Sad

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
Som et skelet, der rasler i træerne Halloween aften

0Likes
0Kommentarer
74Visninger

1. Tsunami

Vi fulgtes op ad stien. Ingen af os sagde noget. Før vi gik hver til sit, omfavnede vi hinanden. Derefter skiltes vore veje, og jeg gik hen og låste min cykel op. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men det holdt sig inde bag øjenlågene som en tsunami, der venter med at slå til. 

10 min. efter smækkede jeg døren i bag mig og faldt sammen på gulvet. Nu lod jeg tårerne få frit løb, og tsunamien brød løs. Jeg hulkede, mens min krop rystede som et skelet, der rasler i træerne Halloween aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...