I'm Still Pregnant (Jason Mccann)

Emmy er kun 16, det værste er hun er gravid. Hun har været kærester med Jason, der er biologisk far til det lille barn hun går med, men da han fandt ud af det, forsvandt han. Alene mor kan hun se frem til at være, eller hun kan ikke se frem til det. Mon hun finder en der vil kunne være far for barnet? Vil Jason komme tilbage hvis der er en anden?

22Likes
11Kommentarer
4795Visninger
AA

7. You Can't Break A Broken Heart; Emmy

 

You can’t break a broken heart


You can't break a broken heart, so try your best now baby
 

Try your best to break me, you can't break a broken heart

You Can’t Break A Broken Heart af Kate Voegele.

 

Et skrig, nej flere skrig ryger ud over mine læber, da Jason bare trækker afsted med mig. ”Slip!” Råber jeg, imens jeg prøver at komme fri af hans greb, men hvis jeg ikke tager fejl, også pga lugten fra ham, så har han røget hash, også er han bare arrig. Hører hvordan ham der den blonde tæller ned, hvilket gør mig endnu mere skræmt, jeg begynder vride mig mere og mere ud af Jasons greb. Det sker så hurtigt, Christopher, tror jeg det var han hed. Langer ud efter Jason, og rammer, men det resulterer i han slipper mig, heldigvis! Flyver over til de andre drenge, eller der er selvfølgelig en der får Alli væk, det her skal hun bare ikke se! De tumler rundt på gulvet, tårerne kommer frem i min øjne igen, nok mest af alt fordi Christopher bliver slået, fordi jeg er her og Jason fandt frem til mig, lort! ”Er det din kæreste?” Hvisker en af drengene til mig, jeg kan ikke skelne deres stemmer endnu, så kan ikke sige dig hvem det er. ”Eks!” Vrisser jeg lavt, inden jeg sender dem et vredt blik, ”han slog op da jeg blev gravid, for jeg havde været utro, efter hans hoved,” siger jeg lavt, og med en meget skælvende stemme, mest af alt kan jeg huske det hele. Hvordan han hævede sin hånd, og den ramte perfekt på min kind. Alle de ord han råbte til mig, hvordan han skubbede til mig, han kaldte mig luder og en kælling. Argh! Han er en stor fed gummi and der burde brændes! Han skal fandme ikke komme her og tro han er noget, det kan han fandme glemme! ”JASON!” Skriger jeg, min vrede er kommet frem, lad os bare sige hormoner til den store guldmedalje. Mine øjne kigger frem og tilbage på de to drenge, blodet ses på dem begge, så typisk! Men på den lyse side, jeg fik sq da deres opmærksomhed, det var hvad jeg ville. ”Vær sød at gå! Vi ved begge to godt at jeg fandt ud af det forsent, det kun derfor jeg stadig har det!” Vrisser jeg lavt, og hvis mine øjne kunne dræbe, så havde de skam gjort det, tro mig, jeg er god til at give folk dræber blik, jeg er totalt awesome!


Går roligt hen og åbner døren, ”Jason gå nu! Ellers ringer jeg efter politiet! Du har INTET at gøre her, og vi er ikke kærester mere, det var DIG der slog op,” siger jeg lavt, og giver ham et bestemt blik. Jeg er desværre ikke så nem at kører rundt med mere, hormonerne, men jeg tager heller ikke stoffer eller drikker som jeg gjorde før i tiden. Der kunne du finde mig mega skæv, høj eller fuld, på en HVERDAG! Jeg er da blevet klogere, synes i ikke? Eller tager jeg nu helt fejl igen? Pjat med jer! Jeg har sq altid rigtigt, i må ikke tro andet i små gummi ænder! Han går hen mod mig, man kan se i hans øjne han har røget, og den sødlige lugt kommer bare tættere på jo tættere han kommer, jeg er ved at få kvalme! ”Heller ikke hvis jeg siger jeg har de normale stoffer i bilen?” Han hæver begge øjenbryn, og begynder igen, ”og hvis jeg kan få andre til at fjerne DET?” Han ser lidt på mig, og vugger svagt lidt fra side til side, nok fordi han allerede er lidt rundtosset efter have tumlet med Christopher. Ser på ham med et opgivende blik, ”bare gå Jason,” svarer jeg lavt, inden endnu en tårer falder ned af min ene kind. Hvilket måske er det der får ham til at gå, for denne gang. Men næste gang han er på noget eller har drukket, kommer han måske igen, jeg ved det ikke. Det er aldrig til at vide, lige pludselig står han foran min dør, måske er det ved at blive hver anden dag, det frygteligt!

 

Smækker døren hårdt i, inden jeg vender mig rundt, mit humør ligger og kører op og ned, jeg ved ikke hvordan jeg skal reagerer lige nu. Ser over på drengene, de er i gang med at sørge for Christopher, hvilket er meget godt, desuden er der blod på gulvet, de har svinet på gulvet, gummi ænder. ”Undskyld i blev udsat for det her,” sukker jeg lavt, inden jeg forsvinder væk fra gangen, og op af trappen til værelserne, for at komme væk fra det der lige er sket, det for meget lige nu. Især da jeg er ret sikker på der måske en der kommer op, og spørge ind til hvad Jason sagde, og det magter jeg bare ikke! Jeg går ind på Alli’s værelse, da jeg næsten ved han har smidt det her ind, altså alle mine ting, de to elskede pinke kufferter. Ser det ligger på gulvet, sukker lavt i frustration, det for mig til at gå frem og tilbage, irriteret men jeg må prøve at være lidt sødere, lige efter det her, de skal ikke tro jeg er verdens største kælling, vent forsent.


Ligger mig ned i sengen, ser lidt op i loftet, der er en speciel plet der altid har været der. Kort sagt det her er min brors værelse, eller han er så død, men da han levede. Kort sagt, endnu engang, jeg har mistet mange, det nok det der får alle mine tårer frem igen. Hulker lavt, inden jeg langsomt lukker mine øjne, hvis bare det hele var meget nemmere! Intet af dette var sket! Hvis min far og bror havde været her, mon så ikke jeg ville have haft det bedre? De ville kunne have beskyttet mig, jeg har været ude i for meget, alt for meget lort. 16 år, gravid, har været på næsten alt af stoffer, været fast ryger og ACCEPTEREDE min kæreste var mig utro, jeg så jo ikke at det var unormalt, det var ingen der sagde det var dårligt. Ingen har sagt mig hvad der var rigtig og forkert, jeg har altid manglet noget, men jeg har ikke haft en bror og tumlet med, en far der var overbeskyttende. Så har det været svært, jeg har ikke haft den modgang man burde have! Det hele for mig til at hulke højere og flere tårer falder hurtigere og hurtigere, det her er noget lort! Lad mig være! Din gummi and gå din vej! Vender mig om på den ene side, det der jeg hører hvordan nogle eller måske kun to personer, går rundt ude på gangen, hvilket får mig til at hulke igen. Holder en hånd for min mund og min mave, hulkene bliver meget lavere og jeg bliver faktisk beroliget af at vide jeg har et barn i min mave, jeg glæder mig, men jeg må ud af det her miljø! Eller det gamle miljø, og det er nu! Få mig ud din and!

 

Kigger lidt rundt på værelset da stemmerne forsvinder lidt igen, væggene er en lyseblå farve, det en stor dejlig dobbelt seng, kommoderne og skabene er af det fineste træ man kan finde, eller næsten det fineste du kan finde. Rejser mig op igen imens tårerne løber om kamp ned af mine kinder, mit blik falder på den låste skuffe i hans skrive bord, han har altid sagt der ligger vigtige ting i, derfor måtte jeg aldrig kigge i den, den er aldrig blevet låst op.Bevæger mig over til mine kufferter, jeg har faktisk et brev med, som min bror har skrevet, men jeg fandt det først for nogle uger siden, og har ikke ville læse det.. Kigger mig langsomt omkring, mit hjerte slår flere slag over, gør dit? Ellers er det bare fordi jeg er bange for nogle kommer ind og ser jeg sidder og tuder og dette brev, som jeg nok kommer til, jeg får langsomt et billede frem af hvordan min bror så ud, jeg var så misundelig på ham over han var så smuk! Virkelig, hvis han ikke havde været min bror, så var jeg da faldet for ham. Nu når jeg tænker over det ligner han meget Christopher, bare meget mere lækker, muskuløs, og meget høj. Ryster let på hovedet, tager brevet frem fra et hemmeligt sted i min kuffert, kigger lidt på det med hovedet på skrå. Tårerne viser sig endnu engang i mine øjne, bare tanken om min bror gør mig ked af det, bare tanken om jeg ikke ved hvordan han døde, det ville min mor ikke sige, jeg var heller ikke andet end 8 år, han var 15.

 

***

 

Ligger nogle papir foran mig, der står mit navn, til Emmy, jeg kender den håndskrift, han skrev et brev til mig. Hulker lavt, imens tårerne løber stærkere ned af mine kinder. Jeg lader blikket falde ned på papiret, der er allerede pletter fra mine tårer, jeg bliver nød til at læse det.

 

Kære Emmy.
Du ved godt du er en fantastisk pige, en dejlig lillesøster, du ved du var den bedste lillesøster man kan få! Når du læser dette er jeg væk, forevigt, og muligvis far også. Vi ved begge to far havde et hårdt arbejde der kunne slå ham ihjel, hvilket muligvis også er sket, undskyld hvis det ikke er sket.
Min kærer lille Em, når du læser dette kan jeg næsten regne ud du græder, og efter lang tid kommet ud i sommerhuset igen. Du kendte ikke til min største hemmelighed, ikke engang mor vidste det, kun far. Han fik mig ud af fængslet hurtigere end det burde værre, vi ved begge jeg kom alt for sent hjem, og du fandt ting på mit værelse du ikke måtte vide hvad var. Det var stoffer, og jeg kom hjem fra min bande og bande slagsmål så sent, eller rettere bandekrig. Em, jeg var med i en bande, derfor er jeg død, derfor har mor ikke sagt noget. Jeg er formentlig blevet skudt, jeg er kun næsten sikker, eller storset meget sikker. Jeg har haft rigtig meget rod i mit liv, jeg ville ønske jeg kunne se dig vokse op, og se hvordan jeg kunne få dig ud af problemer. Jeg håber ikke du er kommet ud i problemer, og hvis du er, skam dig lille Em! Husk du skal ikke prøve og være perfekt, du er det, inderst inde. Kom ud af miljøet med det samme, ellers kan du ende som mig, skudt i bande krig, det må ikke ske Em.
Husk du en fantastisk pige, du skal ikke udsættes for sådan noget, forbliv stærk min pige!

 

Love you Em, Knuzz Nicolas.

 

Begynder direkte at tude, hvor er det sørgeligt! Endelig har jeg fået den rigtige historie, og tænk engang, jeg har været ude i lort, alt imod min brors regler! Jeg skammer mig! Føj! Snøfter højt inden jeg begynder hulke igen, tårerne er blevet til pletter på papiret. Vender papiret om igen, jeg kan bare ikke se på det, alle de løgne min mor har bragt mig. Hvorfor lige mig? Ryster svagt på hovedet, inden jeg kan hører en banke på døren, vender automatisk mit hoved, men forbliver tavs, de skal ikke se mig sådan her. Gud hvor jeg savner min bror Nicolas! Den gummi and! Han burde ikke have været med i en bande, hvad tænkte han dog på? Hvad har jeg selv tænkt på? Griner lavt, hvor ironisk at jeg selv har været ude i det, men heldigvis sluppet levende væk, jeg kom ud i tide!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...