Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11982Visninger
AA

33. Kapitel 16 - London

Emma er ikke diskretionens mester. Jeg vidste slet ikke hun havde et godt øje for Damon, men så snart jeg havde sagt go for it, havde hun hængt over ham dag ud og ind. De boede selvfølgelig også i samme kvarter, men alligevel. Damon tog imod opmærksomheden han fik fra Emma, så han var nogenlunde normal overfor mig igen. Ud over de unødvendige berøringer når vi snakkede. Jeg taler ikke om… i ved.. perverse ting, men plot en hånd på skulderen eller uheldigvis komme til at røre ved min hånd når jeg rakte ud efter min cola. Jeg havde taget med Emma og Damon til Camden efter skole og jeg gik og optagede en ny video til Youtube. Jeg filmede de forskellige handlende gennem Camden som jeg havde set et par gange før og de vinkede til kameraet og smilede.
”Jeg føler mig så godt tilpas når jeg går i Camden! Til jer der ser dette her. Camden er ikke så farlig som folk siger! Bare fordi folk ikke ser ud som en selv, gør dem ikke til monstre! Okay måske er Emma lidt af et monster, men hun er flink nok et sted derinde.” Jeg lagde en arm om skulderne på Emma og hun rakte tunge så hun næsten slikkede mig i hovedet. Damon gik bag os og lavede ansigter af os imens vi pjattede videre.

Vi gik forbi en hjemløs mand med dreadlocks ned til røven som sad med en masse farvede bånd.
”Hvad med et personligt flettet armbånd. Jeg laver den direkte på jeres arm og så er der ingen der har et magen til!” Emma rakte straks armen ud og den hjemløse var utrolig rap på fingrene og det tog ham ingen tid at lave det. Jeg filmede ham mens hans lavede det.
”Min veninde skal have en magen til!” Sagde Emma og trak min arm hen til ham. Godt nok havde jeg ikke noget imod hjemløse, men jeg var ikke meget for at han rørte ved mig. Hans fingre var meget beskidte og han havde en masse skidt under neglende. Jeg smilede til ham for at være flink og lod ham flette armbåndet. Emma stak ham en seddel.
”Bare behold resten!” Han samlede hænderne foran sig og nikkede som tak til hende.
”Du skal ikke betale for min!” Jeg stoppede min video og rakte ned i min taske efter min pung, men hun stoppede mig.
”Se det som en forsinket fødselsdagsgave. Eller en veninde ting.”
”Hvad så med mig?” Spurgte Damon så. Jeg havde helt glemt ham og trak hans arm hen til den hjemløse.
”Han vil også have et VENINDEarmbånd.” Sagde jeg komisk og fandt en seddel frem.

Vi hang ud sammen med Damons band indtil det var ved at blive mørkt udenfor. Jeg besluttede mig for at slæbe Emma med hjem for første gang, da hun ville hjælpe mig med at farve mit hår igen. Hun havde aldrig været hjemme hos mig og drengene, for jeg var bange for de ville hive hovederne af hinanden. Eller… Jeg regnede ikke med jeg ville turde lade dem være sammen så længe at det ville komme på tale. Der holdte heldigvis ikke nogen fotografer udenfor huset i dag. Drengene var her jo trodsalt ikke. Emma kiggede forunderligt på den store bort og mur der gik rundt om huset.
”Sig ikke at dit toilet er lavet af guld.” Sagde hun sarkastisk da hun gik ind foran mig, da jeg låste op. Hun kiggede sig fornærmet omkring i haven. Græsset var selvfølgelig tætklippet, men der var ingen fancy statuer og andet skidt som der nogen gange var i kendtes haver. Jeg forstod ikke hendes blik. Ozzy kom og hilste på os så snart vi kom ind i huset. Emma tog ham med det samme op og udstødte et langt awww.
”Når nu kunne du få dit dømmende ansigtsudtryk væk, hva?! Det er altså ikke så galt. Huset er stort ja, men det er ikke beklædt med guld og nogle af møblerne er altså fra Ikea!” Sagde jeg og fnøs.

”Det var jo ikke sådan jeg mente det! Jeg kommer bare fra et hjem hvor vi ikke engang havde en fladskærm.” Vi gik sammen ud i køkkenet hvor jeg fandt frem til at lave en gratin.
”Øhh Chris? Hvorfor hænger der en konvolut på væggen?” Hun havde sat sig ved bordet med Ozzy på skødet. Jeg grinte lidt af mig selv. Jeg havde siddet hver dag siden jeg åbnede den gave og stirret på den konvolut. Den havde lagt midt på bordet, så jeg kunne se på den, men jeg ville blive for nysgerrig hvis den blev liggende, men jeg var rædselslagen for at jeg skulle miste den hvis jeg lagde den et andet sted hen. Så det endte med at jeg hang den op midt på væggen med en tegnestift. Så var jeg da sikker på hvor den var.
”Det er en gave fra Louis. Jeg må ikke åbne den før i morgen.” Jeg skar en grimasse mens jeg rørt rundt i min skål.
”Er det kompensationen for sex?” Spurgte hun kækt. Jeg stoppede fuldstændig op og kiggede overrasket på hende før jeg rødmede.
”Vi havde faktisk først sex bagefter!” Var det bedste jeg kunne finde på og slog derefter mig selv i hovedet. Hvorfor sagde jeg det? Emma var ved at dø af grin over min kommentar og jeg vendte bare tilbage til min madlavning.

”Hvad farver har du købt?” Vi sad ved computeren og spillede Dead Island og jeg havde helt glemt at vi skulle farve hår.
”Ømh. En. Hvad står der… elektrisk blå og min gamle lilla!” Jeg var helt vildt glad for at jeg ikke skulle til at bestille min hårfarve over nettet. Jeg kunne bare tage ned i byen og købe den. Sådan uden videre?! Hvad sker der for det dårlige udvalg i Danmark? Vi gik ind på badeværelset og dækkede det hele med aviser, så der ikke kom noget på gulvet.. eller væggene… eller loftet. Det kan også bare være en reaktion af at Julia plejede at farve mit hår derhjemme i Danmark. Og det var hun ikke særlig god til. Emma trak gummihandskerne på som en anden gal videnskabsmand og lavede en ondt grimasse. R.I.P. mit hår?
”Nu må du ikke ødelægge mit hår!”
”Det gør jeg heller ikke! Jeg har prøvet det før! Vi starter med det forreste!” Jeg havde besluttet mig for at mit pandehår skulle være blåt og resten lilla. Jeg var trods alt glad for den lilla farve! Gad vide om Louis helt nøjagtigt var glad for at blive set sammen med mig? Måske spillede mine skører hårfarver ind i hans overvejelse om at holde det hemmeligt. Hmmm…
Resultatet blev bedre end forventet og jeg skyndte mig at tage et billede af mit hår og ligge det på twitter. Så ville drengene helt sikkert se det hurtigt!

Vi endte med at holde et mindre Harry Potter maraton hvor vi sad og heppede på Harry, selvom vi vidste hvad der skete. Emma savlede totalt over Tom Felton og jeg var i tvivl om, om jeg skulle hente et håndklæde til hende. Hahah! Klokken blev hen af mod 3 om natten og vi sad mod hovederne op af hinanden og holdte hinanden vågen ved skiftevist at klaske hinanden på kinden.
”Fuck jeg er træt!” Udbrød Emma, selvfølgelig på svensk og gabte mig op i ansigtet. Jeg nikkede, så vores kinder blev gnubbet op af hinanden.
”Det gør vel ikke noget at jeg sover her, vel?” Jeg rystede på hovedet og satte Ozzy fra mig, før jeg rejste mig.
”Du kan bare gå med ned. Vi har ingen luftmadras eller noget, men jeg har en stor seng, hvis du ikke har noget imod at sove op af mig.” Jeg smilede og begyndte at gå, men hun fulgte ikke efter.
”Jeg sover bare her på sofaen. Jeg ved godt hvad i har lavet i den seng! Desuden.. gider jeg ikke lette mig.” Jeg kunne se hendes hoved forsvinde ned bag ryglænet og sofaen gav sig lidt, da hun begyndte at rykke på sig.
”Hvorfor snakker du hele tiden om sex?” Spurgte jeg træt, men alligevel irriteret.
”Fordi jeg ingenting får!” Sagde hun frustreret og så brød hun ud i et grineflip.
”Du kan da bare tage dig sammen med Damon! Han er helt sikkert villig! Og nu må du have mig undskyld, jeg skal ned i min åbenbart klamme seng.” Sagde jeg sarkastisk.

Jeg vågnede ved at jeg hørte et højt miav ved mit hoved. Det værste var, at det ikke var Ozzy. Emma sad i skrædderstilling på gulvet og kiggede op over sengekanten mens hun miavede af mig. What the fuck? Jeg grinte og smed dynen op over hovedet.
”Katten er sulten!” Miavede hun og hev dynen væk fra mit hoved igen.
”Er du sikker på det er katten?” Emma kiggede utilfreds på mig og hev dynen helt af mig denne gang. Jeg krøb sammen ved den pludselig kulde og slog ud efter hende, men endte med at falde ned af sengen og landede pladask på maven. Jeg blev liggende lidt for at få pusten igen og Emma drillede mig ved at prikke til mig med sin fod.
”Jeg kommer nu!”

”Du ved godt det er lørdag i dag, ikke?” Emma sad og skovlede nogle af Nialls cocopops ind i munden mens hun kiggede bag mig. Jeg fulgte hende blik op på kuverten. Jeg havde ventet så længe nu, at jeg næsten ikke havde lyst til at åbne den længere. Den hang vel også meget godt der?
”Jeg ved ikke. Jeg tror jeg venter til i aften. Det var lidt pinligt at jeg lukkede den første pakke op så hurtigt efter de var taget af sted. Jeg skal vise at jeg behersker selvkontrol.” Sagde jeg og prøvede at virke så overbevisende som muligt.
”Så du vil ikke åbne den mens jeg er her?”
”Nope!” sagde jeg bestemt og smilede lumsk til hende. Hun rystede bare på hovedet af mig og spiste videre. Med det samme jeg havde låst Emma ud af porten og sikret mig at hun ikke blev smidt ud i hovedet af nogle paparazzier, som hun helt klart ville slå ihjel hvis de kom tæt på, løb jeg ind i køkkenet og nidstirrede kuverten på væggen. Jeg skulle bare holde mig fra den til i aften. Jeg ville have Louis til at skive og spørge om jeg ikke havde åbnet den og så ville jeg svare ’Gud, var det i dag?’ Ja det lød som en god plan. Jeg fandt nogle lektier jeg kunne lave allerede nu, selvom det var lørdag. Total stræber!

Jeg fandt nogle tv serier jeg kunne se og jeg sad og vrikkede med tærende for at bekræfte mig. Hvorfor gik tiden så langsom? Jeg fandt en ekstrem tidskrævende opskrift til aftensmad så jeg først var færdig med at spise klokken 20 og jeg havde mad nok til den næste uge. Louis havde ikke skrevet endnu og jeg havde været så god til at vente, så jeg kunne godt snuppe en time mere. Jeg lagde mig ind på sofaen med min mobil og kiggede på facebook. Hey! Henrik havde fået en kæreste OG han var selvfølgelig et huk! Hvordan gør han det? Julia havde skrevet til mig et par gange. Jeg brude ringe til hende på et tidspunkt. Vi havde faktisk også aftalt at sende slik til hinanden. Englændere kunne ikke finde ud af at lave lakrids og så skulle jeg sende chokoladebar tilbage til Danmark. Jeg gik på twitter for at se hvilke reaktioner der var kommet på mit hår. Nogle af One Directions fans syntes det var lidt for meget, men ellers var det meget positivt. Den eneste af drengene der havde skrevet en reaktion var Niall som bare skrev ”Thunps up”. Tak for interessen.

Jeg gik ind på Louis profil for at skrive og spørge om han ikke havde set billedet. Hans mening betød mest for mig lige nu.

Im looking forward to see you again! ;-) ill get you at the airport!

What the….? Jeg studsede lidt over det twit. Var det til mig? Okay nu kunne jeg ikke vente længere! Jeg skyndte mig ud og rev kuverten ned fra væggen, så tegnestiften røg af helveds til. Jeg sukkede dybt, smed mig ned på jorden og ledte efter den, da Ozzy helst ikke skulle få fat i den. Jeg fandt den heldigvis hurtigt og tog kuverten med ind i stuen. Jeg prøvede at få den op så pænt som muligt, men jeg havde aldrig været god til at åbne dem på nogen elegant måde. Indeni kortet lagde endnu et kort, denne gang med en lille grå mus der sad og krammede et hjerte. Man blev næsten helt sentimental. Jeg åbnede det og nogle strimler papir faldt ud af den og ned i mit skød. Jeg måbede da jeg så på den første strimmel papir. Boarding pas! Hvad? Den næste var et strimmel papir var et klistermærke til et stykke bagage med mit navn og nummeret på mit pas. Hvordan havde han fået fat i det? Hvor var det overhovedet henne?  Nå, lige meget lige nu. Jeg stirrede mig blindt på boarding passet til freaking Barcelona. Jeg overvejede om jeg skulle svare tilbage på hans twit, men kommentarende fik mig til at tænke på, hvad jeg havde lovet ham.

Awww! That is so sweet! You and Eleanor I the cutest couple!
I wish I was Eleanor! She is one lucky girl! <3

Men hvis det var så hemmeligt imellem os, hvorfor havde han så skrevet det twit? Måtte jeg så også? For jeg havde den største trang til at optage en video til min youtube kanal hvor jeg bare skreg at jeg skulle til Barcelona. Men ville deres fans ikke vide det, hvis han officielt havde slået op med Eleanor? Han ville nok også sige det til mig, som en af de første… ikke?

Jeg gik i seng, men sov ikke. Jeg lagde og stirrede ud i luften. Kunne jeg bare sådan tage til Barcelona? Jeg ved at hele rejsen var ordnet for mig i forvejen, men hvad med universitetet? Jeg skulle jo passe min uddannelse. Jeg kunne jo tage mine bøger med, for at være kedelig, men fornuftig. Skulle jeg ikke melde det til skolen…. Helt ærlig, hvad skulle jeg overhovedet i Barcelona? Jeg snakkede ikke Spansk og jeg ville skulle lade som om at der intet var mellem mig og Louis. Jeg var ret dårlig til at lyve. Alle de spørgsmål kørte rundt i mit hoved da min mobil begyndte at vibrerer på natbordet. Jeg tændte lyset og kiggede på displayet. Selvfølgelig var det Louis.

”Hey Lou.” Sagde jeg stille og begyndte at rode rundt i mit hår.
”Hey Love! Kunne du lide gaven?” Jeg kunne hører ham le lidt og det var som sød musik i mine ører.
”Det er altså alt for meget, Louis. Du skal ikke betale en rejse til mig. Du sagde det var en lille ting!”
”Det er da også kun et stykke papir!... Er du slet ikke glad?” Han lød skuffet og jeg prøvede at lade være med at tænke på de negative sider ved rejsen.
”Jo jeg er monster glad! Jeg har aldrig været i Barcelona før og jeg får chancen for at se dig igen. Eller gør jeg det?”
”Hvad mener du, Love?”
”Kan vi gå sammen offentligt snart?”
”Selvfølgelig kan vi det!”
”Hånd i hånd?”
”…Hør, det må jeg snakke med management om. ” Jeg sukkede lavt og håbede på han ikke hørte det. Jeg ville ikke presse ham, men jeg ville gerne af med Eleanor så hurtigt som muligt.
”Chris?” Jeg havde helt glemt at svare Louis, men da han sagde mit kælenavn blev jeg hevet ud af mine tanker og fik mig endelig taget sammen.
”Ømh… ja… okay… Vi ses i Barcelona.” Jeg prøvede at lyde så glad som mulig, men tror ikke det gik så godt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...