Pigen der var en ko.

Esta er en pige, hun går med gummistøvler og tror hun er en ko. Albert er en dreng, han går i sandaler og har en stemme, der er højere end de andres. En regnvejrsdag, hvor solen skinner, mødes de.

51Likes
33Kommentarer
1326Visninger
AA

1. Pigen der var en ko.

Det regnede altid i den del i byen, så var der mange vandpytter. Derfor var der også mange flere paraplyer og gummistøvler til salg rundt omkring. Der var røde, gule, blå og så var der gummistøvler, lavet som hovedet på en ko, med en snude på støvlens spids og et øje på hver side.

Esta blev den heldige ejer af kostøvlen, som hendes mor købte til hende i en genbrugsbutik på Nørregade. Esta forestillede sig det var en dronning, som engang havde gået med dem, når hendes by regnede for meget. Man kunne jo heller aldrig vide.

Estas øjne regnede også nogle gange, men det var vidst meget naturligt. De andre i klassen sagde at hun var en ko og de ville vifte lugten væk fra deres næse, når hun gik fordi, eller udbryde et pludseligt ”Muh.”

Hun havde forsøgt at forklare dem hun ikke var en ko, men hun tabte altid diskussionen, så de andre havde nok bare ret. Hun havde aldrig tænkt over det før, men hun kunne vel godt være en ko. Hun havde jo også støvlerne.

 Det var ret svært at være en ko, som gik i klasse med mennesker, men Esta prøvede virkelig. Hun ville gerne spørge sin mor om det med koen var rigtigt, men stakken af papirer på morens skrivebord, var bare altid for høj til at de kunne se hinanden i øjnene. Og nogle spørgsmål kan kun stilles i øjenhøjde.

 

I en anden ende af byen boede Albert. Her regnede det ikke ligeså tit og derfor var det sanddalerne som stod forrest i butiksruden. Her var der også sandaler i alle farver og alle former. Faktisk så mange de fleste pludselig troede de havde fyrre par fødder, der alle skulle klædes på.

Alberts mor havde købt et par sorte sandaler til ham med en tynd guld ram. De havde stået øverst på hylden og hun kunne kun lige netop nå dem, fordi de høje hæle, gav hende det lille ekstra skub.

 Solen i Alberts øjne skinnede altid i et blåligt skær, og det var noget helt særligt. De andre kunne godt lide ham og det kunne Albert godt lide. Han var god til at snakke en smule højere, så man hørte hans lyse stemme mest gennem mylderet af meninger.

Så Albert var ret lykkelig, selvom det selvfølgelig ikke altid er nemt at være glad. Det kræver en del viljefasthed altid, at skubbe mundvigen på plads og at sørge for man talte højere end de andre. Men nogen måtte jo gøre det.

 

Det havde været en underlig dag. Solen skinnede, men det regnede alligevel. Estas fødder blev våde, fordi hun ikke længere gik med gummistøvler. Det gjorde de andre køer jo heller ikke. Ellers havde det faktisk været en meget god dag, de andre havde ikke sagt så meget til hende, så det var vel godt.

Albert var ikke helt tilfreds den dag, efter klokken havde ringet ud. Hans tæer blev våde i sandalerne og han måtte trække hætten over hovedet. Dumme dag, tænkte han, mens det blonde hår klistrede sig til hans ansigt. Han hadede når det regnede, det kunne virkelig bare ødelægge hele hans dag.

Albert snublede over noget og faldt ned på fortovet, hvor hans hænder tog af fra faldet. Han så på sine hænder, der nu var fyldt med skidt og en smule blod.

”Er du okay?” spurgte en stemme.

Drengen kiggede tilbage og så en pige, sidde med fødderne i en vandpyt. Hun havde langt kruset sort hår og et smalt ansigt. Hun sad med fødderne nede i en vandpyt og prøvede at smile til ham.

”Var det der et mordforsøg eller hvad?” spurgte Albert og viste hende hans hænder.

”Undskyld.” Esta så ned og pressede læberne sammen. ”Du kan rense det i vandpytten, hvis du har lyst.”

 Det havde han ikke, men han gjorde det alligevel. ”Nå, men… Ja, hvad hedder du så?”

”Esta,” svarede hun. ”Koen Esta.”

”Koen?”

”Ja, jeg blev også lidt overasket, da jeg fandt ud af det, men det er vidst rigtig nok.”

Han lagde mærke til hun havde bare tæer nede i vandet, og kiggede rundt efter hendes sko, fordi man kunne se en del, ud fra hvilke sko folk havde på. Der var bare ikke nogen. ”Hvor fanden er dine sko?”

”Jeg har ikke nogen sko… Jeg er en ko,” sagde hun og lagde hovedet på skrå.    

”Har du altid været en ko?”

Hun trak på skulderne. ”Det har jeg aldrig rigtig tænkt over, men jeg fandt først ud af jeg var en ko, for et par år siden.” Hun kiggede endelig op på ham. ”Er du så også en ko?”

”Nej.” Han prøvede at skubbe et grin tilbage i halsen, for det var virkelig for mærkeligt. Og så alligevel lidt interessant.

 

De næste par uger begyndte Esta og Albert at mødes ved vandpytten. Det var meget heldigt, for det lå lige mellem hans hus og hendes hus. Solen skinnede altid. Det regnede også tit.

Esta havde sine fødder i vandpytten og hun sagde det var fordi, hun tit skar sig på glasskår og blev beskidt på fødderne, nu hvor hun skulle gå i bare tæer. Der var også nogle, der havde lagt en lille klokke i hendes skuffe, som hun nu gik med rundt om halsen. Det sagde de andre fra klassen i hvert fald hun skulle, for sådan noget havde køer altså på.

De snakkede om lidt af hvert og en enkelt dag, tog Albert fødderne ud af sandalerne og stak dem ned i vandpytten. Så var de ligesom på samme bølgelænge.

 En dag mens de snakkede og det ikke regnede, gik en stor gruppe af dem fra Estas klasse forbi. De gik og delte slikposer, mens de grinede. Pludselig stoppede de op og så hen på Esta, sammen med den fremmede dreng.

”Hey, ko!” var der en der råbte. En overvægtig dreng med lysebrunt hår og pæne bukser trådte frem. ”Har du endelig fundet en at parre dig med?”

De andre lavede muh lyde i baggrunden og klukkede. ”Ko kærlighed, hvor er det bare sødt.”

Albert rejste sig op og tog sine sandaler på igen, mens de andre elever stadig råbte efter dem. Esta fik lyst til at spørge ham igen, om han var helt sikker på, han ikke også var en ko. Han sagde ikke engang noget til hende inden han gik.  Hun ringede med sin lille klokke, og blev ved indtil hun ikke kunne se ham længere.

Så høj en stemme havde Albert altså heller ikke, og det var vel bedre med en ko end to.

Esta rejste sig og gik hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...