See You Again? ~ One Direction

Eleonora Papilio Lucia, det lyder smukt og elegant ikke? Det lyder som en pige alle kan lide? Og I har ret, alle taler hende efter munden, fordi hendes mor er meget kendt inde for modebranchen, hun kan så let som ingen ting få hvilket som helst pige, på forsiden af hvilket som helst modeblad,

Det irittere Eleonora, for det eneste hun ønsker er, at komme ud af det glamourøse liv hun lever, så hun beslutter sig for at tage på camp, væk fra Danmark, nemlig tilbage til hendes oprindelige fødested, England.

Hvad sker der når der kommer uventede gæster på campen, og 3 af den pludselig indser hvad hun egentlig erfor en pige?
Vil de tro hun bare er den overklasse solstråle, som hendes navn hentyder, eller gemmer der sig noget bag facaden, som ingen havde set komme, nemlig kærlighed?

7Likes
11Kommentarer
981Visninger
AA

2. Before the beginning

Eleonoras synsvinkel

Følelsen af at jeg snart kan være mig selv, uden at alle andre omkring mig som ikke kender mit sande jeg, skal jeg omgås. Ét kvarter, kun ét kvarter, så er jeg ude af det her helvede.’
Helvede = skolen.
Skolen = gymnasiet.
I 15 år har jeg haft et hul i mit hjerte, efter min fars død. Da jeg var 4 år legede min bedste ven og jeg i børnehaven, vi havde det sjovt,
Ikke fordi jeg aldrig har det sjovt, men altså.
Lol.
Indtil min mor kom og hentede mig tidligere, fordi hun havde noget skrækkeligt at fortælle mig. Hun begynder lige så stille at græde, da hun sagde: ”Eleonora, din far er...” mere nåede hun ikke at sige, da hun så på mig. Hun havde tårer i øjnene, hvilket gjorde at jeg begyndte at græde.
Jeg græd næsten aldrig.
”Din far er død.” Min verden gik i stå, alt kollapsede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Og inden jeg så mig om skulle vi flytte, da min mor havde fået et nyt job i Danmark.
DANMARK! SERIØST, KUNNE HUN IKKE LIGE STYRE SIG!
Farvel venner, farvel far, farvel alting.
Mit liv er ovre.
Okay, jeg er ikke ligefrem død, men I ved hvad jeg mener.
Endelig, endelig er jeg blevet student, så kan jeg komme hjem og pakke.  Jeg skal tilbage til England i morgen, da jeg skal på en camp, med alle mulige andre mennesker, fra andre lande.
Ja, det rigtig, hvis jeg ikke har fået fortalt det, så boede jeg i England inden jeg flyttede til Danmark.
Tror heller ikke at jeg fik fortalt jer, at mine ”venner” synes jeg minder om Victoria Justice.
Det er da fedt nok, hun er pæn, hehe.

Min mor var kommet for at sige ’Tillykke’ og hente mig, jeg vil bare hjem med det samme. Ikke fordi jeg ikke kan lide at være her, jeg kan bare ikke lide alt den opmærksomhed jeg hele tiden får, efter min mor er blevet ”kendt” hvis man kan sige det.
Vi har mange penge.
Nej min mor har…
Jeg vil bare have et normalt liv.
Da vi atter var kommet hjem, i vores virkelig store hus, med alt for mange værelser, gik jeg direkte op på mit værelse og pakkede…
Der gik noget tid inden jeg var færdig
Facebook, Twitter og Instagram tog overhånd. Men det kender vi alle sammen vidst.
”Der er maaaaad,” kunne jeg høre min mor råbe nede fra køkkenet af.
Hvorfor kunne hun ikke bare komme op og sige det?
Det går vel nok.
Det handler om at leve livet!

YOLO!

”Tak for mad mor, det smagte godt.” sagde jeg med en sød stemme, men det smagte egentlig ikke specielt godt, kunne bare ikke lide at se min mor være ked af det.

Selvom hun tit går mig på nerverne.

Jeg gik op på mit værelse, gjorde mig natteklar, og gik derefter i seng, da jeg skal tidligt op i morgen.

Prøver længe at falde i søvn.

Hvilket jeg ikke kan.

Tis!

Jeg vil gerne sove.



Jeg vågner lige så stille og roligt op, da jeg kan mærke min mor ryste til mig ”Du skal op nu Eleonora!” Hun har åbenbart prøvet at vække mig i lang tid.

Men det gik ikke så godt.

Det var derfor jeg altid kom for sent i skole!

Klokken er 06:00 og jeg skal af sted klokken 07:00. Jeg kan lige nå at bære mine ting ned i bilen, spise morgenmad og få tøj på, også er jeg parat til at tage af sted.

Da jeg sidder i bilen på vej ud til lufthavnen, sidder jeg og tænker på den dag min far døde.
I kender godt det at man tænker på meget, når man sidder i en bil og kigger ud af vinduet.
Det gør jeg i hvert til fald.
Især når man har musik i ørene. Dejligt.
Jeg kommer lige pludselig i tanke om at jeg aldrig nåede at sige farvel til min bedste ven i børnehaven, jeg har glemt alt om ham. Men jeg husker dog at hans mor hedder noget der slutter med E.
Han må da syntes jeg var total led.
Gad vide hvor han er nu? Det gad jeg godt vide.

Jeg ankom til lufthavnen, i god ro og orden. Der var ikke særlig mange mennesker, da jeg skal med et tidligt fly. Jeg sagde farvel til min mor også gik turen eller til England.

Jeg hader at flyve…

Eller nej, jeg hader flymad!

 

Altså det mad man for på flyveren, det smager klamt. Men jeg har heldigvis spist morgenmad.
”Farvel Danmark, hallo England,” mumlede jeg lige så stille for mig selv.

 

------------------------------------------------------

Hej alle sammen! 

Tusind tak for at I gider at læse den, det betyder meget for os, men vil I ikke dele den med jeres venner, for ja, det kunne være fedt!

 

Måske ikke det mest spændene kapitel, men ja, alleskal jo igang! :)x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...