AFGRUND

SPEJLE, VAND, AFGRUNDE, SUGER ALLE DIN SJÆL.

1Likes
1Kommentarer
237Visninger
AA

3. Tankevinger

 

Tankerne sætter i gang: Jeg husker spejlet så godt, fornemmelsen af at stå foran det var ulidelig. Som en tråd der bliver trukket ud af ens bryst, som livet tvunget ud af en, for at man for evigt vil leve i den mørke afgrund.

Min fod løfter sig igen, og river mig ud af mine utallige tanker.

Jeg fortsætter over en eng, jeg aldrig har betrådt før, men instinktivt ved jeg, at der er den vej jeg skal gå, får at nå det endelige spejl.

Jeg stopper op igen, da min fod rører noget. En smuldrende undergrund, sand.

Mine tankevinger lader mig igen svæve ind i mit sind, lader mig lytte til mit mylder af tanker. Mørke, mørke, uendeligt mørke, og stilhed. Det var det jeg så, så da spejlet tog min sjæl, og lod mig indespærre i det sorte dyb.

Jeg går igen, går og går, aldrig har jeg villet væk så meget som nu, væk fra spejlene, væk fra det stillestående vand. Men hvor ligger væk? Er jeg tæt på - eller langt fra?

 

Jeg vil bare væk, væk fra alt… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...