AFGRUND

SPEJLE, VAND, AFGRUNDE, SUGER ALLE DIN SJÆL.

1Likes
1Kommentarer
271Visninger
AA

4. Afgrund

 

Min fod er på vej ud over en skråning ned til vandet. Jeg standser, men hvorfor vil jeg ikke bare styrte ned?

Vil jeg? Vil jeg ikke? Hvad vil jeg egentlig? Er der over hovedet noget jeg vil?

Spørgsmålene er som tusinde fugle på vej mod syd, alle flyver de i mit hoved.

Inden jeg over hovedet når at besvare et eneste af dem, har jeg taget skridtet, skridtet ud i afgrunden.

På flugt fra afgrunden, går jeg lige i den. Falder, falder, falder.                                      

Lige inden jeg lander i vandet, der for altid vil være min grav, er det som om alt er gået i stå. Der er kun mig og vandet.

Da ser jeg det, mine mørke, mørke øjne, jeg er som spejlene og vandet, en uendelig afgrund.

Plask!!!

 Vandet omfavner mig, det er koldt, koldt som mit for evigt mørke hjerte. Det må være her i afgrunden alt skal slutte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...