Youtuberen

Christina - eller Chris - er youtuber og hele hendes liv dokumenteres i hendes vlogs. Hendes største drøm er, at komme til London og studerer på universitetet, men har problemer med at finde et kollegium at bo på.

Der opstår pludselig en mulighed, da Louis fra 1D tager kontakt til hende, efter at have set hendes videoer og tilbyder hende et sted at bo, mens hun studerer. Hun tør ikke sige ja i starten, før hun lærer dem at kende, men ved ikke at det bliver starten på et venskab med kaos. Deres liv er så forskellige og hun står som en lus mellem to negle. Det normale og vilde ungdomsliv, eller livet som backstagetøsen til et boyband.

85Likes
95Kommentarer
12073Visninger
AA

18. Kapitel 1 - London

Jeg sad nu i flyet på vej til London for anden gang i mit liv. Jeg havde før været her med Julia og det havde total smadret vores økonomi, fordi vi købte ind med arme og ben af alt det billige tøj, smykker, te og mad! (mad er vigtigt!) Min mor og far sad ved siden af mig ud mod midten af flyet, så jeg kunne sidde ved vinduet og kigge ud. Jeg elskede at kigge på skyerne oppefra. Så kan jeg sidde og hovere over alle dem der er nedenunder dem og oplever regn og torden, mens der bare er evigt dejligt solskin heroppe.
Klokken var omkring 7 om aftenen. Det var altid de mest trælse tidspunkter man fløj på, når man fløj med lavpris selskaberne og jeg vidste at jeg inden længe ville blive sulten.

Stewardessen som kom gående ned igennem flyet og tællede passagerer kastede et kort blik hen på mig og rynkede lidt på næsen. Jeg havde i løbet af sommeren testet forskellige hårfarver af, og jeg fandt til sidst ud af, at turkis var min nye farve! Over højtaleren bad de os slukke alt elektronisk udstyr vi havde med os. Jeg tog min mobil op af den lille rygsæk jeg havde med som håndbagage. Min far havde været så sød at købe mig et nyt cover med Union Jack (Det britiske flag) til mig, så jeg rigtig kunne føle mig som en rigtig englænder. Eller en wannabe… hmmm…

Jeg elsker elsker ELSKER når flyet letter det giver sådan et sug i maven og man bliver presset tilbage i sædet. 
”Jubiii!” sagde jeg for sjov, og den gamle mand der sad over for os, smilte lidt af mig. Jeg havde det største smil på læben selv. Jeg havde glædet mig sindssyg meget til at komme væk! Væk fra Danmark! Væk fra alt det kedelige og normale! Jeg ville helt sikkert komme til at savne min familie, men de er der jo også når jeg kommer tilbage. Jeg forstillede min mor og far der sidder i hver deres lænestol og stirre ud i luften, indtil jeg kommer ind af døren og de springer op af stolen og fungere igen. Ligesom hvis jeg var On-knappen på en flok robotter!

Da vi var halvvejs begyndte det at kilde i min mave. Det var en dejlig kilden, men den gav mig på en måde kvalme. Jeg var spændt og nervøs på samme tid. Spændt fordi der skulle ske så meget nyt på en gang og hele mit liv skulle lægges om, men nervøs for, om drengene overhovedet ville tage imod mig. Jeg knugede min Harry Potter halskæde, som jeg havde fået af Louis, i hånden, mens jeg kørte mig selv op i en spids. Måske var det bare en overdrevet langt ud syg joke og de ville smække døren i hovedet på mig og grine…. Eller måske var hele det hus - som de har vist så mange gange på webcam – en kulisse der var sat op et sted, og når jeg kom til adressen vil der bare stå et skur. Jeg sank engang og rystede på hovedet, da madvognen rullede ned igennem flyet.

Min mor og far skulle kun være der i et par dage. I deres kufferter lå alle mine ting og måske et par rene underbukser til dem selv. Vi havde fået den geniale plan, at alle mine ting kunne puttes i deres bagage, fordi der kun er et gratis stykke bagage pr. rejsende. Så i stedet for at købe tre pladser til mig og de ikke rigtig udnyttede deres, så var det jo en win/win!

Jeg var ved at hyperventilere da vi landede og en af stewarderne kom faktisk hen til mig og spurgte om jeg var flyskræk og om jeg manglede en iltmaske. Pinligt! Jeg skyndte mig bare ud af flyet uden at sige tak for turen til dem og skyndte mig efter mine forældre. Der gik ret lang tid, før kufferterne rullede ud på båndet, da det ene bånd var i stykker og de var nød til at flytte alt bagagen over på et andet bånd, hvor det blev blandet med bagage der lige var ankommet fra Mallorca. Jeg kunne hører noget brumme i min rygsæk, og jeg fik den længe frygtede besked.

Hey Chris! Vi kan desværre ikke være der og hente jer i lufthavnen. Vi har bestilt en taxi til jer i stedet, find chaufføren som vil stå med et skilt med navn på! <3 fra Louis

Great. Jeg skulle dø. Det hele var en stor løgn! Jeg var blevet narret! Det var bare en joke!!! Jeg begyndte bogstavelig talt at tude, mens vi rullede vores kufferter ned af en usædvanlig lang gang ned til ankomsthallen.
”Hvorfor græder du?” Spurgte min mor bekymret og lagde armen omkring min skulder.
”Jeg er bange for at få hjemve!” Sagde jeg og snøftede. Det var ikke rigtig derfor, men at sige mine rigtig frygt vil gøre min mor forvirret og så ville hun ikke lade mig være alene med drengene. Min far gav mig også kort et klem før vi kiggede os rundt i ankomsthallen. Der stod en masse guider med skilte over hovedet, hvor der stod diverse rejsebureauer navne på. Der var sikkert en masse turister med flyet som skulle på guidet tur rundt i London, men jeg SKAL FUCKING BO HER! Hvis de ikke brænder mig af. Sadface.
Min far pegede hen på en mand der stod helt ude til højre, næsten gemt bag ved en pæl. Han var rimelig høj, tynd og så vildt sur og ugidelig ud. Han holdt et skilt foran sit bryst hvorpå der stod Christina Jorgensen. De vidste åbenbart ikke hvad et Ø var. Han rettede sig op da han opdagede, at vi gik lige imod ham.
”Christina?” Sagde han og kiggede på mig. Jeg tørrede mine øjne med mit ærme og nikkede.

Vi fulgte efter manden udenfor, hvor der stod en taxi på størrelse med en kassevogn. Der var masser af plads til kufferterne og min far satte sig ind på forsædet, mens mig og min mor indtog bagsædet.
”Har du adressen?” Spurgte min far. Manden nikkede bare og hele turen forløb uden et ord. Jeg så London suse forbi vinduet. Eller jeg regner da med det var London. Det var et rimeligt sørgeligt kvarter vi kom ind i til at starte med, men jo længere vi kørte, jo mere storby blev der over det. Skyskrabere tornede sig op foran os og da vi kørte over London Bridge, prikkede jeg til min mor og pegede ud til højre. TOWER BRIDGE! Vidunderlige smukke Tower Bridge som nu lå i min by. MIN BY! Vi kørte en 5 minutters tid mere og jeg kunne se hvordan gadebilledet skiftede fra højhuse og folk der var på vej i byen, til store hyggelige huse med massere af have til.

Vi stoppede op udenfor en menneskehøj gitterport. Den var dekoreret i en gotisk stil. Et ligeledes sort hegn stod hele vejen rundt om huset og efterlod en del til fantasien, om hvad der mon gemte sig inde bagved. Vores chauffør rullede vinduet ned og strakte sig ud gennem vinduet for at gøre et eller andet ved en automat der hang på hegnet. Det var halvmørkt udenfor, så jeg kunne ikke se hvad han lavede, men porten gik op foran os. Jeg stak mit hoved ind mellem forsæderne og så hen på et stort rødt murstens hus. Det var lidt kedeligt at kigge på, men bevoksningen omkring huset gjorde det lidt mere hyggeligt. Der var en masse træer og buske der så ekstremt vedligehold ud og der var stier med fliser der førte rundt om huset og sikkert om til en baghave. Der var en lille rude i hoveddøren og jeg kunne se lyset blive tændt indenfor, da vi kørte ind i indkørslen, hvor der allerede holdt et par biler. Jeg steg ud og gik automatisk om for at åbne bagagerummet, men vores chauffør skubbede mig lidt væk og tog selv kufferterne ud. Jeg kiggede lidt surt på ham, da jeg bare ville være lidt selvstændig.

”Chris?” Jeg hørte en drengestemme råbe mit navn, og det fik mig til at vende rundt. Ned af trappen hoppede en Niall i bare fødder og styrtede hen til vores taxi. Jeg sendte ham et stort smil og spredte armene ud med det samme, så jeg kunne modtage et længe ventet kram. Jeg gispede lidt, da Niall løftede mig fra jorden, men han satte mig heldigvis hurtig ned igen.
”Årh! Hvad er jeg glad for endelig at se dig i virkeligheden! Dit hår dufter altså godt!” Han gav mig et kort knus igen og jeg kunne høre hvordan han trak vejret dybt inden jeg kom fri fra hans tag. Jeg stod genert og rullede en tot hår om min finger, da de andre drenge efterhånden kom hen imod os. Med sko på!
”Louis!” Næsten skreg jeg, da jeg så ham komme til syne bag Harry. Det var ikke for at være uhøflig mod de andre drenge, men Louis var ham der var kommet og besøgt mig og ham jeg havde skrevet mest med i hverdagen. Det var til gengæld også ham som jeg var kæreste med ifølge medierne, som reaktion på vores lille video stunt. Men sagen er den, at Louis officielt ikke er gået fra Eleanor. Jeg har flere gange opfordret ham til at gøre det forbi, men han bliver ved med at beskytte hendes ry og jeg kan ikke bare blande mig og bede et andet menneske om at udstøde et andet.

Efter et overdimensioneret langt og varmt knus med Louis krammede jeg hurtig de 3 sidste drenge. Jeg stod og smilede indtil jeg kiggede på mine forældre. Min mor så en smule bekymret ud, men prøvede i det mindste at smile. Min far havde det der ”hold jer væk fra min datter!”-ansigt og skulede til drengene. Min far har altid passet på mig på den måde og har altid sagt at han nok skulle tæske alle dem der sårede mig. Det var desværre også sådan, at han først brød sig om Henrik, da jeg fortalt at han var sprunget ud som bøsse. Jeg klappede min far på skulderen.
”Se hvad jeg har rodet mig ud i!” Sagde jeg og sukkede, mens jeg pegede på drengene. Min far kiggede på dem med en stram mine og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham.
”Den lyshårede der er Niall. Louis kender du jo. Og så er der Liam og Zayn. Og den sidste med krøllerne er Harry.” Jeg pegede på dem enkeltvis og de hilste alle sammen på mine forældre. Zayn gik over og gav taxi-manden nogle drikke penge, og så snart vi havde flyttet vores bagage og os selv fra bilen, kørte han ud af porten igen.

Liam var så flink at tage min kuffert med ind som var fyldt med tøj. Min mor og far tog dog selv deres kufferter. Vi kom ind i huset, og det så straks meget større ud, end det gjorde udenpå. Entreen gik i et med en lang gang hvor der for enden var en trappe op og en trappe ned. Jeg havde før set huset over webcam, så jeg vidste hvor jeg skulle gå hen. Nemlig ned. Jeg kiggede ind af dørende på begge sider af gangen. Okay der var ingen døre, men blot et kæmpe hul i væggen der var rundet af for oven. Væggene i gangen var helt hvide, men der var trælister op i en halv meters højde. Der hang to lange knager på begge sider hvor der var fyldt op med diverse forskellige jakker. De måtte mindst have 5 hver til at hænge. Jeg satte min sko i en af de skohylder, hvor jeg kunne se, at der meget fint var lavet plads til mine sko på øverste hylde, mens deres sko var mast sammen oven på hinanden for at give plads.

Jeg baksede med min kuffert, da de andre tog deres sko af og var på vej over til trappen ned til kælderen, da jeg hørte et lille skingert miau. Selvom mine forældre var lige bag mig, stoppede jeg op og strakte hals for at kigge omkring min far. Som en stolt løve marcherede en lille kulsort kattekilling ud i gangen inde fra stuen af. Den var vildt pjusket og pelsen stod ud til alle sider, så man havde svært ved at se, at den faktisk havde ben. Jeg satte straks min kuffert fra mig og krøb sammen på gulvet. Jeg kravlede som et andet dyr hen imod killingen og kløede den på hovedet.
”AWWWWWWWWWWWW!” Udstødte jeg og lagde mig næsten helt ned på gulvet, for at være så meget i øjenhøjde med killingen. Jeg kunne ikke lade være med at lave overdrevet spinde lyde, da den begyndte at spinde. Et antydning af et grin lød bag mig og jeg kiggede og så Harry forsvinde ind i Køkkenalrummet på den anden side af gangen, hvorefter man kunne hører hans hysteriske latter give genlyd i hele huset.
”Kan du godt lide katte?” Spurgte Zayn som kun stod og smilede overdrevet plat af min reaktion på katten. Jeg overvejede kort min position på gulvet foran 5 drenge og mine forældre, der bare ventede på at jeg tog mig sammen og tog min kuffert ned på værelset. Jeg rejste mig hurtigt op, men var ved at smelte af nuttethed, da killingen begyndte at smyge sig om mine ben.
”En smule… ja… meget! Okay?!” sagde jeg anstrengt, men havde ikke øje på andet end katten! Niall tog katten op og nussede den lige oven på hovedet.
”Hvorfor har i ikke sagt noget om en kat?” spurgte jeg, mens jeg kom ud af min kattetrance, rettede på mit tøj og hår og kom videre med min kuffert. Liam overtog med det samme kufferten ved trappen. Gentleman Liam! Han lod mig gå først alligevel. Sikkert for at se, om jeg kunne huske hvor jeg skulle bo. Trappen var rund, så vi kom ned på en gang der lå lige nedenunder den gang vi lige kom fra. Der var 4 døre denne gang. Så vidt jeg kunne huske, så var den første dør på højre hånd det der ville blive mit eget toilet! Og den næste på højre hånd var mit værelse. Til venstre var der et lydtæt øvelseslokale og et opbevaringsrum til alle mulige ting som de ikke vidste hvor de skulle have. Jeg styrtede hen til det der skulle være mit værelse og jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille hyl, da jeg så det. Det var ret stort! Og drengene havde sørget for, at jeg havde fået en stor seng der stod lige inden for døren til højre og et tøjskab nede for enden af værelset. Der hang stadig en lugt af maling i luften, så jeg startede med at gå ned for enden og lukke det lille vindue op, med udsigt lige ud på græsset i haven.

Alle folk stod nu inde på værelset og kiggede sig omkring.
”Kan du lide det?” Spurgte Louis og gav mig et knus bagfra.
”Her er lidt tomt endnu, men det skal jeg nok for lavet om på!” Jeg hørte min far rømme sig lidt og Louis gav med det samme slip på mig.
”Kan vi få læsset dit tøj af vores kufferter, så vi kan komme til vores hotel?” Nååå ja! Min mor og far havde købt et par overnatninger på det nærmeste hotel. En flyttebil ville komme i morgen med de vigtigste ting jeg skulle have med mig fra Danmark og mine forældre skulle med mig ud og købe nogle flere møbler i en genbrug et sted, så det ikke ville blive for dyrt. Vi begyndte at tømme deres kufferter for alt mit tøj og lagde det bare på gulvet foran skabet.
”Tak, fordi i fandt mig en seng… og et skab. Jeg skal nok betale jer tilbage!” Lovede jeg, da jeg havde sagt farvel til mine forældre. Jeg havde dem nu på egen hånd. I deres hus. I VORES HUS! Iiiih!!!
”Det behøves du ikke. Det har du desuden ikke råd til!” Sagde Harry og smilede kort til mig.
”I har vel ikke brugt en formue på det?!” Sagde jeg overrasket og kiggede over på sengen. Det var en dobbeltseng og havde flotte detaljer i det sorte stål-hovedgæret. Harry trak bare på skulderen. Jeg sukkede. Jeg håber virkelig ikke de har betalt særlig meget for det! Drengene stod akavet og så til, mens jeg tømte min egen kuffert ud på gulvet også og sorterede mit tøj. Det altid dejligt at have 5 dreng til at stå og glo på en, mens man famler rundt med sine Bh’er. Jeg skævede til dem og heldigvis forstod Louis det som et tegn på at gå. Troede jeg.
”Nå men så må vi hellere sige godnat!” Sagde han så og alle undtagen ham gik ud af værelset mens de mumlede godnat. Jeg stoppede med at sortere mit tøj og kiggede spørgende på Louis.
”Vil du være med til at sorterer mine underbukser fra mine sokker eller…?” Sagde jeg for sjovt og han grinte bare af mig.
”Hey! Troede du jeg vil lade dig sove alene første nat?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...