I would rather die, than spend a minute with you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2013
  • Opdateret: 7 mar. 2013
  • Status: Igang
16 årige April regnede med at hun ville få verdens bedste sommerferie, men da hun finder ud af at hun skal på ferie til Californien
fordi hendes søster skal til den selvglade Justin Biebers koncert. April er ikke lige som alle de andre millioner af piger der skriger
hans navn, hun vil hellere dø ind at tilbringe et minut med ham, men vil hun ændre sin mening når hun bliver ved med at rande ind i ham?
vil hendes had til ham blive til kærlighed? "Jeg skal fucking ikke til nogen koncert! Det kommer ikke til at ske i det her liv eller det næste"

30Likes
53Kommentarer
2527Visninger
AA

14. I knew, it would end this way!

"Hvad er det sket?" sagde jeg og kiggede åndeløst på ham "Han er på hospitalet" sagde han og ingenting gav mening mere. "Vi må ud til ham" sagde jeg hurtigt og rev i hans jakke "Nej, April vi må først komme om 30 min." sagde han og tog min hånd, jeg kiggede ned på hans arm "Og det har aldrig stoppet mig, så hvorfor skulle det så nu?" sagde jeg og rev min arm til mig "De lukker dig ikke ind" sagde han alvorligt "Og jeg er røv ligeglad" sagde jeg og vendte mig om "hvad ser den dreng i den pige" hviskede han og jeg begyndte at løbe ned af gaden "Hey, bebe hvorfor så travlt var der nogen der råbte" Jeg ignorerede det og løb og tankerne blev ved med at komme "I Love you" "Okay, du har humor" og tårerne kom jeg tørrede dem væk og løb hen til hospitalet. Jeg kom ind og løb op til en dame "Hvem leder du efter?" sagde hun med et falsk smil "Jeg leder efter Justin Bieber" sagde jeg og hun begyndte at grine af mig "Hvad" sagde jeg irriteret "Jeg lukker ikke hans fans ind" sagde hun og smilte "Fan, jeg er fucking ikke en fan!" råbte jeg og kiggede hen på en dør, jeg begyndte at løbe hen i mod den og løb ned af en gang og så en køn kvinde sidde ude foran en dør, jeg gik stille ned og så at der stod Justin Bieber på døren "Hej" sagde hun og kiggede forvirret på mig "Hey, undskyld jeg hedder April jeg er en af hans venner" sagde jeg og smilte lidt "Okay" sagde hun og satte sig ned hun havde grædt.

Jeg åbnede døren og gik ind til ham "Justin?" hviskede jeg og han åbnede sine øjne stille "Hvad er der sket?" sagde jeg og han kiggede lidt ned "En bil kørte ind i mig" sagde han og jeg kiggede lidt ned "Undskyld" sagde jeg og satte mig ved siden af ham "Det er ikke din skyld" sagde han og smilte lidt "Nej, men jeg har det dårligt med mig selv" sagde jeg og tog hans ene hånd "Hvorfor du har ikke gjort noget" sagde han og satte sig op, han så ud til at være okay. "Fordi, jeg sagde aldrig sandheden til dig" sagde jeg og bed mig lidt i læben "Hvad?" sagde han og kiggede ned på vores hænder "Jeg ved ikke hvordan du gør det om det er dit smil dine øjne eller bare din personlighed, men I love you" sagde jeg og kiggede lidt ned "I Love you too" sagde han og kyssede mig på kinden "Jeg er ked af den måde jeg har behandlet dig på" sagde jeg og kiggede ham i øjne "Det gør ikke noget, lidt modstand gør ikke så meget" sagde han og smilte "Lidt?" sagde jeg og grinte lidt "Okay, meget modstand" sagde han og smilte "Ja, men helt klart det værd" sagde jeg og kyssede ham på munden "Tillykke bro" råbte en person og Alfredo var kommet vi kiggede lidt åndsvagt på ham "hvad han fik sin pige" råbte han og grinte "Du har en sindssyg ven" sagde jeg og kiggede tilbage på Justin "Ja, men min kæreste er vist ikke bedre selv" sagde han og smilte "Nej, måske ikke" sagde jeg og kyssede ham på kinden "Justin, hvorfor gav du aldrig op på hende?" sagde Alfredo og kiggede spørgerne på ham "For, jeg vidste at hun var det værd" sagde han og smilte.

Vi rejste os og åbnede døren og han krammede kvinden "Det her er min mor" sagde han og smilte "Hej" sagde jeg og smilte venligt, ja jeg kan faktisk godt være venlig "Det her er min kæreste" sagde han og smilte "Dejligt at møde dig, du er flot ung pige" sagde hun og smilte "Tak" sagde jeg og vi gik ud af hospitalet "Justin, lov mig at være mere forsigtig" sagde hun og kyssede ham på kinden og satte sig ind i en bil og kørte væk "April vi har ledt efter dig overalt" råbte en stemme der mindede meget om min mor "Mor?" sagde jeg og vendte mig om og de andre sad i bilen "Hvad?" sagde jeg og Justin holdte rundt om mig "Hvad sker der for jer?" sagde hun og smilte "Han er min kæreste" sagde jeg og min far stak hovedet ud af vinduet "Den var ny" sagde han og grinte lidt "Jeg vidste det!" råbte min lillesøster der havde åbnet bildøren "Ja, okay jeg er kærester med ham jeg hadet da jeg tog hjemme fra" sagde jeg og smilte lidt i mens jeg kiggede ned i jorden, men forstå mig ret intet vare evigt "April, vi skal hjem" sagde min mor og kiggede lidt ned "Jeg ved det" sagde jeg lavt og kiggede op på Justin "Det var vel det" sagde han og tog mine hænder "Jeg ville ønske det kunne fortsætte" sagde jeg og kyssede ham på kinden "Også mig, men jeg har min karrierer og du kan ikke være på ferie for evigt" sagde han med lidt tårer i øjne "Men vi har været igennem så meget" sagde jeg og kiggede lidt ned, jeg ville ikke give slip på ham nu "April, vi skal af sted nu" råbte min far. Jeg kyssede ham hurtigt på munden og løb ned til bilen "Det er jeg ked af bro" kunne jeg hører Alfredo sige, jeg satte mig ind i bilen og vi begyndte at kører, jeg kiggede ud af bagruden efter Justin indtil jeg ikke kunne se ham mere. Sometimes is love not enough♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...