I'm Still Pregnant (Jason Mccann)

Emmy er kun 16, det værste er hun er gravid. Hun har været kærester med Jason, der er biologisk far til det lille barn hun går med, men da han fandt ud af det, forsvandt han. Alene mor kan hun se frem til at være, eller hun kan ikke se frem til det. Mon hun finder en der vil kunne være far for barnet? Vil Jason komme tilbage hvis der er en anden?

22Likes
11Kommentarer
5128Visninger
AA

12. Når godt ikke er godt nok; Emmy

 

Når godt ikke er godt nok

 

„Sick of crying. Tired of trying. Yes I'm smiling, but inside I'm dying.“

 

Gaber træt, ser lidt rundt på de andre, smiler skævt. Chris forsvandt bare, gadvide hvad han skulle? ”Alli vil du med ud og shoppe? Skal nok betale dine ting,” siger jeg mundtert, og blinker til hende, egentlig vil jeg bare være veninde med hende. Hun nikker ivrigt, jeg tror nu også hun mangler lidt tøse hygge, lidt væk fra alle de drenge. ”Jeg kommer lidt om lidt, skal lige op og hente noget,” siger jeg hurtigt, inden jeg rejser mig. Mærkeligt Nathaniel er væk, han forsvandt ovenpå, gad vide hvad han skulle. Løber op af trapperne, springer over hvert andet trin så det går stærkere, men føler også lidt der er nogle heroppe som er et sted de ikke skal være. Ser ned af gangen, her er ingen, mærkeligt. Ryster lidt på hovedet så håret flyver lidt rundt, tøffer ind på Chris’ værelse.Jeg går der ind pga. mit walk in closet, som stadig er gemt godt væk, det i hvert fald meget svært at se, da det er gemt bag en stor plakat bla. så det jo ikke nemt at gætte. Åbner let døren derind til, men jeg skulle også have fjernet en masse ting, Chris havde været så sød at smide en masse ting foran. Ser mig over skulderen, okay det her er ubehageligt, jeg føler der er en som holder øje med mig. Tager mig let til hovedet, inden jeg går ind i mit walk in closet. Ser hvordan de finde kjoler hænger på en lang række, i mange forskellige farver og størrelser. Tøffer hen til en kommoden som er herinde, roder i den øverste skuffe hvor jeg finder et af mine kreditkort, den skal altid med på shoppe tur, det den jeg har flest penge på. Jeg har faktisk mange spændene ting i den skuffe, men det får i senere, det lover jeg. Tager hurtigt kortet i min baglomme, kigger mig hurtigt i spejlet, se om det hele er okay, før jeg smiler lidt. Da jeg er ved at vende hovedet væk ser jeg en skikkelse i spejlet, kommer med et lavt skrig, inden jeg vender mig helt om, men der er ingen. Jeg er ved at blive sindssyg, det er hvad der sker, jeg burde tage til en psykolog hvis det forsætter.

 

Kommer ned af trapperne igen, ”klar Alli?” Spørger jeg hende, da jeg ser over mod hende. Hun nikker roligt, imens hun hvisker noget til en af drengene, jeg kan ikke se hvem af dem det er, det også lige meget, jeg skal ikke blande mig. ”Let’s go,” siger jeg mundtert, da vi har fået sko og jakke på, eller jeg har stiletter på, sådan nogle må hun ikke gå i endnu. Hun er stadig så ung, så det ville ikke være så fantastisk godt.

 

***

 

Parkere bilen udenfor det store center der er her, kigger på Alli, ”skal vi?” Smiler til hende, inden jeg går ud af bilen, det ikke engang fordi her er mange mennesker lige nu. Hører hvordan den anden bildør smækker, kigger over mod Alli, der står med et kæmpe smil, og ser bare klar ud. Lukker min dør inden jeg låser bilen, den skiller sig ud, den er jo pink forfanden! Går ind i det store center, her er store glasruder, over 30 butikker, et springvand i midten, og ude i en af hjørnerne er der de fortabte mennesker, der bare er her for at gøre nar med andre. Selv jeg var engang med i den gruppe, men ikke mere, det skal være slut nu. ”Kom med!” Siger jeg, og trækker mere eller mindre Alli af sted, da jeg kender en butik hun bare skal med ind i!

 

***

 

Okay jeg ved ikke lige hvor mange timer der er gået, de er i hvert fald gået hurtigere! Alli har jeg tror 20 shoppe poser, og de er alle fyldt med tøj, ja jeg har jo en masse derhjemme, men jeg synes hun trængte til at blive lidt forkælet. Lige nu sidder vi på en hyggelig lille cafe, får lidt kakao og kage! Mums deres kage! Du burde virkelig prøve smage den, seriøst jeg mener det!

 

”Emmy, hvad er det for et brev Nathaniel fandt på vores værelse?” Hun ser spørgende på mig, og meget ventende hvad jeg har at sige. Kommer med et lavt gisp, ”i skal da ikke kigge på mine ting! Det kommer ikke jer ved,” siger jeg lidt irriteret, ser på hende, ”lad venligst det brev være, det er privat,” siger jeg så roligere denne gang. Hvis de har rørt det, seriøst jeg bliver så sur! Især fordi jeg forsjovt havde lavet et svar, men begge papir skulle brændes her senere, så ingen af dem ville finde det, jeg regnede ikke med de ville åbne et brev hvor der stod; til Emmy på. ”Undskyld, men vi har ikke læst det, bare rolig,” siger hun stille, og kigger med oprigtige øjne på mig. Det hende jeg stoler på, jeg stoler bare ikke på dem! Slet ikke hvis de ser mit svar, så finder de jo ud af jeg har løjet, omg, det skal bare være løgn! Smiler til hende, ”skal vi kører hjem når vi har drukket kakaoen færdig?” Spørger jeg hende roligt om, jeg tror godt hun fandt ud af de ikke skal pille i mine ting, og det ikke er hende jeg er sur på, men Nathaniel. Hun nikker roligt, ”det var hyggeligt med denne tur, det længe siden jeg har haft sådan en tøsetur,” siger hun med et stort smil, og hendes øjne skinner nærmest af glæde. ”Det var så lidt, skulle det mon være en anden gang?” Ser roligt over på hende da jeg spørger, og hun nikker da meget ivrig, ej hun er sådan en sød gummi and, hun må være en lille gummi and.

 

***

 

Da vi holder udenfor derhjemme, kigger Alli roligt over på mig. ”Vær sød mod dem, ikke råb,” siger hun stille, og meget trist. ”Jeg lover dig, jeg skal nok være sød mod dem,” smiler mundtert til hende, hvad jeg ikke vil gøre for den lille pige, eller lille er hun ikke, men du ved hvad jeg mener! Stiger ud af bilen, smækker roligt døren efter mig. Tæller roligt til ti, inden jeg begynder gå op til huset, helt rolig og afslappet. Åbner døren og alle stemmer forsvinder herinde, ja det tegner jo vildt godt. Smider let mine stiletter og hænger min jakke op, inden jeg kigger om Alli er med inde med alle hendes ting. Jeg fik købt mere hårfarve faktisk! Til når min farve er ved at falme, så farver jeg det samme farve en gang mere, altså hvorfor dog ikke når det klær mig. Går roligt ind i stuen, det der jeg ser alle drenge, Chris er vist kommet tilbage, men vi har også været væk i 4-6 timer, det egentlig lang tid. Synker let en klump, inden jeg roligt tæller til ti engang til, bare så jeg er helt rolig. ”Hva så?” siger jeg roligt, inden jeg sætter mig over i en af stolene, imens jeg kigger lidt på dem. De følger mig alle med blikket, faktisk ret creepy. Da Alli træder ind, går Patrick hen til hende, og trækker hende med ud af stuen, omg, nu bliver jeg sikkert krydsforhørt eller noget. ”Jeg så dig godt gå ind i dit walk in closet som er gemt,” kommer det først fra Nathaniel, men jeg kan se han kan mange flere ting. ”Nå det var dig jeg så i spejlet? Det er gemt fordi jeg har mange PRIVATE ting!” Siger jeg irriteret, og understreger virkelig private, for det er de! ”Ja det var mig,” siger han kort, og vifter lidt med hånden, som om det hele er lige meget. Okay hvad sker der lige for ham? Har han en dårlig dag, eller bare en dårlig dag?

 

Smiler svagt, ”kan i ikke bare lade vær med at følge efter mig? Og lade vær med at snage i mine ting?” Spørger jeg så pænt, jeg lovede jo Alli at jeg ville tage det roligt, ikke råbe, selvom det tæt på jeg gør det. Det sq nok de lorte hormoner! ”Det jo svært når vi ikke kender dig, og nej, vi finder spændene ting,” siger han, faktisk meget ondt. Han fucking snager i mine ting! Og har ikke fucking skyldfølelse! Ryster på hovedet, men det som om det hele vender sig i min mave, åh nej! Rejser mig hurtigt op, løber straks ud på toilettet som næsten lige er ved siden af stuen. Alt min mad og drikkelse ryger op, imens jeg holder kampagtig fast i mit hår så det ikke falder foran mig. Det bliver ved og ved, min mave vender sig hele tiden, men jeg kan også mærke hvordan nogle holder øje med mig, meget nøje. ”Vi har set brevet, og svaret,” kommer det fra Nathaniel, han smed lige hele bomben. ”Det rager ikke jer! I skal fandme ikke snage i mine ting!” Vrisser jeg irriteret, nu har jeg lige gjort så meget for Alli, så de kunne slappe lidt af, men det fandme ikke altid at godt nok, er godt nok. Det må jeg sige, det her er for meget, hele min mave vender sig igen. Og efter noget tid, vender jeg ryggen til muren og ser over på dem, ”hvad vil i frem til?” Spørger jeg træt, jeg er træt, af dem, af det hele.I smile, but i’m dying inside.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...