Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12245Visninger
AA

10. Kapitel 10

 

”Christina?” Sagde stemmen igen, som var kommet lidt for tæt på nu. Jeg vendte mig endelig om i rædsel og så til min frygt, at det var Regitze fra min gamle folkeskole klasse. Den lille selvoptagede platinblonde sæk som elskede at hakke ned på andre. Hun stod og holdt i armkrog med ingen ringer end Mathias. Min folkeskole Cruch! (Og når jeg siger folkeskole, så er det 6-7. klasse.)
”Hvor er det længe siden!” Sagde Regitze og bukkede sig ned for, at give mig et overfladisk kram. Jeg fik noget af det fake pels der sad rundt i hendes hue, på hende lille fake skinnende læderjakke, i munden og prøvede at sende hende et smil.

”I lige måde!” sagde jeg sødt, på trods af, at jeg mest havde lyst til, at smadre min platte lige i fjæset på hende. Selvom vi endte på hver vores skole efter 7. klasse, glemmer jeg ikke hvilken bitch hun var overfor mig dengang. Hun var en af dem der drillede mig med min vægt. Hun var selv evig tynd og kunne spise lige hvad det passede hende uden at tage på. Kælling.
”Hvem er så det?” sagde hun med et hævet øjenbryn og et slesk smil, mens hun kiggede på Louis. Han smilede bare tilbage, for han forstod ikke hvad der skete, når nu vi snakkede på dansk. Mathias som havde givet slip på Regitze da hun krammede mig, så en smule surt på Louis, for Regitze havde tydeligvis et godt øje for ham. Eller gad vide om hun kunne genkende ham? Naah. Hun hørte da ikke sådan noget musik?

”Han er min ven. Fra England. Han forstår ikke dansk.” Sagde jeg spydigt til hende, som signal til hende om at smutte og lade os være i fred, men hun fjernede ikke blikket fra Louis.
”Skal vi ikke snakke lidt. Vi kan sidde lige her!” sagde Regitze pludselig og kiggede kort på mig, før hun gennede Mathias over til bordet ved siden af os, hvor der i stedet for en sofa, stod et par gamle mørkegrønne stole med masser af pyntepuder.
”Jeg går lige ud med min jakke i garderoben!” Sagde Regitze og luntede ud af lokalet på hendes små sorte stiletstøvler.

”Louis!” jeg lænede mig ind over bordet og halv viskede til ham. Han rykkede sig også tættere på, for at kunne hører mig bedre.
”Det er Regitze fra min folkeskole! Hun mobbede mig konstant og jeg kan virkelig ikke tage hende! Kan vi ikke spise hurtigt og skynde os væk.” Jeg kiggede bedende på ham. Han rynkede brynene og sendte mig et medlidende blik, men nåede ikke at svare, før Regitze kom valsene ind igen. Mathias havde haft travlt med at kigge på menukortet, og jeg var ikke klar over, om han havde hørt hvad jeg lige sagde til Louis.

Regitze glattede stoffet på stolen ud, før hun satte sig fise fornemt ned og tog menukortet op i hånden, men kiggede ikke på det et halvt sekund, før hun vendte opmærksomheden mod Louis igen.
”Sååå… Du fra England?” sagde hun med overdrevet dansk accent. Det fik mig næsten lyst til at grine af hende, bare for at hun kunne mærke hvordan jeg havde haft det, men jeg lod være.
Louis havde noget i munden, så han nikkede bare og fik udstødt et lille mmmh.

”Hvad hedder sådan en englænder som dig så?” Sagde Regitze sukkersødt og Mathias gav hende et vildt jaloux blik, fra bag menukortet.
”Louis.” sagde Louis bare kort, uden at kigge på hende. Louis…. Jeg elsker dig virkelig lige nu!
De blev kort afbrudt af servitricen der skulle tage i mod deres bestilling.

”såå… Hvad laver du i lille Danmark?” Spurgte Regitze og lød næsten interesseret.
”Jeg er her for at besøge Chris og overtale hende til at flytte ind hos mig.” Sagde han og sendte mig et sigende blik. Jeg blinkede et par gange af forvirring. Hvad lavede han?
Regitze kiggede misfornøjet på mig og derefter på Louis.
”Er i på date?” sagde hun med opspilede øjne og kiggede fra den ene af os til den anden. Jeg var ved at få en bid brød gal i halsen og rakte ud efter mit glas, men Louis tager fat i min hånd inden jeg får fat i glasset og sidder stille og kærtegner den med sin tommel. Jeg glemte helt hvad det var jeg rakte ud efter.
”Ja vi er på date.” Sagde Louis og blinkede sødt til mig. Jeg trak min hånd til mig og fik endelig fat i mit vand, og holdte glasset op foran mig i ekstra lang tid, så jeg undgik at deltage i deres samtale, så længe som muligt.

”Hvor sødt!” udbrød Regitze pludseligt rimelig skingert, så jeg fik et chok. Vist også Mathias, som sad helt tavs og stirrede ud i rummet, i stedet for at følge med i hvad der skete lige foran ham.
”Hvor længe har i kendt hinanden? Du skulle have set hende dengang jeg gik i klasse med hende! Hun nægtede at gå med BH til hun gik i 7. klasse! Hun var altså ikke nær så tynd dengang.” pointerede Regitze og pegede på mig med en lang finger. Havde jeg lyst til at slå hende? JA!
Men jeg stirrede bare ned i bordet i stedet.
”Du ser for resten godt ud Christina! Hvor meget har du tabt dig? Du skal passe på med at spise sådan nogen steder her. Du skulle nødig komme til at ligne dig selv igen.” Sagde Regitze rigtig selvfedt og sendte mig et lumsk smil.

Jeg kiggede endelig op og så Louis ansigt. Han kiggede vredt på Regitze, men da han så mig, blev hans ansigt mere beroligende. Jeg var rasende. Jeg havde lyst til at hive hovedet af hende. Nej! Bide hendes hals langsomt over med mine egne tænder. Jeg rejste mig hårdt op, så jeg skubbede til bordet og vandet i mit glas var faretruende tæt på at skvulpe over kanten.  
Jeg stillede mig foran Regitze og kiggede ned på hende. Rigtig nedladende.
”Hør her din lille opblæste sæk!” råbte jeg på dansk ud over det hele, så de få andre der var i cafeen også blev opmærksom på mig. Jeg rettede mig ned, for at være nogenlunde på øjenhøjde med Regitze og faretruende tæt på hendes ansigt.
”Jeg er bedrøvende ligeglad med hvordan du har det med mig! Nu har jeg fået nok! Du skal ikke sidde der og være så selvfed! Måske har jeg mange fejler og ja jeg har været fed! Og hvad så? Jeg kan altid tabe mig, men desværre har du været en bitch og er desværre stadig en bitch, og det ser ikke ud til at det kan laves om på! Så jeg syntes bare du skal holde dig væk fra mig, for ellers skal jeg personligt klynge dig op på en væg i dine lillefingre og klippe dine ben af med en sløv neglesaks!” Den sidste der havde jeg lært at Julia, fra når hun bliver sur. Måske lidt overdrevet, men jeg nød det virkelig. Jeg havde aldrig prøvet at lukke min vrede ud på den her måde. Jeg har haft lyst til at gøre det, lige siden den gang og jeg fik det endelig ud.

Før hun kunne nå at gå fra chokeret til spydig, tog jeg min jakke og mine poser. Jeg fandt min pung i jakkelommen og lagde 200 kr. i sedler på disken foran den chokerede gamle dame. Det var mere end rigelig! Og styrtede ud af cafeen.

Jeg skulle lige køle ned lidt. Jeg gik et par meter ude af syne fra vinduet og stod lidt og nød den kolde friske luft. Jeg trak det helt ned i mine lunger, og kunne mærke at jeg var blevet forpustet og en smule hæs af at råbe sådan. Jeg fik det pludselig dårligt. Alt den friske luft steg mig til hovedet og jeg tog hurtigt min jakke på. Louis kom til syne henne ved døren og kiggede sig omkring og løb hen til mig, da han fik øje på mig.
”Du må ikke græde.” Er det første han siger til mig. Græd jeg? Jeg gned min rystende hånd hen over min kind og kunne mærke den blev våd. Louis tager fat på begge mine skuldre og tvinger mig til at kigge på ham.
”Det var en masse du kom af med der.” sagde han og grinede lidt, men hans øjne så stadig chokeret ud.
”Ja.” sagde jeg bare og kneb mine øjne sammen, og jeg kunne mærke at en tåre mere trille med af min kind.
”Hvor længe har du gemt på alt den vrede?” spurgte han så. Det var et underligt spørgsmål?
”Siden 7. klasse.” sagde jeg så og tænkte mig lidt om. ”Godt og vel 5 år.” tilføjede jeg så og kiggede ned igen. Louis trak mig ind i et kram og vi stod sådan der længe. Eller sådan føltes det, og jeg holde op med at ryste.

Vi gik endelig ned for at handle i Super Best, som er kendt for deres udenlandske vare. De har den der lille afdeling hvor der hænger engleske og amerikanske flag oppe under loftet og så har de vare fra de forskellige lande. Jeg pegede på flagene og Louis gik målrettet derhen.
”Oh my god!” sagde han og rakte ud efter en chokolade bar og viste mig den. Butterfingers.
”Er de gode?” Spurgte jeg skeptisk og løftede et øjenbryn.
”Er du gal! Har du aldrig fået sådan en? Du skal altså prøve den! Jeg giver!” sagde han ivrigt og smed to ned i kurven der hang på min arm.
”Syntes du jeg har godt af det?” sagde jeg med en smule hån rettet mod mig selv.
”Du skal altså ikke tage dig af hvad hende tøsen sagde!” Sagde Louis og ruskede lidt i min skulder.

At have Louis med ude at handle, var som at have et eller barn med. Han skulle have fingrene i alt og han havde en magisk evne til at finde alt der var usundt og fristede mig med det. Vi købte ind til den helt store gulmedalje. Pommes Frits var vigtigt! Der findes ikke noget bedre og nemmere end ovnbagte fritter! Jeg købte ind til, at jeg en af dagene kunne bage en kødtærte til ham. Jeg glædede mig allerede, for jeg syntes selv at jeg var mega god til at bage!

”Du skal altså prøve dem!” sagde jeg plagende (Ja, nu var det min tur!).
”Du får mig ikke til det! Det er simpelthen for klamt!” sagde Louis og lavede en grimasse. Jeg stod og viftede en bakke med vinbjergsnegle foran ham og han lignede en der skulle ørle. Min far kom fra Frankrig og jeg var halvt opvokset dernede, så jeg var opdraget med, at spise snegle og frølår. Ikke fordi de skulle tvinge det i mig, for jeg kunne faktisk godt lide det og var lige så vant til at spise det, som jeg var med kylling.
”Kom nu! Du kan bare smage én! Så skal jeg nok spise resten, hvis du ikke kan lide dem!” sagde jeg bestemt og smed dem ned i kurven. Louis rystede barnligt på hovedet.
”Det er som forret! Hvis du smager på dem, kan det være, at jeg bager en tærte bagefter!” sagde jeg og rakte tunge af ham (også barnligt, i know!)
”Sagde ud tærte? Endelig noget normalt!” Udbrød han. ”Okay så! Jeg smager én! Men hvis jeg ikke kan lide det, spytter jeg det ud igen!” Sagde han og løftede en pegefinger.

Da vi kom ud fra centeret havde vinden taget til. Det var stadig vinterkoldt, så det var ikke just det rigtige tidspunkt at have sin lille forårs jakke på. Vi gik ned mod busstationen, selvom der stadig var et kvarter til bussen kom. Da vi kom derned, kiggede jeg mig omkring, for at sikre mig, at Regitze ikke var til stede. Der stod kun et par unge menneske i arbejdstøj der stod og røg og spyttede på jorden i den ene ende, mens der sad en flok piger på en bænk et par holdepladser væk fra hvor vi stod.

Vi stod begge og frøs som små mus og jeg satte den overfyldte indkøbspose fra mig på jorden, mellem mine fødder, for at kunne få mine luffer på.
”Det er godt nok koldt.” Sagde jeg bare, da vi havde været stille i et par øjeblikke.
”Skal jeg varme dig?” Sagde Louis og smilede til mig. Min jakke så faktisk tykkere ud, end den han havde på, men jeg nikkede bare genert og Louis stillede sig foran mig og hev mig ind i sin favn. Jeg lagde armene omkring ham, så jeg også varmede ham lidt. Vi stod der lidt og jeg kunne ikke lade være med, at ligge mit hoved på hans skulder. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...