I'm Still Pregnant (Jason Mccann)

Emmy er kun 16, det værste er hun er gravid. Hun har været kærester med Jason, der er biologisk far til det lille barn hun går med, men da han fandt ud af det, forsvandt han. Alene mor kan hun se frem til at være, eller hun kan ikke se frem til det. Mon hun finder en der vil kunne være far for barnet? Vil Jason komme tilbage hvis der er en anden?

22Likes
11Kommentarer
4814Visninger
AA

24. I have to say one lie: Emmy

I have to say one lie

 

Jeg kigger opgivende på ham, også ud over vandet. Ligger roligt min hånd på min lille bule, ”Chris!” Siger jeg så højt og irriteret, imens mit blik falder over på ham. Han giver et helt hop fra sig, og kigger på mig med et forvirret blik. Troede han virkelig ikke jeg var her? Troede han virkelig det var hans fantasi? ”Er det dig?” Hvisker han lavt, og kigger mere forvirret på mig. Jeg rejser mig stille, ”Ja forhelved! Har du ikke hørt efter din and!” Siger jeg, og kaster mine arme til siden. Ømmer mig dog hurtigt da min arm falder ned på den side jeg landede på, heldigt jeg ikke landede på maven. Vender bare omkring, imens jeg let halter af sted mod huset igen, jeg opgiver, han hører ikke efter hvad jeg siger! Ryster let på hovedet, endelig tog jeg mig sammen, godt nok skal jeg være heldig hvis de ikke kommer igen om nogen måneder hvor jeg har født, eller de kommer måske en gang i måneden for at irritere mig. Kommer med et lavt og overrasket skrig da en griber omkring mig, og strammer bare grebet. Mit hjerte galoper af sted, imens jeg vender mit hoved for at se hvem det er, men det kun Chris. Hvad? Chris? ”Hvad fanden kunne du rejse dig?” Rynker let brynene inden jeg kigger mistænksomt på ham, hvad satan? Hvad skete der lige da jeg vente ryggen til? Eller er der noget jeg har misset? ”Ja, det gik op for mig du var her, og jeg ville sige hej, og spørge om noget,” hvisker han lavt, og trækker mig om bag træerne igen. ”Hvad er der så?” Ser lidt på ham, nysgerrigt, og lligevel ikke, jeg ved næsten hvad han vil spørge om. ”Jason? Kommer han igen?” Spørger han, vredt og alligevel er der noget andet i hans stemme, men jeg forstår ham nu godt. Ser opgivende på ham, ”han kommer ikke her, det håber jeg ikke, men det skulle han ikke, han lovede mig, men vent, man kan ikke stole på ham.” Sukker opgivende da det går op for mig, ”jeg lover jeg nok skal gøre så han ikke kommer for tæt på,” siger jeg svagt, inden jeg vender mit hoved væk fra ham. Ryster lidt på hovedet, ”måske jeg bare skulle tage hjem igen,” mumler jeg, inden jeg vender omkring på hælende, og går op til huset.

 

***

 

”Alli, lad vær, jeg tror jeg bliver nød til at tage hjem, for din sikkerhed,” siger jeg roligt til hende, og kommer med et lille smil, imens jeg smider lidt ting i min kuffert. ”Jamen jeg vil have dig her! Du den eneste veninde jeg har her omkring, og du er så nem at snakke med,” siger hun helt ude af sig selv, imens hun går rundt i cirkler.  ”jeg tager af sted om en uge,” siger jeg kort og bestemt, og kigger på hende, hun skal ikke få mig til at ombestemme mig, for jeg ved, når jeg forlader det her hus, kan jeg ende hos Jason. Okay det er jo det som sker, forhelved! Hvorfor skal jeg lyve til alle jeg kender? Jeg ved jo godt han ikke kommer, vi ved jo godt, imellem os to, at jeg hader mig mor og omvendt. ”Dig og din mor kan jo ikke sammen?” Siger hun undrende, og kigger lidt mærkeligt på mig. ”Jeg er begyndt at kunne med hende,” mumler jeg træt, og kigger lidt på hende, inden jeg vælger gå ud af værelset igen. Men jeg kan hører hvordan hun følger efter mig, jeg tror ikke denne diskussion nogle sinde vil stoppe, jeg ved hun vil prøve at få noget ud af mig. Trækker bare min cap til siden, imens jeg med hastige skridt går ned af trappen, ned til stuen, mest så vi nok ikke kommer ind på emnet, men jeg ved jeg ikke slipper foreløbig uden en eller anden ordentlig grund, eller det Alli der mener hun skal have en ordentlig grund.


Smider mig i sofaen, kigger lidt i loftet, gud hvor jeg bare smadret! Og hvis jeg ikke tager helt fejl er min krop dækkede af blå mærker, og der er sikkert også noget indtørret blod, hvad ved jeg. Får et kæmpe chok da jeg rykker lidt på mit hoved og alle drenge, eller minus Chris, og Alli sidder og kigger på mig. Sætter mig hurtigt op og kigger lidt på dem, ”hvad er der?” Spørger jeg nervøst, da de alle kigger på mig med et eller andet blik, som jeg ikke er sikker på om jeg skal være tryg eller bange for. ”Hvorfor rejser du om en uge? Vi ved jo du ikke kan li din mor,” kommer det roligt fra Dean, og han prøver kigge mig i øjnene. Hæver hovedet højt, og kigger lidt på dem, ”jeg skal bare hjem til min mor,” siger jeg roligt, ”prøve at se om vores mor og datter forhold kan blive bedre,” svarer jeg selvsikkert, og kigger bestemt på dem, det er hvad de skal tro på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...