Et farverigt mareridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
Dimitri og Louis har altid været gode venner. De bor i en by, hvor alle opfører sig pænt, ingen var uvenner, og der var ingen der gjorde noget galt.
Efterhånden som folk begyndte at blive træt af at være så fin på den, begyndte folk at flytte derfra. Dimitri og Louis blev der, sammen med sin familie.

Dimitri er ene barn, og bor sammen med sine højtelskede forældre. Louis har en mor, som han holder rigtig meget af. Hans far rejser meget, da han er et geni til teknologi, og rejser derfor meget, for at finde idéer til flere tekniske ting. Louis har også en lillebror.

En dag bliver deres by angrebet, og Dimitri og Louis liv ændre sig hurtigt til noget de ikke ikke engang håber sker for deres værste fjende..

2Likes
0Kommentarer
312Visninger
AA

3. 12. februar år 4052

 

Vores planet kæmpede stadig voldsomt imod den anden. Det var svært at finde ud ad, hvem der ville vinde i sidste ende. Pludselig så det hele godt ud for os, og vi kunne gå glade i seng, dernæst så det hele sort ud, og vi kunne sidde oppe hele natten, bare vente på at vores hus blev ødelagt. Men det skete aldrig. Ingen af delene. Det var det der var så slemt ved det hele. De kæmpede dag ud, dag ind, men der var ingen forskel. Mennesker døde. Mennesker blev født. Den anden planet fik ikke mere teknologi, det gjorde vi heller ikke. Alle forskerne var stoppet med at forske, og det føltes som om det hele var gået i stå. Jeg forstod ikke de blev ved. Den anden planet havde nogle gode evner også, har jeg læst. Jeg var nedenunder og læste om dem på kontoret, den anden dag. Jeg ville vide hvem vi var oppe i mod.
Hvis vi prøvede at samarbejde med den planet, ville vi begge blive meget stærkere, og vi havde ikke brug for at kæmpe imod hinanden. Det var håbløst i mine øjne.

Far var her heller ikke længere. Han var ude for at få nogle piller til os i familien. Der var lang kø til apoteket. Apoteket blev ramt af en bombe. Flere hundrede døde den dag, og min far var en af dem. Det tog hårdt på os. Også Louis. Mor var ikke så glad som før, og hun var heller ikke så positiv mere. Men hun levede stadig videre, og jeg var stolt af hende. Louis og jeg hjalp hende så godt vi kunne.
 

Louis og jeg har altid været gode til at bygge. Både med træ, og metal, så hverdag brugte vi tiden med at beskytte vores hus. Var der kommet huller, reparerede vi det. På den måde kunne vi holde os sikre i vores eget hus. Butikkerne i byen var begyndt at sælge om natten, i stedet om dagen. Om natten kom der ikke angreb. Jo af og til, men angrebene foregik ikke som de gjorde om dagen. Angrebene var blot for at skræmme os. Flyvemaskiner som fløj hurtigt over vores by, så hurtigt vi nærmest kunne mærke huset gav efter. Folk fra den anden planet, kunne finde på at smide sten ind ad vinduet. Men de gjorde ikke skade på os, men de skræmte os. I håb om at vi på et tidspunkt ville blive så skræmte, at vi overgav os. Men det gjorde vi aldrig.

Det var hårdt i længden for Louis og jeg. Om dagen byggede vi nede i kontoret, på nye opfindelser, eller så reparerede vi huset. Om natten fik vi ikke meget søvn, fordi vi tog ud i byen for at købe mad, og forsyninger.
Den eneste ting som gjorde at vi levede videre, var at vi havde hinanden. Hver gang vi havde lyst til at gå ud, og overgive os til den anden planet, mindede vi hinanden om, at en dag ville det her slutte. Måske så det ikke sådan ud, men det kunne ikke blive ved på den her måde.
 

Skolen var også stoppet for længst. Skolen foregik normalt fra klokken ni, til klokken fem om eftermiddagen. Med tre pauser i det hele. Alle elever havde en skærm hjemme i huset, hvor man blev undervist på. Hvis man altså havde penge til det. Ens forældre købte en underviser til en, som så snakkede til en via skærmen. Det var smart, men efter sådan en elektronisk skole dag, havde man ikke lyst til andet end at sove når man havde fri.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...