I'm Still Pregnant (Jason Mccann)

Emmy er kun 16, det værste er hun er gravid. Hun har været kærester med Jason, der er biologisk far til det lille barn hun går med, men da han fandt ud af det, forsvandt han. Alene mor kan hun se frem til at være, eller hun kan ikke se frem til det. Mon hun finder en der vil kunne være far for barnet? Vil Jason komme tilbage hvis der er en anden?

22Likes
11Kommentarer
4789Visninger
AA

2. Broken Wings: Emmy

 

Broken Wings.

 

 

Under your stars tonight
And I am so overwhelmed
By a thousand broken wings.
A thousand broken wings.

Broken wings - Flyleaf
 

 

”Jeg har mine egne problemer mor!” Vrisser jeg, før jeg tager mig til hovedet da hele rummet begynder svimle, min mave begynder at vende sig igen. Læner mig ind over toilettet for femte gang denne morgen, brækket vælter ud af mig imens jeg holder håret væk. Lorte graviditet! Lorte Jason! Lorte sex! Lort jeg ikke har taget p-piller! ”Skat, jeg bliver nød til at sende dig hen i vores sommerhus, du ved godt hvorfor,” siger hun med en lav stemme, imens jeg ved hvordan hun kigger mod gulvet, og væmmes ved hendes datter er gravid i en alder af seksten, jeg kan bare mærke det. ”Så pak for mig forhelvede! Kom med mad til mig næsten hver dag! Gør bare det i føler!” Begynder jeg at råbe af hende, imens jeg kigger surt over mod hende. De skide hormoner! Argh! Jeg siger det lige ud, det træls at være gravid! ”Det kan vi jo ikke når nogle har lejet det! Ellers bliver du nød til at være hos dem, men det er kun drenge!” Svare hun mig højt, og meget irriteret, før hun smider noget af mit tøj hen til mig. ”Jeg er ligeglad! Du ville af med mig, så få mig da forhelved væk!” Siger jeg irriteret, imens jeg vender øjne af hende. Hun smider irriteret tøjet fra sig, ”fint jeg ringer med det samme!” Råber hun, før hun tramper væk fra mig.

 

***

 

”No way!” Råber jeg højt, før jeg giver helt hop fra mig. Min kære mor, havde jo ringet til de der drenge, hun havde forklaret at jeg skulle derud, om de egentlig havde plads til mig, og det havde de selvfølgelig, tsk. De var måske fem drenge, og en pige, hun var vist en søster til en af dem. Men så ville der jo være en pige at snakke med, desværre går det nok ikke godt, du ved jo alt det her gravid, 16 år, alene, bliver sendt væk af mor ting. Lige en ting, lad vær med at sige noget om mit, alt det der ting noget. Sådan er jeg bare! Mærkelig! Lev med det menneske, fred, eller noget.

 

En skælven går igennem mig da jeg står og kigger på min mor, hun vinker bare til mig. Sukker irriteret, kaster håret over skulderen inden jeg sætter mig ind i bilen. Tænder min bil, den er pink! Vender ikke engang mit blik mod min mor, jeg triller bare af sted uden at se mig tilbage, forberedt på at skulle ud til en masse drenge. Og det vil jeg ikke! Det bliver så akavet, især fordi jeg synger når jeg er bange, og jeg lyder som bare fanden, hvis du spørger mig. ”Nu det bare dig og mig baby, med nogle drenge,” siger jeg roligt, før jeg lægger den ene hånd mod min mave, imens jeg styrer min lille PINK bil.

 

***

 

Parkere min bil foran det store sommerhus, siderne er træplanker, der er kæmpe vinduer i hele huset, man kan se ind, og det er kun luksus møbler det man kan se. Men nu det et meget privat sted, vi har hegn med strøm, det bare great. Stiger ud af min elskede bil, mest af alt har jeg lyst til at vende om, bare køre væk igen. Smækker min bildør i, inden jeg går om og tager mine to kufferter, og de er pink! Elsk på pink, seriøst det en dejlig farve. Man kan hører hvordan mine stiletter klikker mod fliserne, kufferternes hjul der ruller mod fliserne, alt i alt larmer det. De kan sq ikke undgå at hører mig, og ud af vinduet se hvor diva lignende jeg kan se ud, som jeg kommer her, det dejligt. Jeg ved de kommer til at elske mig, eller noget, vent jeg tror bare det hormonerne, eller nej det er det ikke, måske. Har lige forvirret mig selv, hvordan fanden er det muligt? Vent.. Det må jo være muligt for mig, på en eller anden måde.


 Tager roligt i dørhåndtaget, inden jeg skubber til døren og smutter ind af den, sådan lidt larmende da døren smækker op i væggen. Fail, det var virkelig ikke med vilje! Det var ikke mig, hvis de altså spørger, det var baby! Smider mine stiletter inden jeg også smider min jakke, ja jeg er et rodehoved, men det jo intet problem. Da jeg kigger op igen står der 5 nygerrige drenge, og en enkelt pige, der kigger den ene over skulderen. ”Er jeg interessant at kigge på eller hvad?” Spørger jeg måske lidt flabet, men det da træls de bare glor! ”Lidt, vi er ikke van til at folk larmer her, og det kun Alli der ellers er her, og hun er den yngste,” siger ham den ene, han er faktisk lidt høj, meget. Blå øjne og mørk blond hår, muskler, mums! Nikker kort, ”mit navn er Emmy, og jeg håber ikke at nogle af jer har taget mit værelse, for jeg tæsker den der har det!” Siger jeg strengt og peger rundt på dem, jeps mit værelse er meget privat, derfor skal de holde sig væk.

 

Begynder at gå op af trappen, en helt enkel trappe, som er sort og hvid, svært at gætte ikke? Drengene går bag mig med mine kufferter, Alli er væk. Sparker nærmest døren op ind til mit værelse, ”hvem har sine ting her?!” Råber jeg irriteret, da jeg ser der ligger en masse på gulvet, og der er nogle kufferter, det her er bare ikke sjovt! ”Det mit,” kommer det fra en lidt dyb stemme, men alle drengens stemmer er gået i overgang, så jeg ved ikke hvem det er. Vender mig omkring med et irriteret blik, inden jeg kigger på de fem drenge, da jeg opdager hvem der sagde det. ”Dig!” Siger jeg vredt, og peger mod…

 

_____________________________

Mussen&HoppeBolden

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...