Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11972Visninger
AA

34. Kapitel 17 - London


Der var afrejse om to dage og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle melde det til skolen. Så vidt jeg kunne se var det ikke en retur billet jeg havde fået, så jeg vidste ikke hvad de havde i tankerne. Hvor lang tid skulle jeg være væk? Jeg satte mig ind til timen med et suk og kiggede sørgmodigt på Emma som sad og tyggede på spidsen af en dreadlock.

”Hvad så?” Spurgte hun uinteresseret og jeg tog mig til hovedet og udstødte en anstrengt lyd.
”Jeg skal til Barcelona!”
”Hvad klager du dig over? London er det længste jeg har været væk hjemmefra!”
”Det er i overmorgen.” Emma spyttede sit hår ud af munden og kiggede dumt på mig.
”What? Hvordan vil du lige gøre det? Du kan da ikke bare forlade skolen og det hele?”
”Det er derfor jeg sukker!” Emma kiggede tænksomt ned på læreren som var i gang med at gennemgå en powerpoint.
”Jeg tror jeg har en ide!” Udbrød hun så flere omkring os tyssede på hende.

”Er du sikker på det her?” Jeg kiggede ned på mine arme som var fyldt med rifter. Eller det så sådan ud. For det var faktisk bare en blanding af rød, brun og lyserød kuglepen, så det lignede at jeg cuttede.
”Det kan helt sikkert give dig fri i mindst et par uger!” Emma sad med tungen ude af munden mens hun sad og tegnede det sidste sår på min arm.
”Og så skal jeg bare græde?” Emma nikkede bare og jeg overvejede hvordan jeg kunne fake et par tårer. Jeg var virkelig dårlig til at lyve og sikkert også til at spille skuespil på den her måde. Jeg viftede mine hænder foran ansigtet så mine kontaktlinser kunne blive tørrer, det plejer at få mine øjne til at løbe i vand. Jeg rykkede også lidt på dem, for at få lidt røde øjne sammen med, så det så ud som om jeg havde grædt et stykke tid. ARGH! Den kløe af trælse kontaktlinser! Just kill me now!

Jeg gik ind på kontoret som Emma sagde jeg skulle og stillede mig foran den samme sure sekretær som sidst jeg var der. Hun kiggede hurtigere op på mig denne gang og i stedet for at være bekymret over at jeg hulkede, kiggede hun skræmt på mig.
”Må..må jeg godt ta-tale…” Jeg sagde ikke mere og pegede på døren. Hun nikkede bare og kiggede stadig skræmt efter mig da jeg gik ind.
”Åh gud pigebarn, hvad er der galt?” Jeg nåede knap nok ind før administrations damen rejste sig, men i stedet for at komme over til mig, viftede hun mig hen og sidde over for hende.
”Jeg.. Jeg vil hjem!” tudede jeg så godt jeg kunne og kiggede ned i bordet.
”Hvorfor? Hvad er der sket?” Jeg rystede på hovedet i stedet for at svare hende og kørte hånden op af armen med de fake cuts for at hun skulle lægge mærke til dem. Jeg kunne se på hendes øjne at hun var chokeret og sad bare med åben mund.
”Ved dine forældre noget om det her?”
”J-jaa. Jeg skal hjem til d-dem i overmorgen.” Jeg smurte virkelig tykt på og jeg overvejede lidt om hun ville hoppe på den, men hun så ret chokeret ud.
”Okay… ømh… okay… Hvis nu vi… ømh… Du kan underskrive den her formular. Så kan jeg give dig tilladelse til at udeblive fra forelæggelserne i et par uger, uden du skal have ekstra timer i den anden ende af året. Hvad siger du til det? Så kan du få løst… dit lille problem.. sammen med dine forældre. I Danmark.” Tilføjede hun til sidst og jeg skyndte mig at skrive under, før hun fik nærstuderet min arme for meget.

Jeg gik Emma i møde og hun tog armen rundt om mig mens damen fra kontoret kiggede efter os. Jeg prøvede på at lade være med at grine, indtil vi var ude at hørervide.
”Det… er nok det sygeste jeg nogensinde har gjort!” Udbrød jeg en smule chokeret over mig selv og begyndte at spytvaske sårene af mine arme.
”Sååå… fik du fri?”
”Jep. Tak for hjælpen Emma. Du er virkelig den bedste! Og du hjalp mig selvom du ikke kan lide drengene!” Hun trak bare på skuldrene og lod mig kramme hende, før jeg styrtede ud af døren og tog hjem for at pakke.

Jeg havde ringet til den gamle dame som kom og gjorde rent, om hun ville tage Ozzy indtil jeg kom tilbage igen. Eller vi… jeg vidste ikke hvor lang tid jeg skulle være af sted. Hun havde selv både mor og far kat til Ozzy selv, så hun sagde ja og jeg lovede hende en slant penge for det. Hun kom over før aftensmad for at hente ham og hun havde selv taget et bur med. Ozzy kiggede utilfreds på buret imens jeg snakkede med damen.
”Som du nok ved, så hedder han Ozzy. Og han er helt vildt med tun. Så hvis han leger kræsen, så køb noget tun til ham. Du kan skrive ned hvor mange penge du bruger på hans mad, så skal jeg nok betale det også.” Jeg kyssede ham på næsen før damen stoppede ham i buret og gik ud af døren mens hun allerede havde en ”samtale” med ham. Skører gamle kattedame. Jeg skyndte mig ned til mit skab og smed en masse tøj i en kuffert. Bikini? Ja hvorfor ikke. Striktrøje? Hmmm.. ja selvfølgelig. Jeg var virkelig elendig til at pakke en kuffert. Man vidste jo ikke hvordan vejret ville blive, så man tog vel bare lidt af hvert. Jeg satte mig på sengen og kiggede opgivende ned på mig kuffert da min telefon ringede.

”Æh… Hallo?”
”Hvad har du lavet? Hvorfor taget du til Danmark?! Hvorfor gør du det? Du må ikke skade dig selv.” Jeg hørte Louis bekymrede meget højrøstede stemme og jeg kunne ikke andet end at sætte mig til at grine.
”Hvor har du hørt det fra?”
”Jeg er din værge og en fra universitetet ringede mig op og forklarede mig det hele. Du må ikke være sur! Please! Vi skal nok få løst det hele hvis du kommer til Barcelona! Bare kom!”
”Oh dear god Lou! Du skulle virkelig hører dig selv lige nu. Der sker ikke noget. Jeg tager flyet til Barcelona i morgen. SLAP AF!” Jeg grinte igen og der blev stille i den anden ende et stykke tid.
”Hvorfor ringede hun så til mig og fortæller at dine arme er fulde af sår?!”
”Det var en ide Emma havde fået, så jeg ikke ville få ulovligt fravær mens jeg er i Barcelona. Jeg har det fint Lou! Du kan godt slappe af nu!”
”Får Emma dig til at cutte?”
”Lou… jeg kommer snart og tæsker dig! NEJ HUN GØR EJ! De var tegnet på! Jeg skulle ligne et psykisk tilfælde for at få lov til at få fri, uden at jeg skal gå i skole i næste sommer for at få de missede timer igen. Hvad tror du om mig?!”
”Du.. jeg… du må godt fortælle mig det, når du gør sådan noget! Puha.. jeg sætter mig lige ned… Okay.. Hvornår er du ca. i Barca?”
”Øøøh… lidt i 2 tror jeg. Det går an på om den bliver forsinket.”
”Okay… okay… Jeg står og venter på dig i ankomsthallen, Love!”

Jeg baksede med min kuffert, da jeg skulle have den ud af døren. Hjulene var ved at være godt slidte, så de kørte med besvær. Jeg låste døren efter mig og kunne allerede hører fotograferne udenfor porten. Taximanden jeg havde bestilt havde ringet og sagt han var her, så jeg skulle bare skynde mig ind i taxien og så ville han tage min bagage. Jeg låste mig ud af porten og de første fotografer kom hurtigt over til mig og jeg vendte bare ryggen til dem og banede vej hen til taxien. De havde åbenbart regnet ud at jeg skulle af sted i dag for at se drengene, men der var en masse ubesvarede spørgsmål som skulle gå ud over mig.
”Flyt jer så! GÅ!” Råbte taximanden og tog min bagage så jeg kunne sætte mig ind i taxien.
”Tak for hjælpen.” Sagde jeg da vi var kørt et stykke. Den var den samme sure mand som da jeg ankom til London. Han var åbenbart den faste ved adressen, da de altid skulle være sikre på, at de kunne snakke fortroligt i taxierne uden det røg ud i medierne. Han mumlede bare noget uforståeligt tilbage og der blev ikke snakket på resten af turen.

Han fik mig også sikkert ind i lufthavnen og jeg checkede ind de to timer før afgang, som man skulle. Jeg satte mig hen til gaten og trak hætten fra min hættetrøje op over hovedet. Jeg havde taget de bukser på, som Louis havde givet mig og et par høje støvletter. Jeg skulle trodsalt ud i offentligheden med drengene, så man kunne lige så godt være lidt finere end normalt. Flyet var lavpris, men det gjorde mig ikke noget. Jeg ville have endnu dårligere samvittighed hvis jeg skulle sidde på businessclass. Jeg brød mig ikke om, at Louis brugte sine penge på mig.

”Vi beklager, men vi bliver desværre lidt forsinket, da vi mangler en pasager.” Lød det over speakeren. Great! Lige hvad man manglede! Jeg sad på en af de forreste rækker ved siden af en lille pige. Jeg sad heldigvis ved vinduet, så jeg kunne kigge ud. Det kunne jeg få timer til at gå med! Skyerne er så fine oppefra! En stewardesse kom næsten løbende i sine stilletter for at vise den manglende pasager på sin plads nede bag i flyet. Der gik et sug igennem min mave, da jeg kiggede efter pasageren. En pige med langt mørkt hår, trutmund og et par gigantiske solbriller der næsten dækkede hele hendes ansigt. Det kan…nej… vel? Nej.

Den lille pige ved siden af mig brugte det meste af tiden i flyet på at se de Tom og Jerry tegnefilm der blev vis på de nedrullede skærme.. og pille næse. Lækkert! Hun kiggede genert hen på mig, når hun gjorde det og tørrede det af under sædet. Jeg prøvede så vidt som muligt at lade være med at kigge, for jeg fik det virkelig dårligt af at se på det. Hendes forældre sad på den anden side af den smalle gang og lod som ingenting. Jeg takkede nej til maden som man kunne købe fra vognene, for jeg havde virkelig ingen appetit på grund af den lille pige.
Jeg havde lyst til at skrige FRIHEEED ud over det hele, da jeg kom ud af flyet. Jeg nikkede tak til piloten på vejen ud og gik ned igennem gaten for at komme ned til bagagebåndet. Hende den forsinkede gik foran mig i sine høje hæle og med en taske hængene fra underarmen. Jeg kunne ikke lade være med at stirre på hende. Hun lignede så meget Eleanor! Jeg stillede mig lidt fra hende mens jeg kiggede langt efter min kuffert på bagagebåndet. Det var da hende? Men hvorfor? Hvad lavede hun her? Hvad havde Louis gang i? Jeg lod som ingenting og kiggede bare efter hende, da hun fik fat i hendes kuffert og begyndte at gå. Lidt efter kom min og jeg fulgte samme vej som hende og de andre rejsende.

Jeg kunne hører fra skrigene ude i ankomsthallen, at drengene helt klar var der. Hundrede pigers skrig brød lydmuren og jeg havde lyst til at dække mine ører, men af ren høflighed fandt jeg mig i det. Jeg begyndte at kunne se drengene lige fremme og de var omringet af vagter der holdt alle pigerne væk. Jeg begyndte at gå hurtigere fordi jeg blev så glad for at se dem, men stoppede brat op, da jeg så den ikke så mystiske pige svinge armene om halsen på Louis. Eleanor! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg stod bare stille. Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle føle lige i det øjeblik. Han havde jo sagt at de officielt ikke var gået fra hinanden, men alligevel? Så var det twit måske til hende alligevel? Hvorfor skulle hun ellers være her? Det kan være hun havde fået en pakke magen til min. Jeg overvejede mine muligheder. Jeg kunne ikke gå andre steder hen, end ligeud. For tilbage af var der kun et bagage bånd og så skulle jeg forklarer personalet hvorfor jeg gik den forkerte vej. Louis begyndte at snakke med Eleanor, mens de andre drenge kiggede forvirret på. Jeg tog chancen og prøvede at mase mig igennem deres fans, ligesom alle de andre normale rejsende, men nogle få begyndte at skrige mit navn og gribe fat i mig, så en bodyguard tog fat i min arm og trak mig hen til drengene. Jeg fik straks Louis opmærksomhed og han kiggede sørgmodigt på mig.

”Hvad har du gang i Lou?” Spurgte jeg surt og Liam kom over og lagde en hånd på min skulder.
”Jeg ved ikke hvad hun laver her!” Sagde han med store armbevægelser og kiggede frem og tilbage mellem Eleanor og mig.
”Åh din lille spøgefugl! Du har da hentydet til at jeg skulle komme, de sidste par dage! Jeg forstår godt en hentydning! Jeg skal alligevel til Madrid om et par dage, så det lagde jo totalt meget op til det!” Hun greb ud efter hans hånd og de hundrede piger omkring os begyndte at skrige og råbe awwww.
”Jeg sværger, jeg ved ikke hvad hun taler om!”
”Kan vi komme væk herfra?” Spurgte jeg Liam og han nikkede og et par bodyguards gik på begge sider af os, mens vi gik igennem de mange fans. Eleanor fulgte pænt efter, hvilket fik Louis til at stoppe op og kigge vredt på hende. Det var ikke særlig tit han var sur, og over for Eleanor var det utænkeligt, så alle fans stod og måbede.
”Hør her. Vil du ikke godt lade mig være i fred! Jeg bad dig ikke komme her. De ’hentydninger’ var til Chris. Så please.. vil du ikke godt være sød og lade være med at følge efter.” Han kiggede bedene på hende og hun sendte ham bare et fornærmet blik.
”Vi kan lige så godt slå op, når nu du skal være sådan!” Sagde hun og lagde armene over kors. Han kiggede over på mig og jeg ved ikke hvordan mit ansigtsudtryk var i det øjeblik, men han rettede igen opmærksomheden imod Eleanor.
”Okay. Det er helt fint med mig. Betragt dig selv som single nu. Jeg gider ikke finde mig i det her mere. Jeg håber du finder dig et godt hotel, ellers også kan du ringe til vores management og bed dem om at hjælpe dig. Jeg giver denne sidste gang.”

Der var næsten helt stille på trods af alle dem mennesker der var i ankomsthallen. Så snart Louis kom op på siden af mig begyndte de vilde fans at råbe igen og vi skyndte os ud til den minibus der ventede på os.
”Så meget drama!” Sagde Zayn og grinte, da vi kom ind i bilen og vi kørte væk. Niall grinte også og Harry kom blot med en lille hentydning til et fnis og klappede Louis på ryggen. Jeg sad imellem Liam og Zayn, mens de andre tre sad bag os. Jeg var virkelig glad, men jeg ville ikke vise det for meget. De vidste selvfølgelig alle at jeg var brænd varm på Louis og han havde sikkert ikke holdt kæft om, at vi havde været sammen, men Louis havde holdt så meget af Eleanor. Det pinte mig lidt, at vide, at jeg måske var en del af skylden. Men så igen; hun var ham utro flere gange. Det er utilgiveligt i manges øjne, men første gang, hvis det virkelig var det, så Louis igennem fingrene med det. Det betød virkelig meget.

Jeg vendte mig om for at se hvordan han havde det. Han sad helt tavs og stirrede ned i gulvet. Harry kiggede fra mig til ham, indtil han gav ham en albue i siden, så Louis bemærkede mig. Jeg smilede ved synet af hans pludselig kærlige udtryk og han lænede sig frem for at kysse mig hen over sædet. Stemningen blev meget bedre bagefter og jeg håber virkelig, at det hele nok skulle ende godt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...