Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12263Visninger
AA

36. Kapitel 19 - London? Barcelona!

Drengene fik skrabet en del opmærksomhed sammen og fik skrevet en masse autografer og taget billeder med de fleste. Dog måtte de ringe til et par mænd der kunne komme og hente os, da mængden af mennesker blev for stor. En sort minibus kom kørende ind på den åbne plads og to mænd sprang ud og skyndte sig at bane en vej for os hen til bilen.
”Det er for vildt! Tænk folk kan reagere sådan på jer!” Jeg sad med vidt åbne øjne og stirrede ud af de tunede ruder på pigerne der råbte og skreg med deres iphones klar til at tage billeder.
”Du lyder overrasket. Jeg ved ikke om vi burde være fornærmede.” Sagde Niall og klappede mig på hovedet.
”Vi nåede ikke i så mange butikker.” Sagde jeg med trist mine og kiggede mig tilbage, da bilen begyndte at kører. Det måtte jeg gøre på et andet tidspunkt. Hvis det altså kom.

Vi blev sat af samme sted, som vi var steget på. Bag ved hotellet. Vi gik ind igennem køkkenet hvor tjenerne kiggede muggent efter os, men de vidste nok godt at vi havde fået lov til at gå igennem der. De var nok også vant til at have kendte boende, når nu det var så fancy og så tæt på spillestedet. Vi spredte os ud på vores værelser og jeg smed mig på sengen med det samme. Det var hårdt med alt den opmærksomhed, men jeg kunne vel lige så godt vende mig til det nu. Mine øjne gled i før jeg fik mit overtøj af og jeg var ret sikker på, at de andre også kunne trænge til at hvile sig.

Jeg vågnede sent på eftermiddagen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, for buffeten ville først blive sat klar klokken 6, og jeg vidste ikke om de andre var vågne. Jeg tog mine sko af og satte mig op i sengen og kom i tanke om den video jeg havde lagt ud dagen før. Jeg gik ind for at tjekke om der var nogle geniale kommentarer som jeg bare måtte svarer på. Mens jeg sad der, blev jeg en smule trist til mode. De mange nye kommentarer der var kommet i løbet af de sidste par timer var fyldt med onde kommentarer og forsvarstaler fra Directioners. Jeg blev en smule chokeret over alle de negative holdninger der pludselig var om mig, fordi jeg havde vist mig offentligt med Louis på den måde. Også en smule overraskende at det var gået så hurtigt. Heldigvis var der lige så mange som svarede haterne tilbage og bad dem om at stoppe.

Jeg havde slet ikke fået så meget hate i den omfang, da jeg bare var deres ven. Jeg gik på twitter og søgte på Louis navn for at se hvad folk havde skrevet om ham eller til ham. Der var et par billeder fra tidligere i dag som var blevet delt et par hundrede gang.
”How could you??!” ”What about Eleanor?” ”They are so cute together!” ”I knew it!” “She’s a starfucker!”
Meningerne var mange, men jeg kunne ikke lade være med at fokuserer på de negative. Jeg fik helt tårer i øjnene. Hvordan kunne folk være så dømmende. Jeg gik af Twitter og trak mine knæ op under hagen og sad og krammede mine ben lidt. Nu ville jeg gerne have Ozzy hos mig! Når man var ked af det, var der intet bedre end et missedyr! Efter noget tid gik jeg ud på gangen og min stedsans løb af med mig, så jeg bankede på den første og bedste dør jeg havde i tankerne. Jeg havde håbet på Louis, men en træt Harry lukkede døren op mens han gned sine øjne.
”Christina?” Spurgte han gabende, men hans ansigtsudtryk skiftede straks, da han så ordenligt på mig.
”Er alt okay?” Dumt spørgsmål! Jeg snøftede og gik imod ham og han lagde automatisk armene omkring mig og trak mig ind på værelset. Han placerede mig på sengen mens han gik ud på badeværelset for at finde noget jeg kunne tørrer mine øjne med.

”Hvad er der galt?” Spurgte han og satte sig ved siden af mig og strøg mig på ryggen.
”Jeg ved ikke om jeg kan vende mig til alt det her! Alt den kritik! I den omfang! Det er jo umenneskeligt!” Lidt overdrevet, men jeg var oprevet!
”Kritik?”
”Bare se på twitter!” Harry sukkede og kørte hånden rundt i sit hår.
”Du skal bare lade være med at læse det. Jeg ved godt det er svært i starten, men man kører sig selv i sænk hvis man hægter sig i hvad folk skriver om en. De kender dig jo ikke, så lige meget hvad de nu har skrevet, så er det jo ikke sandt. Eller… det går an på om det er positivt… eller… du ved hvad jeg mener.” På trods af hvor ked af det jeg var, kunne jeg ikke lade være med at le af Harrys forsøg på at forklarer sig. Han havde måske en gave i sin hæse stemme, men formuleringens kunst var han ikke født med.
”Jeg ved det, jeg ved det! Men det er bare svært at se bort fra det, når det er flere hundrede der skriver jeg er en bitch eller skal dø, bare fordi jeg er sammen med Louis.”
”De er bare misundelige på dig! Det er jeg også lidt.” Harry gav mig en knytnæve i siden. Han vidste lige hvordan han skulle muntre mig op. Jeg havde efterhånden hørt en hel del om deres bromance, så den kommentar ramte plet.

Jeg sad og snakkede med Harry og hans erfaringer med haters og hvordan han tolererede dem i starten. Min mobil vibrerede i lommen.

Vågn op og luk døren op Love! –Louis

Jeg rejste mig fra Harrys seng og gik op og lukkede døren op. Louis stod længere nede af gangen foran min dør og rettede på hans hår og tøj. Jeg stillede mig i dørkarmen og stirrede på ham, indtil han endelig kiggede sig omkring og fik øje på mig. Han blev straks forvirret og gik hen imod mig, mens han pegede på døren til mit værelse.
”Jamen… var det ikke dit… hvad… Er det ikke Harrys værelse?” Han kyssede mig hurtigt på kinden og gik forbi mig og ind på Harrys værelse.
”Vi hænger ud.” Sagde Harry coolt før Louis skubbede til ham og satte sig på skødet af ham. Harry klagede sig vildt, men Louis grinte bare ad ham.
”Dine øjne ser røde ud Love.” Sagde Louis og rakte ud efter min hånd og ville have jeg satte mig på hans skød, men jeg kiggede på Harry der kæmpede nok med at få blodtilførsel til hans ben, så jeg blev stående.
”Jeg havde et lille melt down” indrømmede jeg og overvejede om min eyeliner var løbet. Jeg kørte fingrene nedenunder mine øjne og Louis tog det åbenbart som om at jeg skulle til at græde eller sådan noget, så han kom over til mig og krammede mig. Det var lige det jeg manglede… For 10 minutter siden.
”Louis… det er ovre?”
”Hvad handlede det om? Hvorfor gik du til Harry og ikke mig?” Han så en smule skeptisk på mig og jeg sukkede bare.
”Jeg havde glemt hvilket nummer du boede i. Så jeg tog en dør jeg var sikker på var en af jer ville være på og ikke en eller anden gammel mand med et pedostache!” Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg fik mig selv til at grine. Harry, som nu var fri fra Louis gav også en lille lyd fra sig, men jeg vidste ikke om det var en grine lyd eller bare en Harry-lyd.
”Skal vi gå ind til mig?” Spurgte Louis og trak allerede af sted med mig. Jeg vinkede til Harry og mimede tak før jeg lukkede døren efter mig.

Louis værelse var pinligt nok ved siden af og denne gang lod jeg ham trække mig ned på skødet af sig.
”Du ved godt jeg er skuffet over du ikke kom til mig. Så fortæl mig det nu.”
”Jeg er bare født negativ… Jeg læste en masse kommentarer om billederen der blevet taget i dag. De var ikke just positive alle sammen. Jeg tror bare jeg blev lidt oprevet. Er ikke vant til den mængde og form for hate. Der var direkte dødstrusler, Louis.” Han rørte lidt på sig og kiggede lige ud i luften et øjeblik før han svarede mig.
”Eleanor var ikke den eneste grund til, at jeg syntes vi skulle have gemt det lidt. Men du virkede så ked af det, når jeg nævnte det og det opkalde fra universitet.” Louis kiggede bebrejdende på mig.
”Tror du seriøst jeg cutter Lou?” Spurgte jeg fornærmet.
”Nej… ”
”Du tvivler! Oh my god! Jeg brude rejse mig og løbe væk i vrede… men jeg sidder for godt lige nu.” Jeg bed ham på halsen i stedet og han grinte bare.
”Men seriøst. Der er mange haters derude. Og det er ikke kun nu, men også i fremtiden. Jeg ville gerne have gemt dig lidt væk fra dem her i starten.” Vi sad lidt næse mod næse. Før det bankede på døren.
”Det er ved at være tid til tv!” Sagde Louis glad og rejste sig så hurtigt, at jeg var ved at ryge på gulvet.

Jeg stod ved siden af Liam der sad i makeup stolen backstage. Han sad med lukkede øjne fordi en stor tyk dame stod med en pudderkvast i fjæset på ham. Jeg gnubbede mine hænder af nervøsitet og kiggede bare på Liams ansigt der hurtigt fik et lag ekstra pudder. Hans hud var ikke plaget af bumser eller noget, men på… det skulle det åbenbart.
”Er du nervøs?” Spurgte jeg ham og han åbnede forsigtigt det ene øje og kiggede på mig før makeupartisten brokkede sig over det, så han måtte lukke det igen.
”En smule, men det er jeg altid.” Når han sad på den måde, var hans adamsæble tydeligt, og jeg kunne se hvordan det bevægede sig, da han sank en klump.
”Hvad skal i snakke om?”
”Koncerten i morgen, tror jeg.” Han lød ikke som om han havde nerver nok til at snakke lige nu, så jeg bevægede mig ud på gangen og gik i pilens retning der førte mod studiet. Der var ingen publikum endnu, men en masse kamera- og lysmænd løb rundt om sig selv, for at gøre det hele klar. Der var 10 rækker med stole til publikum i forskellige levels, så alle kunne se og under hver stol var der placeret en af de såkaldte goodiebags med teksten One Direction på siden. De indeholdte sikkert autografer, merchandise og andre ting der var relevante i øjeblikket.

Der ville være nogle indslag før drengene skulle på, så folk begyndte lige så stille at blive vist ind på pladserne og nogle få der var iført alt deres One Direction gear pegede ned mod mig og jeg kiggede mig forvirret omkring. En scene medarbejder tog fat i min arm og guidede mig væk fra publikums synsvinkel og sagde til mig, at jeg skulle holde mig væk fra studiet indtil drengene skulle på. Så kunne jeg få lov til at stå bag ved en af kamerafolkene og følge med i interviewet. Jeg trak mig tilbage og stod på afstand og kiggede ud på det opbyggede studie. En sofa var sat parat og der kom faktisk en medarbejder og placerede to raderlige pyntepuder i den ene ende. Det var gennemtænkt ned til mindste detalje. Det var sikkert et firma der betalte dem for at vise de puder under One Directions numser i den fine design sofa... Som sikkert også var betalt.

Louis kom sammen med de andre drenge og stillede sig omkring mig, for at stå parat til de skulle løbe ind på scenen og lave deres entre. Louis stod med armen omkring mig bagfra. Liam stod og pustede tunget ind og ud. I det værten råbte One Direction og publikum gik amok vendte Louis mig om, for hurtigt at kysse mig på panden før en af backstage folkene skubbede ham frem imod studiet. Folk skreg endnu mere ved syntes at drengene og da jeg var sikker på kamerane var vendt mod dem inde i studiet listede jeg ud og stillede mig bag ved en af kameramændene. De var nogen helt andre personer når de var på tv. De fjantede ikke så meget rundt som de plejede at gøre derhjemme. Der blev selvfølgelig spurgt ind til deres privatliv og jeg blev indirekte nævnt, men jeg kunne mærke publikums øjne vende sig mod mig og jeg blev hurtigt usikker på hvordan jeg mon så ud eller hvordan jeg mon stod. Jeg skyndte mig væk og var ved at falde i de ledninger der lå hen over gulvet. Jeg væltede ikke, men jeg kom til at larme, da jeg prøvede at finde fodfæste. Kameramanden kiggede surt på mig, men jeg kunne se Louis og Niall strække hals for at se mig bag ved kameraet. Jeg gik imod backstage og lavede thumps up imod drengene før jeg løb væk i skam.

Jeg lukkede mig ind i deres omklædningsrum hvor deres eget tøj var smidt hen over nogle stole i hjørnet. Jeg havde knaps bemærket at de havde skiftet. Deres mobiler lå på bordet hvor de havde siddet og var blevet sminket kort forinden. Dem og deres iphones. Det eneste der var forskelligt ved dem var deres covers. En pludselig tanke kom til mig og jeg trykkede på knapperne på alle mobil for at se hvem der havde hvilken mobil. Et billede af mig der sov dukkede op på den med rødt cover. WTF. Hvornår var det taget?! Og igen.. jeg håber det er Louis mobil. Et andet baggrundsbillede var med et kyssende par. Liam og Danielle. Lige den jeg manglede. Jeg ved godt jeg ikke burde gøre det, men jeg gik ind i Liams kontakter og så at Danielle var skrevet med et a foran, for at hun var øverst i telefonbogen. Hvor sødt! Jeg skrev hendes nummer af på min mobil og ringede op.

”Hallo?” Jeg var faktisk en smule overrasket over at hun tog telefonen, når nu jeg tænker over det. Det kunne have været hvem som helst, da hun ikke kendte mit nummer.
”Hey Danielle! Det er Chris. Gør det noget at jeg ringer?”
”Øøøøh.. nej slet ikke… jeg vidste bare ikke du havde mit nummer. Hvad så?”
”Jeg fik dit nummer af Liam.” Næsten! Jeg holdte en pause. ”Jeg ville bare gerne spørge dig om.. noget.” Jeg kiggede mig omkring og sikrede mig der ikke var nogen omkring mig.
”Spørg løs!” Sagde hun venligt.
”Hvordan kan du klare presset? Virkelig?! Jeg har aldrig fået så mange hadefulde kommetarer på mine youtube videoer! Hvordan klarer du alt det hate?”Jeg lød måske en smule desperat, men var jeg ikke også det? Der blev stille i den anden ende af telefonen før hun hostede en gang.
”Du skal ikke tage dig af det. Det er noget man må finde sig i. Drengene er jo selv vant til det. De får jo tusinde dumme kommetarer hver dag.”
”Det er også det Louis siger.” Måtte jeg indrømme. ”Jeg ville bare ønske der var en nemmere måde at undgå det på. Jeg kan ikke lade være med at overveje om de virkelig vil komme efter mig. Om jeg virkelig er så grim og nederen som folk siger. Jeg er jo trods alt en menneske…. Hvad syntes du om mit hår?” Folks meninger var meget vigtigere for mig på det tidspunkt, end det havde været før.
”Hør. Der er intet galt med dit hår og du skal ikke hører på dem. Bare ignorer dem og nyd Louis, okay? Det eneste du kunne gøre for det, er at slette din youtube kanal. Så får du ikke alle de kommentarer der. Jeg ved godt det er voldsomt, men folk skriver ikke det samme på youtube gemt bag et brugernavn som de gør med deres rigtige navn på twitter. Ignorer dem okay? Men jeg er altså nød til at gå nu! Vi ses?” Hun lagde på og jeg stod og stirrede tomt på min mobil. Slette min youtube kanal?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...