I would rather die, than spend a minute with you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2013
  • Opdateret: 7 mar. 2013
  • Status: Igang
16 årige April regnede med at hun ville få verdens bedste sommerferie, men da hun finder ud af at hun skal på ferie til Californien
fordi hendes søster skal til den selvglade Justin Biebers koncert. April er ikke lige som alle de andre millioner af piger der skriger
hans navn, hun vil hellere dø ind at tilbringe et minut med ham, men vil hun ændre sin mening når hun bliver ved med at rande ind i ham?
vil hendes had til ham blive til kærlighed? "Jeg skal fucking ikke til nogen koncert! Det kommer ikke til at ske i det her liv eller det næste"

30Likes
53Kommentarer
2577Visninger
AA

6. Fans, Beliebers what ever. De skal væk

Jeg sprang nærmest op af sengen, da jeg kunne hører nogen skrige. Jeg rejste mig op fra sengen og gik over til vinduet og gaden var fyldt med skrigende piger "Yeah, så er det bevist han giver ikke andet end problemer for os andre" sagde jeg og trækkede gardinet for. Jeg gik ud på toilettet og lagde makeup og børstede tænder og gik så ind og tog nogen sorte hotpants på og en grå bluse der kun gik lige op over naglen. Jeg gik over til vinduet for at se om pigerne var væk, men nej de kunne sikkert stå der ind til popdrengen gik ud af døren. Jeg var begyndt at blive lidt sulten, jeg gik ud af værelset og låste døren og gik tøffende hen til elevatoren "I det mindste skal jeg ikke gå ned af trapper" sagde jeg og smilte lidt for mig selv "April" råbte min lillesøster og kom løbende hen til mig "Er Justin kommet til skade?" sagde jeg mundret "Nej, men vi kan ikke komme ud af hotellet" sagde hun og lignede en der kunne gå i panik og det vil sige at min mor også var sådan "April, hvorfor står der alle  de mennesker der ude?" råbte min mor, hun har det med ikke at tænke før hun spørg, når hun er irriteret "Jamen, de vil da møde Zac Efron" sagde jeg og hun lyste helt op "Er han her?" sagde hun og begyndte at kigge rundt i lobbyen "Nej, de venter sku da på bæveren!" sagde jeg og gik ind i restauranten og tog et æble, men jeg kunne ikke få lov til at spise af det særlig længe da en eller anden idiot stødte ind i mig, så jeg også tabte min mobil.

"Det må du undskylde" sagde han og samlede min mobil op "Nej, seriøst ikke dig" sagde jeg og tog min mobil ud af hånden på Justin "Jeg synes du bliver uheldig når jeg er i nærheden af dig" sagde han og smilte "Nå, hvorfor tror du det?" sagde jeg og samlede æblet op og smed det i en skraldespand der stod et stykke væk "Fordi, du tænker på mig!" sagde han og smilte jeg gik tættere på ham "Drøm videre!" sagde jeg og slog ham stille på kinden og gik videre "Damn, hun ser også godt ud i dag" sagde Alfredo der lige var kommet hen til ham. For første og sidste gang gik jeg tilbage til Justin og hans ven "Justin, vil du ikke gøre en tjeneste for mig" sagde jeg og tog hans ene hånd og han så helt forvirret ud "Hvad er det?" sagde han og smilte lidt "Få dine fans væk her fra! Også bagefter finder du et andet hotel!" sagde jeg og gav slip på hans hånd "Min verden giver mening igen, troede lige du kunne li ham" sagde Alfredo og slog Justin stille på skulderen "Irritere min Beliebers dig?" sagde Justin og kiggede ud på dem "Dine Beliebers, fans what ever, ja hvis du mener de sindssyge piger der står der ude så ja" sagde jeg og kiggede ud på dem "Hvis det irriterer dig så må de gerne stå der ude i noget tid i nu" sagde Justin og lagde sin ene arm rundt om mig "Stop dig selv!" sagde jeg og skubbede ham væk.

Jeg gik væk fra dem og gik over forbi mine forældre "Nå, er der noget mellem dig og Justin" sagde min far og smilte "Hellere dø!" sagde jeg og gik op på mit værelse " Hvis det irriterer dig så må de gerne stå der ude i noget tid i nu!" sagde jeg og lavede ansigter! Jeg gik hen til vinduet for at se om de ikke snart smuttede og en eller anden mand gik ud fra hotellet med en megafon "Justin, er ikke i bygningen!" sagde han og folk forsvandt efterhånden "Jeg ville ønske at han havde ret!" sagde jeg og kiggede ud på gaden og fik øje på Alfredo, som gik og gemte sig lidt i mængden, men hvis han var gået så var Justin der sikkert heller ikke. Jeg rejste mig og tog mine hørertelefoner og gik ud på gangen og låste døren og gik ind i elevatoren "Please, si at han er væk" sagde jeg og kiggede op i loftet og dørene gik fra hinanden og der var ingen bæver i sigte. Jeg satte mine hørertelefoner i min mobil og hørte musik og gik langsomt ud af lobbyen, mine forældre sagde jo at jeg måtte gøre hvad jeg ville.

Jeg gik ned langs gaden, der var mange mennesker og næsten halvdelen af butikkerne havde noget med Bæveren "Hvorfor efterlod jeg også lige tuschen der hjemme" sagde jeg stille til mig selv så folk ikke skulle tror at jeg snakkede med mig selv, jeg gik ned mod stranden hvor der næsten ikke var nogen mennesker, jeg gik ud til vandkanten og kiggede rundt der var stille og der var ingen der kunne irritere mig, ingen lillesøster og ingen Alfredo eller Justin, det var som at være i himlen eller bare et bedre sted. Men freden sluttede hurtigt da en flok piger kom løbende her ned "Har du set Justin Bieber" sagde de i kor og kiggede rundt på stranden "Bæveren, nej og det håber jeg heller ikke at jeg kommet til!" sagde jeg og de løb videre og nogen få blev sure og kaldte mig ting, men what ever. Det var så småt begyndt at være mørkt og en smule køligt, jeg gik op i gennem byen som var ved at blive lidt uhyggelig, det var senere end da jeg fik det dødsyge lift! Der var mange fulde mennesker omkring mig "Hey skat" råbte en mand og jeg begyndte at gå hurtigere "Smukke, kom her over" var der nogen flere der råbte "Skat, hey jeg giver noget at drikke" råbte en mand i 20'eren.

Jeg begyndte at løbe væk indtil at jeg ikke kunne se dem mere, måske havde Justins mærkelige ven ret? Nej, jeg er jo ikke blevet voldtaget så han tog jo enlig fejl. Jeg kom længere ind i byen og jeg kunne ikke finde hotellet der var en gadelygte der blinkede da den var ved at gå ud "Hey skat" sagde en mand på omkring 28 år, og hans venner kom gående hen i mod mig "Hvad laver du ude så sent?" sagde han og holdte rundt om livet på mig og jeg skubbede ham væk "Lad mig være!" sagde jeg og de dannede en cirkel omkring mig der var ingen smut huller da de var meget højere end mig "Kom nu skat" sagde den samme person og trækkede mig ind til ham og hans ånde stank lang væk "Lad mig nu være!" skreg jeg og prøvede at skubbe ham væk, imens tårerne kom frem. Jeg var bange, rigtig bange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...