I Do ~ 1D

22 årige, Haley Brown, er kærester med 1/5 af boy-bandet One Direction, nemlig Liam Payne. Paret har været sammen i cirka 3 år, og er nu flyttet sammen i et hus lige udenfor Londons storby.
Men med alt det privatliv og et hus for sig selv, er Haley nu 9 måneder henne i graviditeten. Men kan den nyskabte familie klare presset? For med et lille barn i armene er det jo ikke så nemt at være kendt.

44Likes
108Kommentarer
4643Visninger
AA

19. The hospital..

 

Liams synsvinkel

 

Jeg kendte alle gangene, jeg havde gået op og ned ad dem tusindvis af gange, for ikke engang 3 uger siden. Men den gang var nervøsiteten blandet med glæde. For dengang var min kæreste ved at føde mit barn, men denne gang var min kæreste ved at dø, og min nyfødte datter ligeså.

Det gjorde så ondt, at gå rundt på hospitalet. et hospital var et sted for sorg, men også et sted for glæde, og jeg havde prøvet begge dele på de samme gange.

Jeg gik uroligt frem og tilbage mellem døren ind til stuen hvor Haley lå, og cafeteriet. Heldigvis lå cafeteriet og stuen ret tæt på hinanden, for jeg turde ikke gå ret langt væk, hvis nu lægen kom ud for at stille diagnosen.

 Jeg var totalt panikslagen, for hvad der ville ske. Jeg havde ingen ide om Rosemary ville kunne overleve med at det blodtab, og Haley var tydeligvis ikke kommet til bevidstheden endnu, for hvis hun havde, var jeg sikker på at lægerne ville have sagt noget.

 Jeg kunne virkelig ikke beskrive følelsen, det var bare helt... Tomt.. Jeg ville græde, men samtidig ville jeg være stærk.. Hvis de forlod mig, var mit liv ødelagt, men jeg ville blive nød til a kæmpe videre, ligemeget hvad..

 Jeg havde kun kendt Rosemary i nogle uger, og det var så uretfærdigt, hvis jeg ikke ville få lov til at tilbringe mere til med min datter.

 Haley havde jeg kendt i flere år, og elskede hende overalt på jorden, og jeg kunne ikke tage stilling til, hvem jeg helst ville leve videre med.. Hvis jeg blev spurgt om det spørgsmål, ville jeg ikke vide hvad jeg skulle sige.. 

Lille Rose, som højst sandsynligt, ville dø før hun overhovedet havde levet.. Eller Haley som jeg elskede mere end noget andet..

Jeg kunne heller ikke tage stilling til hvem jeg elskede mest.. Hvis jeg kunne det, havde det andet spørgsmål været meget nemmere, for jeg ille naturligvis vælge at leve resten af mit liv, sammen med den jeg elskede mest.. Men problemet var bare at. Jeg elskede dem begge lige højt! De var mine to prinsesser, og det ville de altid være, ligemeget hvad der ville ske.

 Jeg kunne jo altid finde en ny pige, og få et barn med hende. Og jeg kunne elske dem begge meget højt, men det ville alligevel ikke være det samme.

 Ingen kunne erstatte mine to guldklumper, aldrig nogensinde!

Det var ligesom at flytte til et nyt hus, man ville få det godt i de nye hus, og man ville få nye og rigtig gode venner, men man ville altid savne det gamle hus og sine gamle venner.. 

Nogle ting kunne bare ikke erstattes og Haley og Rose, var helt klart tingene i mit liv der ikke kunne!

 Aldrig nogensinde havde jeg elsket en kvinde og et barn, så meget som Haley og Rose, og det pinte mig at indse, at der nok ikke var mere tid tilbage med dem...

 Selvfølgelig kunne jeg sagtens finde en ny pige, og få et nyt barn med hende, jeg ville kunne elske dem rigtig højt, og knytte bånd med dem, men det ville aldrig nogensinde være det samme. Jeg ville aldrig kunne komme over Haley og Rose, hvis de forlod mig nu.

 Jeg skulle have brugt noget mere tid sammen med dem, da de var raske.. Jeg skulle have blevet derhjemme og skifte bleer, og varme mælk..

 Den sidste uge havde jeg ikke været derhjemme og gjort de ting.. Jeg havde ladet Haley stå med hele arbejdet, mens jeg fjollede rundt og optrådte sammen med drengene..

Jeg vidste godt at det jo var mit job, men det virkede bare så forkert.. Jeg ville ønske at der var noget der hed barsel i musikbranchen, det var der uheldigvis ikke, men hvem fanden prøvede jeg at narre.

Jeg kunne ligeså fint have taget fri, og hjulpet Haley alligevel, og det fortrød jeg mere end noget andet, at jeg ikke gjorde!.. Drengene ville havde forstået det. Fansene ville have forstået det.. Alle ville have forstået det.. 

Hvis de ikke havde gjort det, så var det bare ærgerligt for dem.. Intet skulle aldrig nogensinde komme i vejen, for at jeg tilbragte tid sammen med min lille familie..

Familie.. Jeg havde en familie, en lille en af slagsen, men stadig den bedste familie jeg nogensinde ville kunne komme på.. En fuldstændig fantastisk familie!

 Jeg havde stået i mine egne tanker lige indtil, at lægen endelig kom ud fra stuen.. Han havde Rosemary på armen, og jeg sværger at i skulle have set mit ansigts udtryk, i det øjeblik jeg lagde mærke til det.

 Hun havde et slags viskestykke om hovedet, men hun var i live, og det var det eneste der betød noget!

 Lægen gik hen til mig og rakte Rose til mig. Jeg gav hende hurtigt et ordenligt kram, mens hun sad i men arme, og kyssede hende i håret, inden jeg igen kiggede op på lægen.

" Hun har det helt fint, det var ikke noget alvorligt.. Det kunne have gået meget værre, for en på hendes alder, men heldigvis skete der ikke mere, en at vi kunne sy det.. Hun har en flænge igennem hovedet, men den var heldigvis ikke dybere, end hun kunne klare" Sagde han til mig..

Jeg hørte ikke rigtig efter, i stedet havde jeg travlt med at føle mig lykkelig.. Min dater levede og havde det helt fint.

 Jeg tænkte at Haley lå inde i hospitals sengen inde på stuen, og havde fået besked på at vente med at se mig, til hun havde hvilet sig, så alt var perfekt.. Jeg satte kursen hen mod døren, som lægen kom ud af, og skulle lige til at trække ned håndtaget, da lægen råbte efter mig.

" Det kan du altså ikke gå ind hr." Råbte han og gik hen imod mig. Jeg kiggede forvirret på ham." Hvorfor ikke, jeg skal ind og se Haley.. Jeg er bare så glad for at hun er i live"

Han kom helt hen til mig, og lagde en hånd på min skylder. "Hr. Det gør mig ondt. Vi prøvede, men fr. Brown var i et kritisk tilstand, og vi var ikke i stand til at rede hende.. Hun er i koma, men det vil ikke hjælpe når hun er i den tilstand.. Hr. Hun overlever ikke"

 

______________

kom næsten til at  græde da jeg skulle skrive det her kapitel, det hele her bare udviklet sig så sørgeligt, men på den anden side, vil jeg ikke have alle mine movellas til at ende godt og lykkeligt.. Det er virke to kapitler tilbage af den her movella, og jeg glædermig til at den er færdig, så jeg kan komme igang med min nye.. Love ya.. arolineHoranxx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...