Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12257Visninger
AA

31. Kapitel 14 - London

Jeg tøvede lidt med at gå ud af bilen, da vi var hjemme. Jeg sad og smilede helt vildt for mig selv, mens Louis gik op imod huset. Han kiggede tilbage på mig og raslede med sine nøgler. Jeg skyndte mig ud så han kunne låse bilen med den smarte fjernbetjening der var i nøglen.
”Hvad fanden har du nu gjort Lou?” Råbte Harry med det samme Louis tog fat i dørhåndtaget. Han gik et trin ned på trappen og tog hænderne op foran sig for at beskytte sig. Jeg stoppede op og kiggede chokeret på dem.
”Seriøst? Hentede du hende i skolen denne gang? Tag dig sammen Louis. Lad Christina være i fred hvis du ikke kan tage dig sammen!” Jeg løb op på siden af Louis og lagde en hånd på brystet af Harry, for at presse ham tilbage. Han skulede hen på Louis, men så derefter uforstående på mig. Jeg lod Louis trække mig ind til sig for at vise Harry at det var okay denne gang.
”Jamen… Det… Hvornår?” Mumlede Harry og vendte sig om og gik ind. Jeg lo lidt og kiggede op på Louis. Han så chokeret efter Harry, men kyssede mig hurtigt på panden.

”Hvad er der sket?” Zayn stod i døren ind til stuen og kiggede på mig og Louis komme ind med armene om hinanden. Han så første helt forkert ud, men derefter smilede han over hele femøren!
”Hvor er det et smukt syn!” Sagde Niall og lod som om han fældede en tåre. Louis skubbede til ham og Niall begyndte at grine hysterisk. Jeg havde regnet med at vi skulle sætte os ind i stuen og forklare os, men Louis trak mig videre op af trappen. Jeg begyndte straks at rødme, da Niall stak hovedet ud af stuen og piftede efter os.
”På plads!” Råbte Louis til ham og grinte. Ahaha.. akavet. Jeg smilede til Louis der gik baglænds det sidste stykke op af trappen og var ved at falde da der ikke var flere trin. Han var ved at hive mig med i faldet, men jeg nåede lige at rette ham op.
”Det må du undskylde!” Nu var det Louis tur til at rødme. Hvor var det sødt! Jeg kan ikke huske at jeg har set ham rødme på den måde før! Jeg strakte mig for at kysse ham let på munden og prøvede på ikke at grine lidt af ham. Han tog mig i hans favn og fortsatte baglæns til vi var på hans værelse.

Vi stod lidt og holdte om hinanden og placerede det ene kys efter det andet på hinandens læber, før han lod sig selv falde bagover i hans seng og trak mig med ned. Det var helt vidunderligt at ligge der med armene slynget rundt om Louis. I hans seng. Uf! Jeg var klar til at gøre alt for ham, hvis det ikke var fordi han åbnende munden.
”Vi er nød til at holde det her hemmeligt i et stykke tid.” Jeg stoppede i alt hvad jeg var i gang med og lå stift i hans arme, mens han blev ved med at kysse mig på min mund. Jeg trak mit ansigt lidt væk, så han kunne fatte at han skulle stoppe. Han kiggede spørgende på mig.
”Hemmeligt?” Spurgte jeg stramt og løftede det ene øjenbryn.
”Ja indtil det hele falder på plads med Eleanor.” Wow wow wow WOW!! Nævnte han lige hendes navn mens han lå her med armene slynget om mig! Lige midt i mit livs bedste øjeblik? Jeg rev mig aggressivt ud af hans arm og satte mig på kanten af sengen.
”Du sagde du var færdig med hende!” Jeg sad med ryggen til og prøvede på at lade være med at være for ked af det. For det ledte til tårer og jeg ville ikke spilde flere af dem på ham.
”Det er jeg også! Christina! Du må ikke gøre det der! Jeg ved du hader hende, men hun har også et omdømme.”
”Fuck hende Louis! Efter alt hvad hun har gjort mod dig, og så tænker du på hendes omdømme? Hvorfor ikke hænge hende ud offentligt som den lille utro luder hun er?!” Jeg var virkelig sur og jeg rejste mig op med knyttede næver og kiggede ned på ham. Han så bare dumt på mig og jeg havde sådan en lyst til at banke noget fornuft ind i ham.
”Det ville også sætte mig i dårligt lys! Vi skal gøre det på en ordentlig måde så alle kommer ud af det her, uden at nogen bliver såret.”
”Oooh okay… så du blev ikke såret da du fandt hende i seng med en anden?” Jeg marcherede ud af værelset og Louis var lige i hælende af mig med det samme.

”Chris slap af!” Han lagde sine arme om mig bagfra og strammede til, så jeg ikke kunne gå nogen steder.
”Du holder stadig af hende, gør du ikke?” De tårer der igen. Jeg lukkede øjnene for at sikre mig at de ikke begyndte at trille ned af mine kinder. Det var latterligt!
”Hun var min første rigtig kærlighed, Chris. Det ikke noget jeg bare lige glemmer.” Jeg begyndte at vride mig i hans arme for at komme fri. Jeg skulle ikke græde. Ikke græde… Fuck…
”Chris hør nu på mig!”
”Fuck af Louis!” Louis greb blev strammere før han meget voldsomt vendte mig rundt, så vi stod med ansigterne få centimeter fra hinanden. Han så surt på mig.
”Bare fordi jeg elskede hende først, er det ikke ens betydning med at jeg stadig gør.” Det var ikke rigtig det jeg ville hører, men det var godt nok for nu. Jeg lagde mit hoved på hans skuldre trak mig ind til ham igen. Det fik ham til at le lidt, mens han klemte mig et par gange. Han skulle nok sige det jeg gerne vil hører. En gang.

Vi sad som svøbt om hinanden hele aftenen. De andre drenge syntes nok det var træls, men vi havde lige fået hinanden! Nu skulle vi bare nyde det. Det var jo heller ikke sådan at vi sad med tungerne nede i hinandens halse. Vi havde da også siddet og set Liam fodre Danielle ved aftensmaden flere gange. Dog lavede Louis også sjov med dem, men alligevel. Og Louis måtte da have taget Eleanor med ud til diverse ting før. Gad vide om jeg skulle det nu? Altså når han engang har slået officielt op med hende…
”Åh gud Damon!” udbrød jeg pludselig så jeg fik Louis til at hoppe i sofaen af skræk. Selv Ozzy lettede fra gulvet af og kiggede sig forlegent rundt.
”Hvad… hvad er der med ham?” Spurgte Louis med løftet øjenbryn. De andre så også væk fra fjernsynet et øjeblik og undrede sig over mit udbrud.
”Skal jeg fortælle det til ham?” Jeg rødmede lidt og lagde mine hænder om bag ved Louis hals.
”Det skulle jo være en hemmelighed lidt endnu..”
”Jamen han tror vi dater… eller det gør vi.. gjorde… men hvad skal jeg sige til ham?” frustrationer! Aargh!
”Du skal jo bare sig til ham, at det ikke er jer to alligevel.”
”Jeg ved snart ikke..” Sagde jeg drillende og smilede lumsk til Louis. Han lænede sig frem og bed mit blidt i næsen, så jeg skreg op for sjovt. Fortælle Damon at det ikke går? Det skal nok blive godt.

Louis lagde sig automatisk ned i min seng, da han blev træt, så jeg sad oppe med Harry og Liam og så filmen færdig. Jeg kunne ikke holde op med at smile, efter Louis havde stået bag ved sofaen og kyssede mig på panden, næsen munden og til sidst hagen. Harry og Liam sad bare og kiggede på, hvilket fik mig til at rødme igen.
”Det godt i endelig fandt ud af det! Det var forfærdelig at se Louis kæmpe med sig selv på den måde.” Sagde Liam fraværende og kiggede igen på skærmen.
”Hvad mener du?”
”Jeg vil væde med, at når alt kommer til alt, så var han vild med dig fra starten af. Han ville bare ikke indse det. Det var jo også hans ide at du skulle herover.”
”Kun hans ide?” Harry kiggede hurtigt væk, da jeg kiggede spørgende på ham, da Liams opmærksomhed delvist var et andet sted.
”Ja i starten. Vi tvivlede lidt på hans dømmekraft. Du har oplevet Eleanor. Vi var bange for du var endnu en.” Grinte Harry.
”Mange tak for sammenligningen!” brummede jeg og trak Ozzy op til mig. Han havde ligget på gulvet foran sofaen det meste af tiden, da jeg ligesom havde haft travlt med en anden. Undskyld kat! Elsker dig!
”Hvad vil du helt nøjagtigt gøre ved Damon? Du kan ikke fryse ham ude, som du prøvede med Louis.” Harry kiggede bebrejdende på mig.
”Var det så tydeligt?” Han nikkede bare.
”Hvorfor sagde du så ikke noget?!” Jeg ville have smidt et eller andet i hovedet på ham, sådan som han lå der og gloede på mig, men det eneste jeg havde tæt på mig var Ozzy. Det ville være en interessant episode at forklare i det næste interview, men synd for Ozzy. Hvorfor har du ridser i hele hovedet Harry Styles? Jeg fik en kat i hovedet…

Jeg lagde mig ned ved siden af Louis og jeg var desværre nød til at stå tidligt op for at komme til den tidlige morgentime. Jeg lå lidt og nød varmen fra ham og talte plusser og minusser for at stå op. Jeg skulle på en eller anden måde skjule mit nye forhold for mine venner hvoraf den ene tror vi dater og jeg skulle som sagt tidligt op. Drengene rejste vist også i morgen. Lige præcist hvorhen vidste jeg ikke, men det fandt jeg nok ud af, så snart nogen af dem vågnede. Jeg sukkede og prøvede at komme ud af Louis favn. Han greb pludselig fat i min bluse, så jeg ikke kunne komme nogen steder. Jeg trak lidt i hans fingre, for at få ham til at give slip, men han gryntede bare af mig.
”Louis giv slip!” Hviskede jeg og han gryntede modvilligt. Jeg satte til sidst neglene i hans tommeltot. Endelig gav han slip og selvom han nok var halt vågen listede jeg over til mit skab og fik noget tøj på.

Igen i dag var der fotografer og journalister udenfor huset. Jeg gik lige forbi dem og prøvede virkelig at ignorerer dem, men de fulgte som altid efter mig. Jesus da også. Jeg kom lidt senere end jeg plejede på grund af dejlig varme Louis, så jeg var glad for at Emma holdte en plads for mig.
”Du ser ualmindelig frisk ud i dag.” Sagde hun søvnigt og strakte sig overdrevet, så man skulle tro hun rakte hånden op. Nååå det er bare fordi jeg var vågnet i armene på en dejlig varm og kærlig fyr, ikke andet.
”Syntes du?” Spurgte jeg dumt og kiggede drømmende ud i rummet.
”Du er helt væk.” Sagde hun og prikkede mig i siden igen og kiggede frækt på mig. Hvad troede hun?
”Hvad ville din kære popstjerne bror dig så i går egentlig?” viskede hun, da professoren var kommet ind af døren. Shit, jeg havde ikke nogen back-up plan… øøøøh….!!!!
”Deeet… min mor var blevet syg… og ømh han kom for at fortælle mig det. Det er ikke noget særligt.”
”Er hun alvorlig syg?” Spurgte Emma undrende. Jeg så jo heller ikke påvirket ud.
”Nej nej..det var bare… for… ” Jeg stoppede, for jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Jeg lod som om jeg fulgte med i timen og skrev noget af det ned, som var blevet skrevet på tavlen, mens vi snakkede.

”Damon holder bordet igen.” Sagde Emma og kiggede ned på sin mobil. Skønt.. dejligt.. vidunderligt.. skyd mig! Da vi gik igennem kantinen gloede folk efter mig. Okay, mange af dem var meget ligeglade, men der var ret mange der pegede diskret eller lænede sig hen til siddemanden og viskede et eller andet. Hvorfor skulle du lige hente mig i kantinen Louis? Damon vinkede vildt til os da han fik øje på os og rejste sig for at trække stolen ud for mig. Shit. Jeg smilede bare venligt til ham og trak diskret min stol lidt væk fra hans, da han satte sig.
”Hva’ så? Hvad skete der lige i går?” Damon var ved at tage min hånd, men jeg trak den hurtigt til mig og pillede lidt ved mine negle, for at se ud som om jeg havde en grund til det.
”Hendes mor er blevet syg.” Sagde Emma skeptisk, før jeg nåede at svare.
”Hvad fejler hun? Er det alvorligt, siden han kom og hentede dig?” Spurgte Damon uroligt.
”Njaaa… De ved ikke helt hvad det er endnu… øøøh.. men det er vist ikke så slemt som de havde troet… ja.” Jeg var så akavet og prøvede at skjule at jeg rødmede af skam.
”Christina… Kan jeg snakke med dig?” Sagde Emma surt og tog fat i min arm og trak mig med sig, uden at have fået sit svar. Vi gik ud af glasdøren lidt derfra som førte ud til en tilvokset gård. Hun trak mig lang væk fra de andre som stod derude og kiggede surt på mig med krydsede arme.

”Hvorfor lyver du?” Spurgte hun på svensk Jeg kiggede uforstående på hende, men hun var virkelig god til at gennemskue mig, så jeg fik bare et koldt blik fra hende.
”Du er alt for god!” Sukkede jeg på dansk og begravede mit ansigtet i hænderne. Hun stod og afventede mit svar og jeg sukkede hårdt igen, før jeg begyndte.
”Okay. Min mor er ikke syg. Men… jeg… Jeg er bare ikke interesseret i Damon.. og Louis hjalp mig lidt væk fra… ham… ja..” Det var da lidt sandt? Ikke? Jeg hadede virkelig at lyve for Emma, men hun var så chokeret over hvad jeg sagde, at hun nok ikke ville opdage det her lille twist.
”Du… kan ikke lide Damon…?”
”Altså jeg kan godt lide ham… men… ikke på den måde.”
”Og er det Louis du er forelsket i?” Spurgte hun pludselig. Jeg skar en grimasse og vidste ikke om jeg lige havde afsløret mig selv.
”Neeeej.” Trak jeg det ud og havde lyst til at stå mig selv i hovedet af dumhed.
”Christina… Virkelig… Vil du… Det… Er du sikker på det her?” Spurgte Emma og gnubbede sig mellem øjnene med to fingre.
”Det er… sådan set allerede sket… Men Emma! Lov mig ikke at sige noget til nogen! Det skal ikke ud det her! Jeg måtte ikke fortælle det til noget.. og… du gennemskuede mig! Du gættede det selv… okay!” Jeg var ved at gå i panik over hvor dum jeg var og Emma tog fat i mine skuldre og kiggede seriøst på mig.
”Seriøst! Slap af. Jeg skal nok holde mig ude af alt det der popstjerne gejl! Men.. du komme selv til, at fortælle det til Damon.”
”Jamen hvordan skal jeg fortælle det til ham, når jeg ikke må fortælle at jeg… lidt er sammen med en anden.”
”Det ved jeg ikke… men find på noget der er bedre, end at din mor er syg. Sig hun havde fået en kold lungebetændelse! Det føles som et hjertetilfælde, men det er ikke særlig farligt når man endelig har fået sin medicin… og det er sidste gang jeg dækker over dig!”

Vi gik ind i kantinen igen. Damon havde siddet med strakt hals og prøvet at kiggede efter os, men satte sig på plads igen og satte sig cool med hænderne bag nakken.
”Hva så?” Sagde han flirtede da vi kom ind igen. Jeg prøvede at smile, men jeg vidste at jeg var nød til at få talt med ham. Emma sad og kastede med hovedet imod Damon, så hendes dreadlooks fløj om ørene på hende, som hentydning til at jeg skulle snakke med ham. Jeg sukkede dybt og vendte mig imod ham.
”Damon, vi skal snakke sammen.” Og med den sætning, lød jeg som om vi havde været sammen i flere år. Akavet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...