Efterår

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
Vi skulle skrive en novelle om efterår i dansk for nogle måneder siden. Jeg var helt på bar bund...
Men... Da jeg fik den tilbage fik jeg 12!
Tænkte bare at jeg nok kunne få lidt feedback her inde:)
(I må have mig undskyldt, hvis det ikke ser helt pænt ud, det er den første historie jeg lægger her ind...)
-Anna

1Likes
0Kommentarer
151Visninger

1. Efterår

 

Det var forår og alle de nye, fine blade var lige kommet til verden. Blandt dem, som allerede havde vokset sig pænt store var der et lille blad, som var sprunget ud et par uger efter de andre. Det lille blad var meget bange for at falde ned på jorden og blive spist af ormene når det blev efterår.

”Hvorfor skal vi ned på jorden?” spurgte det lille friske blad for tusinde gang.

”Det er bare sådan verden er skruet sammen.” svarede et af de lidt større blade. ”Hvis vi ikke falder ned så har de små orme ikke noget at spise. Hvis ormene ikke får noget at spise kan de ikke gøde træets jord og så har dine børn og børnebørn ikke noget sted at bo.”

Det lille blad tænkte lidt over det, men lod det så ligge, mens han blafrede videre i vinden det bedste han havde lært.

 

Hen over sommeren kom der en masse børn i skoven med deres familier, hunde og venner. De mindste børn, som knap kunne gå på deres ben uden hjælp satte sig ned ved åen tæt ved træet. De lidt større børn klatrede op i træet, men kun få kunne nå helt op til der, hvor det lille blad sad. De aller største børn satte sig med en bog eller kæreste under træet.

”Hvornår skal vi ned på jorden?” spurgte det lille blad en sen juli aften, hvor der havde været ekstra mange børn, unge og voksne i skoven. Det lille blad kunne stadig ikke lide tanken om at skulle ned på jorden så langt fra træets top, hvor han sad nu.

”Det er der ingen, der ved endnu” svarede et stort blad, som hang lige under det lille blad. ”Det ved vi først når efteråret kommer.” Det lille blad var stille nogle minutter og tænkte lidt over svaret.

”Men... Hvornår kommer efteråret så?” spurgte det lille blad lidt efter. Det store blad under ham sukkede og himlede med øjnene.

”Når du er blevet så brun af sommerens sol, at man ikke længere kan se, at du engang var grøn. Så er efteråret kommet” svarede det store blad træt. ”Når vinden rusker så hårdt i dig, at du har svært ved at holde fast i træet. Så er efteråret kommet.”

Inden det lille blad lagde sig til at sove den aften tænkte han på, at han skulle øve sig i at holde fast i træet så han aldrig skulle ned på jorden.

 

Sommeren gik på held og bladene begyndte så småt at gå fra at være helt grønne til at blive mere orange i det. De fleste af bladene havde hen over foråret vokset sig store og flotte, men det lille blad var stadig mindre end alle de andre. Han kunne ikke lade være med at håbe på at det betød han kunne blive hængende på træet et år mere.

Ugerne gik og det første blad faldt af træet. Det lille blad blev mere og mere nervøs for den dag, hvor det blev hans tur. En dag kunne han se, at det kun var en lille del af ham, som stadig var grøn. Det efterhånden meget store blad under ham var helt brunt. Det lille blad kunne ikke forstå, hvorfor de andre ikke var mere nervøse for at falde ned. De fleste af bladene på træet havde allerede bukket under for vinden og var faldet ned. En dag kunne det lille blad ikke længere holde det inde.

”Hvor lang tid er der til, at jeg falder ned på jorden til ormene?” spurgte det lille blad efter at have tænkt lidt. Bladet under ham kiggede træt op på ham.

”Hvem ved?” sagde han. ”Du…” Mere nåede han ikke at sige før vinden tog fat i ham og han hvirvlede ned mod jorden. Det lille blad kaldte på ham, men vinden druknede hans ord.

Vinden tog til. Den blæste kraftigere og kraftigere. Det lille blad kiggede ned af sig selv og så at han var blevet helt brun. Der kom et kæmpe vindstød og det lille blad kunne mærke hans stilk slap grenen, hvor på han sad.

 

Det var blevet efterår.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...