Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12204Visninger
AA

15. Kapitel 15

 

Jeg vågnede ved middagstid dagen efter, men Louis sov stadig. Han havde vendt sig om i løbet af natten, så han lå med fronten imod væggen. Det betød, at jeg ikke skulle slås med hans arm, for at komme ud af min seng. Jeg tog mine briller på og tog kun min mobil med mig ud af værelset. Min far sad inde i stuen med hans krydsord. Så måtte min mor være ud og løbe eller noget andet aktivt. Fatter ikke hun gider om søndagen!
”Godmorgen. Jeg hører vi har fået besøg.” Sagde min far uden at kigge op fra hans krydsord.
”Jaaa. Det er Louis. Han har det ikke så godt. Han trængte til at komme væk, og det første sted han tænkte på var åbenbart her.” Sagde jeg og begyndte at skrive en sms. Jeg overvejede hvem jeg skulle skrive til af drengene, men blev enig med mig selv om, at jeg nok skulle skrive til Harry. De var jo bedste venner?

Jeg skrev kun en ”Louis er her” besked, men der gik ikke længe før jeg blev ringet op.
”Hvad fuck laver han i Danmark?” Sagde Harry halv råbende.
”Han sagde han trængte til at komme væk!” hvæsede jeg. De skulle ikke være sure på ham på grund af det her.
”Vi har et interview om mindre end en time! Vi har været oppe hele natten for at lede efter ham, da han ikke kom hjem. Vi ligner alle lort og så kommer han slet ikke!”
”Hids dig ned Harry eller jeg lægger på!” Jeg kunne hører en anden tage telefonen ud af hans hånd og Harry blev ved med at råbe i baggrunden.
”Christina? Hvorfor er Louis hos dig?” Spurgte Liam roligt. Fornuftigt hoved! I like!
”Han har vist fået tæv af Eleanors ANDEN fyr.” Sagde jeg med ekstra tryk på anden, så Liam forstod. Der blev stille i den anden ende lidt.
”Ved du hvornår han kommer hjem?” Spurgte han bare.
”Nej? Han kom midt i nat, så han sover stadig.”
”Pas nu på ham for vores skyld. Jeg bliver nød til at løbe. Hej!” Der blev lagt på og jeg havde lyst til at skrige i frustration.

Louis var vågnet da jeg kom ind igen. Han sad i min seng og lænede sig op af væggen. Han stirrede tomt ud i luften og jeg var nød til at gå helt hen foran ham, før han endelige kiggede op på mig. Jeg sukkede og satte mig ved siden af ham og trak dynen op over mine bare ben.
”Har du det bedre?” Han rystede bare på hovedet. Jeg lænede mig ind til ham og han lagde automatisk en arm om skulderen på mig.
”Jeg har lige talt med drengene.” Mere tavshed. ”De er bekymrede for dig. De vidste ikke hvor du var. Så jeg sagde du var her. Harry var lidt sur, men jeg håber Liam giver ham bank.” Den sidste kommentar fik alligevel Louis til at udstøde en lyd der hentydede til et grin. Vi var stille lidt.
”Hvad tænker du på?” spurgte jeg og kiggede op på hans ansigt. Han kiggede kort på mig og hans ene mundvige flyttede sig faktisk lidt opad!
”Hvorfor er jeg så dum?” sagde han og smilede pludselig helt vildt. Ok det var skræmmende. Nu skulle der ikke gå joker i det her. Vi kender godt joker fra Batman og han er ikke glad selvom han smiler!
”Du er da ikke dum? Hvad mener du?” Sagde jeg og trak mig lidt væk fra joker-Louis.
”Jeg… jeg burde have vidst, at hun ikke kunne nøjes med mig. Hun er jo gude skøn! Det ville være underligt hvis hun tog til takke med mig, når hun kan få alle i hele verden!” Louis slog ud med armene og jeg smed mig i modsatte retning af ham, for ikke at blive ramt. Han sad bare og gnubbede sine knoer.
”Louis. Du er ved at blive syg!” angreb jeg tilbage men han reagerede ikke.

Jeg var virkelig ved at blive urolig for ham. Det var tydeligvis kommet bag på ham, at hun havde en anden, men han blev ved med at forgude hende, selvom det var meningen, at han skulle hade hende lige nu. Lige så meget som jeg gjorde! Se hvad hun havde gjort ved min ven!
Jeg rejste mig op og stillede mig foran ham, for at tvinge ham til at se på mig. Han kiggede ned i en akavet højde, så jeg tog hans ansigt mellem mine hænder og tvang hans blik op.
”Louis! Hør på mig!” Begyndte jeg. ”Du har ikke brug for hende. Du har ikke brug for en der er dig… Der har.. flere på en gang! Du fortjener bedre og det ved du! Det ved jeg! For satan Louis. Hun leger med dine følelser og du har bare at blive normal igen, ellers skal jeg sparke hende i hende lille propos når jeg kommer over til jer i London!” Sagde jeg stille men bestemt. Det fik ham alligevel til at lytte, men han fik ikke det ud af det, som jeg havde forventet.
”Vent… Så du flytter ind? Hos os? I London?” Sagde han og smilede faktisk på hans Louis måde i stedet for creepy-joker-smilet som før.
”Hørte du overhovedet efter hvad jeg sagde?” Jeg løftede et øjenbryn, men han trak mig ned i et knus før jeg vidste af det.

Det var virkelig et akavet knus for jeg sad med mine knæ mellem benene på Louis og hang halvvejs hen over skuderen på ham. Argh!
”Louis…. Giv slip!” Sagde jeg surt og trak mig væk fra hans skulder. Jeg sad dog stadig akavet mellem hans ben. Og lad nu vær med at tænke perverst her! Det hjælper ikke!
”Jeg kommer ikke og bor hos jer, hvis du skal være sådan en muggen-Per.” Jeg lagde armene over kors og svang mit lilla hår om bag ved mine skuldre. Jeg kiggede på Louis der kiggede på mig. Endelig! Hans øje var svulmet en del mere op og var mere lilla end mit hår, men hans blå øjne var stadig tydelige og det man lagde mærke til først, ved hans ansigt.
”Please?” Sagde han sødt og prøvede at så godt han kunne, at sende mig et rigtig charmerende smil, men det var bare ikke det samme, når hans øje var hævet og grimt.
”Vi ser til det. Hvornår tager du egentlig hjem?” Sagde jeg og rejste mig fra den akavede stilling vi var endt i.
”Smider du mig ud?” Jeg kiggede ikke på ham, men ind i mit skab.
”Nej nej! Men du kommer rimelig uanmeldt og jeg er faktisk overrasket over, at min far ikke har smidt dig ud endnu. Tror det fordi du tilbyder mig et sted at bo!” Jeg roede rundt i mit skab og fandt en band t-shirt med The Beatles, som jeg havde fået af Julia (den hippie) og et par sorte jeans.
”Jeg skal også i skole i morgen. Bare så du ved det! Så jeg skal bruge dagen på at lave lektier også!” Sagde jeg bestemt og kiggede bebrejdende på ham.
”Du vil slet ikke ligge mærke til, at jeg er her!” Sagde han og lagde sig ned i sengen igen.

”Skal du bruge din computer til noget?” Louis sad ved siden af mig ved computeren og stirrede på skærmen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved ham. Han har flere gange haft lyst til at ringe til Eleanor, men jeg havde taget telefonen fra ham, så snart han listede af sted. Jeg havde skrevet til Liam, at jeg havde taget hans telefon fra ham, så de kunne ringe til mig, hvis der var noget. Jeg havde ikke fået svar tilbage, så de havde nok travlt.
”Jeg bruger den til noter!” Sagde jeg fra min psykologibog og var nød til, at læse samme linje for fjerde gang. Freuds teorier var trods alt vigtige!
”Har du ikke en bærbar så? Jeg fik ikke min med!” Sagde Louis frustreret. Jeg kunne mærke hans blik på mig, men jeg prøvede at koncentrerer mig om bogen.
”Jo? Men der er ikke spil på.” Jeg vidste jo godt hvad han ville med den. Eller ville han logge på et eller andet netværk og skrive til Eleanor?
”Kunne du ikke bruge den til noter? Så kan jeg låne den der?” Han lavede overdrevne armbevægelser over mod min stationær.
”Tjo…. To sekunder så!” Sagde jeg og kravlede ned under bordet og pillede ledningen ud, der førte hen til modem. Han kiggede underligt på mig, da han ikke vidste hvad jeg lavede, men jeg smilede bare til ham, og hentede min bærbar i min skoletaske. Det var en lille 10 tommer med kun 1 GB ram. Alt for langsom til mig, men OK til at skrive noter på i timen. Og så var den billig!

Louis havde overtaget min plads, og sad og bandede over det manglende internet forbindelse.
”Hvad har du gjort?” spurgte han surt. Han så vildt ked ud af det igen.
”Jeg har slået internettet fra, for at forhindre dig i at kontakte bitchen igen.” Sagde jeg kort og satte mig over på min seng med min bærbar på det ene lår og psykologi bogen på den anden.
”Det skal du ikke kalde hende!” hvæsede han. På trods af, at hun virkelig havde dummet sig, været utro og været skyld i, at Louis havde fået tæsk, så elskede han hende virkelig stadig og blev ved med at beskytte hende. Det var vildt sødt, hvis det ikke lige havde været fordi, at hun havde sendt en grædefærdig Louis lige i min favn og jeg havde lyst til at brække alle knogler i hendes krop. Jeg valgte at ignorer ham og læste videre om Freuds psykoseksuelle faser. (Det er ikke perverst!)

Der gik ikke længe før han fik åbnet for Skyrim og mumlede nogle negative kommentar om mit valg af tøj til min karakter, som desuden var en kvinde! Alt var galt! Tsk tsk. Min mobil brummede ovre ved siden af ham. Jeg skulle til at rejse mig op for at hente den, men Louis var allerede kommet over til mig med den.
Jeg kan godt lide dit cover. Ps. Det er fra Julia.” Sagde han smilende og satte sig over igen. Mit cover var lige for tiden det britiske flag Union Jack (bare for at komme i London stemning, ik’?)  Men jeg så på min skærm, at han var gået ind i beskeden for mig. Jeg er glad for det står på dansk, så han ikke kan læse det.

Skriver du noter til psykologi? Jeg orker det simpelthen ikke i dag! Ps. Har vi stadig en aftale på onsdag? Jeg har fået lov til at låne bilen!

Guuud ja! Jeg havde en aftale med Julia på onsdag. Vi skulle ud og finde accessoirers til vores kjoler til galla om et par uger. VI havde aftalt at tage til Århus eller Herning. Det går an på, hvor meget benzin vi havde lyst til at betale til hendes forældre. Gad vide hvornår Louis tager hjem? Jeg kan jo ikke bare efterlade ham her hos mine forældre. Det ville ende med at blive akavet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...