Se nu stiger Solen...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
En kort historie om en personligheds udvikling. Til fri fortolkning.

0Likes
0Kommentarer
308Visninger
AA

4. "Spænd over os dit himmelsegl, rør jorden med din finger.."

 

Jeg skal væk. Jeg er fanget mellem fire hvide vægge, dækket af skygger der stirrer på mig. Jeg kan fylde mennesker med mine mareridt, så vender de ryggen og kigger den anden vej. Så ser de mig ikke. Hvis de ikke ser mig, eksisterer jeg ikke. Ikke flere piller eller glas med støvet vand der smager mærkeligt. Hvide skygger, vig bort! Jeg har ikke set en grøn himmel. Jeg har hørt nogle snakke om den, jeg har hørt nogle mærke den. Men ikke mig. Jeg kan dufte de orange blomster og gå i det sorte græs. I en mennesketom verden, udenfor de fire hvide vægge.

Mit søde blod drypper fra en hånd. Det er svært at smage mellem glasskårene. Pludselig er her ikke som her plejer. Min hud ændrer sig. Hårene rejser sig, min arm bliver lidt mere blå end den plejer. Koldt? Eller varmt? Min storetå reagerer med noget blødt der kildrer op ad foden. Det står på noget hårdt. Jeg er bange, men også lidt… nysgerrig. Nye ord fylder stemmerne, det skræmmer mig. Jeg ryster. Så går det stærkt. Jeg mister mig selv. Alt hvad jeg mærker nu er kolde bløde der snor sig omkring mig, men jeg er på noget koldt hårdt. Mit åndedræt gør ondt i næsen, jeg mærker en varme og en smerte over det hele. Jeg kan smage sødt blod i min mund.

Jeg har en kamp med mine øjne. De viser billeder af ham, men jeg vil se den grønne himmel. Endelig forsvinder han. Her er sort. Verden er sort. Nu fuld af stemmer. Men ikke dem jeg kender. De her kommer et andet sted fra. Udefra? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...