunne de selvfølgelig flyve frem og tilbage, men med den SU jeg ville få, ville jeg skulle spare en del.

Selvom det var skoledag i morgen, sad jeg oppe længe og redigerede cupcake videoen. Jeg havde efterhånden lavet en masse videoer i den her uge, og jeg ville helt sikkert skærer ned på det et par uger frem. Bagefter gik jeg ind og kiggede efter studenterbolig i London. Jeg fandt en side oprettet af selve universitetet, hvor de havde en liste over de blokke der lå lige ved siden af selve hovedbygningen og var specielt lavet til de studerende, men det var langt fra noget jeg havde råd til.

Jeg var langt bagud med de e-mails jeg havde fået, og jeg bed mærke i, at der faktisk var et par stykker der var mærket med emnet ”bolig i London” eller noget lignende. Jeg læste et par stykker igennem hvor folk faktisk tilbød mig at bo hos dem eller kendte nogen der havde en lejlighed til rådighed. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage det seriøst eller om det bare var nogen der sagde det for, at virke venlige eller bare gerne ville møde mig. Jeg ignorerede dem hvor jeg kunne bo hos nogen, og spurgte om flere detaljer ved dem der havde en lejlighed til rådighed. Det var da en start?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...