Kampen *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2013
  • Status: Igang
I en alder som fjortenårig oplever Vega Hazel sit første overgreb - Som faderen stod bag. Vega bliver tvunget til af være ludder af hendes far, fordi familien mangler penge.
Efter hendes treogtyvene overgreb - I en alder som seksten årig, beslutter Vega sig for at sætte en stopper for det. Hun ser ingen anden mulighed end at flygte fra hendes hjem og ud på gaden.
Vega kæmper mod minderne og ydmygelserne, i Englands farfulde gader, for at bedre liv med accept.

10Likes
10Kommentarer
689Visninger
AA

2. Mit liv

2 år senere

Her sidder jeg. Ydmyget. Krænket. Gjort til grin. Leget med, for præcis treogtyvene gang. Dræbt indeni. Deres latter og hånende udtryk sidder der stadig, og gør ondt. Forfærdelig ondt. Helt indeni. Dybt begravet i mig og jeg ved, at det aldrig forsvinder. Det er en del af mig. Deres ondskabsfulde ord vil altid være den jeg er. Luder. Det er det jeg er. En luder, der er efterladt og grinet af, for treogtyvene gang. Treogtyve gange er jeg blevet efterladt. Grædende. Skrigende. Ydmyget. Krænket. Med tårene trillende ned fra mine små, brændende kinder. Der brænder op i afsky. Jeg afskyr mig selv. Den person, min egen fucking far, har gjort mig til. Han har gjort mig til det. Luder. Ja, det er det jeg er. Og som jeg altid være. Hvor mange fucking gange skal jeg gøre det her, før han indser at det er forkert? At ydmyge sin egen datter sådan? Halvtreds gange og så indser han det? Halvfjerds? Hundrede?

Fucking nej. Det røvhul skal ikke tage mit liv. Aldrig. Det liv er mit. Mit. Fandme mit. Og kun mit.

Tankerne svæver rundt, inde i mit hoved. Der er så mange - Så meget had, at jeg ikke kan finde hoved og hale på det hele. Det hele er en stor, fed ydmygelse. Det er sygt, at jeg skal forholde mig til alt det. Jeg er seksten år og jeg har allerede så meget had - Til en person. Hver dag når jeg skal se ind i hans kolde øjne, får jeg lyst til at flygte fra det hele. Bare bo i England's gader og få mig et ordenligt liv. Flygte. Jeg smager på ordet. Det burdet ikke være umuligt. Flygte. Det virker så enkelt. Bare løbe fra det hele. 

"Flygte", mumler jeg stille. 

Flygte, er præcis det jeg vil. Det lyder så nemt. Næsten alt for nemt. Alligevel er det min eneste løsning. Min eneste løsning. Den eneste mulighed for et liv, der er hver at leve. Det liv jeg har nu, er ikke engang titlen liv hver. Det er bare en ydmygelse om og om igen. En ydmygelse fuld ad had og kulde. Uden ild, sjæl og liv. Jeg er en stor klump af ydmygelse. En stor, fed klump. 

Jeg rejser mig langsomt fra den stol, jeg er placeret på.

Det er det samme rum, som de andre toogtyve ydmygelser fandt sted. Væggene er af beton - Det ved jeg fra mit femtene overgreb. Her kastede menneskerne mig op af muren og gjorde det der. Lige der på væggen hvor jeg placerer min lille, ynkelige hånd. Der, var mit hoved fyldt af tåre under mit femtene overgreb.

På gulvet er der et gråt gulvtæppe, kan jeg konstatere. Jeg har gået på det, treogtyve gange. Rummet er lille og firkantet. En lille lampe lyser i loftet, men ellers er der helt mørkt. Op af den ene væg står jeg - Og den stol, jeg har sat på treogtyve gange. Der, skal jeg sidde nøgen, når menneskerne kommer ind i rummet. Bagefter, må de gøre med mig, hvad de vil. Det er op til dem.

I den anden ende af rummet, står en rød læder sofa. Der, sidder tilskuerne. Dem, der bare ser på, mens jeg bliver udnyttet og brugt. 

Døren er i ved siden af sofaen. Jeg går med tøvende og små ynkelige skridt hen mod den og banker to gange på den. Det betyder, at jeg gerne vil ud. At jeg er klar til at møde min far, der står derude. Han står derude. Lige uden for det rum, hvor jeg bliver brugt. 

Døren går op og jeg træder ud. Forhåbentligt er det sidste gang.

_____________________________________________________________________________________________

Det var så det første kapitel! Jeg håber virkelig at i kan lide den, men jeg vil gerne have noget feedback på den. Så skriv endelig hvad jeg kan gøre bedre. Jeg har fået en mindre skriveblokering, men der kommer meget snart et nyt kapitel!

Don't forget to hit the 'like' botton!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...