Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12072Visninger
AA

38. Kapitel 21- The end

Stemningen var fantastisk! Folks skreg og jublede og drengene fjantede rundt som de plejede der hjemme. Jeg stod med en af vagterne imod min ryg, som stod og holdt øje med deres fans bag mig. Jeg kunne et par gange hører nogen råbe efter mig, men jeg turde ikke vende mig om. Jeg VILLE ikke vende mig om, for jeg havde travlt med at kigge på drengene. De bukkede og vinkede til publikum og den forsvandt ned igennem gulvet som de var kommet op af. Lyset blev tændt og folk begyndte at bevæge på sig.
”Chris!” Råbte nogen bag mig og jeg kunne ikke lade være med at reagere denne gang, fordi de råbte mit kælenavn og ikke mit rigtige navn. Vagten stod stadig bag mig, men nogle arme sprællede på begge sider af ham. Jeg kiggede rundt omkring ham og pigerne begyndte at hvine. Jeg kiggede spørgende på dem og de rakte et kamera hen imod mig.
”Vil du ikke godt tage et billede sammen med os?” Hvinede den ene og jeg fik store øjne. Vagten begyndte alligevel at gå over til sine kollegaer som stod og snakkede, så jeg var helt blottet for salen. Det lød forkert, men i ved hvad jeg mener. Jeg smilte usikkert til dem, men gik alligevel over imod dem. De hoppede lidt på stedet og jeg vendte ryggen til, så de kunne række kameraet op foran mig så vi alle kunne komme med på billedet. Der skulle tages billeder med flere forskellige kameraer og vi lavede grimme ansigter, pæne ansigter og alt muligt.
”Skal jeg ikke tage et billede af jer alle sammen?” Jeg tog et af kameraerne og bevægede mig bagud, så jeg kunne få alle med på billedet.
”Du er for sej! Vi elsker dig!” Var der en der sagde, og jeg kunne ikke lade være med at smile vildt for mig selv. Jeg blev stående og snakkede med dem længe, så der til sidst ikke var flere i hallen og de var begyndt at rive scenen ned bag mig. Ingen af vagterne sagde noget til det, selvom de havde bedt de andre om at gå, men det var nok fordi de stod sammen med mig. Jeg følte mig så speciel!

Pigerne stod og fortalt mig hvor meget de elskede drengene og hvor lang tid de havde været fan. De havde åbenbart fulgt dem helt fra da de var med i x-factor. Det er ret længe i forhold til hvor lang tid jeg havde kendt dem.
”Og så er der Harry! Han er bare så lækker! Og hans stemme! Den er bare så…” Pigen foran mig stoppede med at snakke ret pludseligt og stirrede lige forbi mig. Louis stod oppe på scenen og kiggede ned på os.
”Heeey…  Jeg stod lige og snakkede!” Sagde jeg undskyldende og hoppede op på kanten af scenen og sidde. Pigerne var gået i koma foran mig og stirrede bare blindt på Louis.
”Jeg tror ikke han har noget imod at i siger hej.” Sagde jeg til dem og viftede med armene for at få dem tilbage til jorden. Det endte med hende den ene begyndte at skrige helt vildt og gemme sig bag en af de andre. Louis prøvede så godt som muligt ikke at grine men satte sig ned ved siden af mig på scene kanten og rakte den forreste pige hånden. Hun gik langsomt hen imod ham og rystede den.
”Må…må jeg få din autograf på min iphone?” Spurgte hun og fandt en sort sprittush som hun tydeligvis også havde brugt til at skrive Harrys navn på armene med, mindst 80 gange. De andre kom også med ting de skulle have autografer på. Bagefter rakte de tingene over til mig.
”Jeg er altså ikke med i bandet.” Sagde jeg, men de insisterede på at jeg skulle signerer deres One Direction ting.

Louis trak mig med op og jeg vinkede hurtigt til pigerne, før han trak mig med om til deres omklædningsrum.
”Du opfyldte lige de pigers største ønske.” Sagde jeg og gnubbede Louis på maven.
”Det ville nok ikke være sket, hvis ikke jeg skulle ud og hente dig.”
”Hvorfor ikke?”
”Folk betaler mange penge til koncert arrangerende for at komme backstage. Jeg kan ikke bare give autografer ud til højre og venstre, før jeg er af deres grund.”
”Undskyld. Det vidste jeg ikke.” Sagde jeg sørgmodigt.  ”Men det var en positiv oplevelse!” Tilføjede jeg så til sidst.
”Ja?” Jeg var fulgt med Louis helt ind i deres omklædning og jeg var pludselig omgivet af fyrer med bare maver som jagtede hinanden og slog hinanden med deres T-shirts. UF uf uf uf uf!!!
”De var jo mega søde! Man glemmer lidt, at de findes, når man læser alle de negative kommentarer!” Jeg satte mig i en af makeupstolene og kiggede på Louis der prøvede at hoppe op på Harrys ryg og uldede hans hår.

Han hørte ikke efter, men det var også lidt lige meget. For jeg havde det virkelig skønt! Jeg lod drengene slås i fred og fik ud på gangen hvor der gik et par enkelte mennesker rundt. Jeg tog min mobil frem og tændte for kameraet.
”Hej mennesker hvad så! Jeg har lige været til min første One Direction koncert og det var fantastisk! Ubeskriveligt! Det var dejligt endelig at se drengene i deres naturlige element, men det var mere deres fans! Jeg snakkede med de sødeste mennesker oppe foran scenen, da koncerten var slut. Det er første gang jeg rigtig har snakket med nogen af deres fans på den måde. Det var virkelig en god oplevelse og jeg håber i passer på de autografer piger!” Jeg vendte rundt om mig selv, da en mand passerede mig og gik ind i omklædningsrummet jeg lige var kommet ud fra. Man kunne hører at han tyssede på dem og gik ud igen. Jeg skuttede mig til kameraet og gik ind i omklædningsrummet og filmede drengene der lige nåede at trække bluserne ned over hovedet.
”Ssssh!” Sagde jeg for sjovt og Zayn stak hovedet helt op i kameraet og rystede på hovedet.
”Har i noget at sige til mine viewers?” jeg filmede forventningsfuld rundt på drengene, før Niall startede.
”Forblev positiv og huske at elske hinanden!”
”Det var virkelig dybt. Niall den store filosof!” Grinte Louis og lagde armen om Niall før jeg slukkede for kameraet.

”Nå… hvad så nu?” Spurgte jeg da vi endelig sad i vores sorte minibus på vej til hotellet igen.
”Hvad mener du?” Spurgte Harry træt og strakte sig ved siden af mig.
”Jeg tænkte bare hvad vi skal nu? Hvad JEG skal nu?”
”Hjem og sove?”
”Nej jeg mener her de næste par dage. Jeg fik ingen returbillet.” Louis sad bag mig, så jeg kunne ikke sende ham et spørgende blik, men jeg rakte min hånd om bagved, så han vidste at jeg snakkede til ham.
”Jeg regnede da med at du blev sammen med os. Vi ender jo i England engang igen.” Louis kildede mig i håndfladen, så jeg trak min hånd fnisede tilbage.
”Du har virkelig styr på det, va?”
”Louis har altid styr på det. Det er derfor han er vores leder.” Sagde Zayn sarkastisk ved siden af Louis og fik hurtigt et slag i baghovedet.
”Kan du holde til det Christina?” Spurgte Liam. Jeg smilede til dem alle.
”Det kan jeg helt sikkert!” Jeg kom godt nok ikke ud af rejse med Julia og jeg havde måske løjet til universitetet, men jeg kunne virkelig ikke være mere lykkelig i det øjeblik. Jeg havde mine drenge, jeg havde min youtube kanal i god behold og jeg var i Barcelona… lidt endnu. Man ved virkelig aldrig hvordan ens liv former sig, når man tager chancerne, på trods af usikkerhed. Go for it!

 

Tak fordi du læste min novelle! Youtuberen 2 er allerede at finde på min profil :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...