Down Memory Lane

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Velkommen til min verden; En verden, hvor himlen er sort og jorden rød.

19Likes
10Kommentarer
577Visninger

1. .

Mit hjerte banker, knuser mine ribben.  Gulvet klikker mod mine fødder. Høje, mørke vægge på hver min side, der fortsætter og fortsætter og fortsætter. Men jeg skal videre, jeg må væk. Finde det, jeg leder efter. Derfor løber jeg ad gangen, der ikke har nogen ende. Mit hår pisker bag mig, drejer hovedet. Der er ingen. Intet.  Jeg fortsætter, løber, pruster, selvom jeg ved, jeg ikke er alene. Minderne vil altid være der, dem kan man ikke flygte fra. Det gør ondt at løbe. Mit hoved dunker. Mine ben knækker. Jeg falder, falder, falder…

 

***

 

Blødt. Gulvtæppet føles blødt under mine hænder. Der er varmt og dufter af mad. Jeg åbner forsigtigt øjnene. Noget rasler i min hånd. Jeg griner, rasler med min hånd og klapper mine små, buttede hænder sammen. En høj lyd ovre fra køkkenet. Døren smækker.

 

Babyen smider ranglen og stopper med at grine.
 

”Tror du ikke, jeg ved, hvad det er?” 

Vred stemme.

”Det er ikke, hvad du tror.”

Lav stemme.

”Så sig dog sandheden! Stå forhelvede ikke og lyv mig i ansigtet!”

Vred stemme.
 

Babyen begynder at græde, først lavt og så hjerteskærende. Mine øjne bliver slørede, og jeg blinker hurtigt tårerne væk. De to voksne mennesker, forældre, burde ikke skændes, men tage sig af den lille baby på gulvet. Mig.

Jeg kan ikke holde ud at se på det. Uden at kigge på de tre mennesker i rummet, åbner jeg døren ud til entréen. Eller rettere sagt: hvor entréen burde have været.

 

***

 

Det føles så køligt. Og varmt. Godt og skidt. Det kilder ned ad min arm, hvisker en lille lyd, da det rammer gulvet. Toiletrullen rasler mod væggen, da jeg tager river et stykke af og presser mod min arm. Det dunker i min arm. Resten af min krop summer på en god måde.

 

Jeg kigger på den yngre mig, der står og betragter sig selv i spejlet. Jeg ved hun kigger på sig selv, studerer sit ansigt og øjne. Forsøger at forstå, hvem hun selv er, og hvorfor hun gør, som hun nu engang gør. Hvad kniven laver i hendes hånd.
 

Dernæst går hun.
 

Jeg bliver, kigger mig selv lidt i spejlet. Mit ansigt ser ældre ud. Og øjnene, så mørke som nogensinde.
 

Dernæst går jeg.

 

***

 

Jeg kigger ud af vinduet. Mens jeg ligger ned. På en seng. Der er lyst udenfor. Ingen biler kører forbi mit vindue. Ej heller mennesker. Men jeg ligger ned. På min seng. Og kigger ud af mit vindue.

 

Jeg får helt lyst til at skubbe til hende, som hun ligger dér på sengen. Men det ville nok alligevel ikke nytte noget. At ruske liv i hende - i mig - ville ikke virke. Jeg ved, at hun har ligget dér i flere timer. Tænkt over livet, men mest over døden. Hvad nytter det også?

 

Jeg skubber stille døren op og går min vej.

 

***

 

Det føles så køligt mod mit ansigt. Vandet køler min varme pande. Forsigtigt og uendeligt langsomt, som var hver bevægelse noget sælsomt, tager jeg et håndklæde og tørrer fugten af. Let som en fjer folder min hånd sig om min ene kind, aer den let. Som en mor, der beroliger et barn.

 

Jeg har lyst til at slå hånden væk. Hvorfor ved jeg ikke.

 

***

 

Mit hjerte banker, knuser mine ribben.  Gulvet klikker mod mine fødder. Høje, mørke vægge på hver min side, der fortsætter og fortsætter og fortsætter. Men jeg skal videre, jeg må væk. Finde det, jeg leder efter. Derfor løber jeg ad gangen, der ikke har nogen ende. Mit hår pisker bag mig, drejer hovedet. Der er ingen. Intet.  Jeg fortsætter, løber, pruster, selvom jeg ved, jeg ikke er alene. Minderne vil altid være der, dem kan man ikke flygte fra. Det gør ondt at løbe, men denne gang falder jeg ikke. Jeg fortsætter ad mørket, der ikke har nogen ende.

Det rasler i min hånd.

Kan det passe?

Det føles så køligt. Og varmt. Godt og skidt.

Ja. Det er rigtigt.

Tænkt over livet, men mest over døden.

Det er virkelig en dør, dér for enden af gangen – mørket – der aldrig ender. Jeg tager fat, drejer håndtaget.

Let som en fjer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...