ALifeOfJoyPainAndTears 2. | 1D♥

Wega Styles er tilbage - så tæt på at sige farvel til det hele, så tæt på at tage sit eget liv, men blev stoppet på sidste sekund. Efter 2 år er Wega endelig kommet over hendes ekskæreste Harry Styles og de andre drenge. Faktisk havde hun glemt dem, indtil hendes bedsteven inviterede hende over i 2 måneder og allerede første dag hun var dernede, render hun ind i en af de 5 personer hun aldrig nogensinde havde tænkt sig at se igen.. Hvad vil det ende med?

32Likes
37Kommentarer
3255Visninger
AA

11. Bye.. or what?

Vandet omslugte mig med det samme. Det hele snorrede rundt, hektisk hev jeg efter vejret. Men det var umuligt. Jeg skulle dø. Og jeg var ligeglad. Jeg stoppede med at forsøge at trække vejret, og lod mig dumpe ned på bunden. Alt sortnede, og her sluttede mit liv. 

♥♥♥

HARRYS SYNESVINKEL:

''WEGA!'' råbte jeg så højt jeg kunne. Hvad lavede hun. Hun kunne havde flyttet sig? Jeg løb så hurtigt jeg kunne op til huset. ''DRENGE.. DR..DRENGE! ... skynd jer ned til skoven, Wega hun.. er ved at dø! Skynd jer forhelved!'' jeg viftede hårdt rundt med mine arme, så drengene kunne forstå at det var alvor. 

det er min skyld.

Wega dør.. på grund af mig.

Hvordan kunne jeg?

Hvorfor hoppede jeg ikke bare i?

Hvad er jeg for en.. kæreste? Næsten-kæreste.

De tanker fik det mig bare til at løbe endnu hurtigere ned mod skoven, med drengene lige i hælene. ''Hvorfor sprang du ikke bare i?'' spurgte Louis forpustet. ''Jeg forklare senere, vi skal bare have hende op. NU! skynd jer!'' hurtigt sprang jeg i søen. Jeg følte mig som en hund som ikke kunne bunde. Her var dybt.. Hurtigt dykkede jeg op og ned for at finde hende. Mit tøj klistrede til mig. 

Nu var drengene også i. Alle sammen undtagen Zayn som ikke kan svømme. Han blev oppe på land og kiggede rundt. De holder også meget af hende. Hun skal virkelig overleve det her.. det skal hun. 

Vi svømmede rundt som små idioter, men vi skulle finde hende. Pludselig høre jeg en stemme.. ''Hey guys?'' stemmen tilhørte Zayn. Jeg slog hurtigt blikket over på ham. Han sad på hug ved vandkandten, og studerede et eller andet. Jeg svømmede hurtigt over til ham, hvilket de andre drenge også gjorde. ''H-hvad er det?'' spurgte jeg nervøst. 

''Jeg tror det er.. blod'' da Zayn sagde det hoppede jeg lige et hjerteslag over. Hun var død. Det var min skyld. Mit liv vil aldrig blive det samme. Jeg er en fucking idiot... 

''Beklager Harry, jeg tror det er forsent. Vi kan ringe til politiet?'' Niall spurgte mig forsigtigt. ''Det.. det er ligemeget. Hun er død. Det er min skyld'' sagde jeg stille. Mit blik var på jorden. Alt er tabt, jeg kommer aldrig til at leve normalt uden hende. Jeg vil dø. Sammen med.. Wega.

Jeg kunne ikke græde. Jeg kunne ingenting. Der kom intet ud af mig. Jeg var det man kalder levende død. 

''Harry?'' stemmerne var så fjernt. Alt kunne være ligemeget.

♥♥

Zayns synsvinkel:

''Harry?'' mig og drengene ruskede blidt i ham, og kaldte hans navn. Han var langt væk.. i sine egne tanker. Det ville han sikkert være fra nu af, og til altid. Han bliver sikkert aldrig klar til en eneste koncert længere, og skuffer alle fansne. Jeg er selvfølgelig ked af det, misforstå mig ikke.. det er vi alle.

''Skal vi ringe til politiet alligevel?'' spurgte Niall igen. ''Jeg tror Harry har ret, hun er væk, død, vi kan ikke gøre noget..'' mumlede Liam. Jeg nikkede forstående. ''Skal vi få ham båret op?'' sagde Louis, og kom op fra søen. ''Ja, lad os det'' Langsomt begyndte vi at gå op til huset, med store Harry i vores favn. Der var en akavet stemning, ingen sagde noget, vi sørgede alle sammen bare over Wega.

Da vi nåede huset bar  vi stille Harry ind i stuen, og tog hans tøj af. Niall fandt et tæppe og lagde det over ham. De andre skiftede også lige til tørt tøj. Liam var igang med at lave en omgang dejlig varm te, så vi kunne få varmen. Jeg sad inde ved Harry, hvis han nu kom til sig selv. ''Harry? det skal nok gå, haz'' 

Nej, det kommer aldrig til at gå. Der kommer så mange problemer. Det er vidst bare bedst at vi holder det hemmeligt. Og siger det kun til de nærmeste.

''Nogle der skal have sukker i?'' spurgte Liam og kom ind med nogle krus og en te kande  ''Ja tak'' mumlede Niall. Efterhånden var vi alle blevet samlet ved det lille stuebord, rundt om Harry. ''Drenge? Hvad gør vi lige? Siger det til de nærmeste, og holder det.. hemmeligt?'' spurgte jeg forsigtigt, og fyldte mit krus med te. 

''Det tror jeg også er bedst. Ellers får vi mange problemer..'' mumlede Liam. Niall og Louis nikkede. 

♥♥♥

WEGAS SYNSVINKEL:

Jeg slog mine øjne op. Det gik hurtigt op for mig hvor jeg var.. hvorfor er jeg her? Det er da underligt, jeg burde være hos.. end dreng med.. gult hår? orange? hvad.. nej, jo, ehm? Han er min.. ven, min bedsteven tror jeg. Han bor.. det kan jeg ikke huske, han bor i nærheden tror jeg. Hvad fanden laver jeg så på et hospital?

''Hun er vågnet!'' sagde en hæs pigestemme. Jeg genkendte den ikke. Langsomt drejede jeg mit hoved. Av for satan, hvor gør det ondt!? Hvad laver jeg overhovedet her? og hvorfor.. gør mit hoved ondt? ''Gider du godt at.. køre mig hjem til min ven?'' spurgte jeg og løftede et øjenbryn. Hvilket også gjorde herre nas.. 

''Hjem? Det må være en joke, du kommer ikke hjem lille ven!'' sagde hun, og så alvorligt på mig. Okay hvad har jeg lavet? ''Kan du så lige forklare mig hvad jeg laver her?'' spurgte jeg, og forsøgte at rejse mig. Men hele min krop var øm, og flere 10.000 hænder holdt mig nede. Okay.. måske ikke lige 10.000. Måske 4? 6? JEG VED DET IKKE.

I en alt for hurtig bevægelse drejede jeg mit hoved. Det gav et kæmpe stød, og gjorde virkelig herre naller. ''Av for..'' ømmede jeg mig højt. ''Sov, vi kan fortælle dig nærmere når du kommer til dig selv!'' sagde en af dem der havde holdt mig fast. Jeg sukkede. ''Jeg er ikke træt!'' brokkede jeg mig. ''Fortæl så!'' kommenderede jeg. ''Ja, når du vågner!'' sagde en af dem igen, og lagde en hånd på min hånd. ''Hun har slået hovedet meget, tror jeg!'' mumlede en af de andre personer. Slået hovedet? Sig mig, hvad fanden taler de om? 

''Her tag den her pille, den vil gøre det nemmere at sove!'' det var en ung kvinde der rakte mig pillen, og et glas. Jeg tog modvilligt imod det, og slugte så pillen.

Langsomt lukkede mine øjne i, og jeg lod mig falde i søvn..

''Lige som jeg troede det var mit sidste sekund af mit liv, kom jeg på en eller anden måde op. Jeg trak hårdt efter vejret, og lå og kastede blod og slim op, på kanten. Mit hoved dunkede for vildt, og jeg kunne ikke rigtigt få vejret. Jeg brugte mine aller sidste kræfter på at trække mig helt op på vandet, og ligge mit stille og forsøge at få vejret igen. Det lykkes meget godt, og ud af øjekrogen så jeg en lille sort tingest. En telefon. Jeg kravlede over til mobilen, og tastede 112. ''Mit navn er.. Wega,'' jeg holdt en lille hoste pause. ''Jeg..g er lige næs..sten druknet, i en skov, oo..o.verfor der hvor.. one direction bor. K..kan i hente m-ig, ehm.. veeed. vved stranden?'' I den anden ende i røret kunne jeg høre en dyb mandestemme. ''Selvfølgelig, vi kommer med det samme! Hold ud!'' Jeg kastede hurtigt mobilen ud i vandet, og kravlede så hurtigt jeg overhovedet kunne op mod stranden, rigtig nok.. der stod en bil og ventede på mig. Jeg blev hurtigt -'' 

Hvem fanden vækker mig n-....  WOW!

♥♥♥

Hej igen skønlinger!♥ Vi elsker jer, ved i godt det?

Nååååå, så er vi igen tilbage. Beklager ventetiden. Mange mange mange mange mange gange undskylllllld! ://<3

Vi håber i er blevet tilfredsstillet med dette korte, og lidt dramatiserende kapitel! Hvad synes i om det? Troede i hun døde? Hvad med drengene, ved de at hun alligevel lever? Hvad sker der nu? Hvorfor kunne hun ikke huske Rex, og hvad tror i drømmen handler om?? Der er mange spørgsmål! Glæd jer til næste gang! ;-)

Kys GRISLINGERNE! ♥

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...