Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11991Visninger
AA

20. Kapitel 3 - London

Aften før jeg skulle til orienteringsmødet på universitetet lå jeg på sofaen med hovedet på Louis mave, mens killingen lå og strakte sig på min.
”Hvorfor har i ikke givet den et navn?” Spurgte jeg og kiggede op på Louis ansigt. Lidt akavet vinkel, da jeg havde udsigt lige op i hans næsebor.
”Vi ved knap nok hvilket køn det er….” Sagde Louis mens han stirrede ind i fjernsynet som de andre.
”Hvorfor har i ikke undersøgt sådan noget? Stakkels lille mis!” jeg kløede den på dens lille hoved så den spandt. Jeg grinede lidt for mig selv så Louis endelig kiggede. Jeg stak killingen op i hovedet på ham og lod den slikke ham på næsen.
”Hvorfor anskaffede i jer egentlig en kat? Det vel ikke på grund af mig?”
”Den gamle dame der kommer og gør rent havde en kat med killinger og hun spurgt om vi ikke ville have en. De skulle være en tøsemagnet.” Sagde Harry som lå i den anden sofa. Han lå på hovedet med benene op over ryglænet. Han smilede, men det så så akavet ud når han hang på hovedet.

”Hvornår kommer damen næste gang?”
”I morgen tror jeg? Ssssh! Simon snakker…” Louis tyssede på mig og kiggede med sammenknebne øjne på fjernsynet. Hvorfor var det så spændende? Det var jo bare et talentprogram som alle andre?
”Jeg går i seng nu. Kan i ikke spørge den gamle dame i morgen om hvad køn det er?” Jeg rejste mig op og satte katten af på Harrys mave.
”Argh.. hva…!!!” Harry spjættede lidt, men lå så stille, da katten ville falde ned i hovedet på ham, hvis han rørte sig.
”Går du i seng allerede?” Jeg gik forbi Niall på vej ud af stuen og han havde en skål med vingummi i hånden.
”Ja jeg skal jo tidlig op i morgen.” Sagde jeg anstrengt og skar en grimasse.

Jeg stod tidelig op, på trods af dårlig søvn, for at komme til orienteringsmødet på universitetet og huset havde ikke været så stille siden jeg kom. Jeg havde været ude og handle uden drengene, så jeg havde fået købt mig noget havregryn så jeg kunne få min elskede havregrød til morgenmad. Jeg sad inde i køkkenalrummet i den sofa der stod op af væggen, i stedet for ved bordet. Der var så stille at det var ved at drive mig til vandvid. Jeg spiste hurtigt og gik ind i stuen hvor killingen lå på den overdrevet store pude der var blevet købt til den. Jeg havde det lidt skidt med at vække den, men jeg vidste ikke om jeg ville vække drengene, hvis jeg tændte tv’et. Jeg kløede den bag øret og den strakte sig hurtigt, miavede lavt og gned sig op af min hånd. Bedårende lille missekat.

Jeg tog min mobil frem og lagde mig halvt ned på puden og begyndte at filme mig selv med katten.
”Hey guys! Så er jeg fuldstændig færdig med at flytte, og jeg har fået mig en lille bofælle.” Jeg kløede killing på hovedet. Den spandt højlydt og det var perfekt til videoen.
”Jeg er stået mega tidligt op i dag, for at komme op på universitetet og lærer at finde rundt og sådan noget, før det for alvor går løs! Jeg er så nervøs, men jeg glæder mig vildt meget til at starte! By the way! Så spekulerede jeg på, om hvor mange af jer viewers der bor i London. For…” Jeg stoppede med at snakke, da en halvnøgen Zayn gik fordi døråbningen ind til stuen og videre hen mod køkkenet. Godt kameraet var vendt mod mig. Det ville være pinligt for os begge hvis han kom gående i baggrunden i min video. Jeg hørte ham gabe meget højlydt ude i køkkenet og jeg kunne ikke lade være med at fnise.
”Som jeg sagde! Så vil jeg gerne vide hvor mange af jer der bor i London. For jeg overvejede om jeg skulle forberede et meet up? Jeg vil gerne møde nogen af jer seje mennesker! Så skriv en kommentar nedenunder om i bor i London og om i gider mødes med mig! Okay! Jeg vil tage af sted nu. Ønsk mig held og lykke!” Jeg lavede kyssemund mod kameraet og uploadede den med det sammen.

Jeg gik ud i køkkenet hvor Zayn stod og hang op af køkkenbordet med et glas mælk i hånden.
”Godmorgen?” Sagde jeg smilene. Jeg fik dog kun et grynt som svar.
”Hvad laver du oppe nu?”
”Tørstig…” mumlede han og kløede sig hulemandsagtig på sin velformede mave, mens han vendte bunden i vejret på glasset. Han var kun iført et par lange boxers som sad løst om hans ben.
”Jeg går lige om lidt. Skal jeg købe noget med hjem eller..?” Jeg gik ud i gangen og samlede min lille skuldertaske op. Den raslede voldsomt af alle de badge den efterhånden var fyldt op med foran. Den faldt også lidt sammen, da jeg ikke rigtig havde andet i den end papir, kuglepen og pung.
”Berta køber ind for os i dag… Skal du ikke rede dit hår?” Spurgte han skeptisk og satte glasset ned i opvaskemaskinen.
”Berta? Er det det den gamle dame hedder? Det er da noget man kalder en ko hjemme i Danmark!” Jeg grinede lidt, men jeg så indså jeg hvad han lige havde sagt.
”Hvad er der galt med mit hår?!” Sagde jeg surt og lagde mine arme over kors. Zayn kom dvaskt over mod mig og smilede bare til mig og kiggede med et underligt blik på mit hår.
”Har du en elastik?” Jeg fandt en i inder lommen på min taske og rakte den til ham. Det skal nok blive godt.
”Vend dig om.” Jeg gjorde som han sagde og han begyndte at hive lidt ud i mit turkise hår. Jeg skar en grimasse, men sagde ikke noget. Der gik kun et øjeblik før han vendte mig om mod ham igen, så vi stod ansigt mod ansigt.
”Perfekt!” Sagde han. Han skubbede mig ud i gangen igen og hen til det spejl der hang lidt henne. Han drejede mig rundt så jeg kunne se den fletning han havde lavet. Den var rimelig løs, men det så faktisk godt ud. Hey… Den mave der står bag mig. Hmmmm… FOKUS!
”Tak Zayn! Det ser godt ud, men jeg er virkelig nød til at løbe nu!"

Jeg løb lidt af vejen ned til underground og selvom jeg havde taget toget her fra et par gange, blev englænderne stadig irriterede på mig, når jeg ikke kunne huske hvordan mit togkort skulle vende i maskinen og jeg stod længe foran plakaten der vist hvilket tog der skulle i hvilken retning. Jeg prøvede at følge det hurtige tempo de førte sig og løb lige ind af døren idet lukkelyden begyndte og vi kørte. Toget var fyldt op med unge mennesker og folk i jakkesæt der sad med The Times og læste finanskurser.
 

Da jeg kom til Russell Square steg jeg af sammen med en masse andre unge og gik tværs igennem en lille park hvor der lå et par hjemløse og sov på bænkene. Jeg havde helt ondt af dem, men jeg lod mærke til, at jeg var en af de eneste der kiggede efter dem. De var nok vant til dem. Jeg fulgte efter de andre studerende og genkendte med det samme bygningen ved siden af universitetet og havde lyst til at facepalm mig selv. Lige ved siden af lå British Museum som jeg havde besøgt ugen før med mine forældre. Inde i forhallen delte de studerende sig ud i forskellige retninger. Jeg stod stille i midten af rummet og kiggede mig omkring. Jeg havde fundet det brev frem jeg havde fået om mødet. Bla bla 1.August. bla bla vi glæder os…. Jeg skulle finde lokale 85… AAAARGH! Hvorfor er der ikke et kort et sted? Jeg kiggede mig omkring og så, at en masse mennesker stod med fronten mod væggen. Jeg fik et glimt af en professorlignende person mellem alle menneskerne.

”Hvor ligger 45?” ”Hvor ligger 67?” ”Jeg skulle til venstre og hvad så?” Hundrede spørgsmål havlede ned over den stakkels mand og jeg stod bare pænt og ventede til det blev min tur.
”Lokale 85?” Spurgte jeg bare.
”Gå efter hende med klumper i håret!” Sagde hans stresset og pegede på en pige der var på vej ned af en gang til venstre for os. De såkaldte klumper var dreadlocks. Jeg masede mig ud mellem folk og hoppede i 5 store spring efter pigen. Jeg prikkede hende på skulderen og det fik hende til at vende sig forvirret rundt.
”Undskyld, men skal du til lokale 85? Jeg ved ikke hvor det er.” Sagde jeg dumt og smilede akavet til hende.
”Jo jeg er på vej derover… Skal du også studere biologi?” Spurgte hun venligt. Hendes læber var malet op med en skrig rød læbestift og hun havde en ring i øjenbrynet. Hun havde et par tætsiddende hullede jeans på som minde om mine, bare med… ja huller. En lang sort top var trukket ned over og hun gik i en ternet drenge skjorte. Hun kunne lige så godt være trådt lige ud af 90ernes grunge periode (google!).
”Ja jeg glæder mig helt vildt! Jeg er flyttet helt her til fra Danmark for at studerer!” Jeg prøvede på at få det til at lyde mega cool, men pigen stoppede op og kiggede dumt på mig.
”Kommer du fra Danmark?” Spurgte hun mig pludselig... på svensk. Det fik også mig til at stoppe op. Hvad var chancerne for at løbe ind i en anden udenlandsk student? Okay, den var nok stor, men det var virkelig et sjovt sammentræf!

Den svenske pige hed Emma og vi fandt ret hurtigt ud af, at dansk og svensk var ens på mange punkter, så vi kunne sidde og snakke om de andre der fandt vejen til lokale 85, uden de forstod hvad vi sagde. Lokalet var et rigtigt forelæsningslokale hvor vi sad på en masse rækker og kiggede ned på professoren som stod ved sin tavle i bunden af klassen. Jeg blev overrasket over hvor ung læreren var. Professoren var en skaldet mand, med hipster briller, der knap måtte være fyrre år gammel. Han fik hele forløbet til at virke utrolig interessant og nemt på trods af at jeg var gået fra undervisning på dansk til engelsk. Mange af udtrykkene var alligevel latinske.
Professoren hoppede rundt nede foran tavlen og opfordrede os til at følge med, på trods af at vi var færdige. De fleste af os gik med ham. Jeg gik automatisk op på siden af Emma, så vi kunne snakke på vejen. Han ville vise os den egentlige biologifløj i universitetet hvor vores forelæsninger ville foregå og hvor vi skulle gå hen når vi skulle lave forsøg. Vi trådte ind i et gigantisk laboratorium hvor der inden for døren var mindste hundrede kroge hvor der hang en kittel, beskyttelsesbriller og hansker. Hele rummet var helt hvidt og der hang plakater rundt omkring med billeder af cellekerner, DNA-strenge og citater fra Darwin (evolutionsteoretiker evt google?).
”Hold da op!” Var det eneste jeg kunne sige.
”Hvor er det stort! Og rent…” Sagde Emma på svensk og rakte ud efter en kittel for at mærke stoffet.
Hvor skal du hen her bagefter?” Der var stadig orientering i psykologi og jeg skulle finde endnu et lokale, men der var pause i mellem på en halv time. Emma trak et foldet stykke papir op af baglommen.
”Lokale 23. Filosofi..” Sagde hun og kiggede spørgende på mig.
”Lokale 26. Psykologi..” Sagde jeg lige så kort.
”Det kan være vi kan følges? De ligger nok tæt på hinanden.”

Vi farede vild på vej hen til vores lokaler, da ingen havde været så venlig at fortælle os at vi skulle ud og ind af en anden indgang.. i en anden bygning! Så den halve timer var ikke nok. Emma drejede ind af døren til lokale 23 mens hun vinkede til mig. Jeg løb videre ned af gangen som ellers var tom, så mine fodtrin lød overdrevet. Jeg flåede døren op til lokale 26 og det fik et par af eleverne der sad bagerst til at vende sig om og kigge efter mig. Jeg kiggede undskyldende på dem og satte mig det første og bedste sted midt i lokalet. Professoren her var en kvinde og overraskende også forholdsvis ung. Hvor var alle de gamle mænd med fuldskæg? Jeg trak min taske op på skødet for at finde noget tyggegummi. Drengen der sad ved siden af mig stirrede på mig, da jeg raslede lidt. For at gøre det godt igen, rakte jeg min pakke tyggegummi over til ham. Det fik ham til at smile og tog et stykke. Jeg har fået en ven! Tænkte jeg og smilede tilbage.

Da oplægget var færdig skyndte jeg mig ud af lokalet som en af de første. De var ikke kommet ud fra lokale 23 endnu, så jeg overvejede om jeg skulle vente på Emma. En person greb fat i min arm, da jeg var på vej over til Emmas lokale. Det var drengen jeg sad ved siden af.
”Tak for tyggegummi. Men sig mig lige en ting… Har jeg ikke set dig før?” Drengen der havde halvlangt mørkebrunt hår og mørke øjne kiggede indtrængende på mig.
”Jeg er på Youtube, hvis det er det du mener.” Sagde jeg stolt. Hans øjne blev helt store og han tabte underkæben.
”Du er Christina?!” Sagde han overrasket og tog fat i min skulder og holdte sig til hjertet for at vise hvor overrasket han var. Han grinte bagefter og gav mig et akavet knus. Pludselig stod Emma ved siden af os og kiggede underligt på os.
”En du kender?” Spurgte hun undrende. Jeg rystede på hovedet.
”Hvad hedder du?” Spurgte jeg så drengen. Han kløede sig akavet i håret og kiggede ned på sine slidte Converse sko.
”Hvor er det vildt at jeg skal gå i samme klasse som dig! Jeg havde regnet med, at jeg skulle stalke dig i pauserne og……. Jeg hedder Damon….” Han blev helt rød i hovedet og det samme gjorde jeg. Emma brød ud i latter så folk gloede på os.
”Jeg har skrevet til dig.” Damon kiggede stadig ned på sine sko og jeg tog automatisk min mobil op og kiggede, men jeg havde ikke fået nogen sms. Hvad snakkede han om? Hey… han havde da heller ikke mit nummer?! Jeg kiggede spørgende på ham og der gik lidt før han kiggede op fra hans sko.
”På youtube. Under din video! Jeg skrev at jeg kom til dit meet up lige meget hvornår du holder det.”
”NÅÅÅÅ! Så giver det hele meget mere mening! Men det er jo kun få timer siden jeg lagde den ud?!” Jeg skar en grimasse til Emma som åbenbart ikke forstod hvad der skete foran sig.

Vi begyndte at gå ned mod underground for at komme hjem. Emma fik ansøgt mig på facebook og jeg lovede bare Damon at svare ham på youtube. Han virkede en smule skør og jeg turde ikke give ham adgang til mine private ting på facebook. De andre skulle den anden vej da vi kom til Underground. Jeg kiggede på kortet en ekstra gang for at være sikker på at det var den rigtig vej, for jeg ville virkelig gerne snakke noget mere med Emma. Jeg kom til at sidde ved siden af en stinkende dame på vej hjem og jeg var bange for at jeg lugtede som hende da jeg kom hjem. Jeg lugtede til mit ærme mindste 40 gange på vejen fra underground og hjem. Der holdte en gammel bil udenfor vores hus og jeg undrede mig lidt, men da jeg så, at der stod en vagt på den anden side af gitterporten kunne jeg regne ud at det var en der ikke var velkommen. Vagten kiggede noget efter mig da jeg gik op mod huset. Måske havde de ikke informeret ham om at jeg boede her.

Da jeg kom ind kunne jeg hører drengenes stemmer inde fra stuen samt deres fodbold spil. Da jeg smækkede døren bag mig holdt de op med at snakke. Jeg tog mine sko af og kiggede langsomt ind i stuen. Alles blikke var rettet imod mig. Var der noget jeg ikke skulle hører?
”Jamen hej med jer også?” Sagde jeg efter et langt stirrende øjeblik. Niall var den første der reagerede og sprang op fra sin plads på gulvet og smed controlleren hen til Zayn der lå i sofaen.
”Hey! Var det en god dag?” Han lagde armen om nakken på mig og trak mig væk fra stuen.
”øøøh… jaaaa.” Niall gik med mig ned på mit værelse og satte sig i min seng, mens jeg tændte for min computer. Jeg stirrede på ham, mens han kiggede rundt på mit værelse.
”Hvad har i gang i?”
”Hvad mener du?” Jeg kiggede dumt på ham og tændte for noget musik.
”Duuu.. har ikke lektier for?”
”Det var jo ikke min første skoledag. Kun orientering om de forskellige hovedfag. Jeg starter første rigtig næste mandag.” Jeg skruede op for Slade - Run Runaway og gik ind på min youtube video fra i morges og kiggede efter Damons kommentar. Der var overraskede mange der havde skrevet at de var fra London og gerne ville have, at jeg planlage et møde. Nogle stykker havde også skrevet på min e-mail. Niall var kommet over og kiggede mig over skulderen.
”Du er håbløs umoderne!” Sagde han og grinte. Jeg klikkede fra den ene e-mail fra den anden.
”Hvorfor?”
”Hvorfor bruger du ikke Twitter? Det gør livet meget nemmere!! Der kan de ikke skrive en hel stil til dig og det vil være nemmere for dig at læse igennem.” Jeg spekulerede lidt over det, men på en måde var jeg glad for, at mine viewers ville bruge deres tid på at skrive til mig.

”Niall? Hvis jeg skal arrangere et meet up, hvor skulle det så være?”
”Det ved jeg ikke? Måske et sted der var… dig. Du ved… din stil… så de kunne se hvem du er i virkeligheden.” Jeg var i tvivl om, om det var en kompliment han lige fyrede af og kløede mig lidt i håret og opdagede, at mit hår stadig sad i den fletning Zayn havde lavet tidligere. Jeg tog elastikken ud og rystede hovedet voldsomt så mit hår strittede ud til alle sider.
”Du mener et sted som Camden?*” Jeg lavede djævlehorn på mig selv med pegefingrene og lod som om jeg stangede ham.
”Det håber jeg da ikke… eller… det er op til dig selv.” Niall skar en grimasse og blev en smule rød i hovedet.
”bare rolig! Jeg skal nok prøve at holde mig væk fra de hardcore typer, så jeg ikke skader jeres omdømme.” Sagt med lidt ironi i stemmen. Jeg var jo ikke deres lillesøster som de før havde utrygt at de ønskede, så jeg skulle nok selv bestemme hvem jeg hang ud med. Måske også lidt fordi, at jeg regnede med Emma hang ud der og jeg generelt følte mig tilpas mellem mennesker der var lidt anderledes, for så kan man skabe sig åndsvag uden folk kigger skævt til en!

*Camden er ungdomsbydelen i London. Kendt for punkere, kinesiske sælgere og stoffer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...