Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12202Visninger
AA

16. Kapitel 16

 

”Du ser virkelig død ud!” konstaterede Julia, mens vi stod i biologilaboratoriet. Vores lærer var ved at gennemgå forsøget oppe på tavlen og jeg sad og nød hvor lave stolene var i forhold til bordet, så der ikke var langt ned til, at ligge hovedet på bordet. Jeg gryntede lidt som svar til Julia.
”Hvad laver du om natten?” Spurgte hun mig lavt, så vores lærer ikke hørte os. Jeg havde ikke fortalt, at jeg havde besøg af Louis. Hun vidste slet ikke jeg havde kontakt med hele bandet One Direction og hun ville sikkert også grine sin røv i laser, hvis jeg nævnte det.
”Stuff..” Sagde jeg mod bordpladen og kiggede forvirret op, da folk begyndte at rejse sig op, for at finde reagensglas og kolber. Hverken mig eller Julia havde hørt efter hvad vi skulle, så vi gik bare efter de andre, og tog bare det sammen som alle de andre.
”Vi har stadig en aftale her efter timen? Det passer jo perfekt med, at vi har aflyst oldtidskunstskab også!” Guuud ja det var onsdag.
”Jo selvfølgelig. Du kommer vel bare og henter mig? Jeg skal lige hjem med min taske og…” Jeg tav, da vores biologilærer kom gående forbi os.
”Kan i se DNA strengene endnu? De skulle være tydelige, hvis i varmer det op til 50 grader.” Han kiggede ned på vores kolbe som bare stod på bordet. Jeg kiggede mig omkring og så, at alle andres kolber stod over en bunsenbrænder. Hov…

”Louis jeg er hjemme!” Skreg jeg på dansk, da jeg kom indenfor døren. Han sad igen ved computeren og havde efterhånden fået min skyrim karakter op i et level jeg ikke kunne være med på længere. Jeg kiggede afventende på hans ryg, men han reagerede ikke.
”Jeg er hjemme?” Sagde jeg på engelsk og han kiggede bare på mig og tilbage på skærmen igen.
”Jeg har givet din karakter langt brunt hår. Ligesom Eleanor…” Sagde han stille. Jeg gik over for at se. Han var virkelig syg i hovedet.
”Det mener du ikke!” Sagde jeg og kiggede ondt på ham, med et løftet øjenbryn. Han trak bare på skulderne. Suk!
Jeg smutter igen, så snart Julia kommer.” Sagde jeg så og gik ud af værelset igen, for at finde noget hurtigt at spise. Det fik ham alligevel til at reagere og sætte spillet på pause, så den velkendte Skyrim melodi kunne høres ud over hele huset.
”Hvor skal du hen?” Sagde han overrasket og stod bare og kiggede på, at jeg smurte det underlige brød, som vi kalder for rugbrød, som jeg tvang ham til at spise.
”Til Holstebro. En lille storby. Jeg skal købe smykker til galla.” Jeg næsten slugte min mad og hældte en glas vand ned oveni.
”Skal du til galla?” Han kiggede fjoget på mig.
”Det er tradition for alle 3.ger her i Danmark. Vi skal danse lancier!” Sagde jeg glad og dansede lidt ud i luften for at illustrerer.
”Har du fundet din kjole?” Sagde han så. Jeg nikkede og trak ham med ind på værelset for at vise ham den.

Den hang i en stor plasticpose inde i mit skab ved siden af mine andre kjoler. Jeg trak den ud og hængte den på ydersiden af skabet. Den var gulvlang og kongeblå med tyl underkjole så den puffede lidt. Ikke noget jeg normalt ville have valgt, men uden at være selvglad, så så jeg pisse godt ud i den! Den havde nogle sorte og sølv detaljer, så jeg skulle finde nogle smykker i de farver også.  
”Den er virkelig flot.” Sagde han og klemte min arm lidt. Jeg kiggede med store øjne på den. Den er min MIN! Har aldrig ejet så flot en kjole! Suk! Et glad suk!

Jeg hørte en bil dytte udenfor mit hus og jeg kiggede ud mellem gardinerne. Julia vinkede til mig og jeg skyndte mig ud for at tage overtøj på igen. Louis stod bare og kiggede trist på mig. Jeg stoppede op lidt og kiggede spørgende på ham.
”Ham paparazzi holdte udenfor igen, tidligere i dag. Han havde taget en ven med.”
”Hvad?!”
”De ved allerede jeg er her. Må jeg ikke komme med ud? Jeg trænger virkelige til det!” Jeg kiggede tvivlende på ham, men rakte ham hans jakke.

”Øøøøh…. Chris?” Sagde Julia, da jeg satte mig ind i bilen og Louis satte sig ind bagi. Han havde hue og solbriller på, så man skulle kende ham godt, for at se hvem han var.
”Du vil ikke tro på mig hvis jeg siger det, men det er Louis.” Sagde jeg og pegede på ham med min luffe.
”Louis. Det her er Julia.” Sagde jeg på engelsk og Louis rakte hånden om jeg Julia. Hun gav ham hånden, men kiggede tvivlende på mig.
”Forstår han ikke dansk?” viskede hun til mig, for at være sikker på, at han ikke hørte det, selvom han ikke forstod det.
”Nope. Han er fra England. Det er ham jeg måske skal bo hos, når jeg flytter der over.”
”Hvad laver han her?” hun viskede stadig.
”Okay. Du vil nok ikke tro det jeg fortæller dig nu…” Jeg holde en pause og lukkede øjnene kort og gav signal til, at hun bare skulle kører. GPSen sagde vi skulle dreje til venstre og det gjorde hun så. Vi er nemlig handicappede til at huske veje.

 

”Hans navn er Louis Tomlinson. Det siger dig ikke noget, vel?”
”Nej?”
”Han er fra England…. Og han er med i det der drengeband … One Direction.” Sagde jeg lavt. Julia stirrede underligt på mig, men fokuserede hurtigt på vejen igen.
”Du laver sjov med mig… ikke?” Hun kiggede på Louis i bakspejlet og han smilede bare til hende.
”Han er her, fordi hans kæreste har bollet udenom og han trængte til at komme lidt væk.” Jeg kunne lige så godt sige det som det er, når nu han alligevel ikke forstår hvad vi siger.
”Men hvad laver han hos dig? Og hvorfor skal du bo hos ham? Har i et eller andet kørende? Har du noget kørende med en fra et boyband?! Henrik dør af grin når han hører det her!” Julia udbød et lille skrig som blev til en halv ondskabsfuld latter.
”Vi har ikke noget kørende! For Fuck sake! Han har været ovre hos mig før. I Påskeferien. For at jeg kunne lærer ham at kende, før jeg flytter ind, så det ikke bliver så akavet når jeg banker på deres dør med alt mit bras og tvinger dem til at vaske mit tøj!” Sagde jeg halv surt, men jeg kunne godt forstå, at hun havde misforstået situationen.

”Så Louis. Det var Louis ikke? Bliver du ikke stalket?” Spurgte Julia på engelsk, for endelig at inddrage ham, i stedet for at snakke over hovedet på ham hele tiden.
”Jaaaoooh…” Sagde han og skar en grimasse. Jeg lo lidt og det fik Julia til at sende mig et frækt blik.
”Hvad laver du med min veninde?” Spurgte hun så.
”Hvad mener du?”
”Der må være en grund til, at i hænger ud, eller hvad nu i gør?” Sagde hun og kiggede skummelt i bagspejlet på ham.
”Tja… Det var bare en ide jeg fik. Vi er jo kun drenge i det hus, så hvorfor ikke få fat i en pige?”
”Og det skulle lige være Chris? Fordi…..?”
”Fordi hun havde brug for et sted af bo. I London. Og hun er jo super dejlig at være i nærheden af.” Han nev mig lidt i skulderen fra bagsædet af, og jeg rødmede lidt. Håber på Julia ikke lagde mærke til det.
”Hvordan vidste du, at hun manglede et sted at bo?” Sagde Julia skeptisk.
”Som alle andre. Jeg stalkede hende på Youtube.”
Og Louis var i forhør hele vejen til Holstebro. Så akavet Julia!!

”Er du sikker på, at han ikke bliver genkendt?” Spurgte Julia, da vi trådte ud af bilen på parkeringspladsen. Hun havde sjovt nok accepteret, at han var en eller anden popstjerne, men jeg vidste bare, at jeg nok skulle få høvl senere for, at have noget at gøre med en popmusiker. På den anden side ville det være forkert, at have noget at gøre med dem vi var idoler af. De var alle sammen gamle mænd. Brrh!
”Han gik sådan der rundt i Viborg!” Sagde jeg og pegede på hans solbriller. Jeg fortalte hende så ikke, at han faktisk var blevet genkendt og man vidste godt han var i Danmark denne gang.
Louis lagde akavet armen rundt om skulderen på mig, da vi begyndte at gå. Jeg så undskyldende på Julia, men hun så ikke sur ud. Hun var bare ved at dø af grin. Fuck dig… virkelig!

Vi startede med at gå ind i centeret og ovenpå til hobby afdelingen. De havde alt hvad hjertet begærede indenfor hobby artikler og vi købte nogle hvide T-shirt, som vi ville hjem og tegne på! Hahah. Louis gik bare rundt og kiggede søvnigt på tingene. Han fandt et helt hvidt nøgleringsdyr.
”Den var da kedelig…” Sagde han for sig selv.
”Det er meningen du selv skal male på den. Så bliver den mere personlig.” Jeg tog den ud af hånden på ham og lagde den ned i min kurv. Jeg kunne på nogen og give dem til mine viewers i en konkurrence? Det kunne være sejt! Jeg tog nogle flere forskellige nøgleringe dyr.

Jeg elskede de fine stofposer man fik inde i hobbyforretningen, så jeg gik og svang den rundt i luften. Louis gik ved siden af mig med hænderne i lommen og hvad gået i emo-mode igen, mens Julia snakkede om… ja noget jeg ikke hørte efter, da hun snakkede hele tiden. Vi gik ind i Trend accessoirers, da de er meget billige, men jeg havde helt glemt, at de ansatte derinde som regel er meget unge piger. Vi gik ned i bunden af butikken, men de to ansatte piger kiggede meget efter Louis, selvom han gik rundt med hue og solbriller på.
”Julia!” Viskede jeg til hende, og lod som om jeg kiggede på de bælter der var foran mig.
”Huh?” Hun kiggede på bælterne og skar en grimasse.
”Det er ikke det!... Men… Syntes du ikke de ansatte glor lidt for meget på ham?” Jeg nikkede over mod de ansatte. Den ene strakte halsen som en struds for at kigge efter os. Julia himlede med øjnene og kiggede surt på Louis. Hun havde fundet et par øreringe og jeg havde også haft kigget på nogle, men jeg havde mest lyst til at komme ud, før de begyndte at blive for nysgerrige.

”Skal vi ikke se at komme videre?” Sagde jeg til Louis på engelsk, lavt nok til at de ansatte ikke kunne hører at jeg snakkede engelsk til ham.
”Hvad med de øreringe du havde fundet?”
”Det er lige meget. Vi kan vente uden for butikken mens Julia betaler.” Jeg trak lidt i hans jakkeærme, men han stoppede op over ved stativet med øreringe.
”Er du sikker på du ikke skal have dem? De er altså ikke dyre? De kunne også passe godt til den kjole du vise mig. Tror jeg da…” Han tog dem ned fra stativet og kiggede på prisen bagpå.
”Okay, men venter du så ikke udenfor?” Sagde jeg en smule nervøst og gik over til kassen.
”Hvorfor sk..?” Men han blev afbrudt af den ansatte bag ved kassen.
”Undskyld mig, men er du ikke ham fra One Direction?” Spurgte hun kvalmende sødt og smilede så meget hun kunne, så man kunne se hendes perfekte hvide tænder. Louis smilede bare til hende, men sagde ingenting. Han havde nok lært at holde kæft, når han stod i sådan en situation. Han nev mig i armen og gik straks ud af butikken.
”Var det ikke ham fra One Direction?” Spurgte hun mig og lænede sig lidt hen over disken imod mig.
”Nej?” Sagde jeg bare dumt og kiggede en smule surt på hende.

Jeg ventede på Julia derinde og gik lige ind i Louis på vej ud af butikken, da han kom susende ind igen.
”Hva..?” Jeg så udenfor og så, at et par paparazzier stod og tog billeder ind imod os i butikkens dør.
”Hvad skal vi gøre?” Spurgte Julia som var ved at gå i panik. Louis trak i min arm og førte os lige ud mellem dem. Jeg skærmede for øjnene, for ikke at blive blændet af de blitz der blev sendt imod os. De begyndte at råbe efter Louis og fulgte efter os. Jeg lod ham trække mig af sted mod centeret igen. Jeg kiggede mig bagud og opdagede at Julia ikke var der.
”Louis?!” hvæsede jeg, men han lod som om han ikke hørte mig. Han fik os ind i en herretøjsforretning og stoppede op ved et stativ med skjorter. What the fuck?
”Hvad laver du?” Jeg kiggede mig omkring for at se om paparazzierne havde indhentet os, men jeg kunne endnu ikke se dem Louis tog et par skjorter ud og trak mig med IND i et prøverum.

”Hvad laver du?” skreg jeg nærmest da han begyndte at tage jakken af og trak sin bluse op over hovedet.
”Det er det ideelle gemmested? Så kan jeg lige så godt få tiden til at gå.” Han grinte af mig og jeg var sikker på, at jeg rødmede helt vildt. Jeg vendte mig om, for ikke at se på hans grimme blå mærker på overarmen.. eller hans mave for den sags skyld! Fokuser på noget andet! Plet på gulvet.. gad vide hvad der er blevet spildt i et prøverum?
”Hvad syntes du?” Jeg kiggede ind i spejlet der hang på væggen og så på Louis der rettede på den skrig røde skjorte han havde fået på.
”Nu mangler du bare dine kiksede seler!” Sagde jeg sarkastisk.
”Siger pigen der går rundt med pokemon bluser!” Boom! Lige tilbage i smasken.
”Der er intet galt med pokemon!” Sagde jeg tøsesurt og rakte tunge af ham.
”Der er intet galt med mine seler!”
”Touché..” Vi grinte begge men jeg tyssede på ham, da jeg syntes jeg kunne hører ualmindelig mange mennesker snakke udenfor prøverummet. Jeg åbnede døren lidt og kiggede ud. Jeg kunne ikke se nogen paparazzier, men man vidste aldrig hvor man har dem! De havde for fanden fulgt efter ham ud på Lars tyndskids mark hvor jeg bor!

Louis prøvede et par skjorter mere og jeg stod akavet med ansigtet ind i væggen. Han valgte at købe den skrige røde som han prøvede først og en ekspedient stod lige uden for prøverummet, da vi kom ud. Han gloede lidt efter os, da der nok ikke normalt var så mange piger i prøverummet, men det kunne også have været fordi butikken for få minutter siden var fuld af paparazzier og der nu stod en dreng foran ham forklædt med solbriller og hat.
Vi kiggede os omkring konstant, da vi gik hen i mod den parkeringsplads, som Julia havde parkeret bilen på og hun sad skam også i bilen, da vi kom gående.
”Fuck dig Julia!” Sagde jeg med det samme jeg satte mig ind i bilen.
”Hvad? Jeg gider ikke blive stalker af fotografer! OG jeg vil ikke blive set sammen med en som ham!” Sagde hun på dansk, men hendes toneleje afslørede hende og det fik Louis til at reagere.
”Det jeg altså virkelig ked af. Jeg ville ikke ødelægge jeres tøsetur. Jeg kan ringe efter en taxi og så kan i shoppe videre." Jeg nåede ikke at sige mere, inden han steg ud af bilen og nærmest løb væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...