Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11979Visninger
AA

37. Kapitel 20 - London? Barcelona!

Jeg prøvede at virke glad og livlig på drengenes vegne, da de kom ud fra interviewet og havde sunget deres sang og det hele. De var halt oppe at kører, men det var nok fordi de havde siddet stille i så lang tid. Jeg troede det var fysisk umuligt for dem. Jeg sad i min egne tanker og nikkede på de rigtig tidspunkter når de snakkede til mig og uden jeg vidste af det, glemte jeg at sige godnat til dem, før jeg bevægede mig imod mit hotelværelse. Jeg lagde slet ikke mærke til at Louis åbenbart havde spurgt, om han skulle gå med ind. Jeg gik med det samme over til vinduet og kiggede ud. Den sidste video jeg havde lavet var lige her.  Jeg kunne ikke forstille mig ikke at have de opmuntrende kommentarer jeg fik og den følelse af fællesskab man havde med sine viewers. De kendte jo en og jeg var virkelig ked af, at jeg havde lagt dem lidt på is. Jeg havde haft så meget at lave siden jeg kom til London, at jeg ikke har lavet nogen Q&A eller lagde lige så mange videoer ud som jeg plejede.

Alt det kom jeg til at tænke på, fordi Danielle sagde, at uden den youtube kanal ville det meste af det hate jeg fik, holde op. Jeg ville jo gerne have det til at holde op, men at slette min youtube kanal ville være katastrofalt for mig. Det var der jeg kunne komme af med mine frustrationer og jeg kunne kommunikerer med folk fra hele verden. Folk havde lyst til at se på mig og jeg prøvede at hjælpe folk der havde brug for det. Hvis mit daglige indslag kunne rede folks dag, så ville jeg blive ved. Men jeg syntes det var ulideligt at skulle se mine viewers diskuterer med dem der kom med hadefulde kommentarer. Jeg kunne vel slette den, og så bare kommunikerer med dem via twitter eller starte min mailadresse op igen?

Jeg lænede min pande imod vinduet og kiggede på folk der gik rundt ude på gaden. Det var mest unge mennesker klædt i deres festtøj og gik og råbte til hinanden. Nogle gamle mennesker gik også hånd i hånd på den sidste aftenstur, mens de rystede på hovedet af de unge. Jeg blev rystet ud af min trance da jeg mærkede en ligge en hånd på min arm. Jeg hoppede af ren refleks til siden og udstødte et lille hyl.
”Det er bare mig.” Sagde Liam og satte sig på sengen. Jeg var lidt overrasket at det ikke var Louis, men jeg fik lige hjertet ned på sin rette plads igen og smed mig ved siden af ham.
”Du har snakket med Danielle.” Sagde han til at starte med. Wups… jeg havde taget hende nummer fra hans mobil, uden at spørge.
”Jeg havde brug for at snakke med en i min situation.” Sagde jeg og prøvede at skjule mit ansigt for hans borende blik.
”Det er helt i orden. Bare husk at spørge, før du går i min telefon…”
”Det skal jeg huske.” Sagde jeg pinligt stille.
”Fik du så noget ud af det?” Spurgte han og prikkede mig på maven for at få mig til at reagerer. Jeg satte mig op og rodede rundt i mit hår.
”Hun kom med et forslag til at reducerer alle de hadefulde kommentarer. Jeg skal bare lige tænke over det.”
”Hvad forslog hun da?”
”…Slette min youtube kanal…” Det gjorde helt ondt bare at sige det. Det er måske lidt underligt, men man bliver afhængig af sådan noget.

Liam så tænksomt ud i luften. Jeg nidstirrede ham bare indtil han var færdig. Måske havde han en bedre ide.
”Den youtube kanal er grunden til at du er her, husker du? Hvis vi ikke havde set dig på youtube, så ville du måske slet ikke studerer i London og du ville nok slet ikke have mødt os og sidde her lige nu! Og du ville ikke kende Louis.” Understregede han til sidst og aede min arm.
”Så du syntes det er en dårlig ide?” Liam trak på skuldrene og smilede bare.
”Du er virkelig en stor hjælp.” Sagde jeg med ynk i stemmen og begravede mit ansigt i hænderne. Liam grinte bare af mig og krammede mig hårdt.

”Undskyld mig at jeg afbryder, men må jeg også godt få noget af min kæreste?” Louis var kommet ind af døren, men Liam strammede bare sit greb om mig til jeg sagde en kvælende lyd. Louis lavede en maveplasker på sengen og mavede sig hen over sengen og svang armene om livet på mig og trak til, så Liam lå halvt hen over mig lige pludselig.
”Argh! Oh my god giv slip!!!” Skreg jeg til dem begge og prøvede at sprælle med arme og ben til de gav slip. Det ende med at de stoppede med at slås oven på mig og lå og tumlede rundt nede på gulvet. Jeg satte mig ordenligt op og rettede på mit hår, mens jeg kiggede på dem nede på gulvet. Jeg gik ud fra at Liam var kilden, for ellers skulle jeg vist have haft en snak med Louis om hans homo-tendenser. Liam fik rejst sig op og styrtede ud på gangen med Louis lige efter sig, men Louis kom ret hurtigt tilbage og smækkede døren i efter sig og landede udmattet med ansigtet ned i puden ved siden af mig. Jeg kunne ikke modstå fristelsen af at han var halve bedøvet af hans kamp, så jeg rodede rundt i hans bløde hår. Han udstødte en irriteret lyd og rullede rundt så han kunne kigge på mig.
”Hvad snakkede du egentlig med Liam om?”
”Jeg havde haft ringet til Danielle. Han ville bare vide hvorfor.”  Louis løftede sig ved at støtte sig på albuerne.
”Hvad skulle du dog snakke med hende om?”
”Jeg ville bare gerne vide hvor hun var i alt det her. Altså… Hvordan hun tacklede alle de dumme kommetarer og hvad hun syntes jeg skulle gøre ved det og sådan.”
”Og havde hun nogen ideer?” Jeg kravlede op på Louis, så jeg sad med et knæ på hver side af ham og pressede ham helt ned at ligge igen.
”Jeg kunne slette min Yuotube kanal.” sagde jeg trist.
”Det må du ikke gøre, Love. Du har arbejdet så hårdt med den! Du skal ikke lade de negative kommentarer slå dig ud. Du skal bare lige vende dig til det.” Han aede min kind med sin håndflade.
”Liam sagde også, at vi ikke ville have mødtes, hvis jeg ikke havde haft den.”  Det så ud som om noget lige gik op for Louis og han kiggede ud i luften lidt, før han væltede mig omkring, så han var øverst og lænede sig ind over mig.
”Jeg vil til dels give ham ret, men jeg tror stadig vi ville have mødes alligevel på en eller anden måde. Hvis jeg vidste fra starten af, at du var der ude et sted, så ville jeg have brugt al min tid på at lede efter dig. Men jeg fik dig nærmest serveret på et sølvfad. Jeg føler mig heldig.” Han kyssede mig blidt før jeg begyndte at grine.
”Det er ikke fair. Jeg kan ikke formulere mig på den måde. Jeg vil gerne give dig verdens længste og romantiske tale, men det duer jeg simpelthen ikke til.” Jeg løftede hovedet for at kysse ham og han kyssede ivrigt igen. Jeg prøvede at stoppe ham, for at snakke igen, men hans kys og berøringer blev voldsommere og voldsommere. Det endte med at jeg måtte bide mig fast i hans underlæbe, til at han forstod hentydningen.
”AV!” Udbrød han, mens jeg stadig havde fat i hans underlæbe. Jeg gav slip og kunne ikke lade være med at grine.
”Jeg elsker dig Louis!” Grinte jeg og rodede ham i håret. Hans ansigt blev pludselig helt alvorligt og han stirrede på mig, til jeg holdte op med at grine. Først der gik det op for mig, hvad jeg lige havde sagt. Jeg blev en smule chokeret over mig selv. De eneste jeg havde sagt jeg elskede var mine forældre og min kat. Helt seriøst. Men følelsen jeg fik i maven, da Louis langsomt fik det største smil på læben, var så rigtig på alle måder!

”Jeg elsker også dig.” Fik han fremstammet og så skal jeg love for, at vi gik til den. Vores kys blev voldsommere og voldsommere og jeg var sikker på, at vi ville slå tænderne ud på hinanden et par gange. Uden at trække gardinet for, hev vi tøjet af hinanden så eventuelle knapper fløj ud til alle sider. Jeg kan slet ikke huske om der var knapper i vores tøj, for det hele gik så hurtigt. Faktisk husker jeg slet ikke særlig meget af hvad vi lavede, for jeg var høj. Jeg var høj i min egen glædesrus. Fuck haters! Fuck youtube! Fuck alt! Jeg havde min Louis i det øjeblik, og det var det eneste der betød noget.

Dagen efter vågnede Louis med et sæt, da han havde slået en alarm til sin mobil. Han sprællede med armene og benene, så han sparkede mig over skinnebenet.
”Rolig!” udbrød jeg, da han for ud af sengen og begyndte at tage sit tøj på. Han prøvede at knappe sine bukser, samtidig med, at han prøvede at fiske sine sokker op med tærende.
”Nej! Vi skal skynde os. Vi skal til lydprøver og jeg kan ikke overleve uden morgenmad!” Louis var næsten allerede ude af døren, før jeg rejste mig fra sengen og gik over til min taske og fandt mig et par mørklilla trekvart bukser og en band T-shirt. Acceptabel. Da jeg sløvt bevægede mig ud og låste døren efter mig, kom Louis også ud af hans værelse iført noget nyt tøj. Noget der bare skreg på, at vi skulle ud i offentligheden i dag. Wuuhuu. Han rakte armen frem som en anden gentleman, så vi gik i armkrog hen til og fra elevatoren og mødtes med Niall nede i spisesalen. Han var allerede godt i gang med morgenmaden og vi skyndte os at gå op til buffeten hvor de andre drenge stadig var i gang med at fylde tallerknerne. De så alle kvæstede og trætte ud, så der blev ikke udvekslet nogen godmorgen, blot et kort grynt.

Vi nåede knap at blive færdige, før en vigtig herre kom og jagede med os. Da vi kom ud i lobbyen, kunne vi se igennem glasdøren, at fans allerede vidste, at de skulle fra hotellet nu. En flok bodyguards maste sig igennem dem og kom ind med deres små hørerdimser og snakkede til nogen der stadig var udenfor. De stillede sig parat omkring os som en flok hyrdehunde omkring en fåreflok og jeg blev straks nervøs. Hvor mange mennesker var der derude? Jeg tog fat i Louis arm, men han så mindst lige så nervøs ud.
”Bare hold fast i min arm.” viskede han, kort før vi begyndte at gå. Eller rettet og sagt, så blev i skubbet fremad, af de bodyguards der var bag os. Døren blev åbnet og skrigene blev højere og en flok til højre var i gang med at synge What Makes you beautiful. Omkring mig smilede drengene stort og jeg prøvede at gøre det samme, men jeg følte mig meget utilpas.
”LUDER!” var der pludselig en der råbte fra højre og jeg kunne mærke en hånd på min arm, der hurtigt blev fjernet af bodyguard. Jeg kiggede forskrækket efter pigen der havde råbt det, som allerede havde kastet sig over Zayn bag os.
”Hvor er du klam!” var der en der råbte, da jeg passerede hende. Jeg fik øjenkontakt med hende kort, men igen gik det fra fornærmelse, til interesse for Zayn bag os. Vi nåede bilen som ventede på os og Louis trak mig ind på bagerste sæde. Louis rystede sin arm ud af mit greb og tog i stedet min hånd.
”Går det?” Jeg tyggede lidt på den mest bilen blev fyldt op og vi kørte i høj fart.
”Faktisk… ja… Jeg ved det lyder ledt, men jeg tænkte bare på, at jeg er den der sidder her, og de er dem der står og skriger derude.” Jeg pegede ud, men vi var for længst væk fra deres fans.
”Det sgu den rette indstilling!” Grinte Niall foran os.

Drengene stod oppe på scenen og afprøvede mikrofonerne, mens jeg dansede rundt for mig selv nede midt i salen der om et par timer ville blive fyldt op med mennesker. Det var jo kæmpe stort og der var forskellige tribuner, på alle sider af mig. Jeg snorede rundt om mig selv, som jeg plejede at gøre da jeg var lille. Bare bliv ved indtil du rammer ind i noget eller bliver svimmel. Backstage passet svingede rundt i luften og viklede sig ind i mit hår, men jeg smilede bare. Der var intet at ramme ind i her, så jeg smed mig ned på gulvet, da jeg blev svimmel. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og kunne hører drengene grine i deres mikrofoner, så det rungede i hele salen. Jeg rejste mig op og gik ud bagved, hvor der var en masse mad stillet frem som man bare kunne tage af. Kage!!!! Drengene fik snøvlet sig færdige og joinede mig i de bløde sofaer, indtil vi kunne hører, at folk væltede ind i salen. Harry begyndte at gå i cirkler om sig selv, da han havde været ude at skifte og Niall sad i et hjørne med sin guitar.
”Det er den første koncert jeg skal se med jer.” Indså jeg lige.
”Tro mig, vi har tænkt over det.” Sagde Harry og lavede store øjne. Liam blev også færdig med at skifte og satte sig i sofaen ved siden af mig med lukkede øjne. Man skulle tro det var første gang de skulle på scenen, men sådan er det vel bare. Da Louis og Zayn kom til sidst og var i gang med en mindre slåskamp, fordi Louis insisterede på at røre ved Zayns hår, begyndte det at vælte ind med scenemedarbejdere der satte lydboksene fast på drengene og bandet kom ind og ønskede dem held og lykke, før de susede videre, da de skulle stå parat, når drengene skulle kastes op igennem gulvet.  Helt Bogstaveligt.

”Hvor står du henne?” Spurgte Liam, da jeg gik med ham, Louis og Zayn nedenunder scenen. Jeg skulle lige til at svare, at jeg stod lige her, men indså at han nok mente under koncerten.
”Øøøh… Det ved jeg ikke. Regnede med, at jeg bare skulle være backstage.”
”Jamen der kan du jo ikke hører os!” Sagde Louis som allerede stod parat på sin plads.
”Jeg kan jo ikke gå ned i mellem publikum! De vil flå mig levende!” Sagde jeg og lavede en grimasse.
”Du kan bare vise vagterne dit skilt, hvis de ikke ved hvem du er. Du kan stå hos dem foran scenen.” Liam skyndte sig hen på sin plads og jeg gav dem et thumps up, før jeg løb ovenpå igen. Jeg nåede ikke derop, før de var blevet skudt op igennem gulvet og de to andre kom løbende ind fra siden. Damn it! Jeg gik hen til en af scenemedarbejderne der ikke så for travlt ud, og spurgt hvor jeg skulle gå hen, for at komme ned til vagterne foran. Han pegede bare irriteret ligefrem mens han strakte hals for at kigge efter et eller andet. Mange tak gnavpot!

Jeg gik den vej som han havde vist mig og jeg kunne ikke lade være med at kigge mig tilbage, for at se om han holdte øje med mig. Men da jeg kiggede frem igen, stod jeg ude i siden af scenen. Jeg blev fuldstændig bleg i hovedet og kunne ikke gøre andet, end at stirre lige frem for mig, hvor drengene hoppede rundt og pjattede med hinanden. Liam fik øje på mig efter et stykke tid og kiggede udspekuleret på mig. Jeg ville gerne have løbet væk igen, men jeg stod som neglet til jorden. Inden jeg vidste af det, havde han taget fat i min arm og trukket mig med ind midt på scenen. Og der stod jeg så dumt og gloede skiftevist på ham og ud imod salen som var fyldt med mindst 30.000 mennesker. Drengene havde det sjovt med at hive fat i mig og trække mig rundt og prøve at få mig til at danse, men jeg var stiv som et bræt og havde glemt hvordan man bevægede sig. Jeg havde lyst til at skrige, men da de var færdige med at synge råbte de mit navn og ville have mig til at bukke. Louis måtte tage fat i mig og få mig til det, for jeg var stadig målløs. Han førte mig hen til kanten af scenen i siden hvor jeg var kommet ind, og råbte til vagterne, at de skulle tage sig af mig. Inden han gik sende han mig et luftkys, og så lå jeg ellers flad af grin under hele næste sang. Hvad fanden var det lige jeg fik rodet mig ud i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...