Fra voksen til pattebarn

Den her tekst handler lidt om, hvad der er sket for mig det seneste halve år.
Det har været en hård og dyster tid for mig.
Det er en slags dagbog, der illustrerer mine tanker.

2Likes
1Kommentarer
367Visninger

1. Forandringen

 

Fra at være voksen til at blive et pattebarn
- Selvrefleksioner over mit liv det seneste års tid:


Forandringen

Har jeg mistet tråden, fatningen eller er jeg bare røget fuldstændig ud i et sidespor?
For et år siden var jeg en knægt med styr på tingene. Jeg passede min uddannelse, havde egen hybel, kæreste på og var jeg en af de ”populære” i mit sociale fællesskab.
Bare det at være en del af et socialt fælleskab betyder rigtigt meget for en som menneske, men det med at være ”populær”, er noget der gør, at en person kan nå toppen.
Det er selvforskyldt, at jeg ikke længere er så meget en del af gruppen, bevares, det er da stadigvæk dem jeg bruger min tid på, går i byen med, spiller fodbold med og er sammen med til diverse arrangementer med, men dengang jeg havde en kæreste så jeg ikke mine venner som noget jeg havde brug for.
Jeg – ærlig talt, ekskluderede mine venner til fordel for min daværende kæreste.
”Jeg har ikke brug for dem længere”, sagde jeg til mig selv.
Jeg husker, at jeg på daværende tidspunkt arbejdede rigtigt hårdt på mit forhold til kæresten.
Jeg havde i starten af vores forhold været utro med min ekskæreste, hvilket jeg også var utro med hende den nye kæreste med – totalt indviklet, det jeg ved det godt.
Så vores forhold handlede meget om at hun skulle kunne stole på mig igen.
Min ekskæreste var en del af mit fællesskab og min daværende kæreste var med god grund ikke glad for, at jeg skulle være sammen med dem til fester osv. – jeg kunne jo gentage utroskaben igen.
Det er nok det, der gjorde, at jeg begyndte at ekskludere mine venner – altså begyndelsen på det.
Jeg siger ikke, at det er min ekskærestes skyld, at jeg ekskluderede mine venner, men det er helt sikkert det der har startet det.
Jeg er klar over, at jeg selv gjorde det.
Hvis du spørger mig i dag om jeg ville gøre det hele om igen – altså forholdet med hende, så ville jeg svare:
”Nej, bestemt ikke. Man siger, at hvis man kan tilgive en hændelse sin elskede har voldet en, kan kærligheden mellem de to gå igennem ild og vand.”
Det tror jeg ikke på – tværtimod.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg var et svin. Et stort et af slagsen endda.
Jeg har været utro med mine seneste to kærester jeg har haft, hvis jeg aldrig havde dummet mig med den første ville jeg stadigvæk havde været sammen med hende – tro mig.
”Man lærer kun af sine fejl, men man er først dum, når man begår den samme fejl to gange”, sagde en klog dansklærer jeg engang havde.
En klog sætning jeg nu lever mit liv meget ud fra.
Jeg er dum. Jeg har begået den samme fejl to gange. Hvorfor?
Det kan jeg end ikke besvare dig på – desværre. Jeg ville ønske at jeg kunne.
Nå, men efter det sidste brud med min seneste kæreste har jeg virkelig fået smækket en åbenbaring i hovedet.
Jeg blev såret.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg ville være så såret.
Jeg havde taget hende forgivet – ærlig talt, jeg troede at jeg bare var sammen med hende for at være sammen med hende.
”Jeg ville sagtens kunne leve mit liv uden hende uden problemer”, sagde jeg tit til mig selv dengang, men da vi slog op slog det så hårdt.
Jeg mistede noget, som jeg ikke dengang vidste, hvor meget jeg holdte af.
Først efter vi slog efter indså jeg, hvad det var jeg havde mistet.
Det gjorde mange ting ved mig som person.
Jeg isolerede mig rigtigt meget derhjemme for mig selv, lukkede alt ude, glemte kærligheden, venner – igen, uddannelse og ikke mindst af alt fatningen.
Når jeg siger fatningen mener jeg mange ting. Ordet inkluderer ting som f. eks. overblik, ansvar og økonomisk kontrol.
Jeg mistede fuldstændig fatningen, alt min kontrol, ansvar og kontrollen over min økonomi.
Jeg røg helt ud i et sidespor.
Jeg begyndte at få en rigtig høj fraværsprocent i min uddannelse, jeg mistede mit personlige ansvar vedrørende mit hjem, husdyr og hygiejne, jeg mistede overblikket over min økonomi, da jeg ikke længere værdsatte at betale mine regninger, men hellere ville i byen og ”drikke sorgen væk”.
Hvis du spørger mig i dag om jeg har alkoholproblemer vil jeg svare:
”Ja, det har jeg, men jeg ved også selv, hvordan jeg skal komme ud af det.”
Jeg drikker ikke hver dag overhovedet – jeg er ikke alkoholiker. En alkoholiker er en, der står op om morgenen, knapper en bajer op og drikker så bajer indtil personen skal sove og begynder så den samme vane dagen efter igen.
Det er i hvert fald, hvad jeg betegner som en alkoholiker.
Derimod har jeg alkoholproblemer. Jeg har en trang til at feste i weekenderne.
Jeg gør det ikke længere for at være social, have det sjovt, give den gas eller for at score piger.
Jeg gør det får at ligge salt på såret.
Det er nok en del af min sociale arv, at jeg betegner det at drikke som et hul i jorden gør, at jeg får det bedre.
Min mor drak altid meget alkohol i min barndom – det var også for at glemme sine problemer.
Det komiske er, at det ikke hjælper en skid. Tværtimod bliver jeg bare mere skør oveni hovedet af det.
Folk siger nu om dage, at jeg har ændret mig meget, bevares, det ved jeg godt selv.
De siger, at jeg er blevet mere dyb, følsom, humørsvingende – på den baggrund af, at jeg kan sidde og have det sjovt og lige pludselig være for mig selv – indelukket.
Der foregår ufattelige mange ting oppe i mit hoved, tankerne florerer rundt hele tiden.
Før foretog jeg en handling uden at tænke mig om, nu vil jeg aldrig kunne foretage mig en handling uden at tænke nøje over det.

Det som jeg prøver at komme frem til er, at jeg som person er vokset, men jeg er vokset forkert.
Forstå mig ret – altså jeg er blevet en mere betænksom person, mere voksen ved handlinger.
Alt det er positivt, men min verden har været faldet sammen det seneste halve år, hvor jeg har ”gemt” mig bag min facade, ”gemt” mig hjemme ved min mor, hvor jeg har søgt husly og isoleret mig, løbet fra alt ansvar som jeg burde stå til ansvar for, hver gang jeg har tænkt over min økonomiske kontrol – altså skulle betale regninger osv. har jeg blot smidt tankerne væk fra mit hoved.
Alt dette er negativt. Ikke bare negativt. Nej, rigtigt meget negativt.
Jeg siger til mig selv nu om dage:
”Lyset i porten for enden af den mørke gang ligger ikke milevis væk, det ligger i nærheden og du er der snart. Du skal bare arbejde hårdt for at nå derhen inden porten lukker, fordi så er du dømt til at være i mørket for evigt.”
Jeg synes selv, at det er en god beskrivelse på mit liv, som det forholder sig lige nu.
Jeg er ved, at få styr på tingene igen.
Jeg har ikke fuldstændig styr på det – tværtimod, men min alsidige personlige adfærd og intuition er ved at være på plads.
Jeg har langt vej endnu til at nå derhen, hvor jeg var engang, men jeg ved at jeg når derhen igen.
Jeg skal gøre som jeg har gjort det sidste halve år, tage små skridt af gangen – altså bearbejd det i små etaper.

Pludselig og uventet forelskelse
Kærlighed er svært at forstå.
Vi mennesker forelsker os utallige af gange igennem hele vores liv. Det starter allerede fra børnehaven og så resten af livet.
Hvorfor er kærlighed svær at forstå?
Det er et godt spørgsmål, men jeg siger tit til mig selv:
”Kærlighed er smuk. Den skaber tryghed, intimitet, fysiske tilnærmelser til sin bedre halvdel, men ligeså smuk som kærlighed er, lige så grimt, ond og smertefuld er kærligheden.”
Jeg er for første gang blevet forelsket igen efter bruddet.
Bevares har jeg da haft noget kørende med nogle piger efter, men jeg har på en eller måde hver gang haft en fantastisk evne til at skræmme dem væk.
Jeg tror, at det fordi jeg som person har haft det svært ved at lukke folk ind i mit liv igen efter bruddet.
Min personlighed har været ligesom at gå ind i en væg.
Jeg har været kold, ligeglad, ikke interesseret og kynisk.
Nå, men jeg er altså nu forelsket i en pige. En skøn pige.
Jeg har på et tidligere tidspunkt været forelsket i denne pige, men hver gang vi har været ved at ”have noget sammen” er der altid kommet noget i vejen – jeg har f. eks., som det dumme svin jeg nu er fundet mig andre, at være kærester med i stedet for.
Den her pige er noget helt unikt. Hun er fantastisk, smuk, har en god personlighed.
Jamen jeg kunne blive ved med at snakke positivt om hende, men der et problem.
Hun har lige slået om med sin daværende ekskæreste og er ikke klar til et nyt forhold.
Det er jeg da helt klart med på, at hun ikke er.
Det er sgu da forståeligt. Se bare på mig selv?
Jeg har heller aldrig nogensinde indikeret overfor hende, at jeg allerede nu ville være kærester, og hun har også sagt til mig, at vi havde noget sammen, men vi tog en dag af gangen.
Hvilket ville være den perfekte løsning for mig, men efter en dag vi var sammen og næsten havde sex gik det hele bare i opløsning.
Jeg ved ikke, hvad der skete.
Jeg har på fornemmelsen, at det er fordi, at hun ikke er ovre hendes ekskæreste, hvilket er forståeligt, jeg har på fornemmelsen, at det er fordi hun nu ikke kan se mig som andet end en god ven – jeg tror virkeligt bare at det hele bare gik for stærkt for hende.
Jeg er ulykkelig forelsket i hende. Man kan ikke selv styre sine følelser og hvem man bliver forelsket i, men jeg ville ønske det aldrig var sket. Om ikke andet skulle det have været på et andet tidspunkt end lige nu.
Lige nu ville jeg bare ønske, at jeg havde noget med hende – ikke være kærester, men bare have noget kørende med hende – tage et skridt af gangen. Fra dag til dag.
Jeg har nok også selv ødelagt det selv, ved at gøre hende opmærksom på, hvad jeg føler for hende, men jeg har på intet tidspunkt haft en hensigt ved, at hun skulle gøre nogle forhastede konklusioner.
Jeg har stadigvæk mine problemer, at bokse med, hvilket også har resulteret i at jeg har ”beskyttet” mig selv, så jeg har til tider været strid ved hende – f. eks. lukket hende ude, men hun har ikke ligefrem selv været en engel.
Det jeg prøver at komme frem til er, at kærlighed er et bredt begreb, der både kan skabe lykke men også det modsatte.
”Jeg er ikke naiv, jeg har ikke travlt – jeg elsker hende bare og vil gøre alt for at få hende en dag”, det er hvad jeg tænker om det.

Jeg ved, at hvis jeg har noget kørende med hende, vil jeg som person vokse.
Jeg vil begynde med at få mit på rette spor igen, blive ansvarsfuld, gøre mine pligter, kontrol og overblik over mit liv.
Det lyder lidt som om, at jeg bare vil have noget med hende for at få styr på det hele igen, sådan er det ikke tværtimod. Det vil kun fremskynde processen.


”Jeg skal som person selv vokse, det er en individuel opgave, der kan tage langt tid at løse, men jeg ved, hvad der kan fremskynde processen. Jeg bliver nødt til at passe på mig selv, jeg er ulykkelig forelsket, så det handler om for mig, at gøre det rigtige – tage den rette beslutning”.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...