Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
11990Visninger
AA

27. Kapitel 10 - London

Det var lykkes mig at komme hjem i nogenlunde god tid og uden at være fuld! Jeg låste mig ind i huset og kunne hører en velkendt stemme inde fra stuen. Det var bare ikke velkendt som i tror.
”Harry potter!” Råbte jeg allerede før jeg trådte ind i stuen. Drengene sad rundt omkring det store fjernsyn og lod som om jeg ikke eksisterede, da de havde travlt med at se Weasley tvillingerne smadre eksamenslokalet med deres fyrværkeri. Jeg satte mig på armlænet på sofaen og fulgte straks med i filmen ligesom dem.
”Var det sjovt?” Spurgte Louis og han lød jo virkelig interesseret. Nope!
”Det var fint nok.” Han sad lige ved siden af mig og kiggede ikke engang på mig mens han snakkede. Var han sur på mig eller sådan noget?
”Var det det her du havde planlagt?” Spurgte jeg og rettede øjeblikkeligt blikket mod skærmen da vi kort fik øjenkontakt.
”Jaa.. Jeg ved jo du elsker Harry Potter.” Jeg kunne ikke lade være med at smile dumt. Louis måtte have set det, før han tog fat i min arm og hev til, så jeg faldt ned fra armlænet med store armbevægelser. Lige ned på hans skød. Jeg lænede mig bagud så jeg lå med hovedet på Harry der sad ved siden af og skjulte mit ansigt i mine hænder.
”Interessant valg af placering af dit hoved.” Sagde Harry kort og grinte. Det fik de andre drenge til at grine også og jeg skyndte mig at rulle ud over kanten af sofaen og ned på gulvet, så jeg kunne flygte i skam.

Jeg vågnede først meget sent om lørdagen. Jeg stak hovedet ud af min dør, og lyttede efter om drengene stadig var hjemme eller om de var ude og spille eller noget lignende. Jeg burde virkelig spørge om deres planer ind i mellem. De var hele tiden væk uden jeg vidste hvor de var, men okay, jeg kom også tit sent hjem uden de vidste hvor jeg havde været hele dagen. Jeg ville nok alligevel få det at vide over aftensmaden på et tidspunkt.
Jeg kunne intet hører, så jeg valgte at gå ovenpå i min oversize bluse og underbukser. Bare fordi jeg kunne! Jeg gik ud i køkkenet og begyndte at lave min havregrød, mens jeg hørte musik på min mobil så højt den kunne. Jeg stod og vrikkede med numsen mens jeg skrålede falsk med og brugte grydeskeen som mikrofon.
”Gider du godt dæmpe dig!” Jeg standsede op og vendte mig om. Harry stod lænet op af dørkarmen med en bog i hånden. Da jeg panisk begyndte at rette på min bluse for at være sikker på at han ikke kunne se mine underbukser, begyndte han at grine. Dog ikke hysterisk som Louis og Zayn ville have gjort det, men en rolig det-skal-nok-gå Harry måde.
”Jeg troede ikke der var nogen hjemme. I plejer altid at… at være hørebar…” Jeg skulle til at sige at de larmede, men det ville være ondt at sige, da jeg selv lige havde givet gratis koncert i underbukser.
”Jeg er også den eneste. Jeg prøver at læse en bog. Den er virkelig kedelig.” Harry gnubbede sine øjne søvnigt og smed bogen på spisebordet.
”Hvor er de andre henne?”
”Rundt omkring tror jeg. Louis og Liam er jo… optaget… Hvad de to andre laver… det må guderne vide. De skred før jeg vågnede.” Harry kom daskene over til mig med hænderne i lommen for at kigge skeptisk ned i min havregrød.

”Skal du have mere sukker på?” Jeg rakte sukkeret over mod Harry som var gået med til at spise noget havregrød sammen med mig. Han så ud som om han var ved at blive kvalt i det. Han prøvede virkelig hårdt at se ud som om han nød det. Han var velopdraget! Men sorry Harry. Du er en dårlig skuespiller! Han tog imod sukkeret og strøg noget mere på. Vi sad i stilhed lidt og jeg kom til at tænke på hvad de andre drenge lavede.
”Så Louis er sammen med Eleanor, hva’?” Jeg kom til at tænke højt, men det var lige meget når Louis ikke var her. Jeg vidste jo godt hvordan de andre havde det med hende.
”Du lyder sur.” Sagde Harry henkastende og jeg kunne mærke han studerede mit ansigt. Jeg kiggede ned i min havregrød og prøvede at få mine følelser i behold.
”Jeg fatter bare ikke hvad han vil med hende, når hun har… gjort det imod ham.” Jeg rystede på hovedet og Harry nikkede forstående.
”Kærlighed gør blind.”
”Lad os ikke snakke om den sæk… Hvad skal vi lave i dag?” Jeg havde virkelig ikke brugt meget tid sammen med drengene siden jeg kom og efter min indre afsløring af mine følelser for Louis, havde det heller ikke været den nemmeste opgave for mig. Men nu sad jeg jo her alene med Harry. Dejlig krøllede Harry.
”Hvad har du lyst til?” Sagde han og rynkede panden.
”VI kan starte med at smide resten af havregrøden ud og sætte os ud i haven? Jeg har ikke været derude endnu. Og i har endnu gartnere til at holde den!”
”Den er jeg med på!” Harry tog hurtigt gryden med havregrød og vendte bunden i vejret på den hen over skraldespanden. Ingen kan lide min grød!

”Hvorfor har sådan en charmerende en som dig ikke nogen kæreste, Harry?” Han havde skiftet til shorts og jeg til en kjole, før vi satte os ud i haven på et tæppe fra stuen. Den var nok ikke beregnet til en mindre skovtur, men den kunne jo altid vaskes!
”Tjaaa…. Man kan da ikke sige, at jeg ikke har prøvet.” Harry lå på siden og nulrede en smørblomst mellem sine fingre. Han prøvede at smile til mig, men det så mere eller mindre grimt ud, da han kom til at se op i solen og måtte knibe øjnene voldsomt sammen.
”Har du så opgivet?” Jeg rejste mig fra tæppet for at plukke nogle blade fra bøgetræet der stod tættest på, så jeg kunne holde mine fingre beskæftiget mens vi snakkede.
”Neeej…. Har du?” Jeg stoppede kort i min bevægelse og kiggede ned på Harry. Han sad stadig med sammenknebne øjne og kiggede imod mig.
”Ømmh… Deeet…nej… Jeg skal faktisk på en date… snart.” Sagde jeg bestemt og satte mig et andet sted end før, så Harry ikke behøvede at knibe øjnene sådan sammen.
”Okay! Det må jeg nok sige. Med hvem?” Jeg studerede hans ansigt. Han så oprigtig interesseret ud. Det kan være han ikke havde regnet med, at sådan en som mig ville gå hen til en fyr og spørge om dates. Det havde jeg sådan set heller ikke, da fyren jo kom til mig, men i ved hvad jeg mener!

”Med ham fra mit psykologihold. Du mødte ham vist i går, da han kom for at hente mig. Han hedder Damon.” Jeg begyndte at pille bladende fra hinanden uden at kigge på Harry. Han skulle ikke se hvor usikker jeg var lige nu.
”Okay. Er han god nok? Kan du lide ham?”
”Det nogle meget personlige spørgsmål!”
”Det var dig der begyndte.” Harry smed sin ødelagte smørblomst efter mig og rullede om for at finde en ny.
”Det er selvfølgelig rigtig nok…”
”Kan du så lide ham?” Det vidste jeg ikke engang endnu. Han var jo min gode ven. Han var sød og klodset på en charmerende måde. Lidt stalkeragtig måske, men hvis jeg ikke var her i London og jeg havde mødt Damon til en fest derhjemme ville jeg nok have slået til. Med mindre Henrik fik fat i ham først selvfølgelig! Men så var der selvfølgelig lige det hele med Louis. Jeg var faldet hen i mine egne tanker, men Harry skyndte ikke på mig.
”Det tror jeg.” Svarede jeg endeligt. Jeg kiggede ud i haven og forbi Harry. Hvorfor kunne jeg ikke bare falde for Damon med det samme? Det ville gøre det hele så meget nemmere! Han ville være min tilknytning til den virkelig verden. Han kunne tage mig ud på sparer dates hvor vi er nød til at spise på fastfood restauranter og tage til spillestedet hvor han får rabat fordi han har spillet der en million gange før. Så når jeg kom hjem, ville jeg kunne sidde med mine 5 brødre og snakke sammen over aftensmaden og hvad vi havde brugt vores dag på. I stedet for havde jeg direkte forelsket mig i en af dem jeg kalder mine brødre og inderst inde brændte jeg for at skulle løbe fra paparazzierne og være totalt ligeglad med alt og alle fordi jeg holdte Louis i hånden. Jeg sukkede højt og lagde mig ned og kiggede op på den næsten skyfrihimmel.

”hvad så med Louis?” Mit hoved drejede sig robotagtigt hen imod Harry. Havde jeg lige snakket højt? Eller var han bare tankelæser? Jeg prøvede at få mit ansigt ud af de overraskede folder.
”Hvad med ham?”
”Come on. Jeg er ikke dum.” Harry kiggede roligt på mig med et smil om læberne.
”Nej men det er Louis åbenbart.” Jeg skyndt at holde mine hænder for munden og det fik næsten Harry til at springe op og sidde og pegede vildt og voldsomt på mig.
”Oh my god du indrømmer det! Jeg vidste det!” Sagde han glad og viftede med armene.
”Harry hold nu op!” Sagde jeg bedende. Jeg havde lyst til at give mig til at tude. Hvor tydelig havde jeg været? Vidste de andre drenge det? Vidste Louis det? Jeg tror Harry kunne se på mig, at jeg var ked af det, for han sad straks stille og kløede sig selv i nakken.
”Hvad stopper dig?”
”Det er der så meget der gør! I er jo mine brødre, det virker så forkert!”
”Det jo ikke biologisk.”
”Jeg er bange for at jeg ikke kan være normal, hvis jeg var sammen med en som jer. Jeg vil gerne gå ud og feste uden folk bemærker mig fordi de har set mig på nettet eller noget i den stil.”
”Chris… Du er på Youtube! Du ligger i forvejen hele dit liv ud på nettet frivilligt! Jeg ved godt du ikke kan kontrollere medierne som du kan kontrollere dine egne videoer, men er det virkelig det der skal stoppe dig?” Harry tog min hånd, men jeg hev den til mig igen og trak mine ben op under hagen for at lukke mig lidt inde.
”Nej… men… desuden ved jeg ikke om han kan lide mig. Og så har han også Eleanor. Selvom hun er en bitch, så blev han hos hende. Hvordan skulle jeg kunne komme imellem dem? Det er bare alt for urealistisk. Det er derfor jeg skal på date med Damon. For at glemme alt det andet.” Jeg begravede mit ansigt mellem mine knæ. Jeg kunne se Harrys skygge komme nærmere, før jeg kunne mærke hans arm om mine skuldre.

Vi snakkede ikke mere om det der. Vi sad i haven og nød hinanden selskab før vi gik ind og lavede aftensmad sammen. Jeg begyndte at filme vores madlavning og Harry var med det samme med på den. Vi var i gang med at lave spaghettien da han, forhåbentlig for kameraet skyld, stak hånden ned i vandet for at fiske en spaghetti op for at smage om de var færdige. Tumpen brændte sig selvfølgelig på vandet, men fik alligevel noget med op og lavede thumps up til kameraet til sidst. Guld til Youtube! Mens vi spiste sprang Ozzy op på stolen ved siden af Harry. Han sad og miavede vildt, da han kunne lugte vores mad. Jeg fandt til sidst hans madskål og hældte noget af kødsovsen op til ham, så vi kunne få ro.

”Harry? Tror du Louis kan lide mig?” Jeg lå lænet op af Harry i sofaen, mens han var optaget af den gyser han havde valgt. Jeg selv sad med et tæppet halvt oppe over hovedet, fordi jeg ikke turde se, men også fordi jeg sad i mine egne tanker.
”Selvfølgelig.” Sagde han fraværende.
”Er du sikker?” Harry sukkede og slukkede pludselig for tv’et.
”Det kan vi finde ud af, når han kommer hjem. Skal vi ikke gå i seng? Du skal ikke sidde og tænke på det hele tiden.” Harry rejste sig op og trak mig op i armene og smed tæppet hen over sofaryggen. Jeg lod ham trække mig med op på hans værelse og som jeg så mange gange før havde gjort med Louis, faldt jeg i søvn ved siden af Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...