ALifeOfJoyPainAndTears 2. | 1D♥

Wega Styles er tilbage - så tæt på at sige farvel til det hele, så tæt på at tage sit eget liv, men blev stoppet på sidste sekund. Efter 2 år er Wega endelig kommet over hendes ekskæreste Harry Styles og de andre drenge. Faktisk havde hun glemt dem, indtil hendes bedsteven inviterede hende over i 2 måneder og allerede første dag hun var dernede, render hun ind i en af de 5 personer hun aldrig nogensinde havde tænkt sig at se igen.. Hvad vil det ende med?

32Likes
37Kommentarer
3272Visninger
AA

16. the end of my amazing life. ♥

Jeg kan ikke lide at flyve.
Jeg kan ikke huske om jeg har sagt det før, men hold kæft hvor jeg hader det. Den er så højt oppe i luften, tænk hvis den.. sådan.. falder ned? Ja i don't no. 
Men at sidde sammen med Harry gør det hele bedre. Han vidste på en eller anden måde at jeg var bange for at flyve, selv da flyet ikke gang var begyndt at flyve, tog han mig allerede i hånden - hvilket jeg er taknemmelig for. 
"Er vi der ikke snart?" brokkede jeg mig for omkring de fjortenhundrede gang. Amen, vi har snart fløjet i omkring de.. ja det ved jeg ikke, men evigheder. 
"Jo," sagde Harry, hvilket fik mig til at skære en vred grimasse. Yeah right, det sagde han også fra tre timer siden. 
Men vi skulle mødes med drengene i lufthavnen i Hawaii. Dog troede de bare at det kun er Harry der kom, og eftersom Harry havde fortalt mig at de troede jeg var død - jamen ok - så glæder jeg mig til at se deres reaktion. Mon ikke deres øjne springer ud af fjæset på dem alle. Hahaha.
Men grunden til Harry stadig befandt sig i Sverige, når de andre drenge var taget til Hawaii igen, forstod jeg ikke. Jeg mener.. hvorfor tog han ikke bare hjem sammen med alle de andre, istedet for at så selv skulle flyve? JEG FORSTÅR DET IKKE! 
"Sov lidt smukke," mumlede han lavt i mit øre. Jeg overvejede det lidt, indtil jeg besluttede mig for at spænde min sele op og ligge mit hoved på hans bryst. Han strøg mig kort over håret, hvilket gav mig underlige mavefornemmelser. Selvom jeg ikke følte jeg var særlig træt, faldt jeg i søvn efter få sekundter. Det er da godt nok længe siden jeg er faldet i søvn så hurtigt. 

Wow, her var virkelig flot! Det var mørkt, altså det var jo aften! Der var en lille palion med lyse lys kæder, som flugtede med loftet. Det var fantastisk, floooot. Jeg tror ikke jeg havde set noget så flot! 

Jeg lagde mine hænder om Harrys nakke, og trak min krop ind til hans. Jeg kunne mærke hans muskler, hans store dejlige muskler. Blidt førte jeg vores læber sammen, og mumlede et tak. Efter lidt tid trak Harry sig ud, og hev mig hen til palionen. ''Hvorfor gør du det her, Harry?''' spurgte jeg. ''Fordi jeg elsker dig!'' svarede han og borrede sine smukke grønne øjne i mine.


Med et slog jeg øjnene op. Smilet på mine læber var ikke til at fjerne, og mon ikke jeg lignede en eller anden stor idiot, så meget som jeg smilede. "Wega?" spurgte Harry og kiggede på mig med et sjovt blik. "Fordi jeg elsker dig!" sætningen kørte rundt i hovedet og blev gentaget milioner af gange. "Årh Harry," mumlede jeg og lagde armene omkring ham. Drengen er min bror, men jeg elsker ham. Elskerelsker ham. Jeg har hadet ham, mine drømme har fortalt mig vi har været igennem uheldige tider, men nu har jeg virkelig indset at det er ham. Alt det han har gjort for mig. Jeg skider på vi er i familie - det gør ikke nogen forskel i længten. 
Jeg løftede mit hoved langsomt og kiggede ham dybt i øjnene. Det var en smule mørk inde i flyet, og man kunne tydeligt høre Jacobs svage snorken omme bag ved. Kun en lille svag lysene lampe ovenover os lyste op, men alligevel føles det som om hans vidunderlige ansigt lyste op. "Jeg elsker dig," mumlede jeg lavt. Hans øjne lyste mere op, mens smilet på hans læber blev større. "Virkelig?" spurgte han, som om det kom en del bag på ham. 
Jeg nikkede langsomt og uden jeg nåede at reagere havde han presset vores læber sammen, og det kunne ikke føles mere rigtigt.

 

♥♥♥
 

"Wega?" 
Jeg gider ikke op.
"Weega?"
Ikke nu. Please.
"Wega skat?" 
Hold kæft Harry, jeg ligger fantastisk. 
"Weeeeega?" 
Du holder ikke kæft, gør du? 
"W.E.G.A!"
Oh my gosh. 
"We-"
"HVAD ER DER?" skreg jeg og satte mig op i sædet. Harry kiggede overrasket på mig, før han grinede og tørrede noget savl af min ene mundvige. Ups. 
"Vi er der," 
"Hvor?" 
"I Hawaii." sagde han og aede min kind. Jeg nikkede langsomt og gned mig i øjnene. Hold kæft jeg var træt egentlig, selvom jeg har sovet i så forfærdeligt lang tid, men alligevel føles det kun som fem minutter. Og det værste er at jeg faktisk ikke drømte noget. Ingen flashbacks overhovedet - det er som om jeg ved hvad jeg skal vide nu. At mine drømmer fortæller mig at jeg skal ligge fortiden bag mig og leve i nuet. Den har hjulpet mig med at finde min rette kurs igen - sammen med Harry. 
Og jeg kunne ikke være mere glad.
"Her Wega," sagde Jacob, "tænk hurtigt." hurtigt kiggede jeg over på ham og skulle til at gøre klar til at gribe et eller andet, men jeg var for langsom og min ene taske blev smidt i hovedet på mig. Jeg brokkede mig en del og fjernede den fra fjæset. Jeg sendte ham et vredt blik, hvilket han bare grinede over. 
Mig og Jacobs forhold var egentlig ikke akavet på nogen måde. Det var som om han så ud til kysset var.. forkert af en slags. Kysser jeg virkelig så dårligt? 
Jeg rejste mig op fra sædet og stillede mig hurtigt hen ved siden af Harry som fumlede en del med at få en kuffert ned. Jeg orkede ikke at hjælpe ham, så det måtte han klare selv. "Weeeeeega!" råbte Jacob pludselig og jeg var ikke langsom for at gå ud til ham. "En regnbue!" sagde han og pegede, "det matcher til dit hår."
Jeg smilede kort til ham, før jeg lavede et kostbart kast med håret, så det kom om på ryggen. Han grinede en smule. "Tak for hjælpen venner," mumlede Harry og rakte mig min kuffert, og bagefter Jacobs kuffert til ham. 
"Jeg glæder mig til at se deres fjæser," mumlede jeg, hvilket fik Harry til at grine og lægge sin ene hånd omkring mine skuldre. "Tro mig babe.." hviskede han lavt, "det gør jeg også." 

"De er her om lidt," forsikrede Harry og prøvede at få mig ned og sidde, men i hele 15 minutter har jeg gået frem og tilbage, og frem og tilbage blablabla. Det havde direkte stresset mig at de ikke var her, da vi kom ind i seleveste lufthavnen, men de var åbenbart en smule forsinket. 
Ja mig-i-røven. 
Jeg har en dårlig tålmodighed. Jeg kan ikke klare folk der kommer forsent. Ihvertfald nogle iiiikkeee.. Urg. 
"Vent, er det ikke Zayn der?" sagde Jacob pludselig, hvilket fik mig til at stoppe og og følge hans blik. Og drengen havde ret. Lidt længere væk kom 5 drenge gående på stribe.
Zayn, Louis, Niall, Liam og Rex.
De gik og kiggede sig nøje omkring, hvilket betød de nok ikke havde set os endnu. "Uh, jeg har en idé." mumlede jeg lavt til Harry og begyndte mine syge ninjaskilz til at komme bag en skrallespand. "Hej Harry!" sagde Liam frisk, og en følelse af savn lagde sig i maven. Jeg havde virkelig savnet dem. 
"Hey Hazza!" sagde Louis og slog armene omkring ham, "hvem har vi så her?" sagde han så lidt efter og kiggede nøje på Jacob. Han rømmede sig en smule før han rakte sin hånd frem. "Uhmm. Jeg er Jacob. Wegas v-e......s...ss...s Fra Las Wegas." jeg blev nød til at holde en hånd for munden, for ikke at bryde ud i grin. Fandme godt reddet! 
"Nå, skal vi se at komme videre?" sagde Niall utålmodigt, "jeg er faktisk ret sulten." Self. sagde han det og der kom min chance. 
Jeg rejste mig op fra min siddestilling og gik bare helt normal hen til Harry igen. "Ja, jeg er også sulten. Hvornår kan vi spise?" spurgte jeg og kiggede undrede hen på dem alle og bemærkede hvordan alles øjne, bortset fra Jacob og Harrys, blive gigantiske. 
Deres læber adskilte sig helt sammentiedig og der stod de bare og gloede som sindssyge på mig. 
"W-We..ga?!" sagde Zayn og kiggede forvirret på mig. "Ja Zayn?" sagde jeg og sendte ham et undrede blik. Hans øjne blev så større. 
"Okay!" sagde Liam pludselig og kiggede sig omkring, "hvor er kameraet? Det er ikke sjovt!"
Louis kiggede undrede på mig og gik tættere på. Uventet begyndte han og rive i mine kinder og lidt i min hud. "Gud maske, det må jeg indrømme." sukkede han. 
"Louis," sagde jeg og tog fat omkring hans håndled. "Hey, jeg har altså ingen maske på?" 
"Vent.." sagde han og sprang tilbage. Alle de andres drenges bevægelser stivnede også. "Så.. Du.. du er levene?" sagde han og kiggede endnu engang overrasket på mig. 
"Levende og sulten," forklarede jeg. 
"Jamen.. Du.. du .. du.. du.. du... vi troede du..?" forsøgte Liam skræmt og gik tættere på mig. Jeg sendte ham et stort smil og lagde en hånd på min skulder. "Men det gjorde jeg altså ikke." sagde jeg og trak på skulderne, som om der ikke var så meget i det.
"OH MY GOSH WEGA, ER DU KLAR OVER HVOR FUCKING MEGET JEG FUCKING HAR SAVNET DIG DIN FUCKING DEJLIGE IDIOT," skreg Niall og var hurtigt hel henne ved mig og slog armene omkring mig. Jeg grinede og strammede grebet. Og lidt efter kunne jeg mærke hvordan de andre drenges deltog i vores kram. 
Jeg havde savnet dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...