Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12251Visninger
AA

14. Kapitel 14

 

Det var ved at være sent da Henrik satte mig af i min indkørsel. Der havde ikke været nogen trafik over Storebælt, men Henrik var en forsigtig billist når nu det var begyndt at regne, så klokken nærmede sig to om natten. Mine forældre havde siddet i hver sin stol i stuen og sovet, bare for at vente på mig og sige tillykke med interviewet. De sagde lige godnat til mig, og gik så i seng. Hyggeligt. Jeg satte mig ind på værelset for at rette lidt i den video jeg havde lavet med mine viewers i København. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det! De var simpelthen så søde mod mig og nogen af dem havde allerede lagt billederne på facebook. Jesus da også, hvor var vi da ikke normale nogen af os.

Jeg lænede mig tilbage i stolen og kiggede på min video uploade til youtube, da jeg så et par forlygter der kort var rettet mod mit vindue. Jeg kiggede ud mellem gardinerne, ud i regnen og så en taxi holde udenfor samt en gammel skrotbunke af en bil der fulgte pænt efter. Hvad skete der lige? Jeg stod og kiggede på en hætteklædt person trådte ud af taxien og tog hurtigt en lille taske ud af bagagerummet, før chaufføren nåede at komme ud af taxien. Imens det stod på, kom der en mand ud af den gamle brian-bil og blitzede imod fyren fra taxien. Han begyndte at gå op imod mit hus og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, da det bankede på døren. Turde jeg lukke op?

Vi havde ingen ringeklokke, så mine forældre vågnede ikke. Jeg overvejede om jeg skulle vække min far, så han kunne åbne døren, men det er desværre næsten mere farligt at vække min far, end at åbne døren for en mulig overfaldsmand. Jeg vidste min far havde en gammel vandrestok, med sølvmærker fra de lande han havde været i, på hans kontor, så jeg susede derind og fandt den bag ved hans skrivebord og gik ud til døren. Der var blevet banket på et par gange og jeg kunne tydeligt se blitz fra kameraet gennem den matte glasdør, for der var jo totalt mørkt omkring mig. Jeg gjorde mig klar til at slå med vandrestaven og tændte lyset ude i gangen. Jeg nærmede mig langsomt og låste døren op til den gennemblødte fyr. Han kastede sig ikke ind, men jeg stod alligevel klar til at slå. Fyren havde solbriller på og en hættetrøje trukket godt op omkring hovedet, så man ikke kunne se hans hår overhovedet.

”Chris?” Sagde fyren stille. Hold da op. Det var Louis! Jeg stillede vandrestokken op af væggen og trak ham indenfor. Han kastede næsten sin lille sportstaske fra sig på gulvet og lukkede døren forsigtigt bag sig.
”Hva.. Hvad laver du her? Ved du hvad klokken er? Og hvorfor følger den mand efter dig? Er han paparazzi?” Så mange spørgsmål. Jeg kiggede på ham og han trak på skulderen. Et eller andet var galt. Hvor er glade Louis henne? Han måtte virkelig være nedkørt fra hans flyvetur. Jeg gik med det samme ud og varmede noget vand til te, uden flere spørgsmål. Jeg kiggede ud af køkkenvinduet og så, at paparazzi fyren havde sat sig ind i sin bil, men han kørte ikke.

”Du er meget pæn i dag.” Sagde Louis da han endelig havde fået hans sko af.
”Jeg kan ikke sige det samme om dig.” Sagde jeg og smilede til ham. Han smilede ikke igen.
”Hvorfor er du så pænt klædt på?”
”Jeg har været til et interview. Mit først. Live.” Sagde jeg bare roligt, selvom tanken om det fik mit hjerte til at galopere af nervøsitet igen. Jeg kiggede på Louis der stadig stod med hans hættetrøje og solbriller på.
”Du er indenfor Louis. Du kan godt tage alt den camouflage af!” Sagde jeg hentydende, men han stod bare stille. Så tog jeg en beslutning.

Jeg gik hen til ham og løsnede hans hætte og hev den af ham, så hans hår blev en smule elektrisk. Jeg kiggede på ham, for at få en reaktion eller for at se, om jeg også skulle tvinge solbrillerne af ham. Der skete ingenting, han var helt væk.
Jeg tog fat i hans solbriller og gispede, da jeg så hvad de gemte på, da jeg trak dem ud over hans næse. Hans ene øje var hævet en smule men havde en klam mørklilla/blå farve.
”Louis… Hvad har du lavet?” Spurgte jeg chokeret. Jeg kunne mærke mit ansigt lagde sig i sine chokerede folder og det gjorde nok ikke situationen bedre. Han kiggede ikke på mig, men ned i gulvet.
”Louis?” Jeg anede ikke hvordan jeg skulle reagere på det her eller hvordan jeg skulle få ham til at tale. Jeg rørte let ved hans farvede hud under øjet og han skar en grimasse. Det eneste jeg kunne var, at trække ham ind i et knus.

 Der var helt stille på nær lyden fra el-kogekanen. Jeg havde næsten lyst til at græde, bare ved at se på hans ansigt. Han var slet ikke den glade sjove Louis som var her sidst. Jeg holdt om ham, indtil mine mor kom ud i køkkenet med badekåbe på. Hun måtte være vågnet af Louis banken på døren eller noget. Hun kneb øjnene sammen for at se bedre, da hun brugte linser ligesom mig. Hun stirrede ind i ryggen på Louis.
”Det er Louis.” Sagde jeg bare. Han behøvede ikke at vise sit øje til min mor lige nu, men han rykkede sig heller ikke ud flækken, selvom min mor var her.
”Hvad er det for en tid at komme på? Du har da ikke fortalt han skulle komme. Så havde jeg da ryddet lidt op og…”
”Mor gå nu bare i seng!” afbrød jeg hende.  Det var så typisk min mor. Hun gik ind i seng igen og jeg lavede et par kopper te, som jeg tog med ind på mit værelse. Louis fulgte bare med, uden at sige noget endnu.

Han sad i min seng og drak sin kop te, mens jeg lukkede min computer ned.
”Det er Eleanor.” Sagde han kort. What?!
”Har hun slået dig?” Sagde jeg en smule mistroisk. Han sukkede.
”Nej… Det gjorde hendes anden fyr.” Sagde han og stirrede ned i gulvet med et vildt blik. Dobbelt what?!
”Anden fyr?”
”Ja.”
”…Er hun dig utro?” Jeg satte mig over ved siden af ham og aede ham på ryggen.
”Var. Som i datid. Jeg ville overraske hende her i dag.. eller i går. Med blomster. Fordi det er vores 2 årsdag. Hun sad i sofaen med ham og…” Han stoppede. Jeg forstod godt en hentydning og lod være med at spørger ind til det.
”Hun blev vred. Han blev vred og jeg prøvede at forstå. Derfor…” Han stoppede igen og pegede med sin fri hånd på sit øje. Jeg tog hans hånd og klemte den lidt.
”Hvorfor er du her? Kunne drengene ikke hjælpe dig? Altså ikke fordi jeg ikke vil have dig her. Misforstå mig ikke! Men jeg er langt fra det tætteste valg, hvis man gerne vil have en der lytter.” Jeg vidste ikke om mit budskab kom klart igennem, men jeg blev ved med at holde hans hånd.
”Jeg ville bare væk. Så langt væk som muligt.” Han drak det sidste af sin te og jeg tog begge vores kopper ud i køkkenet. Jeg kiggede op på uret. Den var ved at være halv fire nu.

Han sad præcis som jeg efterlod ham, da jeg kom tilbage ind i værelset.
”Hvad med at du får noget tørt tøj på eller nattøj for den sags skyld. Så kan vi sove på situationen. Jeg fik desværre ikke noget varsel om du kom, og madrasserne er inde på mine forældres værelse, så du bliver nød til at sove i min seng som sidst.” Jeg satte mig ned ved siden af ham og lagde mit hoved på hans skulder. Han trak den hurtigt til sig, så jeg fik et chok.
”Af med blusen!” Kommanderede jeg. Han rejste sig op og tog den halvvåde bluse af og afslørede en let brun flad mave. Koncentrationsevnen var ved at ryge sig en tur, hvis ikke det var for det lilla håndaftryk der var sat på Louis overarm. Jeg kiggede chokeret på ham med åben mund.

”Du melder det der!” sagde jeg og greb ud efter hans arm. Han lod mig stryge en finger hen over mærket. Fem perfekte fingre og en håndflade havde efterladt et mærke efter sig. Han rystede bare på hovedet.
”Jeg ønsker bare at Eleanor er glad.” Sagde han og så ud som om han skulle til at græde, men holdte igen.
”Seriøst? Er du klar over hvad jeg har lyst til at gøre ved hende lige nu?” Jeg var virkelig ophidset og knugede en næve foran mig for at demonstrerer. Han lagde bare en hånd på min næve og tvang mig til at sænke den.
”Du har ikke lyst til noget!” Sagde han bestemt. Jeg pustede hårdt ud og gik ud på badeværelset for at skifte til min sovebluse. Da jeg kom ind igen, lå Louis allerede under min dyne. Skulle vi virkelig dele dyne også? Jeg løftede i dynen, og kiggede på ham. Han havde en løs T-shirt på, men kun boxers på.
”Jeg nåede ikke at få så meget med mig.” Sagde han og lukkede øjnene. Jeg sukkede bare og lage mig ned ved siden af ham. Der gik ikke længe, før han svang hans arm rundt om livet på mig og trak mig helt tæt på. Jeg vidste ikke helt om jeg brød mig om det. Følelsen af hans nøgne ben mod mine. Nyt. Anderledes. Så længe han holdt fingrene for sig selv! Det føltes nu alligevel dejligt. Jeg puttede mig lidt før jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...