Min kæreste Amanda

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
En historien om at flygte fra livet, tro på livet og mest af alt: finde sin plads i livet.

40Likes
51Kommentarer
2102Visninger
AA

6. Der glückliche diner

 

 

Næste morgen vågnede de tidligt ved, at solen kastede sine smukke stråler over dem og den idylliske lyd af fuglefløjt højt fra træernes toppe. De pakkede teltet og deres ting sammen og satte sig ind i bilen, så de straks kunne tage videre og få sig noget andet morgenmad end gårsdagens snobrødsrester.

I bilen tændte Amanda for radioen og blev pludselig meget entusiastisk da hun hørte, hvilken sang der blev spillet.

”Det er fly-sangen, mor!” jublede hun. Line nikkede og skruede op for radioen, mens hun kørte bilens tag ned. Solen stod højt på himlen og det var en fuldstændig vindstille dag. Begge sad de i t-shirt og shorts og nød livet. Med fuld fart kørte de ud ad de tyske motorveje og sang af deres lungers fulde kraft:

”There's so many times I've let you down

So many times I've played around

I tell you now, they don't mean a thing

Every place I go, I'll think of you

Every song I sing, I'll sing for you

When I come back, I'll bring your wedding ring

 

So kiss me and smile for me

Tell me that you'll wait for me

Hold me like you'll never let me go

Cause I'm leaving on a jet plane

Don't know when I'll be back again

Oh babe, I hate to go”

Snart nåede de til en resteplads hvorpå, der lå en gammel diner ved navn ’Der glückliche diner’. Line parkerede bilen, rullede taget op, og sammen gik de ind på det faldefærdige, men charmende sted. Efter de havde spist købte Line dem hver en milkshake.

”Må jeg spørge om noget?” spurgte Amanda. Line nikkede. ”Hvad ville du gerne være da du var barn?”

”Da jeg var lille ville jeg gerne være arkæolog, så astronaut og sidenhen psykolog,” sagde Line og lænede sig henover bordet for at komme tættere på sin datters ansigt. ”Jeg tror det var fordi det hele handlede om eventyr: om at udforske dele af verdenen og mennesket som vi ikke kende, hele tiden opdage nye ting og analysere det jeg fandt. Ekspandere vores version af virkeligheden! Og så endte jeg med at blive jurist. Et af de eneste fag hvor man absolut, på ingen måde kan opdage noget nyt.” Amanda lo og sprøjtede jordbærmilkshake udover hele bordet. En surt udseende, overvægtig, tysk servitrice med orange hår om hen til bordet og begyndte at tørre op. Line forsøgte at give hende et undskyldende smil, men det udviklede sig mere til en grinmasse, da hun på samme tid forsøgte at undertrykke sin latter.

”Hvad vil du være når du bliver voksen?” spurgte Line, da servitricen med et fornærmet ansigtsudtryk havde forladt bordet.

”Dyrelæge!” råbte Amanda uden at tøve. Line smilede.

”Du kan blive hvad som helst, det ved jeg,” sagde hun. ”Du er klog og flittig. Mange vil sikkert forvente du læser på universitet og kommer til at tjene mange penge, men lad være med at lytte til samfundets forventninger. Jeg ved godt jeg tit har gjort grin med litteraturhistorie-studerende fra RUC, men sandheden er at hvis du virkelig elsker noget og hvis det virkeligt gør dig glad, så er spørgsmål om, om det giver dig penge, er fancy nok eller for den sags skyld overhovedet realistisk, lige meget. Så længe det du gør, gør dig skide glad, så kan alt andet sgu rende mig og dig i røven. Jeg var aldrig modig nok til at satse på mine drømme, men det er du. Du er så modig.” Amanda smilede genert og aede sin mors hånd.

”Tak, mor,” sagde hun og sluprede det sidste af milkshaken i sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...