Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12116Visninger
AA

30. Kapitel 13 - London

I løbet af natten kom drengene hjem en og en. De havde været langt omkring for at finde Louis og de gik ikke ligefrem dæmpet ind af hoveddøren. De sad ude i køkkenet og skændes mens jeg prøvede at sove på sofaen. Jeg troede de var på vej i seng, da den første gik op af trappen til deres værelser, men han kom lynhurtigt ned igen.
”Sagde Christina ikke, at han var kommet tilbage? Hans seng er tom!” Kunne jeg hører Niall sige. Det havde slet ikke faldt dem ind at kigge i stuen endnu, da jeg havde slukket for lyset. Jeg lå lidt og overvejede om jeg burde rejse mig og sige hvor han var, men jeg var simpelthen alt for træt. Jeg kunne hører dem nærmest løbe ned af trappen til mit værelse, men jeg kunne ikke hører hvad de lavede dernede. Jeg var lige ved at falde i søvn da de kom op igen og jeg satte mig op, så de ville kunne se mit hoved fra døren, hvis de var så smarte at åbne den.
”Hvis han ligger dernede og knurrer.. hvor er Christina så?” Spurgte Harry. Kig dog herinde! Der gik ikke lang tid før min mobil vibrerede hen over stuebordet og jeg himlede med øjnene og lagde mig ned igen. Jeg gad ikke engang tage den.
”Jeg tror jeg kan hører noget herinde fra!” Sagde Niall og døren til stuen blev åbnet. Geniale menneske!

Jeg hvæsede som en kat, da de tændte lyset og mine stakkels mørkevante øjne blev blændet.
”Chris?” Spurgte Harry forskrækket og kiggede hen over sofaryggen for at se på mig. Jeg kiggede på ham med sammenknebne øjne og mumlede et eller andet ubetydeligt.
”Hvorfor ligger du her?”
”Der ligger en Louis i min seng!” Sagde jeg irriteret og lagde en arm hen over mine øjne for at skærme for lyset og Harrys blik.
”Ooog hvorfor er det, at han ligger der?”
”Fordi han opsøgte Eleanor.. men hun legede med sin anden kæreste og så syntes Louis, at den bedste løsning på det var at drikke sig fuld.”
”WHAT?!” Lød det fra Zayn som også kom til syne op over sofaryggen. Jeg nikkede anerkendende.
”Den bitch! Det anden gang hun er skyld i, at Louis bliver væk! Vi er altså snart nød til at gøre noget!” Zayn knyttede sin næve i arrighed og jeg smilede, selvom det nok ikke lige var tiden for det.
”Lad ham sejle i sin egen sø!” Sagde jeg og jeg kunne pludselig mærke 4 set øjne på mig.
”Det mener du ikke?” Sagde Harry trist.
”Han opsøger selv elendigheden!” Løgn, jeg fik ham til at opsøge hende.. den.. men det var ham selv der i første omgang valgte at blive hos hende.

Drengene lod mig værre i fred og gik selv i seng, men jeg fik pludselig så dårlig samvittighed igen, at jeg ikke kunne sove. Jeg var så træt! Det blev efterhånden morgen og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre for at slippe for det her, andet end at gå i skole. Jeg listede ind på mit værelse hvor Louis snorkede tungt. Jeg tog det første og det bedste tøj jeg kunne få fat i. Et par jeans og en pokemon bluse. Skønt. Jeg tog et par solbriller på, for at skærme for mine øjne, da de stadig var ret lysfølsomme af ikke at have sovet.
Jeg brude have hørt dem før jeg så dem, men da jeg gik ud af porten stod der mindst 30-40 mennesker med kameraer og båndoptager til interviews.
”Christina! Hvordan har Louis det?” ”Hvad lavede Louis i byen i går?” ”Var du med ham på hans vilde druk tur?” ”Blev han væk fra signeringen for at drikke?” ”Har Han et alkoholproblem?”
Tusinde spørgsmål blev slynget imod mig på en gang og dum som jeg var stoppede jeg op, så de nåede at omringe mig. Det var ærligtalt ekstremt irriterende, så jeg stod bare ubevægeligt og gloede på dem et godt stykke tid.
”Gider i ikke godt gå. Jeg skal i skole.” Sagde jeg træt, da de var nogenlunde faldet til ro og længdes efter svar.
”Du skal bare svarer på et par spørgsmål! Bla bla bla.” Jeg gad ikke hører efter og prøvede at klemme mig ud i mellem dem. Gå nu væk mennesker! Der var en der greb fat i min arm og en der greb fat i min skulder. Jeg rystede dem af mig og vendte mig surt om.
”Hør her mennesker! Jeg ved intet om hvad drengene går og laver, okay?! Jeg bor her bare! Jeg sad og lavede mine lektier hele dagen i går og hvis i ikke flytter jer så har jeg spildt min tid i går!” Det fik dem til at holde kæft et par sekunder og jeg skyndte mig at gå, men de fulgte efter mig hele vejen ned til stationen indtil jeg kom igennem billetautomaten.

Jeg satte mig ind i forelæsningslokalet med det samme. Så langt bagud som muligt, så min lærer ikke ville kunne se, hvis jeg faldt i søvn. Emma kom ind af døren og smed hendes bog hårdt ned på bordet, så jeg fløj op af min dvale.
”Godmorgen? Har du sovet godt?” Spurgte hun ironisk. Hun kunne nok godt se på mig, at jeg næsten ikke havde sovet. Jeg udstødte en træt lys og lagde igen mit hoved ned på bordet.
”Var det en god date med Damon?” Spurgte hun og prikkede mig drilledne i siden. Jeg nøjes med at nikke.
”Kom nu fortæl! Og hvad var der med ham din popstjerne bror der kom og afbrød alt det sjove?” Hun lavede gåsetegn ud i luften ved ordet bror. Jeg løftede mine solbriller med en tommelfinger og kiggede på hende.
”Hvordan ved du at Louis var der?”
”Hallo! Jeg er altså også venner med Damon! Vi stødte på hinanden nede i Camden i går. Han sagde du var svær at få fat på.”
”Jaaa… Kort efter Louis havde hentet mig blev han sur og skred. Vi skulle ud og finde ham, da han ikke mødte op til noget autograf noget.”
”Var han sur over din date med Damon?” Spurgte hun nysgerrigt og prikkede til mig igen.
”Det ved jeg ikke.” Sagde jeg kort. Jeg ville ikke afsløre noget. Godt nok havde Louis ikke behandlet mig ordenligt og jeg kunne sikkert godt stole på Emma, men jeg ville ikke ødelægge noget for bandet, så jeg valgte at holde min mund indtil de selv fandt ud af noget. Vores biologilærer kom ind og en flok af elever fulgte pænt efter. Jeg nåede ikke at få så meget med af timen, da jeg faldt i søvn ret hurtigt. Emma var så flink at lade mig være i fred indtil timen var slut.

”Hvor lang tid brugte i lige på at lede efter ham?” Spurgte Emma mens jeg strakte mig og lagde mine solbriller ned i tasken. Det var nu go med sådan en lille lur i klassen. Jeg er glad for jeg ikke snorker!
”Hele natten. Men han kom hjem af sig selv til sidst.” Vi gik imod kantinen hvor Damon havde skrevet, at han holdte et bord til os. Hun rystede på hovedet og mumlede et eller andet jeg ikke kunne hører. Damon sad i udkanten af kantinen ved et bord for sig selv. Han havde smækket benene op på sædet ved siden af, for at holde pladsen så godt som muligt.
”Hey!” Sagde han da han så os og klappede på stolen ved siden af ham. Jeg satte mig og var ved at gå ud af mit gode skind, da han kyssede mig på kinden. What the fuck! Han måtte have nydt den date en anelse mere end jeg havde.
”Årh hvor er i søde sammen!” Sagde Emma og tog et billede af os med sin mobil. Jeg var ikke forberedt, så jeg så sikkert vildt kikset ud.
”Lige til twitter!”
”NEJ!” råbte jeg næsten. De kiggede begge forvirret på mig så jeg begyndte at rødme.
”Øh… jeg vil helst ikke have taget billeder i dag… Jeg er mega træt og ser sikkert mega hæslig ud! Please slet det!” Emma nikkede forstående og slettede billedet mens jeg så på det. Godt så. Jeg ville ikke have noget officielt som ikke var officielt for mig selv endnu. Det kan være jeg brude tage mig en snak med Damon i psykologitimen om det her. Jeg følte langt fra at vi var på det stadie at vi kunne kysse på hinanden.

Jeg lagde mit hoved ned på bordet som jeg havde gjort i biologi og anede ikke at jeg skulle til at få mig mit livs største chok. Der blev nemlig pludselig meget stille i kantinen. Folk holdte op med at snakke, og en masse hvisken bredte sig i stedet. Jeg lod faktisk ikke mærke til det i starten, for Damon og Emma snakkede hen over hovedet på mig endnu, men da de stoppede og Emma prikkede mig på skulderen lagde jeg mærke til det og kiggede mig omkring. Folk fokuserede helt klar på et eller andet bag mig. Jeg vendte mig om for at se hvordan hende damen fra kontoret banede sig vej gennem de runde borde i kantinen med Louis lige i hælene. Han så meget bedre ud, end han gjorde da han kom hjem i nat. Han havde ikke de klassiske rande rundt om øjnene, som man normalt ville have efter sådan en druktur. Han så ualmindelig frisk ud. Og alvorlig. Han havde en hat trukket godt ned om ørene og fået hans afslappede tøj på. Jeg fik øjenkontakt med damen fra kontoret og hun pegede hen imod mig med et stykke sammenfoldet papir og sagde et eller andet over skulderen til Louis.

Jeg sad bare og gloede på dem, til de var helt henne ved vores bord.
”Christina Jorgensen?” sagde damen og jeg nikkede til hende, men kiggede lige på Louis.
”Din… værge… er her for at hente dig. Du vil ikke blive noteret for fravær for de næste par timer da jeg har fået at vide, at det er af private årsager.” Hvis jeg ikke tog meget fejl, himlede damen næsten med øjnene, før hun viftede sin hånd imod mig som signal til at jeg skulle følge med. Jeg tog min taske over skulderen og sendte et uforstående blik til Emma og Damon, før jeg fulgte efter damen og Louis gik lige i hælene på mig. Nu var det først man lagde mærke til al den hvisken omkring os, da vi skulle bane os vej igennem kantinen igen. Damen forlod os så snart vi var ude at kantinen og jeg kiggede efter hende og ventede til at hun var ude for hørervide.

”What the fuck Louis?” Startede jeg og kiggede vredt på ham. Han så såret ud og gav tegn til at jeg skulle gå videre. Vi fortsatte ned af gangen og ind i et tomt forelæsningslokale hvor han lukkede døren efter os.
”Hvad laver du her?” prøvede jeg igen.
”Jeg vågnede op i din seng i morges.” Sagde han og kørte hånden rundt i sit hår.
”Ja det ved jeg. Jeg måtte sove på sofaen… eller jeg prøvede på det.” Sagde jeg muggent.
”Du må undskylde min opførsel de sidste par dage. Du skulle ikke have set mig fuld og vakle rundt på den måde. Det hele blev bare lidt for meget for mig med Eleanor… og… ja.” Han kom et skridt tættere på mig og rakte ud efter min hånd, men jeg tog den ikke, så han valgte at stikke hænderne i lommen i stedet for.
”Jeg savnede faktisk din seng… Det lyder lidt mærkeligt… Jeg savner dig.” han kiggede ned i jorden i mellem os.
”Jeg er lige her Louis. Vi bor i samme hus.”
”Du sagde du kunne lide mig.” Bang! Lige i smasken. Hvorfor kunne han huske det? Han var skide fuld da jeg sagde det og jeg havde det som om, at jeg lige så godt kunne have sagt det til en dør. Men den her dør kunne huske det.
”Louis… lad nu vær.” bad jeg og kiggede lige som ham, ned i jorden.
”Jeg har gjort det forbi med Eleanor.” Sagde han beslutsomt.
”Det sagde du også sidst.”
”Jamen denne gang mener jeg det! Virkelig!”
”Og var det det du kom her for at sige? At nu har du slået op med hende og vi to kan være venner igen?” Jeg var virkelig glad for at Eleanor var ude at billedet. Hvis altså han virkelig mente det denne gang, men jeg tror ikke tingene kunne blive det samme igen.
”Chris… Nu det dig der skal lade være. Du ved godt hvad jeg hentyder til.” Sukkede Louis og gnubbede sin tinding med to fingre.
”Jeg syntes bare du skal sige det lige ud Louis. Jeg gider ikke stå og gætte.” Han stod længe og kiggede ned i gulvet. Jeg overvejede lidt at gå eller prøve på det, for at få ham til at reagere, men han tog sig endelig sammen og denne gang trak jeg ikke mine hænder til mig, da han rakte ud efter dem. Han stod lidt og strøg hans tommel hen over mine håndrygge og jeg rødmede helt vildt. Hele min krop blev varm! Han var så satans tæt på igen. Så tæt! Han kiggede op og vi fik øjenkontakt. Hans blik. Wow! Det var så kærligt og varmt at jeg følte mig bedre tilpas end nogensinde før. Jeg overvejede ikke et sekund om jeg skulle rykke mig væk da han begyndte at læne sig tættere på mig, for jeg svømmede i det blå i hans øjne. Jeg kom først tilbage til overfladen da han lukkede øjnene i det samme vores læber mødtes.

Jeg var imponeret over hvor længe det trak ud, men jeg må indrømme at jeg nød det. Hvert eneste millisekund! Jeg trak vejret dybt ind med det samme vi skiltes og jeg smilede dumt. Louis slikkede sig let om læberne og jeg kunne ikke lade være med at rødme igen.
”Okay… Var det direkte nok? Eller skal jeg blive ved?” Spurgte han drillende og lagde sin pande mod min. Jeg kunne ikke lade være med at stå lidt på tæer og stjæle et hurtigt kys mere.
”Jeg forelskede mig i den forkerte pige.”
”Okay du skæmmer mig nu! Hvordan kan du huske alt det, når du var så fuld?”
”Jeg vil altid hører efter når du snakker!” Sagde han charmerende og kyssede mig igen.
”Lover du det?”
”Nej…” Vi lo begge to og kiggede os omkring. Jeg havde helt glemt tid og sted. Der kunne sikkert komme elever der skulle til time her inde når frikvarteret var ovre. Og det var sikkert snart. Jeg gik forrest ud og kiggede mig omkring. Der var nogen længere nede af gangen, men de var på vej væk, så ingen ville undre sig. Det kan godt være at han havde ”tilstået”, men for offentligheden var jeg jo stadig hende fra youtube eller SisterDirection og ikke Louis hemmelige flirt.

Jeg gik som en anden spion ned af gangen og imod udgangen. Louis tilstedeværelse havde samlet et par fotografer udenfor som stod og ventede på at der skulle ske noget. Jeg stoppede op da jeg var nået et par meter fra indgangen. De opdagede mig hurtigt og jeg vendte mig om for at gå tilbage, men jeg gik lige ind i Louis der tog fat i min skuldre og vendte mig om.
”Vi skal jo ud her fra på et eller andet tidspunkt. De går ikke, selvom vi venter.” Hviskede han. Han tog min hånd og trak mig efter ham. Lige imod fotograferne.
”Hvad laver du her på universitetet?” ”Går du her også nu?” ”Har du besluttet dig for at tage dig en længere uddannelse?” ”Dater i?” Det haglede ned over os med spørgsmål og Louis nøjes bare med at smile og vinke til kameraet og forsatte med at trække mig videre over til en parkeringsplads hvor hans bil holdt.

Måske var det ikke en stor ting, men jeg indså lige, at vi havde holdt i hånd hele vejen igennem fotograferne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...