I'm Still Pregnant (Jason Mccann)

Emmy er kun 16, det værste er hun er gravid. Hun har været kærester med Jason, der er biologisk far til det lille barn hun går med, men da han fandt ud af det, forsvandt han. Alene mor kan hun se frem til at være, eller hun kan ikke se frem til det. Mon hun finder en der vil kunne være far for barnet? Vil Jason komme tilbage hvis der er en anden?

22Likes
11Kommentarer
4891Visninger
AA

9. I'm Sorry; Emmy

 

I’m Sorry

 

I’m sorry for the times I left you home

 

I was on the road and you were alone


Sorry Blame It On Me – Akon

 

Kunne godt hører hvad Chris sagde, men jeg går ikke ud til ham, og ja efter lidt tid hører jeg fodtrin der forsvinder langsomt. Rejser mig op, går hen til et spejl der hænger på væggen, ser på mit spejlbillede, man kan bare se hvordan min mascara er løbet ned af mine kinder, mine øjne er helt røde efter alle de gange jeg har grædt. Ryster let på hovedet, jeg gider ikke engang rette det, men jeg burde, whatever! De burde kunne se mig når jeg er værst, og grimmest, så mon ikke de overlever? Ligger let det blå og lilla hår over min skulder, det er lidt pjusket, men whatever! Åbner langsomt døren, kigger mig lidt omkring på gangen, jeg kan kun hører latter nedefra, og en lavmæld snorken fra mit værelse, eller lige nu hvor de er her, er det Chris’, griner lavt. Træder ud på gangen inden jeg lukker døren bag mig, og glemmer egentlig helt alt omkring brevet som ligger frit fremme. Begynder gå ned af gangen, det en hel lys gang, hvide vægge, billeder af vores før lykkelige familie og en masse træ kommoder, eller ikke alt for mange. Bevæger mig langsomt ned af trappen, ser mig lidt omkring, stemmerne kommer fra stuen, jeg ville liste mig derind, men trappen har afsløret der er en på vej, den knirkede! Det bare trist, den her trappe er virkelig trist! Inden jeg kommer helt ned, kommer Dean frem i døren, og kigger lidt overraskede på mig, måske fordi jeg ser forfærdelig ud, hvad ved jeg.


Smiler svagt, trækker let på skulderne, inden jeg går hen til ham, ”ser jeg så forfærdelig ud?” spørger jeg med et lavt grin, og ser lidt nysgerrigt på ham. ”Nej, jeg troede bare ikke du ville komme ned, eller at vi skulle komme til at se dig sådan,” svarer han lavt, inden han lader blikket glide over mig, ”vil du med ind og spille noget?” Han peger ind mod stuen, hvor stemmerne sænker sig. Nikker stille, ”ja hvis i vil have mig med,” svarer jeg lavt, inden jeg følger ham med ind i stuen, ser lidt rundt på de andre, og skammer mig over hvordan Jason kunne finde på at troppe op her, fucking skæv! Han burde skamme sig, virkelig meget!

 

***

 

Kommer med et grin, ser roligt rundt på dem alle sammen, jeg tror vi har spillet og set film i fem timer, klokken er i hvert fald blevet midnat, men ingen af os er trætte, og indtil videre har vi ikke set skyggen til Chris. Prikker let til Alli, da hun bliver for ukoncentreret til at spille, og det er hendes tur. Hun kommer med et højt hvin, inden hun kigger surt på mig, ”hvor du træls!” Griner hun, inden hun vender tilbage til spillet. Læner mig over til Nathaniel, som jeg sidder lige ved siden af i sofaen, og faktisk sagde de ikke rigtig noget da de så mig, de spurgte bare om jeg var okay, og om det passede det Jason havde sagt ang. Stoffer, det løj jeg så for dem, det behøver de ikke blande sig i.

Putter mig let ind til Nathaniel, imens de andre spiller videre, jeg døde i spillet! Det bare så trist, jeg kunne ikke finde ud af det, så jeg røg først ud. Men hva fanden, man kan ikke være god til alt! Han ligger roligt en arm omkring mig, mest så det bliver mere behageligt for os begge to. ”Må jeg spørger om noget?” Kommer det over fra Patrick, og når den sætning er sagt, kigger de over på mig, alle sammen. Nikker roligt, smiler skævt, ”hva så?” Spørger jeg roligt, imens jeg roligt venter, det svært at sige hvad han vil spørge om. ”Hvorfor kom ham der din eks?” Spørgsmålet bliver slynget ud i rummet, og bliver hængende i et stykke tid, imens alle kigger ventende på mig. Jeg nøjes med at trække lidt på skulderne, hvad skal jeg svare? Jeg ved det jo egentlig ikke engang selv, det jo også et spørgsmål for mig. ”I skal have et ærligt svar, og jeg ved det virkelig ikke,” ryster let på hovedet, så det blå og lilla hår falder ned foran mine øjne. Puster det let væk, inden jeg kigger rundt på dem alle sammen, ”af og til kommer han, for at kører psykisk på mig, gøre så jeg har det dårligt, siger ingen vil mig, det er kun derfor han kommer.” Holder en lille pause, kigger over på Patrick, ”ellers kommer han som i dag, skæv på et eller andet, vil have mig med igen, og tror stadig vi er kærester,” svarer jeg lavt med et skulder træk, mere er der ikke at sige, nu har de fået hele sandheden, det fortjener de.


De kigger på mig med chokeret øjne, Alli er blevet holdt for ørene imens jeg har forklaret, da de vil skåne hende for de sætninger der kom ud af min mund. ”Han lyder da flink,” kommer det ironisk fra dem alle, imens Alli kigger surt på os, forståeligt nok, hun ved intet. Griner svagt, inden jeg ligger mig ind til Nathaniel igen, og smækker benene over Alli med et flabet smil, da hun virkelig hader når jeg fylder over ved hende. ”Ej Emmy!” Klager hun, inden hun ser irriteret på mig, ”så går jeg da bare over til Patrick!” Siger hun irriteret, inden hun skubber mine ben væk, og går over til den sofa Patrick sidder i, hvor hun vælger at placerer sig. ”Du elsker mig jo Alli!” Griner jeg, hvilket også for alle andre til at grine, placerer tilfredst mine ben op i sofaen igen, mere plads! Ser hvordan Alli rækker tunge til mig, hvilket får mig til at sende hende et luft kys, veninde kærlighed!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...