Se nu stiger Solen...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
En kort historie om en personligheds udvikling. Til fri fortolkning.

0Likes
0Kommentarer
279Visninger
AA

2. "Min Gud, min Gud. Hvorfor har du forladt mig...?"

 

Mennesker tror ikke på mig, når jeg siger, at jeg er uskyldig. Når jeg fortæller dem om mine mareridt og mine venner, så vender de ryggen til mig og går. Mennesker. Det er som om, der er en større magt, der befaler at vi forstår hinanden. Jeg kan ikke lide ham. Han siger jeg skal være menneske. Men hvorfor være som fjenden. Dum og innovativ. De udvikler deres egen undergang.

Jeg kan ikke lide ham. Han gemmer sig overalt i skyggerne. Om natten kommer han frem og så kan jeg se hele hans spindelvæv. Hans unormale krop bedrager mig. Beordrer mig til at blive, og til at være som dem. Han kalder sig selv samvittighed. Men jeg stoler ikke på et ansigt jeg ikke kan se. Han er høj og tynd. Hans lange arme og ben forklæder sig som spøgelser, hans ansigt er gemt væk i skygger. Han fremtoner fra skygger i sort. Om dagen forestiller jeg mig, at han har farvestrålende tøj på. Jeg forestiller mig, at hans hoved er en rund kugle af spindelvæv, hans øjne er lyserøde sløjfer, de stirrer.

Jeg kalder ham Gud. Det har mennesker lært mig. Det er en mand jeg ikke stoler på. ”Du skal altid stole på folk.” siger de. ”Jamen jeg stoler ikke dig, som jeg ikke stoler på Gud.” Så bliver de sure. ”Du skal stole på mig. Selvom du ikke stoler på Gud, så elsker han dig alligevel. Derfor skal du stole på Gud og Biblen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...